Kommunikation i naturfagene

Præsentationer af emnet: "Kommunikation i naturfagene"— Præsentationens transcript:

1 Kommunikation i naturfagene
Workshop på Bing Bang 19/3 15 V/Anna-Vera Meidell Sigsfaard og Anette Vestergaard Nielsen

2 Vi præsenterer Genrepædagogik – sprogbaseret læring.
Kommunikation i naturfag – FFM 20 min. eksempel på læringsforløb Kommentar, spørgsmål mv

3 ”Language is what it is, because of what it has to do”
Michael Halliday “I can say what I want, but not for schoolwork and strangers.” Andetsprogselev i Australien, 11 år, født i Australien 12. marts 2015 Emnenavn

4 Sammenhænge mellem læring, sprog, kontekst og pædagogisk praksis
Sprog og kontekst påvirker hinanden indbyrdes Forskellige kontekster <-> forskellig sprogbrug Læring er et socialt og kulturelt fænomen Læring som situeret & uadskillelig fra konteksten det ydre sociale skaber den indre mentale udvikling (Vygotsky, Lave & Wenger, Bruner, Gee, van Lier) Sprog er et socialt ”værktøj” som kan læres Som kan undervises nødvendigt først at afgrænse min forståelse af hvordan læring og sproglig udvikling i det hele taget fungerer, herunder også andetsproglig udvikling. et oprids af de teorier som har været indflydelsesrige på dette område, og som lægger et slags fundament for hvordan man kan gribe det praktiske pædagogiske arbejde an, når man vil beskæftige sig med børns andetsproglige udvikling.

5 Samtalen i undervisningen er afgørende for elevers mulighed for at tilegne sig sprog og fag.
HVORFOR?

6 Hvordan stilladserer vi eleverne fra hverdagssprog til fagsprog?
Eleverne skal have mulighed for at øve sig i at bruge sproget aktivt og ‘agere ekspert’, fx ved at bruge det refererende sprog (tekst 2). Mundtlige fremlæggelser fungerer som en vej over i skriftsproget I den mundtlige fremlæggelse kan læreren hjælpe eleverne med at strække sproget. Dvs. fortælle om noget, der ikke sker lige nu og her. Fx referere Et centralt mål for eleverne er at de bliver i stand til at kommunikere fagligt på stadig højere og mere abstrakte niveauer både skriftligt og mundtligt

7 Byg bro til skriftsprog via samtale
Vi fandt ud af at magneten tiltrak nålene. (Lærerstøttet fremlæggelse) Vores eksperiment viste at magneter tiltrækker nogle metaller. (Elevtekst) Her ‘gav’ læreren eleverne ordene tiltrække / frastøde. Se, det får dem til at bevæge sig. De her blev ikke siddende. (Gruppearbejde)

8 Byg bro til skriftsprog via samtale
For lidt over 100 år siden havde kvinder ikke valgret. Det vil sige at de ikke kunne… (elevfremlæggelse) Med den nye grundlov fra juni 1915 fik danske kvinder og arbejderklassens mænd for første gang valgret og mulighed for selv at blive valgt til Rigsdagen. … (elevtekst) Hvad kunne I finde på at ‘give’ eleverne, når de skal formulere narrativer (fx eventyr) skriftligt eller skriftsprogsnært? Hvor var det uretfærdigt at det kun var mænd der måtte stemme! (kommentar til film)

9 Maksimal kognitiv udfordring
Frustration Effektiv læring Svag stilladsering Stærk stilladsering Relateret til Vygotskys nærmeste udviklingszone Når læreren stilladserer eleverne får de mulighed for at arbejde på et højere kognitivt niveau end det ellers ville have været muligt. Stilladsering: netop den støtte der udfordrer eleverne til at gøre yderligere fremskridt sproglig og vidensmæssigt. Kedsomhed ‘under-achievement’ Minimal kognitiv udfordring Inspireret af Gibbons 2002, Derewianka 2012 og Johansson og Sandell Ring 2010 12. marts 2015 Emnenavn

10 Genrepædagogikkens tre ben
En teori om læring – Vygotskys sociokulturelle perspektiv En teori om sprog – Hallidays systemisk funktionelle grammatik Skolegenrer og undervisnings- og læringskredsløbet – eksplicit og gradvis undervisning i sproglige mønstre SFL: al sprogbrug sker i en kontekst, som bestemmer hvilket register vi bruger. Felt – relation – måde. Hvad er sprogets funktion i de forskellige tekster? Fx fortælles et begivenhedsforløb omkring en bilulykke til en nær ven (subjektive udtryk i form af adjektiver, forstærkende udtryk, specifikke deltagere) - anderledes i en politirapport (mere objektivt sprog, agens skjules via passiv /nominalisering)

