Aqutsisunut nutaanut pikkorissaaneq, modul 1

Præsentationer af emnet: "Aqutsisunut nutaanut pikkorissaaneq, modul 1"— Præsentationens transcript:

1 Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisaat 2012-imeersoq Inatsisartutlov om folkeskolen fra 2012
Aqutsisunut nutaanut pikkorissaaneq, modul 1 Kursus for nye ledere modul 1

2 Sooq 2002-mi Atuarfitsialak? Hvorfor skolereform i 2002?
Atuarfinnik iluarsaaqqinnerit tamarmik atuartut ilikkariartortarneri atuarfiillu atuartitsineri inerisarniartarpaat. Siusinnerusukkut atuarfinnik iluarsaaqqittarsimanerit inatsisiliortut atorfillillu eqqarsartaasaannik aallaaveqartarput. Atuarfitsialak ilisimatusarnikkut paasisanik kingullernik perorsaanikkullu inerisaanernik tunngaveqarpoq. Alle skolereformer har som målsætning at forbedre elevens læring og at udvikle skolens undervisning. Tidligere reformer byggede på lovgivernes og embedsværkets ideologi. Skolereformen Atuarfitsialak bygger på seneste landvindinger indenfor forskning og pædagogisk udviklingsarbejde.

3 Atuarfitsialammi anguniakkat: Målet med skolereformen
Alle elever får mulighed for livslang læring. Alle elever gennem læring og social, kulturel og personlig udvikling får mulighed for at medvirke til en forbedring af deres og andres livskvalitet. Alle grupper i samfundet har gennem involvering medvirket til udformningen af lovgrundlaget. Anguniagaavoq: Atuartut tamarmik ilikkariartortuarnissamut periarfissinneqarnissaat. Atuartut tamarmik ilikkariartornermikkut aamma inooqataanikkut, kulturikkut inuttullu ineriartormikkut nammineq allallu inuunerinik pitsanngorsaaqataalersinnaanerat. Inuuiaqatigiinni soqutigisaqartut tamarmik inatsisiliornermut peqataatinneqarnissaat.

4 Meeqqat atuarfiata inatsisaa Folkeskoleloven
Inatsit anguniagassiisoq sinaakkusiisorlu Meeqqat atuarfiat pillugu aalajangersakkat pingaarnersaat Maleruagassat ulluinnarni atuartunik sullissinermi sammiviliisussaapput Taamaattumillu pisortat sulinerminni sakkussaata pingaarnersaralugu Meeqqat atuarfiat kommunit ”pigaat” Mål og rammelov Øverste lovgivning på folkeskoleområdet Bestemmelser skal være retningsgivende for det daglige arbejde med eleverne Hvorfor det er skoleledernes vigtigste ”redskab” i det daglige arbejde Kommunerne ”ejer” folkeskolen

5 2012-mi inatsit allanngortinneqarpoq Lovændring i 2012

6 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 2. Atuarfiup angerlarsimaffik suleqatigalugu pisussaaffigaa 1) ilikkagassanik pisinnaasassanillu pisariaqartunik tamanik atuartoq inooqataanikkut tunuliaqutai apeqqutaatinnagit pissarsitissallugu, § 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med hjemmet: 1) at medvirke til, at eleven tilegner sig alle nødvendige kundskaber og færdigheder uanset social baggrund,

7 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 3. Atuartitsinerup pitsaassusianik naliliinissamik aamma atuartitsinerup pitsaassusianik nalileeriaatsinik aallaavissanik Naalakkersuisut kommunalbestyrelse peqatigalugu atuarfiup siunertaa tunngavialu naammassineqarsimanersut takuniarlugu piumasaqarsinnaapput. Imm. 2. Atuartitsinerup pitsaassusianik nalileeriaatsinik Naalakkersuisut imm. 1 malillugu malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. § 3. Naalakkersuisut kan sammen med kommunalbestyrelsen fastsætte krav og kriterier i form af akkrediteringsmodeller om opfyldelse af folkeskolens formål og grundlag. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om akkrediteringsmodeller, jf. stk. 1.

