312 – Du gav os, o Herre, vort arbejde her 1, S1 Du gav os, o Herre, vort arbejde her i storbyens larmende vrimmel, du gav os en bolig, hvor alt, hvad vi ser, er snavsede mure og skorstenes hær og øverst en plet af din himmel. Her har vi vort hjem, og liv bryder frem, når du er os nær i dens vrimmel.
312 – Du gav os, o Herre, vort arbejde her 2, S2 I hverdagens tempo vi jages af sted og længes mod stilhed og hvile, i fritidens frihed vi får ingen fred, for stadig sekunderne hvirvler os med, og med må da tankerne ile. Men glemmer vi dig, du glemmer os ej, hos dig falder tanken til hvile.
312 – Du gav os, o Herre, vort arbejde her 3, S3 Vi fyldes af indtryk hver eneste dag, dit ord er kun ét iblandt mange, vi formes og præges i tanker og smag af magter, der fremmer bevidst deres sag ved menneskers viljer at fange. Men du gør os fri fra al dæmoni, du skaber dig tjenere mange.
312 – Du gav os, o Herre, vort arbejde her 4, S4 Så lær os at bygge en by, hvor dit ord er lov for, hvordan den skal være, hvor mennesker leger og trives og gror og søger og finder den ensomme bror, og alle er med til at bære. Ja, byg du vor by, så livet på ny kan blive en sang til din ære! Holger Lissner 1970, 1981, 1996.
312 – Fade, S5