Pesticidplan, lovgivning og miljø

Præsentationer af emnet: "Pesticidplan, lovgivning og miljø"— Præsentationens transcript:

1 Pesticidplan, lovgivning og miljø
Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen Emner: Pesticidplan - status på de politiske plan Virkemiddeludvalg Demonstrationsprojekt Planteværnsrådgivning i 3 moduler Import af plantebeskyttelsesmidler Krav til sprøjtejournal KO – krav 1.1. Ny bekæmpelsesmiddelforordning Klimazoner Den tematiske strategi for EU Glyphosatundersøgelsen på Stevns

2 Pesticidsalg, aktivstof 1989-2006
? Der er som bekendt ikke sat politiske mål mht. mængden af aktivstoffer i pesticidplanen. Salget har været stigende i 2005 pga. øget salg af aktivstoffer med en høj dosering pr. ha (f.eks. mancozeb (Dithane) og prosulfocarb (Boxer)).

3 Behandlingshyppighed 1989-2006
? Behandlingshyppigheden er steget siden den tangerede 2,0 i år Et notat udarbejdet af Danmarks JordbrugsForskning og Landscentret belyser de årsager og barrierer, som gør det vanskeligt for landbruget i at nå målet om en behandlingshyppighed på 1,7 ved udgangen af 2009.

4 Pesticidplan - status Signalet er fortsat reduktion – Pesticidplan består Dansk Landbrug forsøger at åbne diskussion på to fronter BH på 1,7 udtrykker ikke økonomisk optimum Alternativer til BH som mål for miljøbelastningen Samråd i Miljø- og Planlægningsudvalget Ministeren har fuld opbakning til Pesticidplanen Politisk er og vil der formentligt fortsat være fokus på en fortsat reduktion af pesticidanvendelsen. Miljøministeren fik i efteråret 2006 fuld opbakning i Miljø- og Planlægningsudvalget til at gennemføre pesticidplanen med de midler, som skal til. Dansk Landbrug forsøger dels at åbne for diskussionen om, hvorvidt 1,7 er udtryk for det økonomisk optimale forbrug, dels om der kan være bedre indikatorer for miljøbelastningen end behandlingshyppigheden.

5 Virkemiddeludvalg Embedsmandsudvalg nedsat af Miljøministeren – faglig bistand fra DJF og FØI Organisationer, herunder Landscentret og Dansk Landbrug har deltaget i temamøder om udvalgte virkemidler Katalog over mulige tiltag ventes offentliggjort snarest Vil være tilgængelig via Miljøstyrelsens hjemmeside Regeringen forbereder sig på at takle situationen, når bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2006 foreligger i løbet af foråret I efteråret afholdt miljøministeren ‘rundbordssamtale’ med interessenterne og der er nedsat et virkemiddeludvalg, som har arbejdet intensivt i slutningen af Kataloget over mulige virkemidler bliver offentliggjort i slutningen af januar. Endelig ventes et udvalg nedsat, der skal belyse muligheder for alternativer til behandlingshyppighed som miljøindikator.

6 Virkemidler i spil Pesticidkvoter Forhøjede afgifter (kr. 300 pr. BI)
Frivillig rådgivning Tvungen rådgivning Tvungen brug af Planteværn Online Tvungen offentliggørelse af sprøjtejournaler Dokumentation af omfang af skadevoldere Receptordning m.fl. Virkemiddeludvalget giver ikke anbefalinger, men har alene udarbejdet et katalog over alle tænkelige virkemidler. Fælles for tiltagene er, at de bliver lovgivnings- og kontrolmæssigt besværlige at gennemføre, og dermed udgiftskrævende.

7 Projektet ‘demoejendomme’
Demoprojektet med 7 større bedrifter med forskellige produktioner og jordtype er gennemført i 2006, fordi mange erfaringer tyder på, at store ejendomme har særlige problemer med at holde et lavt pesticidforbrug. Formålet med projektet har været at bringe den enkelte ejendom så tæt på det økonomisk optimale pesticidforbrug som muligt, samt at dokumentere muligheder og barrierer for at nå målet i pesticidplanen. Fælles for de syv ejendomme har været, at de har nogle engagerede driftsledere.

