Økonometri 1: F91 Økonometri 1 Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober 2006.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 KM2: F16.
Advertisements

Dummyvariabler 13. oktober 2006
KM2: F221 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 2. maj 2007.
Økonometri 1: Inferens i den lineære regressionsmodel1 Økonometri 1 FunktioneI form i den lineære regressionsmodel 19. oktober 2004.
Grundlæggende teoretisk statistik
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
KM2: F171 Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 2. april 2007.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 26. november 2004.
Økonometri 1 Mere om dataproblemer Gentagne tværsnit og panel data I.
Økonometri 1: Dummy variable
Økonometri 1: F3 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 15. september 2006.
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I. 2 Gentagne tværsnit og paneldata: Oversigt Observationer over individuelle enheder og tid: Wooldridge.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 7. april 2003.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 10. december 2004.
KM2: F141 Kvantitative metoder 2 Inferens i den lineære regressionsmodel Funktionel form 21. marts 2007.
Økonometri 1: F121 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 27. oktober 2006.
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I 13. november 2006.
Økonometri 1: F81 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober 2006.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation II 7. december 2005.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
KM2: F151 Kvantitative metoder 2 Funktionel form. Goodness-of-fit. Prediktioner og residualer 26. marts 2007.
Heteroskedasticitet 17. marts 2006
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 22. marts 2006.
KM2: F191 Kvantitative metoder 2 Heteroskedasticitet 16. april 2007.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Økonometri 1: Inferens i den lineære regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 3. marts 2006.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation II 28. april 2006.
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I 5. april 2006.
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 5. marts 2007.
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Heteroskedaticitet (Specifikation og dataproblemer) 2. november 2005.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 29. marts 2006.
Økonometri 1: Inferens i den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den multiple regressionsmodel 3. marts 2003.
KM2: F61 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 21. februar 2007.
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 26. februar 2007.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 14. september 2004.
Økonometri 1: F151 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 10. november 2006.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 24. februar 2003.
Økonometri 1: Inferens i den lineære regressionsmodel1 Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006.
Økonometri 1: Flere emner i den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Flere emner i den multiple regressionsmodel 13. marts 2003.
KM2: F181 Kvantitative metoder 2 Heteroskedasticitet 11. april 2007.
Økonometri 1: F41 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 18. september 2006.
KM2: F51 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 19. februar 2007.
Økonometri 1: F51 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 22. september 2006.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 26. oktober 2004.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 15. februar 2006.
Økonometri 1: Dummyvariabler1 Økonometri 1 Dummyvariabler 21. oktober 2004.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 13. februar 2003.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 31. marts 2003.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 28. februar 2007.
Økonometri 1: Inferens i den lineære regressionsmodel1 Økonometri 1 FunktioneI form i den lineære regressionsmodel 11. oktober 2005.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 30. november 2004.
Økonometri 1: F2 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006.
Økonometri 1: F141 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 6. november 2006.
Økonometri 1: Dummyvariabler1 Økonometri 1 Dummyvariabler 12. oktober 2005.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 14. september 2005.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 24. marts 2006.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 7. december 2004.
Økonometri 1: Dummyvariabler1 Økonometri 1 Dummyvariabler 15. marts 2006.
Økonometri – lektion 6 Multipel Lineær Regression
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 27. marts 2003.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 17. september 2004.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 29. oktober 2004.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation I 2. December 2005.
KM2: F41 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 14. februar 2007.
Økonometri 1: F131 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 30. oktober 2006.
KM2: F211 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 30. april 2007.
Den multiple regressionsmodel 21. september 2005
Heteroskedasticitet 25. oktober 2005
Præsentationens transcript:

Økonometri 1: F91 Økonometri 1 Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober 2006

Økonometri 1: F9 2 Program frem til efterårsferien Om goodness-of-fit, prediktion og residualer (kap ) Kvalitative egenskaber i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap )  ”Kvalitative” variabler generelt  Dummyvariabler for kvalitative egenskaber med to kategorier  Dummyvariabler for kvalitative egenskaber med flere end to kategorier  Interaktionsled med dummyvariabler  Chow-testet  Dummyvariabel som afhængig variabel: Lineær sandsynlighedsmodel

Økonometri 1: F9 3 Goodness-of-fit Kender som et mål for modellens forklaringsgrad. Øges når der tilføjes variabler til modellen (med mindre de er perfekt kollineære med eksisterende regressorer). Uegnet til modelvalg. Høj er ikke nødvendig for en brugbar model. Korrigeret, betegnet, ”straffer” for at selvom større modeller tilpasser data bedre, sker dette ved hjælp af flere forklarende variabler. Tæller og nævner korrigeres for frihedsgrader ><

Økonometri 1: F9 4 Goodness-of-fit (fortsat) Hvis en variabel tilføjes til modellen vil øges hvis og kun hvis variablen har en t-værdi, der (numerisk) overstiger 1. Svarer til at lave et to-sidet signifikanstest med et signifikansniveau over 30 %! bruges i nogle tilfælde til at sammenligne ”ikke- nestede” modeller, hvor den ene model er ikke et specialtilfælde af den anden. Men begrænsninger: Samme venstre-side variabel (samme funktionelle form).

Økonometri 1: F9 5 Goodness-of-fit (fortsat) Hvor mange variabler skal med i modellen?  Overvej hvilke variabler der fortolkningsmæssigt giver mening.  Ofte flere praktiske mål for samme teoretiske størrelse: Problematisk at inkludere flere mål og så lave ”alt-andet-lige” betragtning.  Høj korrelation mellem forklarende variabler giver multikollinearitetsproblem: Svært at skelne effekterne af de enkelte variabler fra hinanden.  Har man mulighed for at tilføje variabler, der er ukorrelerede med de allerede inkluderede, vil det entydigt nedbringe residualvariansen og give mere præcise estimater.

Økonometri 1: F9 6 Prediktioner (forudsigelser) Punktprediktion fra MLR: Tilpassede værdi: MLR.3: For givne værdier af et estimat af: er en estimator af den sande (men ukendte) middelværdi. For givne værdier af har prediktionen en standardfejl, der er afledt af standardfejlene på OLS estimaterne. Kan vises at standardfejlen på prediktionen er mindst når sættes lig deres gennemsnit.

Økonometri 1: F9 7 Prediktioner (forudsigelser) (fortsat) Et konfidensinterval for en tænkt enhed (husholdning, skole,virksomhed, …) med givne Må også tage højde for variansen af fejlleddet, Prediktionsfejlen er: OLS er middelret og så Prediktionsfejlsvariansen: ukorreleret med så variansen splitter op i to komponenter:

Økonometri 1: F9 8 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Indtil nu har vi (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst,…)... Men hvad med kvalitative egenskaber? Eksempler:  Køn  Kommune  Sektor (offentlig/privat)  Arbejdstid (ikke i arbejde, deltid, fuld tid)  Helbred (dårligt, middel, godt) I nogle tilfælde kan udfaldene af den kvalitative egenskab rangordnes  Kaldes så for ordinal  Eksempler: arbejdstid, helbred

Økonometri 1: F9 9 Kvalitativ egenskab med to kategorier For kvalitative egenskaber med to kategorier laves ofte en dummyvariabel Dummyvariabler:  Diskret variabel  Antager kun værdien 0 og 1. Normalt antages værdien 1, når egenskaben er tilstede, f.eks. kvinde=1 når person er kvinde ellers 0  Kategorien hvor Dummy = 0 kaldes reference-kategorien  Dummyvariabler kaldes også for indikatorvariabler og binære variabler

Økonometri 1: F9 10 Kvalitativ egenskab med to kategorier Dummyvariabler kan inkluderes i den multiple regressionsmodel som alm. forklarende variabler Eks: lønrelationen hvor kvinde er en dummyvariabel Lønforskellen mellem mænd og kvinder (med samme uddannelse og erfaring) og når antagelse MLR.4 er opfyldt

Økonometri 1: F9 11 Eksempel på regressionsanalyse med kvalitativ egenskab: DJØF lønundersøgelse DJØF lavede i 2005 en undersøgelse, hvor man sammenligner lønniveauet for mænd og kvinder i hhv. den offentlige sektor og den private sektor. ”Ingen kønsmæssig lønforskel i den offentlige sektor: Kvindelige og mandlige djøf’ere i den offentlige sektor har den samme løn, når de er på samme niveau og i samme funktion.” ”Kønsmæssig lønforskel på 6 pct. i den private sektor: Privatansatte kvindelige DJØFere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 94 pct. af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen er der korrigeret for forskelle i ancienniet, uddannelse, branche mv. Selvom man korrigerer for disse forhold, er der således stadig en forskel på ca. 6 pct., der ikke umiddelbart kan forklares.” Se link til undersøgelsen på hjemmesiden.

