Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?

Præsentationer af emnet: "Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Knud Tybirk, Tommy Asferg, Peter Odderskær, Carsten Riis Olesen, Jørn Pagh Berthelsen, Chris J. Topping og Henning Noer Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø Se også

2 Indhold Vildtudbyttet er faldet drastisk Haren Agerhønen
Landskabsændringer Haren føde, prædation Agerhønen kyllingers overlevelse, optællinger Undersøgelser og Konklusioner

3 Vildtudbytte

4 Landskabet ændres Antal marker halveret, færre skel og småbiotoper
Kilde: Skov og Landskab, KVL

5 Ændringer Skifte fra vår- til vinterafgrøder i 1980’erne
Mere effektiv anvendelse af pesticider

6 Harens føde 1950’erne: rigelig føde forår og sommer
mange killinger begrænsende faktor: vinterføde I dag: rigelig føde om vinteren vinterafgrøder er lukket land medio maj-august begrænsende faktor: sommerføde ca 60% af arealet med vinterkorn intensive græsslet og majsmarker er ikke attraktive færre killinger, færre overlevende

7 Harens føde

8 Prædation Ræv, krage og rovfugle Landbrugsmaskiner Trafik Jagt
tager en del Landbrugsmaskiner stor hast, uoverskuelige Trafik øget kraftigt Jagt før tog jagten et overskud, i dag tager jagten af en sparsom bestand

9 Undersøgelser på Kalø 13 harer radiomærket Stor ræveprædation
Databehandling modeludvikling Sundhedstilstand formering Optællinger af bestande vildtudbytte ikke nok

10 Agerhønen Kyllingeoverlevelse er nøglen i UK
Prioriteret art siden 1995 (BAP) stabilisere bestand inden 2005 par inden 2010 De 5 vigtigste forudsætninger for agerhønen: Egnede redesteder, fx hegn domineret af buske og en ’græsrabat’ inden afgrøden (fodpose), lysåbne markskel eller evt. beetle banks Gode muligheder for skjul og rededækning Insektføde til kyllinger i sommerperioden Adgang til føde, dvs. åbne afgrødekanter Spildfrø og ukrudtsfrø senere på sommeren/efteråret

11 Agerhønekyllinger kræver insekter
for at 70% af kyllingerne skal overleve, kræves rundt regnet (Kilde: Hald, upubl.) 100 ukrudtsplanter pr. m2 10 ukrudtsarter pr. m2 25 g tørvægt af ukrudt pr. m2 30 større fødeemner til kyllingerne pr. m2 Sprøjtefri – og gødningsfri – randzone kornet står lidt tyndt, solens varme når jorden.

12 Hvad kan landmanden gøre?
Naturforager: sprøjte- og gødningsfri Markkanter Bille-dige - eller markskel Dyrk din brak!

13 Fremgang på Kalø Agerhøne bestanden før vinteren opgjort til 54
hvilket svarer til 13,5 agerhøne pr. 100 hektar; Skyd ikke....hvis der er under 20 fugle/100 ha Klar fremgang økologisk drift siden 1998 Naturplan og vildtpleje- tiltag

14 Forskning og forvaltning
DMU skal dokumentere årsager Øgede markstørrelser, færre småbiotoper mindre variation, skift i afgrødevalg, mere effektiv pesticidanvendelse, øget mekanisering, jagtens betydning Vildt og landskab Praktiske projekter kan finde løsninger Projekt Agerhøne, Køng, Vesthimmerland, Vennerslund Samarbejde mellem landmænd, forskere og myndigheder fx kollektive naturplaner

15 Tak for jeres opmærksomhed