8 Eksempel på markkort Hans Larsen
420 hektar, heraf 382 ha dyrket jord fordelt på 45 marker, dvs. areal 8,5 ha i gns. Et andet fælles træk har været, at ejendommene er over gennemsnittet arealmæssigt. Her er markkortet for Hans Larsen. Han dyrkede i ha fordelt på 45 marker med meget forskellig forhistorie, da de er stykket sammen fra opkøb af flere forskellige ejendomme. Ejendommen er vokset fra 44 ha i 1982 til 420 ha i år. Med det aktuelle sprøjteudstyr dækker en sprøjtefuld mellem 25 og 35 ha.

9 De syv demoejendomme Ejendomsstørrelse mellem 174 og 550 ha (gennemsnit 297 ha) Planteproduktion af varierende betydning Gratis rådgivning vedr. optimalt pesticidforbrug i 2006 (fra 9 til 52 timer) DJF har lavet detaljerede registreringer på to af ejendommene Ejendommene er forskellige i deres fokus på planteavlen, idet svineproduktion og andre aktiviteter flere steder betyder meget for økonomien, mens planteavlen er i absolut fokus på et par af ejendommene. De syv ejendomme har i 2006 modtaget gratis rådgivning fra den lokale planteavlskonsulent. Danmarks JordbrugsForskning har været med i projektet og bl.a. lavet detaljerede registreringer af ukrudts- og sygdomsforekomster på to af ejendommene.

10 Ejendommenes BI i høstår 2005
Arealvægtet BI=2,45, måltal=1,85 BI 33% over måltal De blå punkter viser ejendommenes behandlingsindeks og måltal for høståret Den grønne linje angiver ”målstregen”, som ejendommene skal befinde sig omkring for at have nå målet på 1,7 justeret efter ejendommens sædskifte. Som det ses, lå kun to ejendomme under målet i 2005 og det arealvægtede behandlingsindeks var 33% over måltallet.

11 Ejendommenes BI 2005 og 2006 De røde prikker viser de realiserede måltal og behandlingsindeks i Pilene angiver bevægelsen fra år til år. Pilene skulle gerne gå ned i nærheden af den grønne streg, og der er da også flere af punkterne, som har nærmet sig. Konkret kan vi se, at en bedrift har krydset målstregen, således at tre af ejendommene kom under målet i 2006.

12 Ejendommenes BI i høstår 2006
Arealvægtet BI=2,21, måltal=1,82 BI 21% over måltal Trods en reduktion i forbruget på ca. 10% lå de syv ejendomme dog samlet set 21% over målet i 2006 på trods af den gennemførte rådgivning. Hvorfor har bedrifterne så ikke nået målet? De generelle muligheder og barrierer er omtalt i det følgende. Fuldstændige historier bliver tilgængelige på hjemmesiden ’Spark til dosen’ på LandbrugsInfo.

13 Muligheder og barrierer - generelt
Professionelle driftsledere Godt udstyr og stor sprøjtekapacitet Rådgiverne er dygtige og med gode evner og værktøjer til at komme tæt på behov Bedriftens samlede økonomi optimeres Pletsprøjtning, mange ha pr. påfyldning Rådgivere er sparringspartnere, ideer skal modnes for at ændre praksis På denne og de følgende dias er muligheder vist med grønt til venstre og barrierer med rødt til højre. På dette dias er nævnt generelle muligheder og barrierer, som gør sig gældende for de fleste af bedrifterne, hvis ikke alle.

14 Muligheder og barrierer - ukrudt
Tolerance for restukrudt, dog ikke frøavlere Grundigt kendskab til ‘gamle’ marker For lave doseringer i flere år kræver øget indsats Græsukrudt breder sig mange steder Nytilkøbt jord er ofte beskidt Pletsprøjtninger svære at gennemføre Red. jordbearbejdning + vintersæd = ukrudt Beskidte marker pga. græsukrudt, rodukrudt, snerlepileurt m.fl. er et fænomen, som er iagttaget på flere af ejendommene. Særligt græsukrudt som rapgræsser og hejrearter giver anledning til, at indsatsen flere steder skal øges i de kommende år, hovedsageligt ved rand- og pletsprøjtninger, hvor disse lader sig gennemføre.

