Virkefeltsregler i Java int i; int j; int k; i = i+j; String t; Sequence s; int i; int j; Sequence s; String s; int i; int j;

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
07 – Kort om OO Introduktion.
Advertisements

Array og ArrayList Et slideshow. Som er sødt.. Hvordan virker ArrayList?  ArrayList NAVN = new ArrayList ();  NAVN.add(”Værdi”);  NAVN.add(index, ”værdi”)
Indledende Programmering Uge 2 - Efterår 2006 Selektioner og interaktion mellem objekter Susanne Brix Lindros.
KONCEPT Klasser og objekter En klasse beskriver et World ArrayList
Collectionklasser Klassifikation og anvendelse. Collections Motivation –hvorfor bruge collections? Realisering af en-til-mange relationer –Importer, erklær,
Selve objektet versus referencen til objektet Nedarvning
Grundlæggende programmering Efterår 2001
Hvordan man skriver koden.
VOOP, 8 april Refleksion i objekt orienterede programmeringssprog Mandag 8/ Kasper Østerbye.
FEN IntroJava AAU1 Opsamling: afvikling af Java-programmer Input fra keyboard og fil Fra en prompt Fra BlueJ Fra NetBeans.
FEN IntroJava AAU1 Java grundelementer Variable og datatyper Sætninger og udtryk Metoder.
Begreber og Redskaber 5. Plan for idag Overblik over klasser,objekter,nedarvning –Repetition fra Dat A/Indledende programmering –Centrale begreber om.
Grundlæggende elementer i UML
Forelæsning 3.1 Collections Javas for-each løkke
Delphi og C++ Builder C++ Builder. C++ Historie Sproget blev designet for AT&T af danskeren Bjarne Stoustrup En objektorienteret videreudvikling.
GP6, Martin Lillholm 1 Grundlæggende Programmering (GP) Efterår 2005 Forelæsning 6 Slides ligger på nettet. Du er velkommen til at printe dem nu. Vi begynder.
Plan Mini Java style guide Bouncing balls Debugger dIntProg, E10.
GP 8, 24/ Grundlæggende programmering Efterår 2001 Forelæsning 8 onsdag 24/ kl. 9:15 – 12:00.
GP 3, 12/ Grundlæggende programmering Efterår 2001 Forelæsning 3 onsdag 12/ kl. 9:15 – 12:00.
FEN IntroJava AAU1 Klasser og objekter Grundbegreber Student-Course.
Forelæsning 2.2 Tilstand og opførsel (repetition)
Fundamentale sprogbegreber
FEN IntroJava AAU1 Endnu mere om Klasser og Objekter Mange til mange relationer Student-Course v3.
03 – Udtryk og metoder. 2 NOEA2009Java-kursus – Udtryk og metoder Udtryk i Java Java har standard udtrykene… Værditildeling Subrutiner og funktionskald.
Repetition af dIntProg v/ Morten D. Bech. Tour de force Variabler Løkker Comparable ImErKo-reglen Eksamenssæt dIntProg, E13.
Forelæsning 7.1 – repetition
Begreber og Redskaber 4. Plan for idag Om metoder, parametre, returværdier Et par ord om objekt-orientering Håndkøring af programmer.
Begreber og Redskaber 3. Plan for idag Om metoder, parametre, returværdier Overblik over klasser,objekter,nedarvning Et par ord om objekt-orientering.
Trinvis forfinelse vha. STREAM Systematisk, gradvis udvikling af programmer.
Fundamentale sprogbegreber Sætninger og udtryk Niveauer af programbeskrivelse (statisk versus dynamisk syn)
Variabler, klassevariabler, identitet og lighed, collections
Introduktion til programmering Repetition - ArrayList.
 Michael E. Caspersen, 2000Introducerende objektorienteret programmering6B.1 Virkefeltsregler i Java int i; int j; int k; i = i+j; String t; Sequence.
Klassevariable- og metoder Tilstand og opførsel på klasseniveau.
Klasser og objekter. dIntProg, E08Klasser og objekter.2 Grundbegreber Klasser og objekter –beskrivelse –oprettelse Attributter og metoder –tilstand –opførsel.
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmering12A.1 Moduler Packages i Java.
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmering3B.1 Definition af klasser Klasseskelet, metoder, et eksempel: dato.
 Henrik B. Christensen, 1999Introducerende objektorienteret programmering8B.1 Interfaces En ren kontrakt.
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmeringkd.1 Definition af klasser Klasseskelet, metoder, et eksempel: dato.
Trinvis forfinelse Systematisk, gradvis udvikling af programmer.
Klassehierarkier Specialisering vha. subklasser. dIntProg, E05Klassehierarkier.2 Oversigt Eksempler på specialisering –Aktør, Koreograf, Skuespiller,
Indledende Programmering Uge 6 - Efterår 2006
Interfaces Afkobling af programkomponenter (eksempel: Comparable)
Polymorfi Abstrakte klasser, substitutionsprincippet, statisk og dynamisk type.
Kari Rye Schougaard, Ph.d.-stud. Værktøjer og Teknikker, 2006 A A R H U S U N I V E R S I T E T DATALOGISK INSTITUT Java på 20 minutter (eller lidt mere)
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmering4A.1 Kontrakter og Design Kontraktbaseret design, JavaDoc dokumentation.
Klasser og objekter – grundbegreber.  Michael E. Caspersen, 2001Introducerende objektorienteret programmeringKlasser og objekter.2 Klasser og objekter.
Collectionklasser Klassifikation og anvendelse. dIntProg, F08Collectionklasser.2 Samlinger af objekter Objektreferencer –for at holde fast i et objekt.
 Jens Bennedsen 2001Multimedie programmering4.1 Definition af begreber Interface, implements, klasse.
DAIMIIntroducerende objektorienteret programmering4A.1 Kontrakter og Design Kontraktbaseret design, JavaDoc dokumentation,
Klassevariable- og metoder Funktionalitet på klasseniveau.
 Jens Bennedsen 2001Multimedie programmering3A.1 Definition af klasser Klasseskelet, metoder, et eksempel: dato.
Klasser og objekter. dIntProg, F08Klasser og objekter.2 Grundbegreber Klasser og objekter –beskrivelse –oprettelse Attributter og metoder –tilstand –opførsel.
Virkefeltsregler i Java int i; int j; int k; i = i+j; String t; Sequence s; int i; int j; Sequence s; String s; int i; int j;
DAIMIIntroducerende Objektorienteret Programmering8B.1 Interfaces En ren kontrakt.
I o p o DAIMI, AU, September 1999Introducerende objektorienteret programmering5C.1 Virkefeltsregler i Java int i; int j; int k; i = i+j; String t; Sequence.
Virkefeltsregler i Java int i; int j; int k; i = i+j; String t; Sequence s; int i; int j; Sequence s; String s; int i; int j;
Forelæsning Uge 2 – Torsdag Java syntax og style guide Sætninger –Simple sætninger (assignment, interne og eksterne metodekald) –Sammensatte sætninger.
Forelæsning Uge 4 – Torsdag
Forelæsning Uge 4 – Torsdag
Forelæsning Uge 2 – Torsdag
Forelæsning Uge 6 – torsdag – repetition
Quiz – Uge 4 – torsdag – første time
Klasser og objekter (Afsnit i manualen).
Quiz – Uge 3 – torsdag – første time
Forelæsning Uge 2 – Torsdag
Quiz – Uge 4 – torsdag – første time
Quiz – Uge 4 – torsdag – første time
Quiz – Uge 4 – torsdag – første time
Forelæsning Uge 4 – Torsdag
Præsentationens transcript:

