CSR og VSE i andre europæiske lande Mikkel Mailand FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet FAOS/Bpfnet-seminar ’Virksomhedernes sociale engagement.

Præsentationer af emnet: "CSR og VSE i andre europæiske lande Mikkel Mailand FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet FAOS/Bpfnet-seminar ’Virksomhedernes sociale engagement."— Præsentationens transcript:

1 CSR og VSE i andre europæiske lande Mikkel Mailand FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet FAOS/Bpfnet-seminar ’Virksomhedernes sociale engagement – Corporate social responsibility på dansk’ 4. oktober 2007

2 1. Introduktion Baggrund debatten om frivillighed, lovgivning og andre instrumenter inden for CSR CSR-debatten har i andre europæiske lande især fokuseret på andre spørgsmål end beskæftigelse men integration, fastholdelse og forebyggelse adresseres også i andre EU lande Problemstilling hvilke rammebetingelser for VSE findes i andre EU- lande? hvordan påvirker disse forskellige typer af rammebetingelser hver især omfang og arten af VSE? Landevalg Storbritannien, Tyskland, Polen

3 2. Forskelle og ligheder mellem de tre lande Aktørkredsen i UK spiller regeringen en proaktiv rolle. Regeringens rolle mere tilbagetrukket i D; i PL tæt på at være fraværende arbejdsgiverne er en vigtig aktør i alle landene, men i PL ingen egentlig med- og modspiller fagforeninger skeptiske: frygt for udvanding af sociale dialog, tvivl om ’the businees case’ og frivilligheden

4 2. Forskellige og ligheder mellem de tre lande (fort.) Regelsæt, redskaber og andre rammebetingelser den generelle arbejdsmarkedsregulering via lov og overenskomster er mest omfattende i D kvoter adskiller – indtil for nyligt – PL og D fra UK omfattende lovunderstøttet samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere i D og tidligere i PL aktiv arbejdsmarkedspolitik - virksomhederne igennem spiller en rolle via løntilskudsjob mv. nationale trepartssamarbejde ikke omfattende. OK har ikke været meget anvendt som VSE- redskab de økonomiske rammebetingelser - UK i den mest gunstige position og PL i den værste

5 3. Indikatorer af rammebetingelsernes betydning CSR i praksis virksomhederne i UK anvender CSR som begreb hyppigere og har oftere formuleret en CSR-politik britiske virksomheder ser i højere grad CSR som en forretningsstrategi, der kan bruges proaktivt. ID føler virksomheder sig oftere presset tyske CSR-politiker er oftere forhandlet end i UK ikke muligt at tegne en CSR-profil af PL på virksomhedsniveau, men CSR står svagest i PL

6 3. Indikatorer af rammebetingelsernes betydning (fort.) VSE i praksis i ingen af landene når niveauet for VSE aktivitetsniveauet op på det danske i UK er antallet, der deltager i aktiv arbejdsmarkedspolitik det laveste i de tre lande omsættelige kvoter anvendes ifm personer med nedsat erhvervsevne i D og PL kvoterne har ikke elimineret de handikappedes arbejdsløshed i D eller i PL – reduktion? I D bliver fem-procentskvoten ikke overholdt. I PL seks-procentkvote PLs har den største andel af personer med handikap i am-politiske foranstaltninger

7 3. Indikatorer af rammebetingelsernes betydning (fort.) Rammebetingelsernes betydning mere begrænsede lov- og OK-regulering i UK > flere ’frie’ områder end i D for CSR at slå rødder i stærk medarbejderrep. på virksomhederne i D > nedtonet CSR + fokus på det virksomhedsinterne stærkere medarbejderrepr. i D > CSR på virksomhederne oftere er forhandlet i D end i UK gunstige økonomiske rammebetingelser i UK > mere CSR her den kommunistiske fortid i PL udgør en barriere for CSR UKs bånd til USA og villighed til at lære herfra VSE påvirket af de samme seks rammebetingelser, + det engagement staten ligger i indsatsen

8 4. Mellem lov og frivillighed Både og eller enten eller? ingen af de tre lande har valgt at gå enten frivillighedens eller lovgivningens vej i forbindelse med VSE. Forskellen ligger i vægten mellem dem nogle af landene har valgt at supplere de frivillige redskaber med omsættelige kvoter ikke overdrive forskellene mellem de forskellige lande vis grad af konvergens mellem de forskellige måder at regulere arbejdsmarkedet på