Orientering om Naalakkersuisuts beskæftigelsespolitik herunder arbejdsmarkedsområdets opgaver og indsatser Kangerlussuaq 16. – 17. september 2017.

Præsentationer af emnet: "Orientering om Naalakkersuisuts beskæftigelsespolitik herunder arbejdsmarkedsområdets opgaver og indsatser Kangerlussuaq 16. – 17. september 2017."— Præsentationens transcript:

1 Orientering om Naalakkersuisuts beskæftigelsespolitik herunder arbejdsmarkedsområdets opgaver og indsatser Kangerlussuaq 16. – 17. september 2017

2 Beskæftigelsesstrategien Hovedmålsætninger
Naalakkersuisuts beskæftigelsesstrategi ”Et trygt arbejdsmarked” med 16 initiativer sigter mod at: forbedre indsatsen over for landets unge og sikre dem et godt arbejdsliv sikre en mere effektiv vejledning af ledige og bedre adgang til kurser for voksne, som har brug for et skub til at komme videre sikre, at jobs fortrinsvis går til hjemmehørende arbejdskraft

3 Beskæftigelsesstrategien Status på de 16 Initiativer (nr. 1-8)
Der åbnes en gratis og landsdækkende Jobportal 2 Ressourcerne på Majoriaq-centrene bliver bedre udnyttet. 3 Øget opkvalificering af grønlandsk arbejdskraft 4 Ungdomsarbejdsløsheden skal reduceres markant 5 Det skal være lettere at flytte efter job 6 Tilsynet med udefra kommende arbejdskraft trappes op 7 Flere skal tilbydes revalidering 8 Matchgruppering og ikke-jobklare arbejdssøgende

4 Beskæftigelsesstrategien Status på de 16 Initiativer (nr. 9-16)
Udmøntning af projekter under Anlægs- og Renoveringsfonden 10 Kortlægning af indhandlingsanlæg i bygderne 11 Nye og permanente arbejdspladser i nye brancher og vækstområder 12 IBA som et værktøj til at sikre lokale arbejdspladser 13 Fiskeritiltag og levende ressourcer 14 Strukturpolitiske tiltag, incitamentsstrukturer og tiltag på uddannelsesområdet 15 Mandetimeordningen 16 Anlæg af grusbaner i mindre byer

5 Tendenser Arbejdssøgende
Graf: Sammenligning af sæsonudsving i antal registrerede arbejdssøgende i Grønland 3.915 personer i januar 2017 2.249 personer i juli 2017

6 Hovedindsatser i 2016 At implementere sammenlægningen af Piareersarfiit-centrene og arbejdsmarkedskontorene til en samlet enhed under navnet Majoriaq-centre At udvikle tilbud til de mange unge ledige gennem effektive jobtræningsforløb og uddannelsesforløb. At øge kapaciteten på Majoriaq-centrene med en fortsat øget kvote på 100 elever i 2015 til 250 ekstra elever i 2016. At mobilitetsmidlerne fortsat anvendes til at gøre arbejdsstyrkens mobilitet og fleksibilitet mere effektiv. At sikre, at arbejdskraftens fortsatte kompetencer gennem målrettede opkvalificeringskurser (PKU), der er tilrettet arbejdsmarkedets behov. At Igangsætte kurser for revalidender og førtidspensionister, der skal ud i arbejdsprøvning med henblik på varig beskæftigelse og selvforsørgelse At iværksætte effektive kontrolforanstaltninger af, at den udefrakommende arbejdskraft overholder gældende lovgivning og procedurer. Jobs skal i videst muligt omfang besættes med lokal arbejdskraft.

