Hvad er det gode liv 60+? Marie Konge Nielsen Lektor Aarhus Universitet Folkeuniversitetet i Odense Kolding, den 19. april 2016.

Præsentationer af emnet: "Hvad er det gode liv 60+? Marie Konge Nielsen Lektor Aarhus Universitet Folkeuniversitetet i Odense Kolding, den 19. april 2016."— Præsentationens transcript:

1 Hvad er det gode liv 60+? Marie Konge Nielsen Lektor Aarhus Universitet Folkeuniversitetet i Odense Kolding, den 19. april 2016

2 Disposition Historisk rids Introduktion til undersøgelsens problemstilling og metode Undersøgelsens konklusioner Hvilke spørgsmål rejser undersøgelsen? Nogle konkrete ideer

3 Historisk rids Gennemsnitlig levetid. 1900= 47 år, 1930=60 år 1950=68 år, 2012= 79 år (mænd=77 år, kvinder=81 år). I mange lande i dag står vi med en voksende aldrende befolkning.

4 For ca. 150 år tilbage: at blive gammel ikke en normal skæbne. I dag: flere og flere kommer til at ”leve livet ud”. Alderdommen bliver udskilt som livsalder omkring det 19 årh. via oprettelsen af de moderne pensionsordninger.

5 Den før-moderne periode (1600-1850) Perioden var kendetegnet ved en påfaldende ligegyldighed overfor den numeriske alder (Gillis, John 1991) Det første ægteskab var det, der betegnede overgangen til voksenalderen.

6 Den moderne periode (1850-1950) Sondringen mellem spædbarnsalder, barndom, pubertet, midalder og alderdom. Optagethed af synkronisering(fra 1900 især). Tankegangen slog igennem for alvor i 1940erne og 1950erne.

7 Nyere tid 1950 - Det standardiserede livskredsløb forsvinder. Gillis’ konklusion: At vore dages oplevelse af alderens flertydighed minder mere om oplevelsen i den før-moderne periode end om den moderne periode.

8 ”Et godt liv som gammel”: Undersøgelsens problemstilling Forskellige danskeres holdninger til at være gammel og til at blive gammel Forskellige danskeres forestillinger, ønsker og forventninger til et godt liv som gammel

9 Medvirkende i ”Et godt liv som gammel” Udvalgte danskere - alder, køn, etnicitet, regionalt tilhørsforhold, erhverv og uddannelsesniveau

10 Medvirkende i ”Et godt liv som gammel” Aldringsforskere samt bidragydere, som har markeret sig i den offentlige debat

11 Medvirkende i ”Et godt liv som gammel” Socialpolitiske ordførere på Christiansborg og formand og næstformand for Kommunernes Landsforening

12 Konklusioner Den normative fortælling om et godt liv som gammel Alder Generation Individ

13 Den normative fortælling om det gode liv AKTIV -at være i gang og at være i bevægelse -frygten for stilstand UAFHÆNGIGHED - at man ikke skal bede andre om hjælp AUTONOMI - at man selv bestemmer

14 Den normative fortælling om det gode liv VÆRDIGHED OG RESPEKT -fortsat opretholder! TÆTTE FAMILIEBÅND FRIHED -at man får ”sin egen tid”

15 Det gode livs negation At være en byrde for samfundet At være afhængig af andre At være passiv At mærke kroppens forfald og blive ramt af sygdom At være ensom At mangle respekt fra sine omgivelser At blive umyndiggjort At miste identitet ved institutionalisering

16 Ønskernes afhængighed af alder Fra 19-30 år: ikke optaget af livet som gammel Fra 40-50 år: større fokus på senlivet 50-70 år: fokus på det gode liv som gammel (efterløn, pensionisttilværelsen, økonomi, hvad tiden skal anvendes til?) 80- : LEVER livet som ”gamle”

17 Ønskernes afhængighed af generation Den ældre generations ønsker til et godt liv som gammel: -At kunne klare sig selv så længe som muligt -Lægge noget til side / Vise mådehold -Være arbejdsom og pligtopfyldende: disciplin -Kontinuitet -Tilpasning

18 Ønskernes afhængighed af generation De yngre ældres og de midaldrendes ønsker til et godt liv som gammel -selvrealisering som et centralt livsmål -større fokus på individuel udvikling frem for på tilpasning til samfundets krav og strukturer

19 Ønskernes afhængighed af generation Den yngre generations ønsker til et godt liv som gammel -bevægelse og selvudvikling et ideal -selvrealisering og identitetsopbygning gennem arbejdet -lysten, der skal drive værket -tvivl /refleksion (fx karriere>< familieliv)

20 Opsummerende vedr. generationsaspektet En voksende pluralisering og individualisering En vis generationsopbløding: dvs en opblødning af aldersspecifikke roller

21 Ønskernes afhængighed af individets fortælling Ikke muligt at se på det gode liv som gammel løsrevet fra livet i det lange løb. Den vi bliver som midaldrende, ældre og gammel spejler vort liv og den sociale og kulturelle kontekst, vi er vokset op i. Den individuelle historie - kontinuitet, diskontinuitet eller kompensation

22 Et dilemma DILEMMA: Den nuværende ældrepolitik svarer måske alligevel ikke helt til de interviewedes forestillinger om et godt liv som gammel FORDI politisk fastsatte aldersgrænser er med til at fasttømre kategoritankegangen, som deler livet op i faser baseret på numerisk alder. MIN POINTE: Forestillingen om et godt ældreliv svarer til forestillingen om et godt liv i al almindelighed!

23 IDEAL Mennesker af i dag ønsker ikke ”at være gamle”. - ungdommelige, aktive, uafhængige, synlige og selvbestemmende.

24 Spørgsmål Man kunne spørge, hvordan ældre - ud over et fortsat aktivt arbejdsliv - kunne tildeles mere betydningsfulde roller i civilsamfundets funktion?

25 Spørgsmål Måske vi trænger til en mere principiel drøftelse af, hvordan vi får en større forpligtethed på hinanden? - Relaterer til solidaritet generationerne i mellem.

26 Udvikling af muligheder og ændrede måder at tænke senior- eller ældrelivet på. Plejehjem (børnehavebesøg eller fælles udearealer) Vidensbank eller et frivillighedens hus (for skoler, børnehaver, plejehjem)

27 Udvikling af muligheder og ændrede måder at tænke senior- eller ældrelivet på. Mentorordninger (individ til individ) Rum, hvor menneskers erfaringsbaserede viden spredes og anvendes af yngre generationer (fx på højskoler, virksomheder og cafeer) Seniororlov

28 Tak for jeres opmærksomhed. Bogen ”Et godt liv som gammel” kan downloades via nettet på adressen: www.aeldreforum.dk Modeikonet Iris Apfel 94 år.