Usability ITU, Forår 2009 11: Tilgængelighed Usability - IT-Universitetet 23. April 2009 “Definition af tilgængelighed: Tilgængelighed er et begreb, som.

Præsentationer af emnet: "Usability ITU, Forår 2009 11: Tilgængelighed Usability - IT-Universitetet 23. April 2009 “Definition af tilgængelighed: Tilgængelighed er et begreb, som."— Præsentationens transcript:

1 Usability ITU, Forår 2009 11: Tilgængelighed Usability - IT-Universitetet 23. April 2009 “Definition af tilgængelighed: Tilgængelighed er et begreb, som handler om at udforme tingene, så alle kan anvende dem, uanset funktionsevne og teknologisk platform.” - Hjælpemiddel instituttet

2 Usability ITU, Forår 2009 Tilgængelighed i (nogle få) tal Hver 10. dansker er ordblind eller har læsevanskeligheder Farveblindhed, over 5% af alle mænd ”Op til 25% af brugerne oplever tilgængelighedsproblemer” – Sensus.dk ” Omkring en halv million voksne danskere, heraf en del udefra, har svært ved at forstå en nyhedsartikel i en avis og fravælger derfor ofte læsning som kilde til information. ” – ligetil.nu Dertil blinde, døve, handicappede og andre typer funktionsnedsættelser. Slide 2

3 Usability ITU, Forår 2009 Typiske problemer Manglende beskrivelser af billeder: –”Et problem jeg ofte støder på er at grafik, der fungerer som et link, ikke har nogen alternativ tekst. Så får jeg I stedet læst et filnavn op, som i bedste fald er meget forvirrende og i værste fald er helt ubrugeligt. Andre gange er der ingen alternativ tekst på de billeder, der er på siden, mens man får at vide, hvor der er en prik eller et tomt rum, og det har jeg jo ingen gavn af.” Bue, IT konsulent, blind Slide 3

4 Usability ITU, Forår 2009 Typiske problemer Ikke-skalerbar tekst: –”Jeg bruger nettet i mit arbejde og også til at læse alt fra busplaner til nyheder og vejrudsigter. Jeg indstiller min browser til at vise teksten så stort som muligt, med det virker ikke på alle sider, og så er jeg nødt til at kopiere teksten over i et Word- dokument. Det er jeg også nød til, hvis der ikke er god nok kontrast mellem tekst og baggrund, og det tager selvfølgelig ekstra tid. Der største problem er, når teksten er grafik, for så kan jeg hverken forstørre eller kopiere den.” Connie, projektleder, svagsynet Slide 4

5 Usability ITU, Forår 2009 Typiske problemer Små klikbare områder –”Jeg bruger nettet til stort set alt, og vil helst bruge musen, fordi det er det hurtigste. Men jeg har svært ved at ramme små områder. Dropdown-menuer er noget af det sværeste, for der skal man holde musen stille, før menuen folder sig ud. Andre steder skal man klikke på et lille plustegn i en menu eller et link, der kun består af ordene ”læs mere”. Ting som er lavet for at det skal se smart ud, men som er meget svære at bruge i praksis.” Lene, studerende, spastiker Slide 5

6 Usability ITU, Forår 2009 Typiske problemer Manglende tastaturbetjening: –”Jeg bruger nettet til blandt andet at læse nyheder, til at arbejde og til underholdning og internettet giver mig mulighed for at kommunikere uden at have hjælpere ved min side. Jeg bruger en pandepind og tabulator-tasten til at styre. På mange måder er man begrænset, fordi man ikke bruger en almindelig mus. Det gælder for eksempel, hvis siden er plastret til med ”smarte” funktioner, hvor kun musen kan bruges. Så bruger jeg piletasterne som mus. Det tager en krig og jeg får ondt i nakken af at sidde og strække mig efter tasterne.” Steffen, tetraplegiker, lam fra halsen og nedefter Slide 6

