Grænsefællesskaber Overskridende læring med udsatte unge

Præsentationer af emnet: "Grænsefællesskaber Overskridende læring med udsatte unge"— Præsentationens transcript:

1 Grænsefællesskaber Overskridende læring med udsatte unge
Af Line Lerche Mørck Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

2 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet
Indhold Teori: Overskridende læring og positiv interpellation af unge, som samfundet har dømt ”udenfor rækkevidde” Urolighederne februar 2008, dialogmøder, åbent brev => ”Unge på Nørrebro afblæser ballade” Det vilde socialarbejdermiljø som grænsefællesskab – eksempler på, hvordan man her og nu og som langsigtet strategi kan imødegå bål og ballade: Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

3 Forskellige parters overskridende læring
Læring og overskridelse af marginalisering; bane nye veje gennem ansvarsfulde unge-positioner Fra ’os’ vs. ’dem’ og mistillid til dialog, gryende tillid og gensidigt samarbejde Fællesskabsdannelse: Både de etablerede parters og de unges deltagelse ændres - i retning af mere ansvarsfulde positioner. Ny psykolog faglighed: Pejlemærker i indsatsen Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

4 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet
Overskridende læring udgør en kompleks, zigzag-agtig grundlæggende social proces, der foregår i og på tværs af handlesammenhænge og fællesskaber, - delvis overskridelse. Interpellation i grænsefællesskaber, hvor andre tager del i ansvaret for at personens og fællesskabets potentielle ressourcer kan få substans (Mørck 2006, 2010, Nissen 2004) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

5 Interpellation i grænsefællesskaber
Oprindelig: Ideologier interpellerer individer som subjekter (Althusser, 1983) Dobbelt proces, hvor ideologien tilråber/prajer subjektet og subjektet lader sig interpellere ved at respondere med genkendelse. Mørck ( Elholm, Jensen, Mørck) understreger (udover det diskursive aspekt) subjekters adgang til, ændret deltagelse og ændrede positioner i grænsefællesskaber sammen med andre. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

6 Unge dømt udenfor rækkevidde
Politikerne taler fra er en "os"-position, som "samfundet" stående over for de uopdragne, de anderledes, de fremmede Pia Kjærsgaard: "Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre. Helt ærligt - synes I selv I hører til her?". Anders Fogh Rasmussen: "Nu må man stoppe den sang om, at det er samfundets skyld. Det er de unge og deres forældres ansvar. (...) der er nul tolerance overfor optøjerne". (Stenum, 2008: 1-4) af de unge og en tilskrivning af alverdens trusler til denne andethed. Udenfor rækkevidde En af de sammenhænge, hvor vi har hørt politikere dømme udenfor rækkevidde var oven på urolighederne i februar Det var en måned, hvor unge over hele landet satte ild til biler, containere og offentlige institutioner. Politiet talte mere end 800 brande. Politiet og et større antal politikere fortalte i medierne, at uromagerne var ”2. generations-indvandrere”. Tonen i medierne var barsk. Helle Stenum (2008) analyserede mediedebatten: Pia Kjærsgaard skrev fx "Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre. Helt ærligt - synes I selv I hører til her?". Søren Pind foreslog, at udstyre de unge ned til 12 år med GPS-armbånd. Daværende justitsminister, Lene Espersen, udtalte, at hun ønskede at gøre forældrene økonomisk ansvarlige og introducere en minimum-straf på et halvt års fængselsstraf, samt anvende flere udvisninger af indvandrere uden dansk statsborgerskab. Daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen konkluderede, at man ikke skal skyde skylden for urolighederne på samfundet: "Nu må man stoppe den sang om, at det er samfundets skyld. Det er de unge og deres forældres ansvar. (...) der er nul tolerance overfor optøjerne". Ud af de 133 som var arresteret under urolighederne, havde 97 dansk statsborgerskab. 33 af de i alt 133 blev fængslet. (Stenum, 2008: 1-4). Den position politikerne taler fra er en "os"-position, som "samfundet" stående over for de uopdragne, de anderledes, de fremmede - en etnificering af de unge og en tilskrivning af alverdens trusler til denne andethed. Det er ikke "os" eller "vores" der er problemet. Det er "de andre". Etnificering ifølge Stenum handler først og fremmest om at vedligeholde grænser mellem grupper af mennesker. (Stenum, 2008: 1-4). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

