Oplæg for Viborg HF & VUC

Præsentationer af emnet: "Oplæg for Viborg HF & VUC"— Præsentationens transcript:

1 Oplæg for Viborg HF & VUC
Tyrkiet og EU Turid Danielsen Oplæg for Viborg HF & VUC 5. oktober 2015

2 Overblik 1. Meningsmåling 2. Øvelse 3. EU-udvidelserne
4. Tyrkiet og EU (øvelse) 5. Tyrkiets demokrati & politiske situation 6. Fremtiden? 7. Afslutning og ny meningsmåling

3 Meningsmåling Hvem er for tyrkisk medlemskab af EU?
Hvem er imod tyrkisk medlemskab af EU? Ved ikke?

4 Øvelse: Hvorfor skal vi vide noget om Tyrkiet og EU? Snak med sidemand
Præsenter argumenter Start med egne overvejelser blandt eleverne. Med udvidelsen er Tyrkiet blevet vores naboland – vigtigt at forholde sig til, hvad der sker her Politiske problemer I Syrien og Irak gør samarbejde mere vigtigt end nogensinde før. Tyrkiet giver stor humanitær bistand til Syrien Krigsaspektet: Tyrkiet kan være en vej for EU at opnå fred/relationer i Mellemøsten Økonomiske aspekt: Tyrkiet kan som nabo til EU være en vej ud af krisen Flygtningeaspektet: Mange flygter gennem Tyrkiet til EU – samarbejde måske vejen frem?

5 EU’s udvidelser - 28 lande 508 mio. mennesker
1952: 6 1973: 9 1981: 10 1983: 12 1994: 15 2004: 25 2007: 27 2013: 28 Tyrkiet, Makedonien, Montenegro, Albanien, Island og Serbien? Hvorfor udvider man? I forbindelse med Sovjets fald blev der nye østeuropæiske stater – man forsøgte at indlemme dem i EU for at skabe demokrati og stabilitet

6 Københavnerkriterierne
Det politiske kriterium Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. Det økonomiske kriterium Landet skal have en velfungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU.  Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk "acquis communautaire" Landet skal være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et EU-medlemskab, herunder acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Navngivet Københavner-kriterierne fordi de blev fastlagt på et topmøde I København I juni 1993 – altså hvad der krævedes af kommende medlemslande for at være med I unionen. Ytringsfrihed, mindretalsrettigheder og effektive domstole bl.a. – mindretalsrettighederne kniber måske lidt I Tyrkiet Tidligere: medlemskab blev instrument for at forbedre menneskerettigheder og demokrati inden for EU’s mure Nu: Tyrkiet skal være demokratisk inden det får lov at være med

7 Forhandlingerne Mål: kandidatlandet tilpasser sig EU’s værdier og regelsæt Deltagere: regeringsdelegation fra kandidatland – repræsentanter fra EU-kommission og EU-formandskab (NB. Disse skifter hvert halve år) Forhandler om 35 kapitler (inddelt efter emne/politikområde) Det skiftende formandskab kan have betydning for effektiviteten af forhandlingerne – det kan også have betydning, hvilken holdning det pågældende land har på f.eks. Tyrkisk medlemsskab. Åbning af hvert forhandlingskapitel kræver enstemmig godkendelse blandt EU’s medlemslande – kan derfor trækkes I langdrag – særligt Frankrig har forsinket forhandlingerne med Tyrkiet Man har åbnet 14 ud af 35 med Tyrkiet – kun lukket kapitlet om forskningspolitik

8 Tyrkiet og EU Den tidligere tyrkiske præsident Abdullah Gül og Helle Thorning under det danske formandskab

9 Øvelse EU Tyrkiet For? Imod? For? Imod?
Hvorfor er nogle I Tyrkiet for eller imod EU-medlemskab? Hvorfor er nogle I EU for eller imod Tyrkisk medlemskab af EU?

10 Tidslinje Juli ‘59: Tyrkiet ansøger om associering med EØF
Sep ‘63: Associeringsaftalen underskrives April ‘87: Tyrkiet ansøger om medlemskab af EU Dec ‘97: Tyrkiet erklæres for egnet til EU-medlemskab Dec ‘99: Tyrkiet anerkendes som kandidatland Dec ‘02: Rådet erklærer sig villige til at starte forhandlinger med Tyrkiet, hvis de opfylder Københavnerkriterierne Okt ‘05: Optagelsesforhandlinger begynder September 1963: Man har til hensigt at lave en toldunion mellem Tyrkiet og EØF – og muligvis I fremtiden lade Tyrkiet blive medlem af EØF. Mellem 2002 – 2005: Kontrovers mellem EU og Tyrkiet om Cypern (der er halvt græsk/halvt tyrkisk) Forhandlingerne/processen går utroligt langsomt – som I Ringenes Herre med træerne, der først skal blive enige med sig selv om at hobbitterne ikke er fjender

