Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Præsentationer af emnet: "Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter"— Præsentationens transcript:

1 Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

2 Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især rødkløver var en vigtig foder- og vekselafgrøde Fra 1950 til 1990 Billigt N og store udbytter fra N-gødet græs Fra 1990 Socioøkonomiske faktorer øger interessen for bælgplanter som hvid- og rødkløver og lucerne Eksempler: Økologi, mælkekvoter, low cost og miljø Fra 2005 Samme tilskud til lucerne og kløver som til græs Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

3 Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder?
Fordøjelighed af organisk stof har været vigtig i bedømmelse af grovfoderets foderværdi i mange år Potentiel fordøjelighed af NDF, nedbrydnings-hastighed af NDF og passagehastighed ud af vommen er vigtige i NorFor Netop disse parametre karakteriserer forskellen mellem bælgplanter og græsser, og mellem de enkelte bælgplantearter Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

4 Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? fortsat
Omstående kan forklare meget Andre kemiske forbindelser kan også have betydning for foderoptagelse og ydelse Tanniner og quinoner reducerer proteinnedbrydningen, måske både i silo og i vom (Rødkløver) Rødkløver ændrer på fedtsyre sammensætningen i mælk Mere forskning nødvendig! Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

5 Sammenligning af bælgplanter og græs
Typetal! Stor variation i kemisk sammensætning af forskellige arter i forskellige undersøgelser Udviklingstrin Slæt nr. Høstdato Analysemetode Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

6 Udviklingstrin og foderværdi før ensilering
Høsttidspunkt 7. juni 21. juni Rodskuddenes længde 0 – 5 mm 5 – 10 mm Afgrødens udvikling Ikke i blomst Begyndende blomstring Tørstofprocent 45,0 47,0 Råaske, % 11,2 9,9 Råprotein, % 19,0 17,5 Sukker, % 5,9 5,4 Træstof, % 25,5 29,4 NDF, % 34,5 41,2 FK organisk stof 70,8 63,6 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

7 Europæisk forskningsprojekt om bælgplanter (Legsil)
Produktions- og fordøjelsesforsøg i England og Sverige På de fleste områder er der overensstemmelse, men på enkelte (fordeling af VFA og passagehastighed) er der forskel Svenskerne meget uheldig med vejr, slættidspunkt og kvalitet. Derfor udgangspunktet er de engelske resultater Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

8 Ensilagetype og sammensætning
Art G Græs GRC Græs/ Rødkl. RC GWC Græs/Hvidkl. WCHvid-kl. A Lu-cerne Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 NDF, % af ts i ensilagen 52,7 44,5 41,9 41,8 26,7 45,0 Råprotein, % af ts i ensilagen 14,0 16,6 19,6 18,3 26,1 24,0 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

9 Vom pH og VFA-fordeling
Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 pH i vom 6,56 6,53 6,41 6,51 6,29 6,43 Total VFA, mmol/l 79,1 80,5 94,1 83,1 107,3 93,8 Eddikesyre andel, % 66,3 67,4 67,6 66,0 64,8 66,5 Propionsyre andel, % 19,9 18,1 18,6 18,9 19,5 17,7 Smørsyre andel, % 10,6 11,0 10,7 11,5 11,3 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

10 Vomindhold og passagehastighed af tørstof
Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Vomindhold, kg 94,0 92,2 93,6 94,4 73,3 77,1 Vomindhold, kg ts 11,0 10,6 11,2 10,8 8,5 9,3 Vomindhold,kg NDF 6,4 5,8 6,1 5,7 3,3 5,3 Passage af ts. ud af vom, %/h 4,3 4,9 4,8 6,5 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

11 Partikelfordeling i vom
GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Partikler >2 mm, % af ts 40,6 37,9 38,4 41,2 41,1 33,7 Partikler 0,1-2 mm, % af tørstof 24,3 26,1 21,8 17,3 30,2 Partikler <0,1 mm, % af tørstof 34,1 37,8 35,5 37,0 41,6 36,1 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

12 Betydning af fordøjelsesprocesserne
Lucerne og kløver giver høj foderoptagelse fordi nedbrydningshastigheden af NDF er høj, og NDF indholdet ”lavt” (fordøjelsen sker hurtigt) og passagehastighed af resten høj Flydelag tilbageholder materiale så længe der sker fordøjelse Luftblærer holder materialet i flydelaget Færdigfordøjet materiale falder til bunds og flyder ud, hvis det er findelt Hvidkløver og lucerne var ikke begrænset af vomfylden For græs er nedbrydningen af NDF langsom, NDF-niveauet højt og passage langsom Foderoptagelsen er derfor lavere fordi græsensilage er et fyldende foder Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

