Økologiske landsforsøg med kornarter og –sorter

Præsentationer af emnet: "Økologiske landsforsøg med kornarter og –sorter"— Præsentationens transcript:

1 Økologiske landsforsøg med kornarter og –sorter
Økologikonsulent Inger Bertelsen Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

2 Økologiske landsforsøg med kornarter og -sorter
Dyrket vårsædsareal Vårbyg – sortsvalg Vårsæd – artsvalg Vårtriticale Det dyrkede økologiske areal i forhold til det konventionelt dyrkede areal Landsforsøg med sorter af vårbyg 2005 Landsforsøg med arter af vårsæd de sidste 5 år Landsforsøg med sorter af vårtriticale 2005

3 Vårsædsarter 2004 Konventionelt Økologisk 610.000 ha 32.000 ha
vårhvede vårbyg havre vårbyg vårhvede havre andre kornarter Det konventionel dyrkede areal ca. 20 gange større end det økologiske Andel af det samlet dyrkede areal ca. 20 %, både økologisk og konventionelt. Konventionelt udgør vårbyg mere end 90 % af vårsædsarealet. Økologisk mere ligelig fordeling mellem vårbyg, havre og vårhvede. Vårbyg størst 41 %. Det økologiske vårhvedeareal er ca har større end det konventionelle. Ca. 1 % af det økologiske areal dyrkes med andre vårsædsarter. Kilde: Danmarks Statistik, Plantedirektoratet

4 Økologisk dyrket areal vårsæd til modenhed
5 10 15 20 25 30 2001 2002 2003 2004 Vårbyg Vårhvede Havre Andre kornarter Økologisk dyrket areal, 1000 ha Udviklingen i det økologiske vårsædsareal de sidste 4 år. Vårbyg bliver i stigende grad valgt fra. Arealer næsten halveret på 4 år. Vårhvede har vundet frem. Mulighed for afsætning som brødkorn har spillet ind. Faldende priser. Harve har været ret stabil. I 2004 er der sket en stigning i andre kornarter f.eks. Vårspelt og vårtriticale. Den udvikling forventer jeg er forsat i 2005, hvor der er dyrket væsentligt mere vårtriticale end tidligere. Kilde: Plantedirektoratet

5 5 grunde til at fravælge vårbyg
Følsom overfor næringsstofmangel i begyndelsen af vækstsæsonen Følsom overfor manganmangel Dårlig buskning og heraf følgende lav ukrudtskonkurrence Begrænset afsætning som konsumkorn Godt foder til stankelbenlarver Hvorfor fravælger de økologiske landmænd vårbyg. Næringsstofmangel Specielt kvælstof, hvor der ikke er flydende husdyrgødning til rådighed. Manganmangel Selv med dispensation til at anvende mangansulfat overvinder vårbyg ikke i tilstrækkelig grad skader som følge af kraftig manganmangel Dårlig buskning Ved næringsstofmangel Klimatisk betinget Markedet for økologisk maltbyg meget begrænset Stankelbenlarver – kan bedre lide vårbyg end harve

6 5 grunde til at vælge vårbyg
Godt foderkorn med sikker afsætning Modner tidligt Er god til etablering af udlæg Giver høje udbytter når næringsstofforsyningen er tilstrækkelig Mange sorter har resistens mod havrecystenematoder Hvorfor er vårbyg fortsat den mest dyrkede vårsædart økologisk? Kendt kvalitet Det er den vårsædsart der modnet tidligst Den er ikke så kraftigt konkurrerende, så den er god til at etablere udlæg, f.eks. Efterafgrøder og grøngødning God næringsstofforsyning Flydende husdyrgødning til rådighed i foråret Da harve er mere hyppigt dyrket i det økologiske sædskifte

7 Økologiske landsforsøg med vårbyg 2005
Høje udbytter fra 44,2 til 66,2 hkg pr. ha i sortsblandingen Ukrudtsdækning ved skridning fra 1 til 35 pct. i sortsblandingen Landsforsøgene er udført under gode dyrkningsforhold for vårbyg Økologiske landsforsøg 2005 5 forsøg i 2005 Højt udbytteniveau i forsøgene 4 forsøg med under 20 % ukrudtsdækning Gode forhold Ikke lave arealer Alle forsøg tildelt gylle Erfaring – ikke optimale forhold For stor usikkerhed - Forsøg bliver kasseret