15 Muligheder og barrierer - svampe
Optimal timing mod svampe Behandling tilpasses sortsvalget Behov er velbelyst i forsøg ‘Rutinebehandlinger’ mod tidlige svampe-angreb forekommer Red. jordbearbejdning + flerårig hvede = stort bekæmpelses-behov (bl.a. DTR) Fungicidanvendelsen er den, der samlet set ligger tættest på det optimale, selv om tidlige sprøjtninger i f.eks. vintersæd flere steder er til diskussion og nok med fordel kunne droppes. Ejendommen med reduceret jordbearbejdning har store problemer med bekæmpelse af hvedebladplet og stor bevågenhed over for Fusarium, hvilket her øger indsatsen voldsomt.

16 Muligheder og barrierer - skadedyr
Markinspektion + skadetærskler giver sikker behovs-vurdering Lus bekæmpes sammen med svampe Forebygger kørsler i egen/medarbejderes ferie Rapsskadedyr og specialafgrøder giver højt BI Skadedyrsindsatsen varierer meget ejendommene imellem. Hvor der foretages ‘rutinesprøjtninger’ mod lus, eller hvor der har været behov for flere sprøjtninger i vinterraps eller specialafgrøder, har disse sprøjtninger været kraftigt medvirkende til, at ejendommene er kommet over måltallet.

17 Muligheder og barrierer – vækstreg.
Ved bevidst justering af udsædsmængde, kvælstofstrategi og sortsvalg er vækstregulering unødvendig i korn Visse vinterbyg-sorter skal vækstreguleres Vækstregulering af frøgræs er en meget god forretning De syv ejendomme har gennemgående formået at eliminere vækstregulering i korn – med ganske få undtagelser som i Carola vinterbyg. Derimod tegner vækstregulering af frøgræs med Moddus sig på flere bedrifter for en klar overskridelse af måltallene.

18 Muligheder og barrierer - økonomi
Sparet kemi kan betale for øget brug af rådgivning Planteværn betyder mindre end andre områder for bedriftens samlede økonomi Incitamenter skal ændres væsentligt for at flytte praksis Forbruget er reduceret med 10% i 2006, men er stadig 20% over målet. Erfaringerne har vist, at ændringer i sædskifte og sortsvalg kan flytte noget, men det bliver også en udfordring at holde niveauet flere steder. I lyset af den store indsats fra landmænd og konsulenter bliver det svært at nå 1,7 på ejendomme som disse! Værterne nævner næsten samstemmende, at skal forbruget flyttes væsentligt, skal der helt andre incitamenter til.

19 Planteværnsrådgivning i 3 moduler
Dansk Landbrugsrådgivning har ikke udnyttet afsat beløb til frivillig rådgivning Styregruppe nedsat Ny rådgivningspakke iværksat i samarbejde med Landsudvalget og ledende konsulenter Tre moduler à 2 eller 3 timer Sprøjtestrategi Markbesøg inkl. rådgivning om randzoner Markbesøg inkl. rådgivning om pesticidhåndtering Arbejdet har (igen) fået langsom start Rådgivningstjenesten måtte tage imod kritik, fordi bevillingen til rådgivningspakkerne ikke var brugt i Som svar på den manglende udnyttelse af midlerne er der nedsat en styregruppe, som skal følge rådgivningen, og der er defineret en ny rådgivningspakke, som tager udgangspunkt i eksisterende rådgivningsydelser og som bør opleves som mere fremadrettet for den enkelte landmand. Den gamle ordning udfases derfor.

20 På LandbrugsInfo finder du en tjekliste med emner, der kan være aktuelle i et rådgivningsforløb.

21 Storlandmænd kriminelle efter råd fra deres konsulenter
Berlingske tidende

22 Import af plantebeskyttelsesmidler
Ulovlig import – helt uacceptabelt Pesticider kan ikke sidestilles med gødning Ulovligt at importere, selv om man betaler afgift Får man et ‘godt udenlandsk tilbud’ på et i DK godkendt produkt, skal man Søge en parallelgodkendelse hos Miljøstyrelsen Udarbejde en dansk etiket, som skal godkendes Betale pesticidafgift til Skat Indberette importeret mængde til Miljøstyrelsen 75 landmænd er/bliver anklaget for ulovlig import af pesticider. Dansk Landbrug har givet en klar udmelding: det er helt uacceptabelt. Undlad aldrig som konsulent at påpege ulovligheder. Modtager man som landmand eller indkøbsklub meget favorable tilbud fra udlandet, kan parallelgodkendelser være en mulighed, men man skal være klar til at udføre det papirarbejde, som kræves.