Virkefeltsregler i Java int i; int j; int k; i = i+j; String t; Sequence s; int i; int j; Sequence s; String s; int i; int j;

dIntProg, E12 “What’s in a name?” –Brian spillede blændende i søndags! –Skolen ligger i Viby –Ring til Kirsten og sig at... Et navn fortolkes i en kontekst og konteksten er med til at definere navnets betydning. Beskeden “Ring til Kirsten og sig at...” fortolkes vidt forskelligt på arbejde og hjemme!

dIntProg, E12 Navne i Java Hvad betyder følgende? i = i + 1; Det kommer an på hvilken af følgende erklæringer der gælder: public class Scope { private int i; public void pip() { i = i + 1; } public class Scope { private int i; public void pip() { i = i + 1; } String i;

dIntProg, E12 Erklæringer i Java Reglen i Java er at alle navne skal erklæres (eller importeres) før de kan bruges –Eneste undtagelse er navne fra java.lang der automatisk importeres til alle filer (String, Math, Thread,...) Navne kan erklæres i filer (gælder dog kun navne på klasser), i klasser og i metoder –I denne sammenhæng skal vi indskrænke os til at betragte navne på variabler (herunder parametre) erklæret i klasser og metoder Forskel på klasser og metoder –Som vi skal se i det følgende, er der lidt forskel på reglerne for variabler erklæret i klasser og variabler erklæret i (blokke i) metoder

public class Date { private int day; private int month; private int year; public void addDays(int d) { for ( int i=0; i<d; i++ ) { setToNextDate(); } private int daysInMonth() { int[] daysInMonth = {0,31,28,...}; int res; res = daysInMonth[month]; // special case:.. if (month == 2 && isInLeapYear()) { res++; } return res; } public class Date { private int day; private int month; private int year; public void addDays(int d) { for ( int i=0; i<d; i++ ) { setToNextDate(); } private int daysInMonth() { int[] daysInMonth = {0,31,28,...}; int res; res = daysInMonth[month]; // special case:.. if (month == 2 && isInLeapYear()) { res++; } return res; } dIntProg, E12 Tre slags variabler Feltvariabler Parametre Lokale variabler Field variables, parameters, and local variables