13 Konklusion på årsagen til høj foderoptagelse
Lucerne Høj forgæringshastighed, høj partikelnedbrydning og høj passagehastighed Hvidkløver Meget høj forgæringshastighed og høj passagehastighed Rødkløver Ligner mere græs, med begrænset ”over” hastighed på forgæring Andre egenskaber giver måske et lift Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

14 Ensilagetyper anvendt i modelberegninger
Kløvergræs- ensilage 1. slæt Gennemsnit af analyser Navn: Kl. græs 2006 Ren græs-ensilage Alm. Rajgræs Græs Hvidkløver-græsensilage Høj kløverandel Hvidkløver Rødkløver-græsensilage Høj kløver- Andel Rødkløver Lucerne-ensilage Lucerne Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

15 Sammensætning af ensilagetyper
Parameter Enhed Kl. græs 2006 Græs Hvid-kløver Rød-kløver Lucer-ne Råprotein g/kg ts 160 173 235 210 200 NDF 413 491 273 330 390 Ufordøjelig NDF g/kg NDF 121 98 120 140 350 Nedbr. hastighed af NDF %/time 4,7 4,2 7,4 8,9 7,8 Organisk stof fordøjelighed % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Tyggetid min./kg ts 54 63 36 44 60 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

16 AATp og energi i ensilagetyperne
Parameter Enhed Kl. græs 2006 Græs Hvid-kløver Rød-kløver Lucer-ne AATp 20 kg TS g/kg ts 80 79 86 84 78 PBVp 20 kg TS 30 37 91 71 Nettoenergi Relativ forskel Kg ts/FE 1,15 87 1,18 85 1,00 100 1,08 93 1,30 77 NELp 8 kg TS MJ/kg ts 7,40 96 7,36 95,5 7,70 7,43 96,5 6,73 NELp 20 kg TS 6,66 92 6,44 89 7,27 7,02 6,34 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

17 Ensilageoptagelse og rationskarakteristika
Kl. græs 2006 Græs Hvid-kløver Rød-kløver Lucerne Foderoptagelse kg ts/dag 21,5 21,7 21,2 21,4 21,8 Ensilage 6,5 5,8 10,5 8,3 6,1 Ford. Org. stof % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Kraftfoder 8,0 8,9 3,7 6,2 8,7 NDF g/kg ts 314 322 295 305 306 Stivelse 226 237 142 203 247 Vombelastning 0,57 0,60 0,34 0,49 0,58 Tyggetid min./kg ts 34 35 Fylde FVL 7,8 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

18 Hvad siger køerne? Dansk Kvæg
P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

19 Køernes optagelse af græsensilage eller bælgplanter
Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

20 Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder kg tørstof pr. dag
Hvidkløver Lucerne Rødkløver Rødkløver/ græs Græs 69 64 65 72 FK. DM 27 45 42 53 % NDF 12,9 13,6 13,4 11,4 Optagelse Ensilage Dewhurst 2003 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

21 Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder
Rødkløver Lucerne Rajgræs Broderick 2000 Hoffmann 1998 Forsøg 67,1 64,1 73,5 70,5 FK org. stof 13,7 14,5 13,8 15,7 Optagelse Kg ensilagestof Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

22 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

23 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

24 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

25 Køerne æder mere af bælgplanter
På trods af lavere fordøjelighed er optagelsen af bælgplanter større end optagelsen af græs Køerne æder især meget lucerne Rødkløver og rødkløvergræs er næsten ens Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

26 Kommer der så mælk ud af bælgplanter?
Foto: Jens Tønnesen Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

27 Mælkeydelse med forskellige bælgplanter
Græs Rød- kløver/ græs Hvid-kløver/ græs Rød-kløver Lucer-ne Hvid-kløver FK. ts. Ensilage opt. Kg ts 72 11,4 69 12,9 13,2 65 13,4 64 13,6 EKM 26,5 31,0 30,7 30,5 29,3 33,6 Dewhurst 2003 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

28 Mælkeydelse med forskellige bælgplanter
Rødkløver Lucerne Rajgræs Broderick 2000 Hoffmann 1998 Forsøg 67,1 64,1 73,5 70,5 FK org. stof 31,6 33,3 29,0 29,8 Kg EKM 930 970 880 Protein g pr. dag Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