7 Usability ITU, Forår 2009 Typiske problemer Manglende alternativer til multimedia –”Jeg bruger ingen særlige værktøjer, når jeg bruger internettet, men på nogle sider, for eksempel tvstationernes hjemmesider, hvor der er tv-nyheder på nettet og nyheder på speak, oplever jeg, at der ikke er alternativer til for eksempel lyd og video” Mette, studerende, døv Slide 7

8 Usability ITU, Forår 2009 Typiske problemer Svære tekster: –”Folk har ofte store ambitioner med deres websites og vil have så meget som muligt med. Det betyder tit, at det ender med en masse tekst på samme side, som jeg ikke kan overskue at skulle læse, og hvor jeg ville foretrække links til andre sider. Man har heller ikke altid forståelse for, at de besøgende på en side kan have forskellige forudsætninger og metoder til at søge informationer. Selv om jeg går på universitetet, søger jeg ikke informationer som de fleste andre akademikere.” Christian, studerende, ordblind Slide 8

9 Usability ITU, Forår 2009 Tilgængeligt design Visuel opbygning –Skab overskuelige sider, undgå kompliceret sideopbygning –Overhold informationsarkitekturens konventioner –Brug farver med omtanke –Sørg for tydelig forskel på skrifttyper og brug dem konsekvent Billeder og tekst –Undgå tekst som grafik –Husk tagget til at beskrive grafik og billeder –Undgå ikke-skalerbar tekst –Undgå små klikbare områder –Skriv forståelig tekst – ligetil.nuligetil.nu Teknik –Overvej tastaturbetjening –Opbyg en tilgængelig navigation –Brug tabeller til data korrekt –Undgå nye vinduer og pop-ups –Pas på med plug-ins og appletter –Download af dokumenter Slide 9

10 Usability ITU, Forår 2009 Grunde til at tilbyde tilgængelige websites Overholder offentlige krav (e.g. US section 508 of Rehabilitation Act, ”Bedst på Net”, WCAG)Overholder offentlige krav section 508 WCAG Når frem til flere (ældre og handicappede) Kan bruges i flere situationer Bedre design Besparelser Branding Etisk markering overfor medarbejdere Slide 10

11 Usability ITU, Forår 2009 Den bedste begrundelse? Google (og andre søgemaskiner) er blinde og kan eksempelvis ikke håndtere: –sites med Flash og andet ikke-tekstligt indhold –tekst som vises som grafik –tekst skabt af Java/Javasripts Rigtig mange brugere ankommer til sitet fra en søgemaskine... Slide 11

12 Usability ITU, Forår 2009 Hjælpemidler Generelle indstillinger på PC-en Handicap tilpasning Indstilling i browseren, e.g. af tekststørrelser Trackball, joystick, pust-og-sug, knapmus, øjen- eller hoved-styring Specialtastatur, pandepind, on-screen tastatur, talegenkendelse Forstørrelsesprogrammer Staveprogrammer Slide 12

13 Usability ITU, Forår 2009 Skærmlæsere og syntetiske stemmer Skærmlæsere, e.g. JAWS, omsætter 2-dimensional tekst/grafikflade til en-strenget tekstSkærmlæsere Har diverse short-cuts til at springe på siderne men afhængige af en ordentlig struktur på siderne www.doit.wisc.edu/accessibility/video/ JAWS og Windows er totalt dominerende platforme Syntetiske stemmer bliver meget mere udtryksfulde Slide 13

14 Usability ITU, Forår 2009 Tilgængelighed bredere Funktionelle: –Sammer fra funktionsnedsættelser Situationelle: –Omstændigheder i kombinationen mellem redskab og omgivelser Slide 14

15 Usability ITU, Forår 2009 Situationelt handicappet ”Brugergrænsefladen [...] Er uoverskuelig og svær at betjene med et rystende pegeredskab. Bilruter bør stadig ses i en gammeldags kortbog. Det er en luksuspræget oplevelse i forhold til det anmeldte elektroniske misfoster.” (Anmeldelse af GPS-Navigator, Ingeniøren, 6/9 2002, Kurt WesthNielsen) Slide 15

16 Usability ITU, Forår 2009 Situationer? Slide 16 Fly Bus MetroGaden