23 Krav til sprøjtejournaler
Sprøjtejournaler er blevet omfattet af regler om krydsoverensstemmelse Der er ingen formkrav til sprøjtejournaler – de må være lavet på bagsiden af en konvolut, eller findes på en PDA, eller… Journalen skal indeholde Identifikation af areal, størrelse af areal, afgrøde, handelsnavn(e), dosering pr. areal, dato, ejerens eller brugerens navn Journal føres løbende (inden 7 dage) og opbevares i mindst 5 år Journalen skal kunne udleveres på papir! Som noget nyt er reglerne om sprøjtejournaler blevet omfattet af krydsoverensstemmelse. Reglerne er kort sammenfattet her. Plantedirektoratet benytter sig ofte af chancen til at lave et ‘omfattende check’, når man alligevel er på besøg. Det er derfor fornuftigt at være klar til at udlevere sprøjtejournalerne.

24 KO – krav 1.1. vedr. forurening af jord, grundvand og undergrund
Kun to sager vedr. bekæmpelsesmidler Halvtomme og fulde dunke ved markvandsboring i område med drikkevandsinteresse Opbevaring i skur uden fast gulv Ingen sager vedr. fylde- og vaskepladser Krav 1.1 vedrørende forurening af jord, grundvand og undergrund er meget generelt. Det har derfor ikke kunnet udelukkes, at der kunne have været fremkommet sager, hvor fylde-/vaskepladser til marksprøjter var blevet udpeget som punktkilder til trods for, at der ikke er specifik regulering på området.

25 Foto: Hans Thostrup Denne plet skyldes overløb ved fyldning af en marksprøjte. Det er sandsynligt, at forholdene vil føre til nedsættelse af enkeltbetalingen, hvis de bliver observeret under et kontrolbesøg. Det er ikke muligt at give retningslinier for, hvornår en fylde- og vaskeplads vil kunne blive sanktioneret efter krav 1.1 i reglerne om krydsoverensstemmelse. Hvor der foregår et omfattende sprøjtearbejde, bør der især være skærpet fokus på, om aktiviteterne kan give anledning til forurening.

26 Nye off-label godkendelser 2006
27-jan-06 Folicur EC 250 til bekæmpelse af porrerust i porrer 17-mar-06 Ally ST til oliehør M-750 i nordmannsgran og nobilis til juletræer og pyntegrønt samt løvtræskulturer og læhegn NF-M 750 i nordmannsgran og nobilis til juletræer og pyntegrønt samt løvtræskulturer og læhegn Select 240 EC til ukrudtsbekæmpelse i tokimbladet havefrø SweDane MCPA 750 i nordmannsgran og nobilis til juletræer og pyntegrønt samt løvtræskulturer og læhegn Metaxon i nordmannsgran og nobilis til juletræer og pyntegrønt samt løvtræskulturer og læhegn 27-mar-06 Command CS til ukrudtsbekæmpelse i urtechrysanthemum til frøavl 28-mar-06 Hussar OD til engrapgræs 29-mar-06 Hussar OD til bortsprøjtning af hvidkløver, hvor der er udlæg af engrapgræs til frøavl Hussar OD til bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel og stivbladet svingel til frøavl 04-apr-06 Opus til bekæmpelse af ramularia, meldug og bederust i beder til frøavl I anledning af krydsoverensstemmelseskravene vedr. godkendelsesområder har der været fokus på de ‘huller’, som var affødt af den ret stringente fortolkning af etikettetekster, som Miljøstyrelsen anvender. Derfor er der i 2006 blevet søgt om – og heldigvis også givet – en mængde off-label godkendelser. Det har været positivt, at Miljøstyrelsen og Danmarks JordbrugsForskning har set velvilligt på de mange ansøgninger, hvor dokumentationen har haft varierende omfang.