8 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 5. Alloriarfinni ataasiakkaani atuartut klassinut ukioqatigiiaanut imaluunniit ukioqatigiiaanngikkaluanut agguaanneqassapput atuartitsissutinilu ataasiakkaani atuartitsissutinillu akimuilluni ingerlatitsiffiusuni ingerlaqatigiinnilu nikerartuni, alloriarfimmi pineqartumi klassinit ataasiakkaanit arlalinnilluunniit atuartulinnik katitigaasuni atuartinneqassallutik, atuartut ataasiakkaat ilikkagassatut anguniagassanut naleqqiullugu pisariaqartitaat soqutigisaallu aallaavigalugit, tak. § 14, imm. 2, § 18 aamma 19. Aaqqissuussinermi atuartut piginnaasaannik tunngaveqarluni immikkoortitsineq aallaaviussanngilaq. Imm. 2. Atuartut alloriarfiit akimorlugit klassinut ingiaqatigiinnullu (holdinut) inissinneqarsinnaassapput, atuartut ukiumikkut agguataarnerisa tamanna periarfissaqartippassuk. Aaqqissuussinermi atuartut piginnaasaannik tunngaveqarluni immikkoortitsineq aallaaviussanngilaq. § 5. Eleverne organiseres på de enkelte trin i årgangsdelte eller ikke-årgangsdelte klasser og undervises i fagdelte og tværfaglige forløb på skiftende hold sammensat af elever fra en eller flere klasser på det pågældende trin efter den enkelte elevs behov og interesse i forhold til læringsmålene, jf. § 14, stk. 2, § 18 og § 19. Organiseringen må ikke være niveaubaseret. Stk. 2. Eleverne vil kunne organiseres i klasser og hold på tværs af trinnene, når elevernes aldersfordeling taler herfor. Organiseringen må ikke være niveaubaseret

9 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
 Iliuusissanik pilersaarutit aamma atuartut mappii § 20. Atuarfiup pisortaata qulakkiissavaa atuartup mappiata atuartumut ataasiakkaamut nutartertuarnissaa atuartoq malinnaaffigisinnaanngorlugu piaartumik immikkut iliuuseqarnissaq pisariaqarpat pisinnaanngortillugu soorlu ilinniarnermi ajornartorsiuteqartoqarpat, ilikkagassatigut amigaateqartoqarpat imaluunniit inooqataanikkut ajornartorsiortoqarpat. Handleplaner og elevmapper § 20. Skolelederen skal sikre, at en elevmappe for hver elev opdateres med henblik på at følge eleven og skabe grundlag for en hurtig indsats i forhold til eventuelle behov for særlige initiativer vedrørende eksempelvis indlæringsvanskeligheder, faglige mangler eller sociale problemer.

10 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 38. Kommunalbestyrelse, tak. § 43, imm. 1, pisussaavoq isumagissallugit: 4) perorsaanermut aamma tarnip pissusaanut tunngasunik siunnersuineq, 5) nunaqarfimmi atuarfik illoqarfimmi atuarfimmut atassuserneqarsinnaasoq, taamaalilluni illoqarfimmi atuarfiup pisortaa perorsaanikkut aaqqissugaanikkullu nunaqarfimmi atuarfimmut akisussaasuusinnaalluni, aamma 6) atuarfimmi ataatsimi ineriartorneq ingerlaavartumik malinnaaffigineqassasoq. § 38. Det påhviler kommunalbestyrelsen, jf. § 43 stk. 1, at sørge for: 4) pædagogisk-psykologisk rådgivning, 5) at hver bygdeskole kan knyttes til en byskole, således at byskolens ledelse kan få det pædagogiske og organisatoriske ansvar for bygdeskolen, og 6) løbende at følge udviklingen på den enkelte skole.

11 Anguniakkat - Målsætninger
§ 43 Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med skolernes virksomhed, herunder i forhold til skolens overholdelse af bestemmelserne i denne Inatsisartutlov. § 47. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 43, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter mål for skolens undervisning og øvrige virksomhed. § 43.  Kommunalbestyrelsip atuarfiit sulineranni anguniagassat sinaakkutissallu aalajangersassavai. Kommunalbestyrelse atuarfiit sulinerannik nakkutilliisuuvoq, tassaasorlu atuarfiup Inatsisartut inatsisaanni matumani aalajangersakkanik eqqortitsinersut. § 47.  Atuarfiup siulersuisuisa sulinertik anguniakkat sinaakkutissallu kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqartut iluanni ingerlatissavaat, tak. § 43, atuarfiullu ingerlatsinera aamma nakkutigissallugu. Imm. 2.  Atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup atuartitsinerata allanillu suliaqarnerata anguniagassartai aalajangersassavaat.

12 § 43 imm. 2, 6) Atuarfiup pisortaanik naqitamik isumaqatigiissusiornissaq, tassani atuarfiup pisortaata perorsaanikkut akisussaanera aamma isumagissai erseqqissarneqassapput. § 43 stk. 2, 6) Udarbejdelse af en skriftlig lederaftale for skolens leder, hvori skolelederens pædagogiske ansvar og opgaver præciseres.