11 Sammenhænge mellem sprog og viden
Så hvad skal der til? En anerkendelse af sprogets betydning for den form for viden der værdsættes i de forskellige fagområder, i skolen. Sydney-modellen er en måde man har forsøgt at gøre det på. Men med en dybere forståelse af den måde der vides på, og hvordan man kan vide, (knoweldge and knower strukturer der gør sig gældende) kan man ikke bare tage en model (og for den sags skyld en sprogteori udviklet på et andet sprog i en anden (social) kontekst) og ’proppe’ den ind i vores pædagogiske felt. Det vil vi også se, når de efterfølgende oplæg kommer. SFL har den fordel at der er plads til udvikling netop i nært sammenhæng med den virkelighed sproget beskriver og er med til at skabe. Og denne sammenhæng og hvordan den lingvistiske teori kan udvikle sig er jo netop det, der er temaet for disse dage. Slutte af med et citat: Macken-Horarik (1996)

12 Bevægelse mellem hverdagssprog og fagsprog
Mundtligt Konkret Kontekstbundent Fagsprog Skriftligt Abstrakt Kontekstreduceret Et centralt mål for eleverne er at de bliver i stand til at kommunikere fagligt på stadig højere og mere abstrakte niveauer både skriftligt og mundtligt

13 Læring som socialt og kulturelt betinget fænomen
Tale er vigtigt! Skaber grundlag for sprogindlæring Giver mulighed for (ægte) interaktion For at lære skal man gøre (øve sig i at bruge sproget) Fokus på hvordan sproget virker “I can say what I want, but not for schoolwork and strangers.” Andetsprogselev i Australien, 11 år, født i Australien TALE Både mellem kyndige og mindre kyndige sprogbrugere Interaktion er en betydningsfuld faktor for sprogudvikling. Særlig vigtig er den interaktion hvor man klargør hvad man mener, forhandler om det man vil sige. Det er meget afgørende for sprogtilegnelsen at man selv bruger og afprøver sproget. Børnene skal også have fokus på hvordan de bruger sproget – og derfor skal I det også!

14 Sprogbaseret pædagogik
Den genrepædagogiske model har til formål at gøre eleverne bevidste om disse sproglige mønstre. Læreren underviser eksplicit i, hvordan formålet med en kommunikation kommer til udtryk i en specifik genres strukturelle og sproglige træk. Dansk som andetsprog

15 Effekt af Genrepædagogik i Australien

16

17 FFM - formidling Først i trinforløbet omhandler undervisningen viden om naturfaglig argumentation. Eleverne skal kunne indgå i diskussioner, der har et naturfagligt fokus, herunder diskussioner af enkle dilemmaer om menneskets anvendelse af natur og teknologi. Der er fokus på, at eleverne begrunder deres argumenter, og anvender fagord og begreber i diskussioner samt kan lytte til andres argumenter. Sidst i trinforløbet arbejder eleverne kildekritisk med teksttyper og formidlingsmåder som baggrund for kommunikation, diskussion og stillingtagen. Eleverne skal opnå en fornemmelse for, at kilder kan have forskellig troværdighed og at forskellige formidlingsmåder egner sig til formidling af forskelligt indhold og til forskellige målgrupper.

18 FFM -Ordkendskab Undervisningen fokuserer på, at eleverne i højere grad skal blive sikker på forskellen mellem hverdagsbegreber, fagord og begreber. Eleverne skal kunne udtrykke sig i et varieret naturfagligt og teknologisk fagsprog i tekst og tale.

19 FFM - Faglig læsning og skrivning
Eleverne arbejder med læsestrategier i multimodale tekster, og eleverne skal kunne forklare procesmodeller og figurer, der indgår i faglige tekster og atlas. Eleverne skal desuden kunne læse og skrive forklarende tekster og anvende hensigtsmæssige læsestrategier i forhold til multimodale tekstdele samt opbygge læsestier til formidling af naturfaglige og teknologiske temaer.

20 Eksempel Jeg introducere LittleBits
Bruger ordene, Modul. Input, output, power, kredsløb En skal ud – tabu. I siger ordene bruger hverdagsord til at forklare fagord I kritiserer infomationskort Oversættelsen - skriftligt I undersøger littelBits og de kort der hører til. Bruger fagord Dansk som andetsprog

21 Power Input Wire Output

22 Kredsløb Elektricitet littleBits Kontakt Strøm

23 Undersøg Sæt jeres littleBit sammen – diskuter hvad jeres kredsløb gør. Hvor bruger man jeres LittleBits i hverdagen. Del jeres viden med en anden gruppe. Byt og diskuter.

24 Skriv Diskuter oversættelsen af littleBits infokort
Kom med forslag til ændringer Diskuter: Hvordan kan LittleBit bruges i forskellige produkter

25 Diskuter Hvordan kan LittleBits brugte i sproget til at lære om LittleBits?

26 Kommentar, bemærkninger og spørgsmål Litteratur til fortsat læsning.
Ord på ! Sprogbaseret undervisning i fag, Kristine Kabel, Dafolo Lad sproget bære, Britt Johansson og Anniqa Sandell Ring, Akademisk Forlag Sprog i Skole, Ruth Mulvad, Alinea

27 Tak for i dag!

28