Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
1
Kunsten at finde 10.000 tons kvælstof
Thyge Nygaard Landbrugsmedarbejder, agronom
2
En kort opsummering: Indgrebene mod landbrugets udledning af kvælstof begyndte for alvor for 25 år siden N overskuddet toppede i 1992 med tons N overskuddet var i 2010 reduceret med 54,4 % til tons I 1987 var N-udledningen tons I 2010 var N-udledningen reduceret til tons Naturstyrelsen har opgjort, at udledningen skal reduceres til ca tons for at leve op til VRD
3
De lavthængende frugter er plukket:
4
De lavthængende frugter er plukket:
Krav til opbevaringskapacitet af husdyrgødning Harmonikrav til husdyrproduktion Krav til mark- og ensilagestakke Forbud mod efterårs- og vinterudbringning af husdyrgødning Obligatoriske gødnings og sædskifteplaner Krav til vintergrønne marker og efterafgrøder Bindende gødningsnormer og udnyttelseskrav til husdyrgødning Vådområder Skovrejsning Krav til udbringningmåde af husdyrgødning
5
De mere sure frugter er også brugt
6
De mere sure frugter er også brugt
Øgede krav til efterafgrøder Suboptimale kvælstofnormer Randzoner langs søer og vandløb Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret
8
Grøn Vækst og kvælstof Indsatsbehov opgjort til 19.000 tons N
9.000 tons N anvist gennem: 10 meter dyrkningsfri randzoner ha vådområder ha efterafgrøder 100 % vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder N-kvote fra arealer til natur og byudvikling kan ikke overføres Regler for jordbearbejdning i efteråret ton N findes gennem omsættelige kvælstofkvoter
9
Hvorfor omsættelige kvælstofkvoter?
Grøn Vækst forhandlingerne var gået i hårdknude, især på grund af prisen for den nødvendige indsats Omsættelige N-kvoter skulle være et forsøg på at hugge den Gordiske Knude over Skal markedskræfterne virke, skal markedet være åbent og markedsbetingelserne være ensartede Omsættelige kvoter giver ingen sikkerhed for tilstrækkelig effekt på udledningen, da N-udledningen varierer fra mark til mark
10
Landbrugsjord er ikke bare landbrugsjord
11
Landbrugsjord er ikke bare landbrugsjord
12
Målretning er nødvendig
Når retentionen i Limfjordsoplandet svinger mellem 25 og 100, er det ikke ligegyldigt hvor indsatsen placeres Hvis ikke indsatsen målrettes, kan der ikke opnås sikkerhed for at målsætningen opnås Omsættelige kvælstofkvoter har ingen gang på jord
13
ConTerra analysen: Ekstensivering af lavbundsarealer – effekt på N-tabet
Samkøring af lavbundsareal og forskellige landbrugsdata (GLR 2009) Beregning af N-overskud på markblokniveau. Ekstensive arealer taget ud af analysen (overskud<15 kg N/ha) Ekstensiveringspotentiale =N-overskud − 10 kg N Beregning for hvert hovedvandopland
15
Hovedvandopland 1.2 Limfjorden
Ansøgt landbrugsareal ha – heraf ha ekstensivt drevet ha lavbund i intensiv drift DE – 1,25 DE/ha N-norm kg – 147 kg/ha Nuværende påvirkning: tons N ( ) Målsat påvirkning: tons N Indsats i vandplan: tons N N-kvoter: tons N Ekstensiveringspotentiale af lavbundsjord tons N – 65,8 kg N/ha N-kvotemål kan nås ved ekstensivering af – ha lavbundsareal, 8,3-12,5 % af det intensive landbrugsareal
16
Hvad koster det så? Ingen løsninger er uden omkostninger! N-kvoter:
sænkning af dækningsbidraget :2.000 – kr. pr. ha færre DE i oplandet á kr. Samlet tab i DB: mio. kr. pr. år. Ekstensivering af ha: Intet dækningsbidrag á kr. pr. ha Uændret dyrehold Samlet tab i dækningsbidrag: mio. kr. pr. år. Difference: – mio. kr. pr. år. Kvoter koster pr. år ca. 10 gange så meget som målrettet udtagning, målt i tab af dækningsbidrag Og så har vi ikke medregnet andre positive effekter af ekstensivering
17
ConTerra analysen – hele landet:
Ekstensivering af lavbundsarealer er ikke nok til de tons N. Overskud i: Nordjylland, Limfjorden, Mariager Fjord, Nissum Fjord, Djursland, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Kalundborg, Isefjord/Roskilde Fjord, Øresund, Køge Bugt, Østersøen, Bornholm og Vidå/Kruså Underskud i: Århus Bugt, Horsens Fjord, Lillebælt Jylland, Lillebælt Fyn, Odense Fjord, Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet
18
ConTerra analysen – hele landet:
Ekstensivering af lavbundsarealer er ikke nok til de tons N. Overskud i: Nordjylland, Limfjorden, Mariager Fjord, Nissum Fjord, Djursland, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Kalundborg, Isefjord/Roskilde Fjord, Øresund, Køge Bugt, Østersøen, Bornholm og Vidå/Kruså Underskud i: Århus Bugt, Horsens Fjord, Lillebælt Jylland, Lillebælt Fyn, Odense Fjord, Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet Arealbehov: ha lavbund – ha højbund, afhængig af målretning
19
Ekstensivering er et KINDERÆG+
Opfyldelse af VRD – N og P reduktion Skaber sammenhæng i naturen - opfylder biodiversitetsmål og Natura 2000 Lagrer CO2 i jorden og kan producere biomasse – opfylder klimamål Ekstensiverede arealer binder vand – mindsker effekt af klimaforandringerne
20
Hvad venter vi på? Jordfordeling er nøglen
Kan løse flere problemer for landbruget Vi skal også bruge de ekstensiverede arealer til noget Afgræsning – produktion af naturkød Produktion af biomasse Skovrejsning Hvordan gør vi det bedst?
21
Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening
Vi har behov for at komme i gang med det samme! Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening et pilotprojekt
22
Tak for opmærksomheden
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.