7 Samarbejde Nationale Erhvervs- og Arbejdsmarkedsråd
Rådets funktion Informere om og afstemme Naalakkersuisuts, kommunale og brancheorganisationers indsatser på erhvervs og arbejdsmarkedsområdet Drøfte lovforslag, strategier, redegørelse og andre indsatser, og der nedsættes arbejdsgrupper, der leverer input til rådet, Naalakkersuisut og Inatsisartut. Deltagere inkluderer ledelsen fra fire departementer, kommunale fagschefer for erhverv og arbejdsmarkedsforhold, SIK, GE og Nusuka. Aktuelle temaer Afklare samspilsproblematikker mellem for offentlige ydelser; Analysere en revidering af arbejdsmarkedsydelse, matchgruppering og ledighedsregistring;

8

9 Mål for arbejdsmarkedet
Så mange som muligt i beskæftigelse/så lav ledighed som muligt. Kompetent og ensartet sagsbehandling på arbejdsmarkedsområdet for alle borgere, uanset hvor de er i landet. 22. September 3. juni Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december 2015 om Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

10 Implementering af loven
Loven etablerer Majoriaq, der er en organisatorisk sammenlægning af indsatserne i Piareersarfiit og arbejdsmarkedskontorerne. Loven trådte i kraft pr. 1. januar 2016. 2016 er brugt som implementeringsår. I 2017 er besøgt 13 byer, for at følge op på implementeringen. I november er implementeringsrejserne gennemført. 22. September 3. juni

11 Samarbejde er overskriften i loven
Samarbejde mellem enhederne i kommunerne Etablering af Samarbejdsorganet – obligatorisk deltagelse af Majoriaq, socialområdet og folkeskolen Borgere sagsbehandles dér hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til borgerens situation Udveksling af relevante oplysninger mellem enhederne til brug for den bedst mulige sagsbehandling Samarbejde mellem det kommunale offentlige og erhvervslivet Majoriaq skal være opsøgende i forhold til kontakten til- og viden om erhvervslivet lokalt, regionalt og nationalt Majoriaq skal skabe dialogen med erhvervslivet omkring arbejdsløse og lærlinge Erhvervslivet skal inviteres ind i Majoriaq/skolerne, og skolerne/Majoriaq skal ud i erhvervslivet 22. September 3. juni

12 Redskaber til sagsbehandling
Ensartning og forbedring af grundlaget Arbejdsgangsbeskrivelser på arbejdsmarkedsområdet, men også inden for socialområdet og lærlingeområdet. Ensartede standardblanketter Konferencesystem der binder hele landet sammen fagligt Jobportalen – suli.gl Undervisningsapps. Arbejdsmarkedsuddannelsen og løbende opkvalificering 22. September 3. juni

13 Samarbejdsorganet Majoriaq Socialområdet Folkeskolen
Borgere i gråzonen Udveksling af nødvendige oplysninger Sluse – til bedst mulige sagsbehandling Ad hoc indkaldte 22. September 3. juni Socialområdet Folkeskolen

14 Udefrakommende arbejdskraft til Grønland

15 Udlændingeområdets opbygning
Danmark har indgået en række internationale aftaler med Norden, EU, Schengen & FN, fx. om nordisk arbejdskraft, flygtninge og regler om familiesammenføring, som også gælder for Grønland. Danmarks udlændingelov gælder også for Grønland, fordi området endnu ikke er hjemtaget. Danmark afgør sager om arbejds- og opholdstilladelser. Grønland har en egen Landstings-forordning på området, LTF nr. 27 af 30. okt Naalakkersuisut beslutter den politiske linje på området og afsætter midler til fx vejledning og tilsyn. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

16 Antal positive tilsagn 169 147 131 184 265 446
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Antal høringssager 413 329 236 343 360 505 Antal positive tilsagn 169 147 131 184 265 446

17 Arbejdskraftindvandring
Arbejdskraftindvandringen i Grønland er grundlæggende opdelt i to typer med hver sin procedure: fra de skandinaviske lande og statsborgere fra den øvrige verden. For alle gælder dog Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om arbejdskrafttilgang i Grønland, som skal sikre, at grønlandsk arbejdskraft har førsteret til ledige jobs i landet. Loven forvaltes af Grønlands kommuner.