13 §§ 43 stk. 2, 6)-imut oqaaseqaatit
Aqutsisoq inatsisit atuuttut malillugit kommunalbestyrelsinit ilitsersorneqarsin-naagaluartoq, tassungalu atatillugu inatsimmi sinaakkutit iluanni suliakkerne-qarsinnaagaluartoq, siunnersuutigineqarpoq isumaqatigiissutit, suliassat il.il. kommunalbestyrelsit aqutsisumut suliakkiissutaat allaganngorlugit suliarine-qartassasut. Allatut oqaatigalugu, kommunalbestyrelsit aqutsisullu imminnut atassuteqar-nerisa imarisaata allanngortinneqarnissaa piumasaqaataanngilaq, tassa aqutsisunut isumaqatigiissutit siamasinnerusutut isigineqarmata suliassallu assigiinngitsut suliarineqarnissaat pillugu aqutsisumut ilimagineqarsinnaasut erseqqarissumik aamma allassimassallutik. Tassaasinnaapput atuarfimmi pitsaassutsip qaffatsinneqarnissaa, atuarfiup iluani suleqatigeeriaatsip pitsanngortinnissaa, napparsimaneq pissutigalugu takkutinngitsoortarnerit ikilisinnissaat il.il. pissutsillu allat atuarfinnut aalajangersimasunut tunngatillugu pingaartinneqarsinnaasut.

14 Bemærkninger til §§ 43 stk. 2, 6)
Selv om lederen efter gældende ret er underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbe-føjelse, og i den forbindelse kan pålægges opgaver inden for lovens rammer, forslås det, at de aftaler, opgaver m.v., som kommunalbestyrelsen pålægger lederen, skal udformes skriftligt. Der er med andre ord ikke krav om indholdsmæssige ændringer i forholdet mellem kommunalbestyrelsen og lederen, idet nyskabelsen alene består i, at alle aftaler og forventninger, som kommunalbestyrelsen måtte aftale med lederen, herunder i relation til eventuelle nye opgaver, skal nedfældes skriftligt i en såkaldt lederaftale. Lederaftalen kan ikke sidestilles med indholdet af f.eks. et ansættelsesbrev, idet lederaftalen anses for bredere og også udtrykkeligt skal angive eventuelle implicitte forventninger, der måtte stilles til lederen omkring løsningen af forskellige opgaver. Det kan dreje sig om højnelse af skolens kvalitet, forbedring af skolens interne samarbejdsmiljø, reduktion af sygefravær m.v., eller andre forhold, som der kan lægges vægt på i forhold til den konkrete skole.

15 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 49. Atuarfiup pisortaa pitsaassuseq pillugu nalunaarusiortassaaq ukiumi atuarfiusumi pineqartumi 1. oktober sioqqullugu kommunalbestyrelsimut nassiunneqartussamik. Imm. 2. Pitsaassuseq pillugu nalunaarusiap imarisassavai ukiumi atuarfiusumi kingullermi nukarlerni akullernilu misitsinnerni angusat, angajullerni inaarutaasumik misilitsinnerni angusat, iliuusissanik pilersaarusiornerit, agguaqatigiissillugu klassini atuartut amerlassusiat, piffissaq atuartitsinermut atorneqarpoq, napparsimanerit pillugit naatsorsuinerit, piffissaq vikarinit atorneqartartoq, atuartunik atuarunnaartussanik ilinniagaqalernissaq inuussutissarsiummillu toqqaanissaq pillugit siunnersuinerup annertussusia aamma siuliani taaneqartup pitsaassuseq pillugu nalunaarusiornerup malitseqartinnera. Imm. 3. Naalaakkersuisut pitsaassuseq pillugu nalunaarusiornissaq pillugu erseqqarinnerusunik aalajangersagaliorsinnaapput, tassani nalunaarutigalugu paasissutissat tapiliutassat pitsaassuseq pillugu nalunaarusiamiittussat. § 49. Skolens leder udarbejder en kvalitetsrapport, som indsendes til kommunalbestyrelsen inden den 1. oktober i det pågældende skoleår. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal indeholde en redegørelse for det senest afsluttede skoleårs resultater af trintest, afgangsprøver, udarbejdelse af handleplaner, klassekvotienter, undervisningstid, sygefravær, vikartimer, omfang af vejledning i forhold til afgangselever om uddannelses- og erhvervsvalg og opfølgning på den foregående kvalitetsrapport. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporten, herunder om angivelse af yderligere oplysninger i kvalitetsrapporten.

16 Oqaatigiumasat allat Andet
Atuartitaasinnaatitaaneq § 43. Kommunalbestyrelse kommunip atuarfeqarfiinut qullersaalluni akisussavoq nakkutigissallugulu kommunimi meeqqat atuartitaasussaatitaasut tamarmik atuarfimmut allatsinnissaat imaluunniit atuarfimmi nalinginnaasumik piumasarisaasunut nallersuuttumik atuartitaanissaat. Kommunalbestyrelsip atuarfiit sulineranni anguniagassat sinaakkutissallu aalajangersassavai. Kommunalbestyrelse atuarfiit sulinerannik nakkutilliisuuvoq, tassaasorlu atuarfiup Inatsisartut inatsisaanni matumani aalajangersakkanik eqqortitsinersut Undervisningspligten: § 43. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med skolernes virksomhed, herunder i forhold til skolens overholdelse af bestemmelserne i denne inatsisartutlov.