Økonometri 1: F9 12 DJØF lønundersøgelse Analysen laves ved en regressionsanalyse. I analysen blandt ikke- cheferne indgår alle de målelige forhold, der kan inddrages på basis af DJØF Privat’s lønstatistik. Følgende variabler indgår: Uddannelsesgruppe Geografi Kandidatår Branche Køn Regressionsanalysen viser, at alle ovennævnte variabler har signifikant betydning for lønnen. Kønnet har altså betydning for lønnen. Betinget af de andre variabler udgør kvindernes løn 93,8 procent af mændenes løn. Når der er korrigeret for de målelige karakteristika, er der stadig en lønforskel på 6 procent der ikke umiddelbart kan forklares.

Økonometri 1: F9 13 Kvalitativ egenskab med to kategorier Fortolkning af parameteren til dummyvariablen:  Parameteren til dummyvariablen måler forskellen mellem de to kategorier  Inkludering af en dummyvariabel kan grafisk fortolkes som et skift i konstantleddet ..men koefficienterne til de øvrige forklarende variabler er ens for de to grupper  Hvis den afhængige variabel indgår: ”Lineært” (uden transformation) -> parameteren fortolkes som en absolut forskel mellem to kategorier (når man kontrollerer for øvrige forklarende variable) I logaritmer -> parameteren fortolkes som en ca. procentuel forskel mellem to kategorier (når man kontrollerer for øvrige forklarende variable)  Vil man have den eksakte procentuelle forskel skal følgende formel anvendes

Økonometri 1: F9 14 Kvalitativ egenskab med to kategorier Valg af referencegruppe: Hvad hvis vi i stedet havde inkluderet en dummy for mand? Man kan blot omparametrisere så får man den samme model (Husk ) Begge variabler kan ikke inkluderes samtidigt (hvis der også er et konstantled i modellen) -> Perfekt multikollinaritet (”dummyvariabelfælden”)

Økonometri 1: F9 15 Evaluering af programmer Et meget vigtigt eksempel på dummyvariabler er ”program evaluering” Eks: Hvad er effekten af et jobtræningskursus? Simpelt tilfælde: to grupper  ”Treatment” (forsøgs-) gruppen: dem som deltager i programmet  ”Control” (kontrol-) gruppen: dem som ikke deltager Parameteren til dummyvariablen for ”treatment”- gruppen måler effekten af at have deltaget Det er dog meget tit at denne variabel er endogen (pga. den måde økonomiske data fremkommer)

Økonometri 1: F9 16 Kvalitativ egenskab med flere end to kategorier Hvad hvis den kvalitative egenskab har m kategorier (og m>2) ?  Generelt skal man lave m-1 dummy variabler  Den kategori hvortil der ikke hører en dummy variabel kaldes reference kategorien  Hvis man inkluderer m dummy variabler og et konstantled er der perfekt multikollinaritet Parametrene til dummy variablerne angiver forskellen mellem den pågældende kategori og reference kategorien Betyder valget af reference kategori noget?  Nej, ikke for estimation, prediktioner  Ja, fortolkningen af parametrene til dummy variablerne afhænger af reference kategorien

Økonometri 1: F9 17 Kvalitativ egenskab med flere end to kategorier Eksempel: Hvad hvis man brugte dummyvariabler til at kontrollere for uddannelse i lønligningen? Uddannelseskategorier for højeste fuldførte udd.:  Folkeskole (udd<10)  10. klasse (udd=10)  Gymnasial ungdomsudd./erhvervsfaglig grundudd. (udd=11,12,13)  Videregående uddannelse (udd>13) m=4 kategorier: Definerer 3 dummyvariabler: Model:

Økonometri 1: F9 18 Kvalitativ egenskab med flere end to kategorier Hvilke fordele/ulemper er der ved at bruge dummy variabler? Fordele: Generelt mere fleksibel form Ulempe: Flere variabler i regressionen (tab af frihedsgrader) Test for betydning af den kvalitative egenskab udføres som et F-test for at alle parametrene til dummyerne er lig 0

Økonometri 1: F9 19 Kvalitativ egenskab med flere end to kategorier Eksempel: Effekten af uddannelse Sammenligning af effekt af uddannelse målt lineært og som fire grupper

Økonometri 1: F9 20 NB’er Høj er ikke nødvendig for en brugbar model. Uegnet til modelvalg. Parameteren til en dummyvariabel måler forskellen til referencekategorien. Valget af referencekategori dikterer fortolkningen af parametre til dummyvariabler. Dummyvariabler kan bruges til at gøre modellen mindre restriktiv: Tillader en mere fleksibel funktionel sammenhæng.

Økonometri 1: F9 21 Næste gang: Fredag Resten af kapitel 7:  Interaktionsled med dummyvariabler  Chow test  Lineær sandsynlighedsmodel