Udsatte grønlandske kvinder i Danmark. Hvorfor fokus på udsatte grønlandske kvinder? 58 % af grønlændere i Danmark er kvinder, og en forholdsvis stor.

Præsentationer af emnet: "Udsatte grønlandske kvinder i Danmark. Hvorfor fokus på udsatte grønlandske kvinder? 58 % af grønlændere i Danmark er kvinder, og en forholdsvis stor."— Præsentationens transcript:

1 Udsatte grønlandske kvinder i Danmark

2 Hvorfor fokus på udsatte grønlandske kvinder? 58 % af grønlændere i Danmark er kvinder, og en forholdsvis stor del af dem er socialt udsatte og kæmper med svære sociale problemer Organisationer og socialarbejdere oplever en øget tilstrømning af socialt udsatte grønlandske kvinder til Danmark, som har behov for sociale indsatser og benytter lavtærskeltilbud Der er behov for mere praksisnær og brugerbaseret viden om, hvordan vi skaber indsatser til gavn for udsatte grønlandske kvinder Rådet er talerør for alle socialt udsatte, og derfor gør vi en særlig indsats for at sætte fokus på specifikke målgrupper blandt socialt udsatte og tale deres sag

3 Hvordan har vi gjort? Undersøgelsen tager afsæt i et litteraturstudie og en kortlægning af indsatser for målgruppen med særligt fokus på landets fem største byer Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med 22 udsatte grønlandske kvinder bosiddende i Danmark og 16 socialarbejdere Kvinder og socialarbejdere er rekrutteret fra væresteder, herberger, forsorgshjem, aktivitetstilbud, bosteder og behandlingstilbud Enkelte er rekrutteret direkte fra gaden, således at kvinder, som ikke er i kontakt med hjælpetilbud, også er repræsenteret i undersøgelsen Der er gennemført interviews i landets 5 største byer – Aarhus, Esbjerg, København, Odense og Ålborg

4 Hvad har vi spurgt til? Hvad er kvindernes livssituation på nuværende tidspunkt? Hvilke problemer er der i relation til økonomi, helbred, bolig, beskæftigelse, sprog, netværk og familie? Hvordan håndterer kvinderne problemerne? Hvad har kvinderne søgt hjælp til, hvilken hjælp har kvinderne fået og ikke fået og hvad har været udslagsgivende for at søge hjælpen? Hvilke ønsker er der til støtte og hjælpemuligheder? Hvilke drømme har kvinderne om livet? Hvilke anbefalinger har kvinderne til bedre indsatser for dem selv og andre i en lignende situation?

5 Overordnede resultater Kvinderne er meget udsatte på en række områder og kæmper med problemer som hjemløshed, misbrug, vold og senfølger af seksuelle overgreb De fleste har også været udsatte tidligere i livet, men for mange tager problemerne til efter ankomsten til Danmark Mange oplever ikke at få tilstrækkelig hjælp i Danmark og søger i stedet hjælp i deres private, men ofte belastede netværk Mange føler sig ikke som en ligeværdig del af det danske samfund og føler sig særligt udsatte alene fordi de er grønlændere Mange vil gerne arbejde og tag del i det danske samfund, men har svært at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked og i samfundet i det hele taget Kvinderne har lysten, viljen og motivationen til at få et bedre liv her i Danmark, men mangler på helt afgørende områder hjælp til at realisere det