dIntProg, E12 Feltvariabler En klasse definerer et navnerum hvor alle navne erklæret i klassen er tilgængelige overalt i klassen (med mindre...). public class Scope { public Scope() { i = 0; } public void addOne() { i = i + 1; } int i; public void addTwo() { i = i + 2; } public int value() { return i; } public class Scope { public Scope() { i = 0; } public void addOne() { i = i + 1; } int i; public void addTwo() { i = i + 2; } public int value() { return i; }

dIntProg, E12 Parametre En metode definerer et navnerum hvor parametre til metoden er tilgængelige overalt i metoden (med mindre...). public void addDays(int d) { for ( int i=0; i<d; i++ ) { setToNextDate(); } public void addDays(int d) { for ( int i=0; i<d; i++ ) { setToNextDate(); }

dIntProg, E12 Lokale variabler I en metode (funktion) definerer en blok {...} et navnerum hvor alle navne erklæret i blokken er tilgængelige efter erklæringen og indtil blokkens afslutning. public void pip() { x = x++; // error! int x = 0; x++; } public void pip() { x = x++; // error! int x = 0; x++; }

public void pip() { int i = 0; { i++; System.out.println(i); int x = 0; x = i; x++; i++; System.out.println(x); } System.out.println(i); } public void pip() { int i = 0; { i++; System.out.println(i); int x = 0; x = i; x++; i++; System.out.println(x); } System.out.println(i); } dIntProg, E12 Indre blokke I en blok kan man erklære indre blokke { {... } }. Reglen for indre blokke er den samme som reglen for blokke i metoder (forrige slide). Virkefelt for x

public void pip() { i = j; // Fejl, j virker ikke her! int j = 0;... { i++; System.out.println(i); j++; System.out.println(j); }... } public void pip() { i = j; // Fejl, j virker ikke her! int j = 0;... { i++; System.out.println(i); j++; System.out.println(j); }... } dIntProg, E12 Et navn virker i indre blokke Hvad er virkefeltet for int j ? Virkefelt for j

public class Scope { public Scope() { i = 0; } public void pip() { i++; { i++; System.out.println(i); int i = 0; i++; System.out.println(i); } public static void testMethod() { Scope s = new Scope(); s.pip(); } int i; } public class Scope { public Scope() { i = 0; } public void pip() { i++; { i++; System.out.println(i); int i = 0; i++; System.out.println(i); } public static void testMethod() { Scope s = new Scope(); s.pip(); } int i; } dIntProg, E12 Og dog... Hvad sker der når vi oversætter (og evt. afvikler) følgende program?

dIntProg, E12 En forklaring på “(med mindre...)” Hvad er virkefelterne for de to int i ’er ? public class Scope { public Scope() { i = 0; } public void pip() { i++; { i++; System.out.println(i); int i = 0; i++; System.out.println(i); } public static void testMethod() { Scope s = new Scope(); s.pip(); } int i; } public class Scope { public Scope() { i = 0; } public void pip() { i++; { i++; System.out.println(i); int i = 0; i++; System.out.println(i); } public static void testMethod() { Scope s = new Scope(); s.pip(); } int i; } Virkefelt for ydre i Virkefelt for indre i

dIntProg, E12 Virkefeltsregler i Java En variabel erklæret i en klasse virker overalt i klassen med undtagelse af –virkefeltet for eventuelle ens-benævnte variabler erklæret i (blokke i) klassens metoder. En variabel erklæret i en blok virker overalt i blokken med undtagelse af –den del af blokken der går forud for erklæringen –virkefeltet for eventuelle ens-benævnte variabler erklæret i indre blokke i blokken.

dIntProg, E12 Kontrolvariabel i for-løkke svarer til Konstruktionen for (int j=0; j<4; j++) { System.out.println(j); } for (int j=0; j<4; j++) { System.out.println(j); } { int j; for (j=0; j<4; j++) { System.out.println(j); } { int j; for (j=0; j<4; j++) { System.out.println(j); }

Antagelse: Feltvariable er erklæret øverst i klasse Metode: Gå op og ud indtil en erklæring nås Scope gælder fra erklæring til blok-slut Hvilken variabel? public class Scope { private int i; public Scope (int i) { i = i + 1; System.out.println(“a “ + i); } public void foo() { System.out.println(“b “ + i); for (int i = 0; i < 3; i ++){ System.out.println(“c “ + i); } System.out.println(“d “ + i); } new Scope(1).foo(); public class Scope { private int i; public Scope (int i) { i = i + 1; System.out.println(“a “ + i); } public void foo() { System.out.println(“b “ + i); for (int i = 0; i < 3; i ++){ System.out.println(“c “ + i); } System.out.println(“d “ + i); } new Scope(1).foo(); dIntProg, E12

Sådan!