7 ”Unge på Nørrebro afblæser ballade”
”En gruppe unge på Nørrebro siger, at urolighederne stopper nu. Årsagen til tumulterne er, at politiet efter deres opfattelse opfører sig brutalt og krænkende” (Politiken.dk, d ) De unge er dem, der handler De er handle-kraftige; de siger fra med bål og ballade, fordi politiet opfører sig brutalt og krænkende Men de udviser også ansvar og magt; de stopper urolighederne, efter at de har fået deres budskab uredigeret igennem på forsiden af Politiken og på et personlig møde med Hanne Bech hansen (Politi-direktøren). De unge interpelleres i Politikens forside-historien om ’de unges brev’, som subjekter, der handler begrundet. Unge som man kan holde møderne, som man kan føre dialog med, som man kan lave aftaler med, som begge parter holder. Unge som er del af et fællesskab på Nørrebro, som lytter til og samarbejder med gadeplansarbejdere, og gennem gadeplansarbejderne, nu også med selveste politidirektøren. Gadeplansarbejderne hjælper med at understøtte denne interpellation: De griber ind og reagerer da de ser urolighederne. De indkalder til møde med de unge søndag aften. De hjælper med at der udpeges en talsmand for de unge, der kan formidle de unges budskab i medier og til Hanne Bech. De appellerer til at de unge holder deres aftale, om at stoppe urolighederne, samt at de unge bruger medierne da der dagen efter er en ny episode, hvor en politibetjent behandler en ung nedværdigende. De minder om og formidler videre at aftalen allerede har hjulpet: Denne unge havde aldrig prøvet at blive behandlet så venligt, som han oplevede denne gang, da han kom på stationen. Den 1 år lange visitationszone på Indre Nørrebro ophæves, således at der igen skal være en begrundet mistanke for at stoppe og visitere de unge. Og det skal foregå efter reglementet (fx ingen blottelse og lysning med lommelygte i skridtet, på åben gade). Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

8 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

9 Positiv interpellation af de unge
Som kritiske; de siger fra med bål og ballade, og begrunder det i brevet; fordi politiet opfører sig brutalt og krænkende Men også handle-kraftige, der holder aftaler: de udviser ansvar og magt; de stopper urolighederne, efter at de har fået deres budskab uredigeret igennem på forsiden af Politiken og aftale på et personlig møde med Hanne Bech Hansen (Politi-direktøren) (Mørck 2010, 2011) Interpellation i fællesskaber (Nissen 2004) Tillidsprincippet Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

10 Interpellation i et Nørrebro-fællesskab
Appellerer til et ’vi’ på Nørrebro; ’vores interesse’ Fællesskabsdannelse med gadeplansarbejderne: Til udefrakommende unge: Hvad laver I her? Smut! Til egne unge; hvorfor smadrer I jeres eget bibliotek? Hvordan føles det, når din bil brænder og du ikke har forsikring? Dialogmøder med de unge Organisering; der udpeges en unge-talsmand, der formidles kontakt til ’de rette kanaler’; Olav Hergel / Politiken og Politidirektøren. Til etablerede samfund: ”Vi må bruge vores fritid, sådan kan det gå, når I skærer ned på gadeplansarbejdet” Fastholdelse af ansvar gennem medansvar; hvis I starter igen, skal I ikke regne med vores (gadeplanarbejdernes) hjælp Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

