Konkureencestaten Ove K. Pedersen, 2011.

Præsentationer af emnet: "Konkureencestaten Ove K. Pedersen, 2011."— Præsentationens transcript:

1 konkureencestaten Ove K. Pedersen, 2011

2 Fra velfærd til konkurrence
Fra moralisme økonomisme Fra eksistentiel personlighed til opportunistisk person Fra menneskeforståelse til markedsforståelse Fra moralfilosofiske forestillinger om mennesket til de institutionelle forudsætninger for menneskelig handling (Pedersen 2011,kap.1)

3 Neoliberalisme Laissez faire – menneskets egennytte og markedets evne til at genvinde ligevægt efter krise – markedet er efficient i sig selv Neoklassiske – Statens opgave at skabe efficiente markeder (markedet har fejl) (Pederen 2011,24f)

4 Dominerende liberalistiske ideer
Udbudspolitik til at fremme arbejdskraft og kapital for at styrke økonomiens produktive potentiale Vurdering af de nationale økonomiers produktive ressourcer Mellemlange og lange økonomiske planer (Pedersen 2011,27f)

5 IDIOT-modellen (Metode)
Ideer – få der overlever og bliver til forestillinger Diskurs – udbredte forestillinger Institution – alment udbredte forventninger Organisation – resultatet af en institutionel historie - udgøres af institutioner, udviklet fra ideer der er blevet til forestillinger, som igen er udviklet til stabile forventninger Transformation – at kunne anvende organisationens ressourcer til at forandre formålet (Pedersen 2011,34f)

6 Konkurrencestat - karakteristika
Den uendelige reform Produktivitet Allokativ efficiens Det nye bureaukrati (evidensbaseret administration) Informationssystemer Kvalitetssikringssystemer Evalueringssystemer (Pederen 2011,206ff)

7 Konkurrencestat - karakteristika
Økonomistyringens 4 idealer 1. Den offentlige sektor (finansloven): Styring og kontrol af det samlede ressourceforbrug efter mål- og resultatkrav, der er politisk besluttede. 2. Rendyrkning (fristillet organisation): organisationsformer rendyrket – eller tilpasset – de opgaver, organisationen er sat til at varetage. En sektor, og hver organisations rendyrkning muliggør forbindelse mellem stat (centralisering) kommune (decentralisering) og driftsinstitution (lokalisering) (Pederen 2011,211ff)

8 Konkurrencestat - karakteristika
Økonomistyringens 4 idealer 3. Ledelsesansvar – måles på innovation og ressourceudnyttelse 4. Den omringede institution – selvstændighed, men også en ring af styring, kontrol og tilskyndelser lagt omkring sig (Pederen 2011,211ff)

9 Velfærdsstatens idealer og systemfejl
Den niveaudelte stat Ansvar for udgifter og indtægter forskellige steder Hierarkiet (professionernes autonomi) Mange centre for beslutning – ikke økonomiansvar placeret tydeligt Sektoropdelingen Ansvar for udgifter mange steder Deltagelse Medførte muligheden for at varetage egne særinteresser uden ansvar for konsekvenserne for fællesskabets interesse i en effektiv administration (Pederen 2011,229ff)

10 Økonomistyring i konkurrencestaten
I dag forgrenes økonomistyringen i stadig flere retninger. Det sker ved at den nu internaliseres i den enkelte enheds sammentænkning af dens faglige opgaver med anvendelsen af dens ressourcer. Aktivitetsbaserede budgetter er et nyt udtryk i den uendelige reform. Det samme er økonomistyring i egenskab af budgetplanlægning og ledelsesredskab (Pederen 2011,238)

11 Konkurrencestatens udvikling
Økonomisk krise i 70’erne – velfærdsstaternes finansielle krise Sammenbruddet i Sovjetunionen i 90’erne Igangsættelse af globaliseringen (Illeris 2014,kap.1)