29 Der kommer mælk og protein ud af bælgplanter
Selv ved markant lavere fordøjelighed af lucerne, giver det ofte mere mælk end græsensilage Proteinydelsen er højere ved bælgplanter Fedtprocenten varierer Rødkløvergræs lige så godt som rødkløver i ren bestand Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

30 Strukturværdi/tyggetid af bælgplanter
Lucerne og rødkløver har muligvis højere strukturværdi end græs Ikke fordi der tygges mere på foderet Ikke fordi det er langt og stift Partiklerne i vommen er kortere Fordi partiklerne er hårde Hårde partikler giver god spytsekretion Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

31 Fytoøstrogener i rødkløver kan påvirke frugtbarheden
Fytoøstrogener har negativ virkning på frugtbarheden hos får Kvæg er mindre følsomme Vi anbefaler en grænse på 4-5 kg ts. pr. dag, det svarer til 12,5 kg ensilage ts. med 40% rødkløver Under afgræsning, hvor køerne selekterer, kan der blive et problem Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

32 Hvordan vil vi anvende rødkløver og lucerne?
I blanding med græs som eneste grovfoder eller som supplement til majsensilage Lucerne Sjældent i renbestand, men som supplement til majsensilage Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

33 Konklusion Vi skal glemme vores normale stræben efter høj fordøjelighed, især når det drejer sig om lucerne Fordi lav fordøjelighed (få slæt) giver høj udbytte Fordi det alligevel giver høj foderoptagelse Fordi det giver samme eller bedre ydelse Fordi det giver god strukturværdi Fortsættes… Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

34 Konklusion Vi skal se på andre vigtige parametre end fordøjeligheden af organisk stof, når vi bedømmer bælgplanter Rødkløvergræs giver gode udbytter og en høj mælkeydelse Hvidkløver er uovertruffen til malkekøer Lucerne har et udbyttepotentiale vi skal lære at udnytte Lucerne kan give en høj foderoptagelse og en høj ydelse Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

35 Kan jeg ensilere det ordentligt?
Kan jeg overhovedet dyrke lucerne og rødkløver? Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

36 Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er en god ensilagekvalitet
God ensilagekvalitet kan sikres ved: Fortørring Ensileringsmidler Syre Mælkesyrebakterier Tilsætning af sukker Melasse Samensilering med sukkerrige fodermidler Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

37 Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er et højt markudbytte
Ren hvidkløver yder for lidt Hvidkløvergræs middel udbytte – høj persistens Rødkløver stort udbytte – lav persistens Rødkløvergræs giver stort udbytte Lucerne har et stort udbytte potentiale Lucerne med græs – måske et alternativ til lucerne i ren bestand Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

38 Udbyttepotentiale af rødkløver og lucerne Tons tørstof pr
Udbyttepotentiale af rødkløver og lucerne Tons tørstof pr. ha – gennemsnit af 2 år Land Art Tyskland England Sverige Hvidkløver/græs 6,8 9,2 8,1 Rødkløver 9,0 7,3 Rødkløver/græs 9,8 9,7 7,4 Lucerne 10,1 10,2 6,7 Lucerne/græs 11,0 8,4 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

39 Udbytte i relation til antal slæt Tons tørstof pr. ha
Skovborg 1991 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

40 Udbytte i relation til antal slæt Foderenheder pr. ha
Skovborg 1991 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

41 Karakteristika for rødkløver og lucerne
Udbyttet falder ved stigende antal slæt Foderværdien falder ved faldende antal slæt Mest protein i lucerne – mindst i græs Laveste fordøjelighed af lucerne – højst i græs og rødkløvergræs Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

42 Hvorfor æder koen mere lucerne og rødkløver?
Bælgplanter har færre cellevægge Cellevæggene er hårde og splintres let i små stykker De små stykker fordøjes hurtigt Resten passerer hurtigt ud af vommen og ”fylder” derfor ikke op Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

43 Mælkeydelse med forskellige bælgplanter
Hvidkløver Lucerne Rødkløver Rødkløver/ græs Græs 69 64 65 72 FK. ts. 33,6 29,3 30,5 31,0 26,5 EKM 1.006 891 882 920 807 Protein g pr. dag Dewhurst 2003 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

44 Højere fordøjelighed giver mere mælk og højere optimalt foderniveau
Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt