Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Monitorering og biologisk bekæmpelse Anne Krogh Larsen.

Præsentationer af emnet: "Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Monitorering og biologisk bekæmpelse Anne Krogh Larsen."— Præsentationens transcript:

1 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Monitorering og biologisk bekæmpelse Anne Krogh Larsen

2 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Monitering Monitering betyder overvågning Monitering er en vigtigt del af forebyggelse og bekæmpelse af skadegører Monitering er uundværlig i den biologiske bekæmpelse Hvilke skadedyr er tilstede Niveauet af skadedyr Virker den biologiske bekæmpelse

3 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Kend skadegørerne Hvilke skadegørere angriber normalt i gartneriet? – Trips, mellus m.m. – Gråskimmel Angreb kan for eksempel starte – I formeringsarealet – Efter planterne er kommet på afstand – I bestemte sorter – Under luftvinduer, ved døren, langs tremplen Skaber vanding eller klima betingelser, der fremmer angreb af svampe og bakterier?

4 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Moniteringsmetoder Visuel overvågning af kulturen Limplader/fangplader Blå og gule fangplader Feromonfælder Fangplanter Indikatorplanter

5 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Moniteringsmetoder Eksempler Trips, hvide fluer – Visuel kontrol – fangplader Sommerfuglelarver – Visuel kontrol – feromonfælder Sygdomme – Visuel kontrol – Evt. indikatorplanter

6 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Visuel overvågning kulturen  Visuel overvågning er en inspektion af planterne  Ugentlig kontrol af produktion – Systematisk opmærkning af områder med angreb  Småplanter, stiklinger der kommer ind i gartneriet kontrolleres for sygdomme og skadedyr.  Planterne kontrolleres en gang om ugen i omkring 6 uger  Ved kontrollen bevæger man sig gennem produktionsarealet i et zig-zag mønster. Herved kommer man bedre rundt i kulturen.  Der laves ekstra kontrol i de områder, hvor der erfaringsmæssigt hyppigt er angreb – typisk tæt på døre og gangarealer

7 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Visuel kontrol Lup, der forstørre 10 x Folie til indpakning af fangplader Papir Poser til indsamling af prøver Opmærkningspinde Registreringsskema Det er en forde lat pakke limfælder ind i plasticfolie, inden man skal foretage en optælling

8 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Hvad skal jeg kigge efter? Mellus – Kig efter de voksne. De flyver op, når de forstyrres. – Kig efter pupper og nymfer på undersiden af de nederste blade Trips – Kig efter i blomster eller bank/ryst blomster over et hvidt stykke papir. – Kig på undersiden af bladene langs bladnerverne – Blomster med sølvstriber, blade med sølvagtigt skær eller brune korkagtige pletter kan være tegn på tripsangreb

9 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Hvor skal jeg kigge? Spindemider – Se efter gule små knappehoved pletter. Det er de første tegn på angreb – Kig efter blege, gule blade, der har bronze- til brunfarvede områder – På bladundersiden kan man se de små spindemider. Brug af lup er en fordel – Spindemiderne danner et spind rundt om de angrebne plantedele – Planterne bliver små ved kraftig angreb.

10 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Hvad skal jeg kigge efter? Duponchelia – Tegn på angreb er dårlig vækst og døde planter. – Kig efter ved basis og på plantedele nær jordoverfladen. – Spind ved jordoverfladen, og lidt op i planten kan være tegn på angreb. Kig efter larven under og i spindet. – Man kan også finde larven ved at rode i jordklumpen.

11 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Kend skadegørerne Kendskab til skadedyr og sygdomme er nødvendig. Medarbejderne skal uddannes, så de kan genkende og finde de vigtigste skadegørere og deres symptomer. Synligt billedmateriale af skadegørerne og deres symptomer bør være tilstede i gartneriet.

12 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Monitering ved hjælp af fangplader Gule og blå fangplader gør det lettere at opdage angreb af for eksempel trips og mellus. Da skadedyr som trips og mellus er små og svære at opdage på planterne, er fangplader en god hjælp. – Blå og gule fangplader bruges til at fange og opdage trips. – Gule fangplader bruges til at fange og opdage mellus, minérfluer, trips og sørgemyg – Der opsættes mindst 1 fangplade pr. 200 m 2 – Da skadedyr som trips og mellus bevæger sig tæt hen over kulturen, skal fangpladerne placeres 10-20 cm over planterne – Fangpladerne til overvågning tjekkes en gang om ugen eller hver 14. dag. Fangsten af skadedyr noteres ned og fangpladen udskiftes.

13 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Opdag angreb tidligt  Brug fangplader til registrering - Overvintrende trips er aktive allerede i februar – marts – så sæt fangplader i slutningen af januar. Husk de skal hænge 10 cm over planterne. Tjek og skift fangpladerne regelmæssigt, og opdag angreb hurtigere.

