Det betaler sig Ka’ed svår’ sejg?

Præsentationer af emnet: "Det betaler sig Ka’ed svår’ sejg?"— Præsentationens transcript:

1 Det betaler sig Ka’ed svår’ sejg?
At dyrke idræt som borger med handicap. Tirsdag d.16. maj 2017, Vrå Idrætskonsulent Jørn Erik Simonsen

2 Hvilken position taler jeg ud fra:
Frivillig leder og træner, samt udøver i almenidrætten. Godt 31 års professionel beskæftigelse med idræt for mennesker med handicap, heraf knap 28 år som idrætskonsulent i Parasport Danmark. Mine betragtninger er baseret på faglige erfaringer og holdninger. ”Antallet af idrætstilbud er omvendt proportionalt med funktionsnedsættelsen”. ”Jo sværere handicap, desto større udfordringer”. ”Særlige livsbetingelser kræver særlige løsninger”.

3 4 organiseringsmodeller: Enkeltinklusion (i almene idrætsforeninger)
Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), HANDICAPIDRÆT = Parasport Danmark 4 organiseringsmodeller: Enkeltinklusion (i almene idrætsforeninger) Holdinklusion (i almene idrætsforeninger) Holdinklusion som vej til enkeltinklusion (i almene idrætsforeninger) Idræt i en handicapidrætsforening (sammen med andre medlemmer med funktionsnedsættelse)

4 Hvad er karakteristisk
Hvad er karakteristisk? (følgerne af handicappet er ikke så omfattende, at man ikke kan agere uden andres hjælp) Enkeltinklusion Holdinklusion Oftest medlemmer med fysisk handicap. Træner sammen med andre medlemmer. ”Normal” social adfærd og kognitiv niveau + stor opbakning fra baglandet. Hold- og klubidentitet. Oftest medlemmer med udviklingshandicap. Træner på særligt hold sammen med andre, der har lignende udfordringer. Anderledes men velfungerende social adfærd og opbakning fra baglandet. Holdidentitet og med i klubbens andre soc. akt.

5 Forudsætninger (handicapidræts-disciplinen er næsten ens med klubbens almindelige disciplin(er), fx svømning, bordtennis, fodbold, skydning, håndbold) Enkeltinklusion Holdinklusion Træneren skal virkelig brænde for sagen og være optaget af den ekstra dimension. Et hold hvor kammeraterne (+ deres forældre) er reelt interesseret i udøveren med de særlige betingelser. En klub hvor bestyrelsen er reelt interesserede og finder det værdifuldt/giver plads til, at klubben kan rumme et særligt idrætstilbud (fx flere trænere/hjælpere og behov for ekstra økonomi) Træneren skal virkelig brænde for sagen og baglandet være engagerede

6 5 karakteristiske udfordringer
Rekruttering af ledere og instruktører uden for ”egne rækker”. Ledsagere/hjælpere. Rekrutteringsgrundlag. Transportordninger. Idrætsudstyr og faciliteter.

7 Hvad kan kommunen gøre? Folkeoplysningsloven:
Forhøjet aktivitetstilskud i.f.t. medlemmer med handicap (fx faktor 5, 8 eller mere). Dispensation for 25 års reglen og kommunegrænser i.f.t. medlemmer med handicap. Transportordning.

8 Hvad kan kommunen gøre? Hvis man virkelig vil sparke rø., nåh nej gøre en forskel: Etablere funktion som lokal idrætskoordinator/-konsulent. Samarbejde og prioritering af økonomi på tværs af forvaltninger. Prioritering af medarbejderes involvering i brugeres/beboeres idræt som en del af deres arbejdstid.

9 Hvorfor idræt for mennesker med handicap?
Primært fordi det er sjovt at dyrke idræt og være med i en idrætsforening. At udfolde sig aktivt og succesfuldt i idræt er gavnligt for selvopfattelsen og den generelle trivsel. Stigningskurven i forbedring af kondition er stejlest for personer, der flytter sig fra ”passiv” til ”lidt aktiv”. God kondition er vigtig i.f.t. nedbringe risiko for livsstilssygdomme (fx højt blodtryk, diabetes 2). Forbedring af funktionsniveau og handlekompetence vil gøre mange personer med handicap mere selvhjulpne i dagligdagen. dvs. den enkeltes lyst, trivsel og livskvalitet!

10 Derfor!

11 Derfor!

12 Derfor!

13 Derfor!

14 Derfor!