Vores digitale infrastruktur Mandag den 15. juni 2009 Lynhurtigt bredbånd – Vækst, beskæftigelse og nye digitale muligheder v/Direktør Hans Duus Jørgensen,

Præsentationer af emnet: "Vores digitale infrastruktur Mandag den 15. juni 2009 Lynhurtigt bredbånd – Vækst, beskæftigelse og nye digitale muligheder v/Direktør Hans Duus Jørgensen,"— Præsentationens transcript:

1 Vores digitale infrastruktur Mandag den 15. juni 2009 Lynhurtigt bredbånd – Vækst, beskæftigelse og nye digitale muligheder v/Direktør Hans Duus Jørgensen, Dansk Energi

2 Hvad skal vi med et højhastighedsnet?

3 Svarer til i 1878 at have stillet Thomas Edison spørgsmålet: Hvad skal vi med elektricitet?  Svaret fra Edison ville have været, at det udelukkende skulle bruges til at skabe elektrisk lys først i New Yorks gader, så i hjemmene og senere i resten af verden Hvad har udbredelsen af elektricitet og ubegrænset strøm betydet?  Det har betydet ALT for det samfund, som vi kender i dag  Tv, computere, mobiltelefoner, biografer, radio, internet, fly, biler, månelanding, rulletrapper, samlebånd, røntgen, LEGO, satellitter, GPS, mikrobølgeovn, køleskab…  …stort set alt der er opfundet og udbredt i det 20. århundrede, har gjort brug af elektricitet på én eller anden måde

4 Med begrænset kapacitet følger begrænsede muligheder for innovation begrænset begrænsede Med begrænset kapacitet følger begrænsede muligheder for innovation u u

5 Hvor er vi med bredbånd i dag ? Vi er med bredbånd og internet i dag, hvor Thomas Edison var med elektriciteten i slutningen af det 19. århundrede Internettet som vi kender det er kun 18 år gammelt, og har reelt først opnået masseudbredelse de seneste 9-10 år Innovation, vækst, velfærd, nye produkter, tjenester og digitale muligheder gennem bredbånd venter på denne og de kommende generationer

6 Hullerne i Danmark - 10 Mbit/s dækning Kilde: IT- og Telestyrelsen 2009  Det går jo meget godt – eller ?  Mange danskere har adgang til bredbånd. Vi topper OECD’s liste over flest bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere  Bredbånd defineres som 144 kbit/s, og ser vi på de højere hastigheder, som er dem der bliver af fundamental betydning for vores digitale samfund, så ser billedet anderledes ud  Kun 68 % af danske husstande og virksomheder har adgang til blot 10 Mbit/s og ser man på 100 Mbit/s, så er tallet markant lavere (10 % ifølge OECD) Bredbånd i Danmark

7 Højhastighedsforbindelser Procentdelen af fibernetforbindelser ud af det totale antal bredbåndsabonnementer December 2008 Uden energiselskaberne

8 Ærmerne er smøget op i andre lande  USA – 41 milliarder til dækning i yderkantsområder  Frankrig – Planen numérique 2012  Storbritannien – Digital Britain (The future of communications)  Tyskland – IKT 2020 (mindst 50 megabit til 75 procent af befolkningen i 2014)  Finland – 100 Mbit/s bredbåndsplan  Sydkorea – 1 gigabit-nation inden 2013 (samlet ca. 140 milliarder kroner)  Australien – National Broadband Network (samlet over 170 milliarder kroner – primært fiber)  New Zealand – Digital Strategy 2.0 (4,6 milliarder offentlige kroner)  Sverige – Ambient Sverige (investeret over 15 milliarder i fibernet – 30 procent dækning)  Estland – 100 Mbit/s til alle i privat/offentligt samarbejde på over 2,5 milliarder kroner (EU-støtte ¼)

9 Stimulering af vækst og beskæftigelse Kendetegnet ved de andre landes bredbåndsplanerne er, at de har til formål at sætte gang i væksten og beskæftigelsen samt fremtidssikre samfundene på den digitale front. Giver det mening ? JA! Frem til år 2015 kan forventes en nettotilvækst på mellem 1-2 millioner nye jobs som følge af bredbånd i EU Der kan i samme periode forventes en bredbåndsrelateret økonomisk vækst på helt op til 6000 milliarder danske kroner på europæisk plan Skal vi også have en bid af kagen ?

10 Udover vækst og beskæftigelse, så er der de digitale muligheder...

11 Kommunikation  Tv-møder: Autentisk, decentralt, nærhed til yderområder, CO2-reducerende, tids- og økonomibesparende samt fleksibelt i forhold til arbejde og fritid  Tv-samtaler ind i hjemmet til vores 32”-52” fladskærms-tv Sundhed  Ny sygehusreform i Danmark = l æ ngere afstand til en l æ ge  Eksperter tilg æ ngelige i yderomr å der via HD-konsultation  Fjernoverv å gning og r å dgivning af patienter  Realtidsoverf ø rsel af CT-scanninger og r ø ntgen  Ekspertdeltagelse i operationer via HD  Tids-, økonomi- og miljøgevinster ved mindsket transport Digital ældrepleje  Digitale løsninger kan give den ældre tryghed, sikkerhed og social kontakt  For det offentlige kan der skabes mere effektive arbejdsgange, sparet transporttid m.v. Læring  Uddannelse af befolkningen via HD-video  Muliggør større fleksibilitet og individualitet samt interaktivitet  Stærke muligheder i yderområder

12

13 Hvordan udvikler behovet sig?  På blot 10 år er den mest udbredte bredbåndshastighed (download) steget med en faktor 30 – fra 128 kbit/s til 4 Mbit/s  Her taler vi om de første leveår af internettet, og udviklingen forventes at stige eksplosivt fremover  Internet-trafikken stiger med 60% hvert år og til næste år (i 2010) forventes båndbredden fra 20 husstande at generere mere trafik end hele internettet i år 1995 (Cisco)  Behovet for høj båndbredde hænger i høj grad sammen med summen af bredbåndskrævende indhold og tjenester hvoraf mange vil blive brugt på samme tid, af flere personer i den enkelte husstand

14 Konklusion  Samfundet undergår en voldsom ændring og traditionelle erhverv er under pres. Vi skal leve af innovation, viden og iværksætteri og ikke af slagterier, skibsværfter m.v.  Digitaliseringen af samfundet skaber et enormt pres på infrastrukturen  Nye teknologiske landvindinger venter forude, men uden tilstrækkelig kapacitet i infrastrukturen holdes udviklingen tilbage  Vi skal ikke sidde tilbage og vente på, at alle andre lande overhaler os hvad angår lynhurtigt bredbånd til befolkningen  Højhastighedsbredbånd vil i løbet af fem til ti år være af essentiel betydning for et lands konkurrenceevne (Kilde: Britisk regeringsrapport 2008)  Hvordan bliver det offentlige et lokomotiv for udviklingen, og hvilken rolle skal kommunerne fremover spille i forhold til at sikre borgerne en digital infrastruktur, som bliver lige så vigtig som el, vand og varme ?