11 Tidslinje - fortsat Okt ‘06: Screeningsproces afsluttes
Nov ‘06: Kommissionen anbefaler at suspendere forhandlingerne med Tyrkiet Dec ‘06: Rådet suspenderer forhandlinger på handelsområdet Maj ‘12: Positiv dagsorden lanceres for at sætte skub på relationerne 2. halvår ‘12: Tyrkiet fryser relationen til EU, mens Cypern har EU-formandskabet Suspendering af forhandlinger fordi Tyrkiet ikke anerkender Cypern. Efter 2006 åbnes flere forhandlingskapitler løbende – selvom flere EU-lande protesterer på forskellige områder (fx. Frankrig på området om regionalpolitik og strukturfonde) Storbritannien, Sverige og Spanien = fortalere for en mere lempelig dialog med Tyrkiet Frankrig og Tyskland = hænger lidt mere i bremsen Kun ét kapitel er færdigforhandlet mellem EU og Tyrkiet – nemlig det om forskningspolitik. Handelspolitik er bremset pga. Cypern.

12 En del af Tyrkiet, herunder den største by Istanbul ligger I Europa
For Imod Geografi En del af Tyrkiet, herunder den største by Istanbul ligger I Europa Langt størstedelen af det tyrkiske territorium ligger i Asien Identitet Tyrkiet/tyrkerne definerer sig selv som en del af Europa Europæisk identitet bliver udvandet – væsentlige forskelle ml. tyrkere og europæere Demokrati EU-medlemskab vil fremme/stabilisere det tyrkiske demokrati Tyrkiet lever ikke op til europæiske standarder – AKP er en ‘ulv I fåreklæder’ Sikkerhed Tyrkiet danner bro til den muslimske verden og det urolige Mellemøsten Muslimske terrorister vil have lettere ved at brede sig i Europa Religion EU-lande bygger på religionsfrihed – har i forvejen store muslimske mindretal EU består af kristne lande og bør blive ved med det. Tyrkiet er 98% muslimsk Økonomi EU har aldrende befolkning – har brug for yngre arbejdskraft Et tilbagestående landbrug og lav levestandard gør medlemsskab til en byrde Integration Tyrkiet accepterer acquis’en og vil arbejde for videreførelse Optagelse vil hæmme EU’s videreudvikling Cypern Tyrkiet vil blive nødt til at gå på kompromis Tyrkiet har ikke vist vilje til at anerkende Cypern Kilde: Hans Branners ‘Det politiske Europa’ (2012), s. 55 Økonomi: FOR: Medlemskab vil give Tyrkiet nye økonomiske muligheder – og dermed forhindre masseindvandring af tyrkere til EU IMOD: Højrefløjen er bange for, at indvandrere vil nasse på velfærdsydelser frem for at komme I arbejde Religiøst/kulturelt: FOR: AKP har vist sig at være meget reformvillige – I højere grad end de mere nationalistiske kræfter IMOD: forskellige kulturkredse – Æresdrab f.eks. = helt anden måde at se på forholdet mellem forældre og børn – man er bange for islamiseringen af Europa Sikkerhed: FOR: Tyrkiet kan danne bro – agere rollemodel for resten af Mellemøsten- Optagelsen kan fungere som ‘bevis’ på at man I EU ikke er fjendtlig over for muslimer – kan mindske risiko for europæiske terrorangreb. Tyrkiet kan give EU større legitimitet som fredsmægler I konflikter, hvor muslimske lande indgår (Balkan, Israel/Palæstina). Den store tyrkiske hær kan være godt bidrag til EU’s militære kapacitet IMOD: Stadig demokratiske problemer – det kurdiske mindretals forhold & begrænsninger på ytringsfrihed Svært for EU at distancere sig fra konflikterne I Mellemøsten, hvis Tyrkiet bliver medlem Terrorister kan få nemmere ved at komme til Europa (via Tyrkiet)