27 Nye off-label godkendelser 2006
25-apr-06 Primus i ital. og hybridrajgræs, hundegræs stivbladet svingel, strandsvingel, engsvingel, rajsvingel, timothe og alm. rapgræs til frøavl. 27-apr-06 Karate 2,5 WG til bekæmpelse af skadedyr i markfrø Karate 2,5 WG til bekæmpelse af skadedyr i havefrø 03-maj-06 Goltix SC 700 til ukrudtsbekæmpelse i bladbeder til frøavl 04-maj-06 Express ST til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på udyrkede arealer Safari til ukrudtsbekæmpelse i beder til frøavl Safari til ukrudtsbekæmpelse i cikorie 09-maj-06 Basagran 480 til bekæmpelse af ukrudt i græs og kløvergræs uden dæksæd Stomp til bekæmpelse af ukrudt i udlæg af kløvergræs uden dæksæd 15-maj-06 Eagle til ukrudtsbekæmpelse i nordmannsgran til juletræer og pyntegrønt. Off-label vejledning får hos Dansk Juletræsdyrkerforening, Skovenes Hus, Amalievej 20, DK-1875 Frederiksberg C, Telefon Fenix til ukrudtsbekæmpelse i kommen til frøavl Mavrik 2F til bekæmpelse af bladlus, kåltrips, glimmerbøsser og ærteviklere i havefrø Pirimor G til bekæmpelse af bladlus i havefrø Fra denne liste kan fremdrages godkendelsen af Express ST til selektiv bjørneklo-bekæmpelse på udyrkede arealer samt Stomp og Basagran 480 til udlæg af græs og kløvergræs uden dæksæd.

28 Nye off-label godkendelser 2006
19-maj-06 Tilt 250 EC til bekæmpelse af meldug og rust i solbær, ribs, stikkelsbær og jordbær efter bærhøst 30-maj-06 Reglone til nedvisning af hvidkløver og rødkløver til frøavl 20-jun-06 Matrigon i beder til frøavl 27-jun-06 Boxer EC til ukrudtsbekæmpelse i alm., ital. og hybridrajgræs, udlagt i august 10-jul-06 Stomp til bekæmpelse af enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt i alm., ital. og hybridrajgræs udlagt i august 20-jul-06 Boxer EC til ukrudtsbekæmpelse I jordbær 24-jul-06 Fusilade Max til til bekæmpelse af græsukrudt og spildkorn i hvidkløver, rødkløver, alsike, vikker og sneglebælg til frøavl. 01-aug-06 Herbasan til ukrudtsbekæmpelse i beder til frøavl - midlertidig godkendelse pga. at Herbasan er under revurdering 08-aug-06 Fastac 50 til bekæmpelse af bladrandbiller og fritfluer i udlæg af græs og kløvergræs uden dæksæd om efteråret Nortron SC til ukrudtsbekæmpelse i beder til frøavl 22-aug-06 Signum WG til svampebekæmpelse i broccoli 27-sep-06 Pirimor G til bekæmpelse af bladlus i kartofler 29-sep-06 Stomp til bekæmpelse af enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt i frøgræs 05-dec-06 Folicur EC 250 mod sneskimmel i kløvergræs Senest er der givet godkendelse til anvendelse af Folicur i kløvergræs. Af udeståender, som er søgt, men endnu ikke givet, kan nævnes Stomp om efteråret i græs og kløvergræs udlagt i renbestand, samt anvendelse af Stomp mod valmuer i vinterraps. Begge disse ansøgninger ligger i Fødevarestyrelsen med henblik på fastlæggelse af behandlingsfrist mv. Det er uvist hvornår de kommer.

29 Off-label godkendelser - overblik
En fuldstændig og opdateret oversigt over de gældende off-label godkendelser kan findes i Middeldatabasen ( Samme sted findes oversigt over dispensationer, som bliver færre år for år, fordi EU-reglerne gør det vanskeligere at give dispensationer. En række ‘essential use’ dispensationer, f.eks. til Gallant i rødsvingel, bortfalder her i Dispensationen til Asulox i spinat udløber ligeledes i Endelig er dispensationen til anvendelse af Treflan i kål og radis til frøavl udløbet i 2006 og bliver ikke forlænget.

30 Ændringer i godkendelser i 2006
Dimethoat – fremover kun til prydplanter Hvordan skal vi så bekæmpe stankelben? Malathion-midler – fremover kun til prydplanter Mancozeb-midler (bl.a. Dithane) – fremover kun til kartofler og blomsterløg Godkendelse i f.eks. ærter bortfaldet Nye godkendelser af Proline, Cantus, Signum, Prestige, Electis, Tyfon, Diflanil Begrænsninger for ethofumesat slår igennem i 2007 I løbet af 2006 er der ved revurdering gennemført kraftige begrænsninger i anvendelsen af dimethoat- og malathionmidler. En fuldstændig oversigt over nye og ændrede ‘Nye og ændrede godkendelser 2006’ og tilsvarende for 2007 kan findes på LandbrugsInfo (Planteavl > Planteværn > Bekæmpelsesmidler).