8 Økologiske landsforsøg 2005
Vårbyg sorter Fht. udb. 60 64 62 63 61 Strå-længde, cm Konkur-rence-indeks 1,1 1,0 Ukrudt % dækning af jord St. 91 St. 57 9 16 8 14 15 10 13 Blanding 100 Felicitas 104 Scandium 104 Simba 102 Der har deltaget 6 sorter og en sortsblanding (Cicero, Smilla, Simba) Forskel i udbytte fra Felicitas til Cicero 5,1 hkg. Ingen kraftige sygdomsangreb Ukrudtkonkurrence Strålængder fra observationsparcellerne Konkurrenceindeks fra sortinfo – lav værdi – stor ukrudtskonkurrence Ingen betydelig forskel Registreret ukrudtsforekomst – ingen forskel Tidligere års landsforsøg – strålængde og konkurrenceindeks ikke afgørende for udbytte ØLF forsøg 2003 Lange sorter har ikke givet de højeste udbytter Lave udbytter under gødede forhold Mest været ældre sorter Power 100 Smilla 100 Bl. 1079 96 Cicero 94

9 Vælg en vårbygsort, der har
et stort og stabilt udbytte over flere år god resistens mod meldug bygrust skoldplet bygbladplet resistens mod havrecystenematoder et stift strå med ringe tendens til nedknækning af aks og strå god ukrudtskonkurrence Sygdomme i prioriteret rækkefølge Resistens mod havrecystenematoder Alle de deltagende sorter med undtagelse af Felicitas og Scandium Ukrudtskonkurrencen har en betydning, men andre sortsegenskaber er vigtigere. På arealer med højt ukrudtstryk – vælg en anden kornart.

10 Sortsvalg er kronen på værket
Sortsvalg kan ikke løse problemer, som opstår fordi: Der skulle have været dyrket en anden kornart en anden afgrøde end korn At sædskifte og dyrkningssystem ikke bidrager tilstrækkeligt til ukrudtskontrol og næringsstofforsyning

11 Forsøg med vårsædsarter
10 20 30 40 50 60 2005 2004 Gen Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Vårrug Nøgen havre Vårspelt Udbytte hkg pr. ha 6 forsøg i 2005 Revisor, blanding vårbyg, Amaretto, Legalo, Sorom, Bullion, Mørdrup 1 i godt år for vårbyg og vårhvede Ikke sikker forskel på havre, vårbyg og vårhvede i 2005 2004 (5 forsøg) Havre bedst – ikke sikker forskel på de andre arter Årsvariation i, hvad der er den næstbedste vårsædart 22 forsøg i 5 år Havre bedst Ikke sikker forskel på de andre vårsædsarter Ukrudtskonkurrence

12 Vårsæds ukrudtskonkurrence 22 forsøg 2001-2005
5 10 15 20 25 30 Ukrudt pct. dækning af jord JB 1-4 (15 forsøg) Alle forsøg JB 5-6 (7 forsøg) 22 forsøg – stigende ukrudtskonkurrence Vårhvede – vårbyg – vårtriticale – harve – vårrug 15 forsøg på sandjord Samme rækkefølge Lidt højere ukrudtstryk Større forskelle 7 forsøg lerjord Mindre forskel mellem sorterne Udbytter ved opdeling Harve Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Vårrug

13 Jordtype og forfrugt forholdstal for udbytte
JB 9 fs. 13 fs. Anden Korn Forfrugt 13 9 78 68 87 74 83 73 79 100 1-4 5-6 15 fs. 7 fs. Havre 100 100 Vårbyg 76 76 Vårhvede 77 77 Udbytter ved opdeling på jordtype Udbytte i harve på samme niveau i de to grupper Vårtriticale og vårrug har i forhold til de andre arter givet højere udbytter på sandjord Ukrudtskonkurrence?? Næringsstofoptagelse Udbytter ved opdeling på forfrugt Udbytter i havre på samme niveau i de to grupper De andre kornarter har klaret sig bedre i forhold til havre efter en anden forfrugt end korn. Specielt vårtriticale Ikke speciel forskel på ukrudtstryk i de to grupper Underligt at vårrug klarer sig så godt efter en god forfrugt Forsøgene fortsætter i 2006 Vårtriticale 83 71 Vårrug 76 66 LSD 11 12

14 Valg af vårsædsart Havre Vårbyg, vårhvede, vårtriticale og vårrug
bedste kombination af stort udbytte og god ukrudtskonkurrence Vårbyg, vårhvede, vårtriticale og vårrug ikke sikker forskel på udbytterne