12 Velfærdsstatens værdier
Ligeværd Lige muligheder Økonomisk lighed

13 Velfærdsstatens krise
1971 Bretton Woods-systemets sammenbrud 1973 Jordskredsvalget 70’erne Vækstraterne faldt, den økonomiske samhandel faldt, arbejdsløsheden steg, skattegrundlaget blev mindre, udgifterne større, betalingsbalancen forværredes, velfærdsstaten finansieredes ved skatteforøgelse og gældsætning 1993 Udlandsgæld på 40% af BNP Bretton Woods-systemet var et internationalt monetært samarbejde, hvis kerne var fastkurspolitik. Systemet blev udviklet i juli 1944 og har sit navn efter byen Bretton Woods i New Hampshire, USA, hvori aftalen om samarbejdet blev indgået mellem 44 repræsentanter fra de allierede under 2. verdenskrig. Hovedformålet med etableringen af samarbejdet var at undgå en gentagelsen af 1930'ernes finansielle krise og mellemkrigstidensvoldsomt svingende valutakurser ved at sikre en vis politisk regulering af såvel valutakurser som internationale kapitalbevægelser. Det var desuden hensigten at undgå nye internationale konflikter og i yderste konsekvens krig. Konkret blev der udarbejdet et system af regler, institutioner og procedurer til at regulere det internationale monetære system. Således etablerede man Den Internationale Valutafond og Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling, der i dag er en del af Verdensbanken. Organisationerne blev etableret i 1945 efter at landene havde ratificeret aftalen. Systemet forpligtede landene til at føre en pengepolitik, der sikrede en vekslingskurs for landets valuta indenfor en bestemt værdi plus/minus 1 procent i forhold til værdien af guld. Bretton Woods-systemet kom under pres i slutningen af 1960'erne og kollapsede definitivt i 1971, da USA suspenderede den faste vekslingskurs mellem dollaren og guldet. Siden 1968 havde USA ladet dollarkursen flyde frit. USA's suspension af den faste vekslingskurs mellem dollaren og guldet medførte stress på de finansielle markeder og skabte en unik situation - at dollaren blev reservevaluta for de lande, der havde underskrevet aftalen. Siden 1973 har de førende valutaer i verden været frit flydende og der er p.t. ikke udsigt til at man vender tilbage til et fastkurssystem á la Bretton Woods-systemet.

14 Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden
Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Knud Heinesen (S), Finansminister1978

15 Udlandsgæld Danmarkshistorien.dk

16 1993 Udlandsgæld på 40% af BNP

17 Overgang til konkurrencestat
Velfærdsstatens finansieringskrise Åbningen af den internationale økonomi – globalisering – efter Sovjetunionens sammenbrud ØMU’en indskrænkede gældsfinansieringen 1994 Stabilitets- og vækstpagten (årligt underskud på max 3% af BNP) Tvivlsom opbakning til skattetrykket

18 Fra velfærds- konkurrencestat
Fra klassesamfund – interessesamfund Politisk omfordeling – mobilisering af potentielle produktionsfaktorer

19 Nutidens danske konkurrencestat
Central økonomistyring (2020-plan – finanslov) Decentral prioritering (flerårsaftaler, trepartsforhandlinger og kommunaløkonomiske aftaler) Lokal implementering (Kommunale budgetaftaler allokerer ressourcer til driftsorganisationer fx folke- og kulturskoler)

20 Ledelse og prioriteringer
Den politisk styrede (forhandlede aftale-) stat Folketinget – finanslov Regeringen – KL Kommunalbestyrelse – budgetaftaler (kommunale institutioner, puljer) Lokale institutionsledere – prioriterer velfærdsmål

21 Med andre ord Alle skal holde balancen – forhandle, styre og prioritere

22 Effektiviseringsstrategi
Bæredygtige kommuner (der dog kan udveksle) Stordriftsfordele Ledelse i det offentlige Outsourcing Digitalisering

23 For skoler Fra ”gennem dannelse motivere medborgere i deltagende demokrati” til ”gennem uddannelse inkludere og undgå eksklusion fra arbejdsmarkederne”

24 Den politisk styrede stat
Konkurrencestaten trænger derfor fra toppen ned til bunden, ligesom fra bunden op mod toppen, og ændrer ikke bare relationen mellem politikere og velfærdsorganisationer, men også mellem de faglige medarbejdere og deres ledere, såvel som mellem økonomisk politik og pædagogik. Pædagogikken (og kulturen AH) har i stigende grad fået et økonomisk formål: at gøre velfærdsstaten finansielt bæredygtig ved at mobilisere den potentielle arbejdskraft til den yderste decimal

25 Vilkår Økonomisk bæredygtighed og finansiering forudsættes
Globaliseringens dynamiske omgivelser Vilkårene for produktion, serviceydelser og beskæftigelse er under forandring

26 Konkurrencestaten - karakteristika
Tilstræber at mobilisere den nationale økonomis produktionsfaktorer (arbejdskraft, kapital og teknologi) for at skabe komparative fordele i konkurrence med andre stater Lægger vægt på at styre omkostninger i forhold til indtægter og søger at motivere sine medarbejdere til at arbejde så effektivt som muligt for indløsning af fællesskabets målsætninger Lægger vægt på at dens borgere er selvforsørgende og derfor søger at motivere og nøde dem til at påtage sig ansvaret for deres egen beskæftigelsesdygtighed

27 Uddannelse som vækstmodel
Sammenhængen mellem dynamisk konkurrence og uddannelse – mobilication (mobility through education Fleksible ansættelsesforhold (organisatorisk tilpasning) Livslang læring (personlig tilpasning)