31 Ny bekæmpelsesmiddel forordning
Gensidig anerkendelse af pesticider (3 zoner) Skal sikre landmænd lige muligheder Vil især være fordel for små lande Hurtig og effektiv godkendelse Sammenlignende vurdering – substitution Nye produkter skal være mindre risikable end de eksisterende Dog fokus på minimering af resistensudvikling Godkendelsen af aktivstoffer i EU styres af direktiv 91/414, der har 16 år på bagen. Revision af retningslinjerne er på vej i form af en forordning fra kommissionen. Der har været en del debat i medierne om udkastet til den nye forordning. Der er ikke tid eller plads til at gennemgå udkastet i detaljer, men nogle hovedpunkter er vist på diaset.

32 Klimazoner Vil kemikaliefirmaerne søge godkendelse i mindre afgrøder, som befinder sig på den nordlige dyrkningsgrænse i Danmark? Frøproduktion Sukkerroer Gartneri, frugtavl Andre specialafgrøder Vil danske landmænd miste konkurrenceevne overfor sydlige nabolande? Et emne, som har påkaldt sig særlig interesse, er spørgsmålet om klimazoner, hvor Danmark har været indstillet til at komme i den nordiske zone sammen med Sverige, Finland og de baltiske lande. Der pågår fortsat analyser og debat om dette tema.

33 Den tematiske strategi for EU
Overordnede mål Mindskning eller mere målrettet anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbedret adfærd gennem bedre undervisning og oplæring Forbedret kvalitet og effektivitet af sprøjteudstyr – effektoptimering og reduktion af negative effekter Den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider er en del af 6. miljøhandlingsprogram i EU. Forslaget har været i omfattende høring i EU siden Der har endvidere været afholdt en konference med interessenter, og gennemført en ny høring via internettet, som resulterede i næsten 1800 svar.

34 Den tematiske strategi for EU
Specifikke mål Minimere farer og risici for sundhed og miljø Forbedre kontrol med anvendelse og distribution Nedbringe koncentrationer af farlige aktivstoffer Substitution af farligere med sikrere alternative Begrænset anvendelse eller pesticidfri dyrkning Forbrugerbevidsthed, kodeks for god praksis samt evt. ‘finansielle instrumenter’ Udvikling af indikatorer for de ønskede fremskridt Vi har allerede nået meget i Danmark De specifikke mål, som er nævnt her, klinger for fleres vedkommende velkendt i danske ører, og via de gennemførte handlingsplaner har vi allerede nået en stor del af disse mål i Danmark.

35 Hvor mangler vi noget i Danmark?
Bedre uddannelse af brugere (?) Regelmæssig og obligatorisk inspektion af sprøjteudstyr Krav til nyt sprøjteudstyr før markedsføring Regler for håndtering og opbevaring af pesticidemballager og pesticidrester ‘Egnede harmoniserede indikatorer’ System for informationsudveksling på EU-plan +evt. andre Der er dog nogle punkter, hvor det også i Danmark kan forventes opstramninger. Nogle af disse er nævnt her.

36 Områder, som ikke omfattes pt.
Kvantitative mål for anvendelsesbegrænsning Skatter og afgifter med sigte på at påvirke pesticidanvendelsen kvalitativt Dokumentet vedr. den tematiske strategi nævner eksplicit, at kvantitative mål og målrettede skatter og afgifter ikke for nuværende indgår som komponenter i strategien.

37 Glyphosat transporteres i makroporer
Fra Klint, 2004 GEUS har undersøgt årsagerne til fund af glyphosat og AMPA i brønde/boringer på Stevns. Det har ikke med sikkerhed været muligt at fastslå en sammenhæng mellem fund og anvendelse af glyphosat i nærmiljøet omkring brøndene, men der er indicier for, at glyphosat og AMPA er transporteret i makroporerne. Alle de undersøgte steder er karakteriseret ved en moræne, der er opsprækket i en horisontal zone. I den viste tværprofil ses den såkaldte fissile zone i ca. 2 meters dybde. Der er os bekendt ikke overvejelser i gang vedrørende regulering af anvendelsen af glyphosat.