11 Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik Den 10. august 2016 Dagsorden: 1) Nøglebegreber 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik 3)

Præsentationer af emnet: "11 Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik Den 10. august 2016 Dagsorden: 1) Nøglebegreber 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik 3)"— Præsentationens transcript:

1 11 Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik Den 10. august 2016 Dagsorden: 1) Nøglebegreber 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

2 Nøglebegreber Elasticitet: Lav efterspørgsselselasticitet = efterspørgslen efter en vare er relativt uelastisk, da den efterspurgte mængde ikke skifter meget ved prisændringer Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgraden er over 100, når den indenlandske produktion overgår efterspørgslen. En lille indenlandsk overproduktion kan få drastiske prisændringer til følge på grund af lav efterspørgsselselasticitet 2

3 ”Forskellen mellem landbrugsvarer og industrivarer er, at forbruget af landbrugsvarer begrænses af mavens størrelse. Det gør forbruget af industrivarer ikke.” Adam Smith 3

4 Nøglebegreber Eksternalitet: En eksternalitet opstår, når en beslutning forårsager fordele (sundhed) og ulemper (forurening) for tredjepersoner. Kapitalisering: Består i, at størrelsen af jordværdierne er tæt sammenknyttet med indkomsten, som kan genereres fra jordbesiddelsen. Politisk asymmetri: Det faktum, at velorganiserede interesser opnår mere politisk magt end ikke- organiserede interesser. 4

5 Landbrugssektorens karakteristika Landbrugsproduktionen er mere ustabil end produktionen på andre markeder: Årsager: A) lav efterspørgsselselasticitet kombineret med skiftende udbud. B) vejrliget og sygdomme bidrager selvstændigt til fluktuationerne. Strukturudvikling: større og større landbrug Beskæftigelse/BNP: Landbrugets faldende andel 5 1950196019701980199020002010 BNP12864322 Beskæfti gelse 30211310744

6 Målsætningerne for EU’s landbrugspolitik ifølge Rom-traktaten A) Forøge landbrugets produktivitet B) Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard C) Stabilisere markederne D) Sikre forrimelige priser syningerne E) Sikre for forbrugerne Indre modsigelser: 1): b) versus e) 2): c) versus d) 3): a) versus c) 6

7 Grundprincipper og traditionelle instrumenter 1) fælles marked = fjernelsen af barrierer 2) fællesskabspræference = EU prioritet 3) finansiel solidaritet = omkostningsfordeling Traditionelle, tidlige instrumenter: A) opkøb af overskudsproduktion B) importkvoter og –afgifter C) eksportsubsidier (restitutioner) 7

8 8 Indbyggede problemer i landbrugsproduktionen: Willard Cochranes trædemålleteori Indkomstproblemer i landbrugssektoren  Prisstøtte  Mere efterspørgsel efter landbrugsjord, dvs. kapitalisering af prisstøtten  Højere priser på landbrugsejendomme  Indkomstproblemer i landbrugssektoren 

9 Landmanden i trædemøllen? 9

10 Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik Den traditionelle jerntrekant: 1) Ministerrådet, 2) Kommissionsembedsmænd og 3) Landbrugsinteresser på EU-niveau. Ad 1) Ministerrådet: - landbrugsministre ofte fra partier, som støttes af landmænd, - landbrugsministre har haft deres egen forberedelseskomité (ikke via Coreper): SCA = Special Committee of Agriculture – øget sektorisering 10

11 Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik Ad 2) Kommissionen: - landbrugsinteresserne var i nage år i et vist omfang beskyttet af Kommissionen - kommissæren for landbrug er altid kommet fra en medlemsstat, hvori landbruget er vigtigt - DG Landbrug var magtfuld og den største DG i Kommissionen - DG Landbrug havde tætte netværk med landbrugsorganisationerne 11