14 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Lurem-TR -1 Duftkapsel indeholdende duftstof tiltrækker mange tripsarter Bruges i kombination med den blå fangplade Lokker tripsen frem fra deres gemmesteder Giver tidligere og mere effektiv fangst af trips. Angreb opdages tidligere. I Cyclamen kan Lurem forøge fangsten af trips 20 gange (tysk afprøvning) Lurem- TR

15 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Ferromonfælder Brug feromon-fælder mod Duponchelia folvealis Kan bruges både i forebyggelsen og bekæmpelsen Feromon lokker de voksne hanmøl til fælden 1-2 fælder pr. 1000 m2 Feromonfælder bruges mod sommerfugle, viklere, ugler

16 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Fangplanter -1  Arter og sorter der anvendes skal være mere attraktive for skadedyret end kulturen.  Fangplanterne sættes ud i kulturen  Placeres jævnt i husene, dog med fokus på døråbninger.  Fangplanterne kontrolleres for skadedyr.  Skadedyr opdages tidligere.  Skadedyr samles få steder – pletbehandling –udskiftning af fangplanter

17 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Fangplanter -2 Eksempler  Salvia i Capsicum  Mellus i julestjerner  Tomat, aubergine  Trips i Chrysanthemum  Gerbera, Verbena, meget modtagelige sorter af Chrysanthemum  Blomstrende Chrysanthemum i andre kulturer, der ikke er i blomst  Bønne

18 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Indikatorplanter  Virus indikatorplanter.  TSWV/INSV – petunia. Petunia tiltrækker Frankliniella occidentalis  Ar efter fødeindtag ses hurtigt.  Hvis trips er inficeret med virus, kommer der en lille læsion.  Virus opformeres og spredes ikke i Petunia, og derfor ses virusangreb som afgrænsede pletter. Petunia placeret mellem Impatiens Ny Guinea. Petunia fungerer her som indikatorplanter for virus

19 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Registrering og opfølgning Sammen med overvågning hører registrering Systematisk registrering i skema giver et bedre billede af antallet af skadedyr og angrebet omfang Overvågning og registrering bruges også til vurdering af behandlingens effekt.

20 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 BIOLOGISK BEKÆMPELSE

21 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Få succes med biologisk bekæmpelse -1 Start rent – undgå overvintring af skadedyr og sygdomme Fjern alle planterester/affald med det samme Fjern ukrudt Brug 5- 7 dage på grundig rengøring og desinfektion af husene. – Vask og desinficere væksthus en gang om året – Vask og desinficer borde mellem hvert hold eller kultur Overvåg – lav regelmæssig kontrol af planterne Start moniteringen med det samme

22 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Få succes med biologisk bekæmpelse - 2 Start tidligt med biologisk bekæmpelse Brug biologisk bekæmpelse når smittetrykket er lavt Brug biologisk bekæmpelse forebyggende Udsætning af nyttedyr i småplanter, der lige modtaget i gartneriet

23 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Lav udsætningsplan Lav en liste over sygdomme og skadedyr, der hyppigst giver problemer Start biologisk bekæmpelse mod 1-2 skadegørere Sæt dig ind i skadedyrets livscyklus og finde mulighederne for biologisk bekæmpelse Vurder hvilke biologiske metoder, der kan anvendes under de aktuelle klimaforhold. Lav en udsætnings/behandlingsplan med udsætning og dosering

24 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Udsætningsplanen Når udsætningsplanen laves, skal der tages højde for: Nyttedyr, nyttesvampe og -bakterier er levende organismer, der for eksempel kan påvirkes af fugtighed, temperatur, lys og daglængde Med biologisk bekæmpelse får man ikke samme hurtige effekt som med pesticider. Biologisk bekæmpelse kan ikke bruges som redningsplanke ved angreb Biologisk kan bruges, når niveauet af skadegøreren er lavt Biologisk bekæmpelse skal bruges til at forhindre skadedyrene i at opformeres.

25 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Bladlus –biologisk bekæmpelse Der er mange muligheder for biologisk bekæmpelse af bladlus  Bankerplanter med snyltehvepse og galmyg  Bladlussnyltehvepse  Aphidius colmanii  Aphidius ervi  Andre snyltehvepse  Galmyg  Guldøjelarve  Larver af mariehøns  Insektsæbe

26 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Nyttedyr mod bladlus NytteorganismeBladlusartDoseringKommentar Snyltehveps Aphidius colmanii Ferskenbladlusen Agurkbladlus 1 -2 stk. pr. m 2 hver 14. dag Sættes ud forebyggende Snyltehveps Aphidius matricariae Ferskenbladlus Agurkbladlus Myntebladlus Bedebladlus 2 -4 stk. pr. m 2 hver 14. dag Anvendes forebyggende Snyltehveps Aphidius ervi Kartoffelbladlus0,5- 1 stk. pr. m 2 hver 14. dag Anvendes forebyggende Galmyg Aphidolethes aphidimyza De fleste bladlusarter1- 2 stk. pr. m 2 hver 14. dag Forebyggende. Kan bruges ved angreb Nattemperatur>16 °C Guldøjelarver Chrysoperla carnea Alle bladlusarter10-50 pr. m 2 Bekæmpelse af angreb. Sættes ud på planter med angreb Mariehønslarver Adalia Alle bladlusarterSættes ud på planter med angreb. InsektsæbeAlle bladlusarterVed angreb - pletbehandling