6 Hvem er kvinderne? Kvinderne er mellem 28 og 72 år med et aldersgennemsnit på 40 år Nogle har været i Danmark i mange år, nogle er kommet indenfor de sidste to år og nogle er lige kommet De fleste er ikke i et fast parforhold, enkelte bor sammen med en partner eller er i et parforhold i Danmark Mange har børn fra tidligere forhold, som bor hos familiemedlemmer i Grønland eller er anbragt i pleje. Enkelte har hjemmeboende børn og enkelte har voksne udeboende børn De fleste har ikke en uddannelse, nogle har en kort eller mellemlang uddannelse – særligt indenfor social og sundhed eller kreative fag og enkelte har en lang videregående uddannelse Alle har erfaring med faglært og ufaglært arbejde i Grønland, men kun få har haft arbejde i Danmark De fleste modtager kontanthjælp, enkelte førtidspension og nogle har ikke et forsørgelsesgrundlag De fleste har ikke en fast bopæl. Nogle bor til leje, hos venner eller bekendte, på herberger, forsorgshjem eller botilbud, mens andre sover på sofaer rundt omkring

7 Hvorfor flytter kvinderne til Danmark? Parforhold Et bedre liv Flugt Hjemløshed Tilfældighed

8 Hvilke problemer har kvinderne? Kvinderne har problemer på strukturelt og individuelt niveau. Nogle problemer knytter sig direkte til lovgivning og systembarrierer - andre er af mere individuel karakter En del af problemerne er generelle for socialt udsatte i Danmark, en del er særlige for udsatte grønlændere i Danmark, mens en del er kønsspecifikke problemer

9 Generelle problemer Barrierer for at få hjælp i kommunalt regi Jagten på en adresse Hjemløshed og ustabile boligforhold Økonomiske problemer Manglende uddannelse og arbejde Sproglige og kulturelle barrierer Netværket – en ressource og en belastning

10 Barrierer for at få hjælp ”På et tidspunkt holdt jeg op med at gøre noget. For der var lukket dør, gang på gang på gang. Jeg synes, det var noget skidt og møg, når man prøver at få hjælp og så ligesom bare bliver sendt videre. Der var ligesom ingen, der kunne sige, her kan du få hjælp, og så lod jeg det til sidst bare flyde.”

11 Jagten på en adresse ”Det er ligesom om man ikke kan finde døre ind til systemet. Det er ligesom, det er blevet lavet på den måde, at det gerne skulle være umuligt at komme ind, hvis man ikke har en adresse. Man skal tigge om hjælp.”

12 Hjemløshed og ustabile boligforhold ”Så til sidst lod jeg bare tingene ligge og gik bare rundt fra sofa til sofa hos de her misbrugsvenner og veninder, jeg havde fået. Så var jeg der nogle dage eller måneder, og så gik jeg videre til en anden sofa. Og hvis det hele brændte på hos den ene, var jeg måske heldig at kunne overnatte hos min bror en dag eller to.”

13 Økonomiske problemer ”Det værste er, at de tager penge fra én. Det har jeg ikke oplevet før. Sådan som jeg har forstået det, er aktivering ligesom et arbejde, og derfor er det lidt mærkeligt at blive trukket i penge, når man ikke kan komme, og på den måde blive behandlet som et stort barn. Det er lidt mærkeligt for mig, som lige har haft arbejde i 17 år.”

14 Uden uddannelse og arbejde ”Jeg holdt op med at arbejde i forbindelse med, at jeg flyttede hertil. Jeg kunne ellers godt tænke mig at arbejde videre her i Danmark, men når man så står i en situation, hvor man er boligløs, så kan man ikke lige pludselig komme og sige hej, har I et job til mig.”

15 Sproglige og kulturelle barrierer ”De der fra kommunen, de skal lytte mere til, hvad folk siger i stedet for, at det hele går op i alle de der gamle regler og fremmedsprog. Jeg synes de skal have en der oversætter for grønlandske personer, der ikke forstår ret meget. Så alle kan forstå hinanden.” ”Jeg kan godt forstå det almindelige danske sprog, men ikke det der fremmedsprog, som de taler på kommunen.”

16 Netværket – ressource og belastning ”Det er det, at når man føler sig ensom, så er det første man tænker på dem. Man kan vel lige mødes over et par øl og sådan noget, men så bliver det til 10 eller 15. For altså sammenholdet er meget stærkt og følelsesmæssigt. Det er som om, vi holder hinanden i hånden for at kunne holde det hele ud.”