15 Valg af vårsædsart Vårbyg Vårtriticale Vårtriticale og vårrug
modner tidligt mest følsom overfor nærings-stofmangel i begyndelsen af vækstsæsonen Vårtriticale modner sent Vårtriticale og vårrug bedre ukrudtskonkurrence end vårbyg og vårhvede Vårsædsarter uden sikker forskel i udbytter Dyrkningsmæssige forhold af stor betydning Vårtritcale I 2005 – sen modning Artsforsøgene har vagt interesse for vårtriticale

16 Vårtriticale sorter 5 forsøg 2005
50 Protein pct. 11 12 13 14 15 16 40 30 Udbytte hkg. pr ha 20 10 5 sorter Legalo og Nilex – kendt fra artsforsøg + tysk sortsliste Logo – tysk sortsliste Granador og Trado – sorter fra Italien Forsøg Sået medio – ultimo april Høstet først i september Vandprocent ved høst pct. - Granador 33 pct. Granador – meget sen - strækning da de andre var i skridning Høje proteinprocenter – derfor interesse for vårtriticale Ekstra høj i Granador pga. lavt udbytte Trado højt proteinindhold Kvalitet som foder? Legalo Nilex Logo Granador Trado

17 Foderværdi - kvæg Pct. af tørstof FE kvæg pr. 100 kg Protein Råfedt
Råakse Vårtriticale (forsøg) 13,7 2,1 100,4 Hvede (tabel) 11,5 2,4 1,8 102,9 Vårbyg 10,8 3,1 2,3 94,4 Analyse lavet af 4 sorter (- Granador) fra 2 forsøg. Gennemsnit af sorterne Sammenlignet med tabelværdier for hvede og vårbyg Højere protein Tæt på niveau med hvede ang. Råfedt, råaske og FE

18 Foderværdi - svin Vårtriticale (forsøg) Hvede (tabel) Vårbyg
FEsv pr. 100 kg 113,11 114,84 103,25 FEdr pr. 100 kg 112,41 113,53 103,37 Fordøjelige aminosyrer g/FEsv Lysin 2,43 2,48 1,99 Methionin 1,18 1,29 1,14 Cystein + methionin 2,90 3,03 2,83 Treonin 2,15 2,33 1,95 Også for svin FE tæt på hvede. Fordøjelige aminosyrer kun analyseret i Legalo og Logo i et forsøg. Her beregnet i forhold til FEsv Forskel ligger indenfor usikkerhed på tabelværdierne – ingen forskel

19 Foreløbig konklusion om vårtriticales foderværdi
Kvæg Kan bruges på lige fod med hvede og vårbyg Svin Energiindhold og indhold af fordøjelige aminosyrer pr. FEsv på niveau med hvede Fjerkræ Lavere indhold af svovlholdige aminosyrer i pct. af protein end hvede og vårbyg Indholdet af ufordøjelige sukkerstoffer er ikke kendt Kvæg Afhænger af sammensætningen af foderrationen – ligner mest hvede Svin Giver ingen fordele på trods af højt proteinindhold Fjerkræ Ikke de samme tabelværdier som vist for svin. Her i pct. af protein. Ufordøjelige sukkerstoffer – pentosaner som i rug Ligner nok hvede mere end rug Vårtriticale skal vælges på grund af de dyrkningsmæssige fordele

20 Dyrkning af vårtriticale foreløbige konklusioner
Vårtriticale modner sent, derfor bør vårtriticale sås tidligt ikke dyrkes på lave arealer kun gødes moderat og ikke gødes efter kløvergræs Der skal være mulighed for at tørre kornet Sortsvalg anvendt kun sorter, der er afprøvet under klimatiske forhold som svarer til de danske Legalo, Nilex, Logo og Trado er egnede sorter Granador er ikke egnet til dyrkning i Danmark Konklusion baseret på forsøg og erfaringer fra praksis Størst problem sen modning Gødskning I artsforsøg klarede vårtriticale sig forholdsmæssigt bedst efter god forfrugt. I sortsforsøg – størst vandprocent efter kløvergræs og forsøg gødet med gylle (men også højeste udbytter) Sortsvalg Stor variation Afprøvede sorter – dem vi kunne finde med kort varsel Sortsforsøg

21 Tak for opmærksomheden