12 Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik Ad 3) Landbrugsorganisationerne: på både nationalt niveau og på EU-niveau med betydelige ressourcer. 1) + 2) + 3): Ensbetydende med indbyggede interesser i at forsvare status quo vedrørende EU’s landbrugspolitik. 12

13 Landbrugets interesseorganisering i EU 13

14 Undermineringen af landbrugs-jern-trekanten 1) Den økonomiske og strukturelle udvikling i EU har mindsket landbrugsinteressernes indflydelse: - færre og større landbrug - faldende andel af BNP – BAGGRUNDSMUSIK. 2) Nyt eksternt pres på EU’s landbrugspolitik for at blive reformeret - VIGTIGST: - landbrugsprotektionismen og – subsidierne blev en del af GATT/WTO-forhandlingerne i Uruguay-runden. 3) Udvidelsen i 2004 med 10 nye medlemsstater (inklusive Polen) (Fischler-reformen) – NOGEN BETYDNING. 14

15 15 Problemer i EU’s landbrugspolitik Efter 1973: Produktionen op med 2 % p.a. Forbruget op med 0,3 % p.a. En FOR stor succes. Overproduktion. Oplagring: “smørbjerge”. “Vinsøer”. Teknologiintensiv produktion  Trussel mod fx grundvandsressourcerne Store producenter støttes mest: 20%-80% fordeling Ingen forbedring i almindelige landmænds indkomster Handelskonflikter og pressede verdensmarkedespriser

16 Smørbjerge 16

17 Stigende reformpres fra 1980’erne og 1990’erne og frem 1) Fra miljøgrupper og forbrugergrupper (pesticider, gødningsstoffer, landskab, ”kogalskab”). 2) Fra lande udenfor EU under de internationale handelsforhandlinger, fordi landbruget kom med i GATT/WTO-forhandlingerne om en friere verdenshandel. 3) Fra finansministrene for at reducere EU’s budgetudlæg til området. 4) Fra nye sydlige medlemsstater med vigtige landbrugssektorer. 17

18 1984: Kvoter på mælkeproduktionen 1) Mælkekvoter på individuelt gårdniveau 2) Initiativet reducerede budgetomkostningerne, fordi man reducerede overproduktionen (mælkepulver) 3) Lettede EU’s eksterne handelsrelationer, fordi eksporten blev reduceret 4) Priserne blev opretholdt på et højt niveau 5) Kvoterne blev kapitaliseret = kvoteejerne bedrev rent-seeking 18

19 Mest radikale reform:1992-93 (MacSharry): Nedsættelse af kornprisen med 35 % Landmændene kompenseres via arealpræmier (en slags direkte støtte) Braklægningsordninger (set-aside) Andre ordninger: naturgenopretning osv. 19

20 2003-04 (Fischler): Delvis afkobling af pristøtte fra produktion Nedsættelse af de fleste politisk fastsatte produktpriser Direkte indkomststøtte (single payments) Overholdelse af mål vedrørende miljøet, kvalitet for fødevarerne, dyrevelfærd og landskabspleje 20

21 Ny landbrugspolitik i EU 1) Priserne på landbrugsvarerne i EU sættes i stigende grad på et frit marked 2) Målrettet indsats mod markedsfejlene i EU’s landbrugspolitik: i) negative eksternaliteter (miljøet) og ii) informationsasymmetri (fødevarekvalitet) 21

22 22 Forklaringer på landbrugsreformerne Internt pres – Lille betydning Eksterns pres – WTO forhandlinger, USA og forestående udvidelse – stor betydning! Resultater Ekstern liberalisering Intern bureaukratisering

23 23 Asymmetri BeskyttelseLiberalisering Landmænd Forbrugere/ skatteydere

24 24 Landmændenes interesseorganisering A) Forholdvis homogene præferencer B) Antallet af landmænd (stemmemagt) C) Selektive incitamenter D) En elitegruppe med store individuelle ressourcer Bestemmer: Organisationsgraden og -slagkraften

25 25