17 Individuelle problemer Misbrug af hash og alkohol Vold og seksuelle overgreb Sex som modydelse for opfyldelse af basale behov Psykiske lidelser Somatiske problemstillinger Oplevelsen af mindreværd

18 Misbrug af hash og alkohol ”Grunden til at jeg mistede lejligheden og min søn og alt muligt, det er jo på grund af mit misbrug.” ”Det er druk, der er årsagen til vold og sådan nogle ting. Det opdagede jeg for sent, og det tænker jeg ikke på, når rusen er der.”

19 Vold og seksuelle overgreb ”Jeg har haft den der selvmedlidenhed og har ikke kunnet forstå hvorfor. Så begyndte jeg at ryge hash og drak meget. Det har jeg gjort i 36 år og har bare hele tiden haft den selvmedlidenhed. Men jeg har ikke brug for den mere. Jeg har tilgivet min mor og er kommet videre. Nu ryger jeg heller ikke hash mere.”

20 Sex som modydelse ”Du skal bare lade være med at spørge mig, hvordan jeg har overlevet som hjemløs. Fordi jeg ved godt… At være en kvinde. Der er nogen af mændene, der har taget mig. Jeg har brugt min krop for at komme hen et sted, hvor der var varmt. Jeg har ikke lyst til, at du skal opleve det.”

21 Psykiske lidelser ”Det har ikke altid været let. Det er hårdt psykisk, og der er sket så meget. Jeg kan godt forstå, at der en nogen som tager livet af sig.” ”Hverken misbrugsbehandling eller psykiateren har hjulpet mig. Det er kun lægen, hun har givet mig nogle piller som erstatning for hash, så nu kan jeg sove. Det har hjulpet.”

22 Somatiske problemstillinger ”Efter jeg flyttede fra ham, gik jeg fra sted til sted. Hos min fætter, min søn og sov hist og pist, på staden, i stjerneskibet. Men altså, når man har levet et normalt liv i tyve år og så pludselig blive hjemløs. Det var sgu hårdt. Jeg tabte ti kilo og begyndte at drikke mere end normalt. Jeg drak hver dag.”

23 Oplevelsen af mindreværd ”Her i Danmark bliver jeg behandlet som et stort barn, og da jeg var i Grønland, blev jeg behandlet som voksen, som ansvarlig. Med stort ansvar på mit job og i mit liv, men her er det som om, jeg skal opdrages, og jeg bliver betragtet som et uselvstændigt væsen.”

24 Kvindernes strategier til at klare sig At klare sig selv At give op og lade stå til At bedøve sig selv med rusmidler og kaos At søge hjælp i netværket At søge hjælp hos kommunen eller på lavtærskeltilbud At hjælpe andre i stedet for sig selv

25 Kvindernes anbefalinger Vær imødekommende og gør op med systembarrierer Skab mulighed for at få en midlertidig adresse Tilbyd mere hjælp til at få en bolig Sæt tidligt ind – ved ankomsten og før problemerne eskalerer Følg op og tænk langsigtet i tilrettelæggelsen af indsatsen Tilbyd mere tolkning Gør det muligt at komme i uddannelse eller få et arbejde Lyt mere til, hvad den enkelte har brug for Vær opmærksom på om budskabet bliver forstået Stil krav, der giver mening i lyset af livssituation Tilbyd hjælp, når hjælp efterspørges Skab bedre muligheder for at bearbejde senfølger og en tung bagage Tilbyd misbrugsbehandling med fokus på bagvedliggende årsager Giv tid til at komme ovenpå

26 Hvor der er vilje, er der vej Udsatte grønlandske kvinder vil gerne, men mangler mere eller bedre hjælp Men viljen er der hos både kvinder og socialarbejdere, og hvor der er vilje, er der også en vej….