Moderskab og sorg BCK 05.02.16. Charlotte Buch Hansen Centerpsykolog Center for Børn med Handicap ________________________________ KØBENHAVNS KOMMUNE.

Præsentationer af emnet: "Moderskab og sorg BCK 05.02.16. Charlotte Buch Hansen Centerpsykolog Center for Børn med Handicap ________________________________ KØBENHAVNS KOMMUNE."— Præsentationens transcript:

1 Moderskab og sorg BCK 05.02.16

2 Charlotte Buch Hansen Centerpsykolog Center for Børn med Handicap ________________________________ KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Alléen 3, 3 2200 København N (21332532) f07w@sof.kk.dk

3 Forældrereaktioner Sorg – tabet af drømmebarnet Manglende accept af det handicappede barn/barnets handicap Mener barnet kan ”for meget” Symbiose Modstand mod at give slip/ønske om at fastholde barnet som baby. Mener barnet kan ”for lidt”

4 Kan ikke forklare alt Tøj Hygiejne Rengøring Kost/vægt Aktiviteter Andet???

5 Nyere teori som forklaringsmodeller Teori om moderskabet som en skabelsesproces De nye sorgteorier

6 Sterns opgør med psykoterapiens forståelse af moderskab I modsætning til tidligere tiders tanker om moderskab som en funktion af den allerede eksisterende personlighed (en ubetydelig variation af den allerede eksisterende grundindstilling), så argumenterer Stern for, at moderskab 1) er en ”parallel- personlighed” og 2) at den skabes i samspil med barnet i og med at barnet bekræfter moderen i, at hun gør tingene godt nok, således at hun får fornem- melsen af at lykkes med centrale opgaver.

7 Lidt banalt

8 Det banale med et handicap

9 At blive mor – en tredelt proces 1. del: Forberedelsen til at blive mor –Graviditeten, hvor kroppen danner fosteret og psyken aktivt baner vejen for den nye identitet 2. del: En mor bliver til –Drejer sig om månederne efter fødslen, hvor moderskabsindstillingen for alvor tager form 3. del. En mor tilpasser sig –Hvor forandringerne integreres i hendes øvrige liv

10 Sårbar skabelsesproces Alle mødre er nødt til at kæmpe med de basale ting og lykkes Mord som følge af inkompetence Desorienterede og svækkede af træthed føler mødrene på dette stadium ofte, at de er ved at blive vanvittige. Dette er moderens ildprøve. Efter dette møde med det første grundlæggende ansvar for overlevelse og udvikling ved du med dig selv, at du er en tilstrækkelig og kompetent menneskemor. Der er til stadighed et vist latent niveau af frygtsomhed, der straks vækkes til live, når omstændighederne kræver det.

11 Kulturelle betingelser Samfundet lægger stor vægt på, at små børn overlever, trives og udvikles optimalt Det lille barn forventes at være ønsket Det forventes, at moderen vil elske sit barn Kulturen tillægger moderrollen en stor værdi, og moderen bliver til en vis grad vurderet som menneske ud fra, hvordan hun opfylder sin rolle som mor Det endelige ansvar for barnets pleje og omsorg er langt på moderen, også selvom hun uddelegerer en stor del af opgaven til andre. Det forventes, at faderen og andre personer i den indledende fase skaber støttende rammer for, at moderen kan opfylde sin rolle Familien, samfundet og kulturen forsyner ikke den nye mor med den erfaring, uddannelse og adækvate støtte, der er nødvendig for at hun uden videre kan fuldbyrde sin rolle som mor alene.

12 De 4½ temaer (Menneskedyret) Om at blive gravid og holde på barnet Livs-væksttema Er hun i stand til at holde barnet i live og sørge for, at det udvikles? Primær relateren Kan hun på sin egen autentiske måde engagere sig emotionelt i barnet, og vil dette engagement sikre, at barnet psykisk udvikler sig til at blive det barn, hun ønsker? Støttende netværk Vil hun vide, hvordan hun skal skabe og give plads til de nødvendige støttesystemer, der skal til for at opfylde disse funktioner? Reorganisering af identitet Vil hun være i stand til at ændre sin selvidentitet, således at den tillader og fremmer disse funktioner?

13 Tema 0 - Menneskedyret Om at blive gravid Om at beskytte et foster Om at holde på en graviditet til termin Om at føde et barn

14 Tema 1 - Livsvækst Om at trække vejret og være varm Om at spise og vokse Om at sove og være tilfreds Om at beskytte mod sygdom

15 Tema 2 - Primær relateren Om at elske sit barn Om at mærke barnet elske sig Om at aflæse sit barn

16 Tema 3 – støttende netværk (at have OG bruge) Om at blive bekræftet Om at lære færdigheder Om at have modeller

17 Tema 4 – Reorganisering af identitet Fra datter til mor Fra hustru til forælder (Fra erhvervsaktiv til hjemmegående)

18 Fremtiden er slut! Med nyheden om barnets problem kan man ikke længere klart forestille sig dette spædbarn som børnehavebarn, ung, voksen, forælder. Du har ikke alene mistet dit idealbarn, men, hvad vigtigere er, friheden til at foregribe dit barns og din families fremtid.

19 Klassisk/følelsesforløsende sorgteori 1.Accept af tabets virkelighed 2.Oplevelse af sorgens smerte 3.Tilpasning til livet uden afdøde 4.Følelsesmæssig omlægning af forholdet til den afdøde (reinvestering af følelsesmæssig energi)

20 Klassisk/intensitetsforklaret sorgteori 1.Bevægelse fra en høj intensitet til en lavere intensitet i sorgen 2.Ingen intensitet i sorgen på noget tidspunkt (patologisk) 3.Vedvarende høj intensitet i sorgen over år (patologisk)

21 Daglige livsoplevelser Tabsorienteret -At give slip på/fortsætte/om- forme bånd til afdøde -Sorgarbejde -Påtrængende genoplevelse af sorgen -Benægtelse/und- gåelse af genindførelsens forandringer Genindsættelses orienteret -Tage sig af det ændrede liv -Gøre nye ting -Adspredelse fra sorgen -Benægtelse/und- gåelse af sorgens følelser -Nye roller, identitet, forhold

22 En mors double-bind Jeg hader det, når I ikke gør det lige så godt som jeg kan. For så burde jeg jo tage ham hjem og gøre det selv. Jeg hader det også, når I gør det bedre end mig, for det er jo MIG, der burde kunne gøre tingene bedst.

23 Litteraturforslag Stern: En mor bliver til & Moderskabskonstellationen Mai-Britt Guldin: En ny model for forståelsen af sorg? (I Månedsskrift for praktisk lægegerning, januar 2008) Hans Clausen: Sorg, krise og kritiske overgange i familier med handicappet barn (i Nordisk Psykologi1986, 3)