11 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet
Grænsefællesskab Overlapper to eller flere fællesskaber og skaber dermed nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede fællesskaber. Kollektive måder at skabe forbindelser, som adskiller sig fra de mere udbredte individualiserede former, hvor det er op til den enkelte unge at mægle på tværs af modsætningsfyldte fællesskaber og sammenhænge. (se Mørck 2006: ) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

12 Hvordan grænse-fællesskab?
Grænsefællesskaber opbygges omkring engagement i noget fælles Meget forskellige parter, etablerede samfund, ’vilde’ gadeplansarbejdere og marginaliserede unge arbejder sammen om noget ’fælles tredje’ De unge interpelleres som nogen, der kan bidrage samfundsmæssigt produktivt; som har noget særligt og værdifuldt at bidrage med til fællesskabet (Mørck 2006, 2010) Nissen (2004): Man giver ikke normalt forbryderen nøglen til pengeskabet, men du – dig stoler jeg på – men du har så at leve op til ansvaret De inddrages som nogen, som har noget særligt og værdifuldt at bidrage med (fx street wise medarbejdere, sport, nuancering af de unges handlegrunde under urolighederne) Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

13 Det vilde socialarbejdermiljøs knopskydning af projekter
Jeg skal lige have lavet den på dansk Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

14 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet
”Røddernes gadefællesskab Det vilde gadeplansarbejderpraksisfælleskab Det ”etablerede system” Indvandrerfamiliens fællesskab Det vilde socialarbejderpraksisfælleskab Eksemplificer med februar urolighederne Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

15 Nørrebro-urolighederne, februar 2008
Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

16 Overskridende læring indenfor andre praksis-felter
Folkeskole og bl.a. ADHD-problematikker (Mørck 2009, 2010a, Kristensen & Mørck, 2011) Produktionsskole (Mørck, Elholm, Jensen 2010, in prepp., Mørck 2011b) Og bande-problematikker, se hjemmesiden Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

17 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet
Læs videre Elholm, Jensen & Mørck (under review). Praksisudvikling og respektproduktion – gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. Ørsted Andersen & Christensen: Positiv psykologi og dens metoder – med kritisk diskussion. Dansk Psykologisk Forlag. Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011). Overskridende Læring - ADHD-problematikken som eksempel. I: Christiansen, Degn Mårtensen & Pedersen (Ed.), Specialpædagogik - en grundbog. Hans Reitzels Forlag Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag. Mørck, L. L. (2009a). Kritisk psykologisk perspektiv på intervention. Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster. Dansk Psykologisk Forlag Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

18 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet
Læs videre Mørck, L. L. (2010a). Overskridende læring blandt udsatte unge i folkeskolen. (pp ) Unge Pædagoger, nr. 2, Temanummer om specialpædagogiske problemstillinger. Mørck, L. L. (2010b). Gadeplansarbejdets grænseposition – muligheder og dilemmaer. (pp ). Vera. Marts, nr. 50. Temanummer ”Udenfor”. Mørck, L. L. (2010b). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science (pp ). National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1). Mørck, L. L., Elmholm, N. P., Jensen, S. M. (2010). Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. (pp ). Liv i skolen. Tema: Inklusion og fællesskab i skolen. December, 2010, nr. 4. Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

19 Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet
Læs videre Mørck, L. L. (2011a). Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. (pp ). 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P. Mørck, L. L. (2011b, in press). Interkulturel forståelse. I K. Mark (red) ’Pædagogers arbejde med sprog og billeder (pp. 1-23). København: Akademisk Forlag. Nissen, M. (2000). Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederikshavn: Dafolo. Nissen, M. (2004). ”Communities og interpellerende fællesskaber”. Berliner, P (red.). Community Psykologi. København: Frydenlund Grafisk, Stenum, H. (2008). Drengene med svovlstikkerne: Etnificering og sociale konflikter i Danmark. Kritisk Debat. Downloaded d Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet