Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris.

Præsentationer af emnet: "Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris."— Præsentationens transcript:

1 Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

2 Disposition 1.Kort baggrund for projektet 2.Siden sidst 3.Foreløbige analytiske refleksioner 4.En forløbscase 5.Oplæg til diskussion

3 Baggrund Kvalitativt studie af en udvalgt gruppe borgeres forløb i beskæftigelsessystemet Fokus på borgernes fortællinger om hverdagslivet som kontanthjælpsmodtager, barrierer og muligheder i indsatsen, forandringer og stilstand

4 Siden sidst Løbende kontakt i to år - med en (u)stabil gruppe af borgere – herunder interviews, observationer, uformelle telefonsnakke, sms’er mv. Det vanskelige ‘farvel’

5 Siden sidst ‘Jeg har talt mere med dig de sidste to år, end jeg har talt med min sagsbehandler’ – Kristian, 47 år ‘Jeg kommer virkelig til at savne dig. Du er den eneste jeg kan snakke med, som lytter og interesserer sig for mig. Jeg har ingen veninder og min familie har problemer nok selv’ – Mette, 33 år.

6 Foreløbige analytiske refleksioner Gennemgående temaer i borgernes fortællinger om mødet med beskæftigelsessystemet: – Meningsfuldhed – Sammenhæng – Fremdrift

7 Meningsfuldhed ’Men det der med at blive kastet rundt i systemet, det bryder jeg mig ikke om. (…) Den ene hånd ved ikke hvad den anden laver. Og nu har jeg været i, hvad er det … Nu er jeg blevet forlænget igen i Føtex, uden at jeg kan se noget formål med det. For jeg er prøvet at blive sat op i tid for at se om jeg kan klare mere. Det har kun været et kvarter, men jeg kan ikke klare mere end de tre timer. Så nu er jeg blevet sat ned igen. Og alligevel har de forlænget mig i tre måneder mere, og jeg har ikke fået nogen forklaring fra [navn på sagsbehandler] på hvorfor. Og når jeg har været der i de tre måneder, så har jeg været der i ni måneder i alt. Og jeg kommer lige fra [navn på brugs], hvor jeg har været i et helt år, også i arbejdsprøvning’. - Pernille, 42 år

8 Sammenhæng ”Jeg ved ikke, jeg ved ikke hvad sagsbehandlerne de gør, det ved jeg ikke. Om de informerer hinanden eller om de bare prøver at overdrage. Det ved jeg ikke. Jeg ved bare at jeg var rigtigt træt af det. For jeg føler at så skal man starte fra bunden af og op igen. Fordi jeg føler ikke at de sætter sig ind i tingene, så er det som om at så er det mig der skal komme og fortælle dem. Jamen, jeg har jo ikke bedt om at få en ny sagsbehandler, jeg blev tvunget til at få en ny sagsbehandler. Og så er det lige pludselig mig, jeg ved jo ikke hvad den anden sidder og skriver [S: nej] af notater. Så det kan jeg jo ikke vide noget om, og så føler jeg.. De er selvfølgelig ikke ens, de har hver sin vurdering af tingene. Så synes jeg det er lidt træls at man sådan skal være kastebold og man ikke bare har en man føler at man kan stole på frem for at man skal have ny, ny, ny hele tiden.”

9 Fremdrift ’Jeg kunne godt tænke mig, at vi måske havde sådan snakket lidt mere om at de der praktikker jeg har været i, at de faktisk ikke har duet vel. For jeg kommer jo aldrig op på det niveau hvor jeg kan live raskmeldt. Og hvad så mulighederne egentlig er. Ehh. Hvad er der ellers. Hvad skal der til for at jeg for eksempel bliver indstillet til fleksjob eller sådan noget der. Der vil jeg gerne vide.. For lige nu der føler jeg jo bare at jeg har taget et kæmpe skridt tilbage ikke også. For nu er jeg ikke klar til at komme i praktik mere. Så det er ligesom om, at jeg har taget et kæmpe skridt tilbage, og hvornår kan jeg så tage et skridt frem igen? Altså. Så ehh. Og hvad så? Bliver det så det samme. Skal jeg så bare ud i praktik igen og så ehh. Så bliver det det samme, at jeg opdager, at det kan jeg ikke holde til. Så mønstre det ehh. Hvad hedder det fortsætter, ikke. Og hvor længe skal jeg så fortsætte på denne her måde, uden at der kommer en reel afgørelse, sådan så jeg kan komme videre i mit liv på en eller anden måde. For jeg føler jo bare at jeg står stille, ikke?’ - Anne, 49 år

10 En forløbscase: Nikolaj Baggrund: 33 år, et barn og har været gift, skilt, single og samlevende de seneste to år Erhvervsuddannet detailslagter, og efterfølgende forskellige ufaglærte jobs Diagnosticeret med ADHD og løbende kontakt til psykolog og psykiater Hhv. Sygedagpenge i et år efter stressrelateret sygemelding og derefter kontanthjælp i nu tre år. Har været i flere jobafklarings- og praktikforløb

11 Forløbscase: 1. møde med Nikolaj ‘Jeg har simpelthen ikke det der drive længere. Men jeg har jo heller ikke noget at stå op til. Jeg står op og går i seng, for at komme til den dag hvor brevet kommer, om at nu kan jeg komme videre. Mine hænder er bundet. Jeg bliver nødt til at følge det her forløb med jobprøvning osv. Mange siger: ’Jamen kan du ikke bare gå ud og tage dig et job?’, og det kan jeg jo sådan set godt, men hvad så hvis filmen knækker igen? Så kan jeg starte helt forfra. Så jeg er nok blevet meget vattet og tænker, jamen det tilbud, det kommer nok på et tidspunkt. ’Jeg plejer at pleje mit skæg, ikke?! På et tidspunkt der havde jeg fuldskæg. Jeg så et billede min kæreste tog af mig til en fest, hvor jeg bare tænkte: ’hvad satan er det der sker?’. Du slipper stille og roligt, du giver bare op. Hvad nytter det her, altså ikke? Hvorfor skal man skal man stryge sin skjorte, hvorfor skal man rydde op efter sig. Det glider stille og roligt ud’

12 Forløbscase: 2. møde med Nikolaj ‘Jeg skal svare på nogle spørgsmål og sådan noget der, og så er det sådan et, jeg tror det hedder et rehabiliteringsteam, som skal afgøre min sag. Det er sådan en gruppe af forskellige mennesker, blandt andet læger og sådan noget der, som så skal vurdere om der er mere der skal belyses i min sag, medicinering og sådan noget der. Jeg skal jo ind og tale for min syge moster. Det er det her jeg gerne vil. Jeg synes det giver meget mening for mig nu, at jeg skal ud og være en indtægt for samfundet nu i stedet for en udgift’. ‘Men altså jeg gør meget for det lige nu. Jeg er et helt andet sted lige nu, på trods af at jeg mistede min kæreste for et halvt år siden og har fået ny lejlighed. Jeg har sku fået flyttet imens og tømt den gamle lejlighed helt alene. Så jeg har været rigtig meget igennem. Men jeg føler at jeg er et helt andet sted lige nu’.

13 Foløbscase: 3. møde med Nikolaj ‘Jeg laver ikke noget i øjeblikket. Jeg har fået afvide at jeg er fleksjob-berettiget, men skal først til et møde. Og jeg ved ikke hvornår mødet er. Så jeg træner og går til psykolog en gang om måneden – forsøger at holde mig mentalt og fysisk i form’ ’Lige nu går jeg så småt og stikker fingeren i jorden ved forskellige firmaer, så jeg allerede har nogle steder jeg vil søge, når jeg er tilkendt fleks. Men det er svært at søge job nu, for jeg ved ikke hvornår jeg kan starte. Men de [firmaerne] siger jeg kan kigge forbi når jeg er blevet tilkendt fleksjob. Føler lidt at jeg er lænket lige nu, men sikker på, at jeg finder et arbejde til den tid’

14 Forløbscase: ml.liggende periode ’Jeg havde som sagt to forudgående sagsbehandlere, der sagde at nu er vi tættere på end vi nogensinde har været. Og jeg var ved at få helt spat af det. Det var faktisk sådan at jeg var nødt til… Jeg er ellers en meget venlig og rar person, men jeg var nødt til at banke i bordet til et møde med den sidste sagsbehandler hvor jeg sagde til hende at nu måtte hun sku sætte en dato på.. ”Ahh men det var jo lidt svært sagde hun og det ene og det andet.” men jeg sagde ”Ej, det synes jeg sku ikke det burde være”. Jamen det kunne hun ikke helt rigtigt (…). Til sidst blev hun lidt gal og så lovede hun mig, at jeg tror det var et par måneders tid. Så fik jeg den at hænge hende op på’. ’Jamen jeg synes at det er irriterende for nu har jeg prøvet mange forskellige ting. Bla har jeg fået at vide af sagsbehandleren at jeg bare skulle prøve at lade som om at jeg havde ferie. Det var meget bare sådan at trække tiden ud og så er der sagsbehandler skift og lige pludseligt så er det forfra i sagen der. Jamen altså, jeg syntes virkeligt at det har været en hård og tør kamp. Når man tænker på at jeg har faktisk presset på, så prøv at forestil dig dem som ikke presser på, hvor lang tid at de kan være væk fra arbejdsmarkedet’.

15 Forløbscase: ml.liggende periode ’På et tidspunkt der sagde jeg til min mester ”Prøv at hør her, det duer ikke det her. Det ligner for meget det der var før rehabiliteringsmødet. Jeg arbejder bare gratis og det har ikke noget med dig at gøre. Prøv at hør, du har sku en skide god arbejdsplads men prøv at hør, jeg skal bare – jeg skal bare ud og søge noget arbejde.” Og så stoppede jeg sådan set med at være dernede. Øhm og fik kontaktet min jobrådgiver og sagde til ham at det her det dur bare ikke. Jeg skal have et arbejde. Og så sagde jeg ”Jeg har faktisk fundet det her fleksjob her, på ti timer godt nok. Og så sagde jeg til ham at det vil jeg gerne have.” Så sagde han: ”Det kan du ikke få.” Så sagde jeg ”Hvorfor kan jeg ikke få det, bestemmer du hvad for nogle fleksjob jeg må tage?”. ”Ja, fleksjobbene de bliver sendt til os, så tildeler vi dem til borgerne.” Så sagde jeg: ”Nu skal jeg fortælle dig en ting, ikke også. Nu har du bare at finde mig et job, det der det er bare noget pis. Jeg troede.. nu har jeg endeligt fået det her fleks tilkendt, så skal kommunen stadigvæk bestemme over, hvorhenne og hvordan?”

16 Foløbscase: 4. møde med Nikolaj ’Så lige pludselig en dag så ringer ham jobrådgiveren og siger ”Vi to skal til møde nede hos slagteren igen.” Jeg tænkte bare [kropssprog som i nej] okay. Men så kom jeg ned til det møde der og så fik jeg bare et møgfald af dimensioner, at jeg skulle satme bare ikke gøre sådan og sådan og så sagde jeg ”Hvad så, hvad vil du med det her?” Så sagde han ”Det er fordi at jeg vil gerne tilbyde dig et job.” og så tænkte jeg okay, du vil tilbyde mig et job? ”Jamen, så skal du fandme møde stabilt indtil den 01.08. og så sagde jeg at det kunne vi godt aftale. Og så sagde han, at så skal du finde dig i at det ikke kun er slagteropgaverne du får, du får også alle mulige andre opgaver. Så sagde jeg ”Hvis du betaler mig min løn, så er jeg bare Danmarks dyreste opvasker. Det styrer du sku helt selv, du siger bare til. Bare du betaler mig min løn fra den 01.08 af.”. Det ville han godt. Det kom fandme som et lyn fra en skyfri himmel. Fordi, der var jo lidt. Vi havde jo lidt luft der skule renses og det blev der så også der. Vi fik lov at kigge hinanden lidt i øjnene og bide lidt skeer med hinanden. Altså jeg forsvarede mig da også jo. Han kom jo til at sige, fordi jeg sagde ”Du ved jo ikke hvad jeg kommer fra. Jeg har også haft en træls fortid du ved.” og så kom han til at sige de gyldne ord, at de har vi da alle sammen prøvet’.

17 Foløbscase: 4. møde med Nikolaj ’Jamen det er jo lige præcist det jeg altid har eftersøgt. Det med, at nu har jeg muligheden for selv at gøre noget aktivt for at komme fremad. Og det er jo endelig den jeg har fået i hånden nu så jeg griber altså bare med begge hænder. Altså det er jo første gang i mange år at jeg har haft mulighed for selv at gøre noget aktivt for at komme fremad. Det var fandme lige før at jobrådgiveren ikke kunne nå at komme derud med papirerne før jeg begyndte at arbejde’. ’Også det der med, til det der møde hvor vi var lidt oppe at skændes, så sagde ham der jobkonsulenten også: ”Det er ikke fordi at Heine han har verdens bedste økonomi, så det er derfor at det er meget vigtigt for ham at få et arbejde”. Så kiggede mester bare på mig: ”Nikolaj, hvad har du af regninger derhjemme? Prøv lige at samle dem og så kom herop med dem”. Og så sagde jeg: ”Hvad snakker du om?” Du får et arbejde fra den 01.08, så betaler jeg alle dine regninger, bum. Du skylder mig nogle penge, vi laver en afdragsordning. Så sagde jeg ”Vil du gøre det for mig?”. Jamen det ville han godt. ”Fuck seriøst?” og så kom jeg med mine regninger, han betalte og jeg tænkte bare fuck, hvorfor skal jeg pludselig efter alle de uheld jeg har været igennem være så heldig?’

18 Foløbscase: 4. møde med Nikolaj ’Drømmen er jo at efter den 01.08 så at få det job der. Men i det hele taget drømmer jeg om at, jeg har regnet ud på det at indenfor et år hvor jeg kan komme til at bo i et hus altså. Et rækkehus inkl. leje selvfølgelig. Og så skal min datter have sit lyserøde prinsesseværelse og vi skal til Lalandia og vi skal alle de der ting der som hun ikke kunne før. Lige pludseligt så skal hun bare få alle de der ting som jeg før håbede på at jeg kunne. Altså, så det bliver fedt. Og igen, jeg skal nok nå det. For jeg er 100 pct. sikker på at jeg møder hver eneste dag til den 01.08. og jamen min mester han er interesseret i mig, han er helt vildt interesseret. Han sagde til mig: ”Nikolaj, når du kommer ind om morgenen, det smil du har på læben når du møder på arbejdet altså, det sælger altså bare kød”. Han sagde til mig at det er ligesom om at når Nikolaj møder om morgenen så er han ligesom på fire Red Bull. Det er ligesom at hele afdelingen den bliver bare løftet. Jamen altså’.

19 Spørgsmål til refleksion Hvad giver Nikolajs forløb anledning til af spørgsmål fra jer? Hvad kan man lære af Nikolajs forløb/kan man lære noget?

20 TAK FOR ORDET! Kontakt: Sophie Danneris: Mobil: 40 43 26 67 E-mail: sophiedj@socsci.aau.dk

21