27 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Bankerplanter/åben kultur På bankerplanten sidder kornbladlus, som snyltehvepsen parasiterer. På bankerplanten sker der en opformering af snyltehvepse. Snyltehvepsen flyver fra banker planten og ud i kulturen for at finde bladlus Der udsættes 1-5 bankerplanter pr. 1000 m 2. Dette gentages hver 2.-3. uge.

28 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Biologisk bekæmpelse af trips NyttedyrDansk navnVirker mod Amblyseius cucumeris RovmideLarver i 1. stadie Amblyseius barkeriRovmideLarver i 1. stadie Amblyseius swirskiiSwirskii-rovmidenLarver i 1. stadie Hypoaspis milesJordrovmidePupper Orius majusculusRovtægeLarver og voksne Orius laevigatusRovtægeLarver og voksne Blå fangplader Voksne BotaniGard Larver og voksne Nematoder Pupper, larver og voksne

29 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Biologisk bekæmpelse af trips - 2 Hypoaspis strøs ud på planterne og eventuelt under bordene Tripsrovmiden Amblyseius cucumeris sættes ud regelmæssigt – for eksempel hver 14. dag Ved temperatur over 18°C kan Amblyseius swirskii sættes ud. Orius-rovtægen kan bruges i blomstrende, pollenrige kulturer Til fangst af voksne trips placeres 3 til 4 fangplader pr. bord

30 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Vellykket biologisk bekæmpelse af trips Start mens populationen er lav Start med at ”oversvømme” arealet med nyttedyr, så populationen af trips minimeres. Overvåg populationen ved hjælp af fangplader. I starten hver uge, senere hver 14. dag. Gennemgå planterne ugentligt. Øg udsætningen, hvis populationen af trips stiger

31 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Mellus – biologisk bekæmpelse -1 Der er flere muligheder for at kontrollere mellus med biologisk bekæmpelse – f.eks.:  Snyltehvepsen - Encarsia formosa  Rovmiden - Amblyseius swirskii  Rovtægen Macrolophus caliginosus  Mycotal – Verticillium lecanii - nyttesvamp  BotaniGard – Beauveria bassiana - nyttesvamp  Insektsæben  Gule fangplader

32 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Mellus – biologisk bekæmpelse - 2  I formeringen, hvor luftfugtigheden er høj, bruges Mycotal eller BotaniGard.  Snyltehvepsen - Encarsia formosa sættes ud regelmæssigt med 1-3 snyltehvepse pr. m 2.  Ved et kraftigt angreb øges udsætningen af snyltehvepse i områderne med mange mellus.  I moderplanterne, hvor luftfugtigheden i perioder er høj, kan der sprøjtes med BotaniGard.  Ved temperatur over 20°C kan rovmiden Amblyseius swirskii anvendes  Ved hjælp af 3-4 gule fangplader pr. bord fanges de voksne mellus.

33 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Mellus – biologisk bekæmpelse - 3 Encarsia-snyltehveps udsat som pupper på kort. I områder med mange mellus øges doseringen Gule fangplader brugt til bekæmpelse af mellus

34 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Biologisk bekæmpelse af spindemider Rovmiden Phytoseiulius persimilis er grundstenen i biologisk bekæmpelse af spindemider Ved et mindre angreb af spindemider udsættes Phytoseiulius persimilis hver uge. For at opnå en effektiv bekæmpelse af spindemider bør der gøres følgende tiltag: – Svært angrebne planter samles i affaldssække og smides ud. – Der pletbehandles med insektsæbe – Efter angreb skal bordene rengøres og vaskes grundigt Ved kraftigt angreb skal dosering og udsætning øges, og der skal sprøjtes gentagne gange med insektsæbe.

35 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Udsætningen af nyttedyr Nyttedyr er levende organismer Undgå lagring Tjek om de er levende. Der må ikke være døde nyttedyr i pakningen. Sæt aldrig nyttedyr ud i solskin. Hæng poser og kort, så de sidder i skygge Fordel nyttedyrene jævnt

36 Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov. 2015 Udsætning af nyttedyr - 2 Rovmider kan ikke flyve, den kravler rundt fra plante til plante. Rovmiderne skal fordeles jævnt i kulturen. Drys eller blæs rovmiderne ud over planterne. Ved at blæse rovmiderne ud, opnås en effektiv og jævn fordeling.