13 Hindringer i Tyrkiets optagelse I EU
Cypern Demokratiske mangler Herunder behandlingen af kurderne

14 Tyrkiets demokrati Progress report i forbindelse med forhandlinger
Ros til: Demokratiske forfatningsændringer Ris til: Ytringsfrihed Pressefrihed Religionsfrihed Minoriteters rettigheder Kvinders rettigheder Korruption Ytrings- og pressefrihed: 50-60 journalister i fængsel, anklaget for kupplaner eller forbindelser til PKK (kurdernes arbejderparti – på terrorlisten i EU) Der er nok en grad af sandhed, men det fører også til frygt og selvcensur med fængslingerne Tyrkiet har paragraffer I straffeloven, der straffer, hvis man taler dårligt om præsidenten, militæret og ‘tyrkiskheden’ World Press Freedom Index 2015: 149. plads ud af 180 (DK = 3. pladsen)  Minoriteter: (menneskerettighedskrænkelser) Flere drab og attentatforsøg på kristne Restriktioner på religiøse bygninger og uddannelser Kurdernes forhold (præget af fattigdom og sociale problemer). Der er historier om uretmæssige anholdelser og tortur Romaer diskrimineres også Korruptions-skandaler: - Rejste bekymringer om magtens tredeling og domstolens uafhængighed Vigtigt med gennemsigtighed I undersøgelserne – man var fra EU’s side bekymret over regeringens behandling af sagen Skandalen indbefattede Erdogan (premierminister – nu præsident), 4 ministre og deres familier, chefen for Tyrkiets største bank og flere embedsmænd Progress report 2014:

15 Den politiske situation i Tyrkiet
Recep Tayyip Erdogan: premierminister siden 2003  præsident i 2014 Tilhænger af EU-medlemskab Sat skub i mange reformer Faldende opbakning Politisk deroute Korruptionsskandale Russiske tilstande?? Uro i partiet I starten stod han I spidsen for en opblomstring – både af demokratiet og økonomien. Nu er han virkelig på nedtur. Forvirring omkring hans nye rolle som præsident. - Topstyring af partiet under hans ledelse Som præsident skal han være upartisk i forhold til parlament/regering – må ikke blande sig. Men han har været ude og føre valgkamp for partiet. Muligvis for statens penge? NU: Over 80 sager med folk, der risikerer fængsel, fordi de er kommet til at fornærme præsidenten. En 16-årig risikerer 4 års fængsel, fordi han har råbt, at Erdogan er ‘tyveknægtenes leder’ Slår hårdt ned på ellers fredelige demonstrationer – flere mistede livet under en demo mod opførslen af et indkøbscenter I Gezi park. Det handler I virkeligheden om hvem, der støtter AKP/Erdogan og hvem, der er imod. Anti-vestlig retorik Halvhjertet kamp mod terrororganisationen Islamisk Stat Kvinder er til for at føde børn

16 Den økonomiske situation
Tocifrede vækstrater OECD’s og Europas hurtigst voksende økonomi Verdens 16. største Fattigdom steget under Erdogan 22,4 % af husstandene lever under fattigdomsgrænsen Stigende arbejdsløshed (12%)

17 Valg 2015 AKP gik tilbage ved parlamentsvalget i 2015
 midlertidig mindretalsregering med AKP, HDP og MHP  Premierminister Ahmet Davutoglu (AKP)  Svært med forfatningsændring - skulle give mere magt til Erdogan HDP (pro-kurdisk) nåede for første gang over spærregrænsen (10%) Nyvalg 1. november 2015 Fremskridt for demokratiet? AKP: Retfærdigheds- og Udviklingspartiet HDP: pro-kurdisk (flere attentater mod partikontorer og frontmænd. Erdogan mener, at en stemme på dem opildner vold i gaderne) MHP: nationalistisk højrefløjsparti Udenfor regering: CHP (sekulært republikansk folkeparti) I virkeligheden handler valget om Erdogan – et til- eller fravalg af ham og hans kurs. Han er synonym med partiet. Topstyring af partiet under hans ledelse Måling 21. september viser dalende støtte til AKP – størst fremgang til oppositionen CHP, lille fremgang til HDP og MHP

18 Fremtiden? EU presser ikke på 2011-meningsmåling (EuroBarometer)
Men det gør Tyrkiet heller ikke 2011-meningsmåling (EuroBarometer) EU: 30% for, 59% imod, 11% ved ikke Tyrkiet: 59% for, 28 imod, 13% ved ikke Tyrkiets status i omverdenen: Byrde i EU Rollemodel i Mellemøsten EU: Tyrkiet er upopulært Udvidelsestræthed Tyrkiet – rollemodel: Man kan have et muslimsk samfund og demokrati samtidig

19 Afsluttende meningsmåling
Alle rejser sig og stemmer på ny Nogen, der har ændret mening?

20 Tak for opmærksomheden!