18 Myndighedernes roller
Kommunen: - Tage imod ansøgninger oprettet i suli.gl og forsøge at skaffe grønlandsk arbejdskraft - Meddele ansøger afslag eller tilsagn på kommunaltilladelse - Deltage i tilsyn og følge op på aftaler Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) / Udlændingestyrelsen: - Tag imod ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse og holde kontakt med ansøger - Skaffe dokumentation bl.a. fra Departement, Skattestyrelse, politi m.fl. - Afgøre sagerne - Deltage i tilsyn via telefonvagt Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel: - Høring fra SIRI / US - vurdere kontrakter, ansættelsesforhold & bolig - Afgøre klager over kommunale afgørelser - Vejledning og rådgivning Politiet: - Høring ift. straffeattester, Schengen-vurdering (SIS & VIS) - Vejledning ift. fx forlængelser, ferierejser m.v. - Tilsyn og praktisk udførsel af foranstaltninger fx udvisning

19 Arbejdskraftindvandring fra resten af verden
Arbejdstagere fra den øvrige verden skal have en kommunaltilladelse (hvis de er fx ufaglærte/faglærte), samt en opholds- og arbejdstilladelse og ofte også visum. Arbejdsgivere, der ønsker at hente arbejdskraft fra lande udenfor den nordiske pasunion, skal jf. Landstingsforordning nr. 27 af 30. oktober 1992, skal søge om dette i suli.gl fra 1. april 2016. Majoriaq skal derefter forsøge at anvise arbejdssøgende til jobbet inden for 14 dage. Såfremt der er grønlandsk arbejdskraft tilgængelig, kan der ikke gives tilladelse til ansættelse af arbejdstagere udefra.

20 Særlige regler for visse grupper
Specialister på korte ophold Visse arbejdstagere, også fra lande uden for Norden, har ret til at arbejde i Grønland i indtil 3 måneder uden ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse. Opholdet kan ikke forlænges, heller ikke ved ansøgning om ny periode.

21 Særlige regler for visse grupper
Hvem omfattes ikke af disse lempeligere regler? - Håndværkere med specialkompetencer, fx køkkenmontører - Håndværkere, som er ansat som underleverandører - Ufaglærte/faglærte, som følger med fx videnskabsfolk eller filmcrew - Turistguider, som skal ansættes i grønlandske virksomheder

22 Organisation af kontrol og tilsyn
En Styregruppe, med deltagelse af Arbejdstilsynet, Grønlands Politi, Skattestyrelsen, Udlændingestyrelsen og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi (tovholder) har årligt dialog om udefrakommende arbejdskraft, herunder mål for uanmeldte tilsyn og kontrol med udenlandsk arbejdskraft. En Koordinationsgruppe planlægger herefter tilsyn i det kommende år. Ved tilsyn deltager politi, Skattestyrelsen, en kommunal medarbejder og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi samt SIRI pr. telefonvagt.

23 Organisation af kontrol og tilsyn
I 2014 blev 22 virksomheder besøgt ved uanmeldte tilsyn i hele Grønland. I 2015 blev 44 virksomheder besøgt. I 2016 blev 56 virksomheder besøgt. Alle kommuner får tilsyn hvert år. Antal sager vi overdrog til politiet i 2015: 1 Antal sager vi overdrog til Politiet i 2016: 5 Antal sager vi overdrog til Politiet i 2017: foreløbig 1 ”Redegørelse om udlændingeområdet og grænsekontrol 2016”

24 Vejlednings- og motivationsforløb
For-revalideringsprojekt for langtidsledige, ansøgere til førtidspension og førtidspensionister

25 VM forløb 3 ugers Vejlednings- og Motivationsforløb til et nyt arbejdsliv. 3 måneders revalidering på en arbejdsplads, hvor arbejdsevnen afprøves og vurderes - Med ugentlige netværksmøder Efter de 3 måneder er der fortsat revalidering eller ftp/ offentlig hjælp

26 Økonomi 2017 til ekstra medarbejdere
Kommune Kujalleq: kr. Kommuneqarfik Sermersooq: kr. Qeqqata Kommunia: kr. Qaasuitsup Kommunia kr. I 2018 fordobles de afsatte midler. I 2019 og fremover vil der udover grundbeløbet ske en fordeling af midlerne ud fra de resultatmål, som kommunerne har opnået.

27 Revalidering, Arbejdsmarkedsydelse og Mobilitetsfremmende ydelse
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nukissiuuteqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Revalidering, Arbejdsmarkedsydelse og Mobilitetsfremmende ydelse

28 Revalidering ”Formålet med revalidering er at bidrage til at en person med begrænsninger i erhvervsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.” LFO nr. 4 af 31. maj 2001, §1 Mange muligheder – f.eks. kursus, optræning, højskole, uddannelse, mentorstøttet optræning, virksomhedsrevalidering. Gælder også hvis man flytter til en anden by eller anden kommune under forløbet eller hvis man er nødt til at flytte for at kunne få en arbejdsplads, hvor revalideringen skal foregå på. Selvstyret betaler halvdelen af kommunernes revalideringsudgifter.

29 Revalidering i tal Vi har endnu ikke tal for hvor mange af sidste års revalidender, der er kommet i fast arbejde. Fra tidligere år ved vi, at ca. halvdelen af dem, der gennemfører forløbet kommer i fast arbejde. Mange revalideringsforløb er led i afklaring af om en person er berettiget til førtidspension. Dette forventes ændret nu efter lovændring. 2012 2013 2014 2015 2016 Bevilling på finansloven 14,0 10,0 8,799 8,786 8,782 Samlede udgifter 8,320 6,967 7,322 5,598 9,334 Antal revalideringsforløb 403 376 264 272 400

30 Mobilitetsfremmende ydelse
Selvstyrets mulighed for at hjælpe den enkelte borger, som ikke har andre muligheder, for at flytte til et andet sted, hvor der er arbejde og bolig. Det er en betingelse for at få hjælpen, at der er en ansættelseskontrakt eller anden skriftlig ansættelsesaftale og en selvstændig bolig.

31 Mobilitetsfremmende ydelse
Nu også mulighed for at søge mobilitetsfremmende ydelse til sæsonarbejde, særlige regler for betaling af rejse til familie og flytning af ejendele. Ikke så strikse krav om egen bolig ved tilbud om sæsonarbejde. Der søges på Majoriaq i den by, hvor man flytter fra. Majoriaq undersøger om tilflytterbyen ikke selv har ledige, der kan tage jobbet. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bevilling 1.560 2.110 1.590 839 2.122 Forbrug 1.713 980 1.331 853 836 1.357 Flyttede 45 52 65 109 90 93 176

32 Arbejdsmarkedsydelse
En kortvarig ydelse for mennesker, der ufrivilligt er blevet ledige. Ydelsen gives også til mennesker, der er blevet syge men ikke har ret til løn under sygdom.

33 Arbejdsmarkedsydelse
Op til 13 uger Ufrivilligt ledige Hjemsendte Syge uden ret til løn under sygdom Herudover kræves: 182 timer dokumenteret arbejde indenfor de sidste 13 uger Over 18 år eller forsørger Folkeregister i Grønland 90% af SIK’s mindsteløn for ufaglærte timelønnede

34 PKU PKU er en forkortelse af:
Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte Hovedmålgruppen for PKU-puljen er ufaglærte, der er ledige samt ufaglærte med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes.

35 PKU PKU-midler administreres primært af Brancheskolerne
Der er indgået 3-årige bevillingsaftaler for årene 2016,2017 og med Brancheskolerne. Den samlede PKU-pulje for 2017 er på 28.4 mio. kr. Andre aktører kan også afholde PKU-kurser. Eksempelvis en kommune i samarbejde med et fiskeindustrifirma. PKU kurserne skal videst muligt dække behovet for kompetencer i lokalsamfundet.

36 PKU Lidt PKU statistik fra 2016:
Antal kursister i 2016 2013 2014 2015 2016 Driftbevilling på finansloven i mio. kr. 25,99 25,36 28,42 Antal kursister 731 921 770 832