It-støttet religionsundervisning

Præsentationer af emnet: "It-støttet religionsundervisning"— Præsentationens transcript:

1 It-støttet religionsundervisning
Hvorfor PBL til gymnasiet? Kritik af PBL Læringsteori i forhold til konceptet Agoraen Sammenhængen mellem de to koncepter – og konceptets udvikling Design og læring Jeg har afleveret en forholdsvist omfangsrig rapport og jeg vil i oplægget forsøge at samle nogle tråde fra rapportens forskellige afsnit. Først vil jeg tale om pointen med det hele – hvorfor man overhovedet skal beskæftige sig med PBL i gymnasiesammenhæng. Dernæst vil jeg tale om kritikken af PBL Det næste afsnit – læringsteori i forhold til konceptet - er med for at aktualisere nogle af de begreber, jeg nævner i teoriafsnittet og give en bedre forståelse for hvordan de har påvirket konceptet. Det næste emne trækker nogle linier mellem de to koncepter, Redaktion Religion og Agoraen og til sidst vil jeg knytte en kort kommentar om design og læring. Mit oplæg varer ca. 15 minutter og så har vi tid til diskussion og jeres spørgsmål bagefter.

2 Hvorfor PBL til gymnasiet?
En ny læringskultur: undringskultur Bedre læring (ifølge PBL tilhængere) Min egen erfaring som studerende/elev Grunden til at jeg vil introducere et e-læringsprogram bygget på PBL i gymnasiet er ønsket om at fremme en anden læringskultur end den, der hersker i dag, nemlig en undringskultur. En undringskultur bygger på elevernes egen interesse i at lære. I gymnasiet er man ude over de 9 års undervisningspligt, vi har i Danmark, og jeg mener derfor godt man kan have som forudsætning for undervisningen at eleverne er der af eget valg. Undringskulturen har fokus på læringsmetoden – læringens hvordan. Denne metode skal lære eleverne at stille kritiske og relevante spørgsmål på baggrund af det, de ved i forvejen, og selv at finde svarene – med hjælp fra læreren. Hele pointen med PBL er at denne undringskultur er befordrende for læring. Støtter af PBL som pædagogisk strategi mener at det er videnskabeligt bevist at mennesker lærer bedst når de har brug for at lære noget for at kunne løse opgaver eller udfordringer der betyder noget for dem. Derudover er det også min egen personlige erfaring at det hænger sådan sammen. Hverken på gymnasiet eller på universitetet har jeg dog mødt en læringskultur, der er bygget op omkring dette forhold. Tvært imod skal man her ofte igennem fast tilrettelagte forløb med det formål at bestå en eksamen så man kan komme videre i sin uddannelse.

3 Kritik af PBL – to scenarier
De svageste svigtes… Fordi de ikke selv kan håndtere at arbejde problemorienteret De stærkeste svigtes… Fordi de svageste, som gør opmærksom på sig selv ved at lave ballade, får al lærerens opmærksomhed Kritikken af PBL eller lignende modeller består ofte i to modsatrettede scenarier, nemlig enten at de svageste elever lades i stikken fordi de ikke selv kan håndtere problembaseret projektarbejde, eller at de stærkeste svigtes fordi læreren skal bruge al sin energi på de svageste.

4 Kritik af PBL – scenario 1
På den ene side vil man have generelt højt uddannelsesniveau og videnssamfundet stiller særlige krav til hvad de unge skal lære: Arbejdsmetode/vidensfrembringelse frem for fastfrosset faktaviden Fokus på sociale, faglige, almene og personlige kompetencer På den anden side får vi ikke alle med når vi underviser ud fra PBL I det første scenario bliver der en diskrepans imellem at vi her i landet på den ene side gerne vil have et generelt højt uddannelsesniveau pga. overgangen fra industrisamfund til videnssamfundet, men at vi på den anden side lader de svageste elever i stikken fordi vi tror at vi kan opnå målet om de nye kompetencer ved at bruge PBL.

5 Kritik af PBL – scenario 2
Undervisningen kommer til at bero på laveste fællesnævner, og de fagligt stærke elever får dermed ikke noget ud af at arbejde med PBL Resultatet af det andet scenario er det samme, nemlig at eleverne generelt ikke lærer nok, fordi undervisningen kommer til at bero på laveste fællesnævner. Begge kritikpunkter kan have deres ret. Men jeg tror også det beror på at lærerne ikke er uddannede til at arbejde med PBL, og derfor er det noget, der kan afhjælpes. Det er dog stadig til diskussion og jeg har ikke noget endegyldigt svar, på trods af at jeg er tiltrukket af idéen om PBL…

6 Læringsteori og konceptet Agoraen – konstruktivistisk teori
Assimilation Indordne ny viden i eksisterende skemaer Akkomodation (restriktiv og konstruktiv) Nedbryde eksisterende skemaer og opbygge nye Kan man satse på assimilation eller akkomodation? Formidling af traditionel viden eller provokation til nytænkning Bruge kendt arbejdsmetode eller introducere ny metode Nu vil jeg gå over til det næste emne: læringsteori. Nærmere bestemt vil jeg tale om begreberne assimilation, akkomodation og praksisfællesskaber fra hhv. den konstruktivistiske og den sociale teori om læring. Først den konstruktivistiske: Jeg har beskrevet begreberne i rapporten, men kan lige opsummere at assimilation er tilpasning af de nye informationer til de allerede etablerede skemaer af viden. Akkomodation nedbryder de allerede opbyggede skemaer og opbygger nye måder at opbevare viden på. Man taler om både restriktiv og konstruktiv akkomodation, hvor det sidste er en givende og positiv læreproces, mens det første er at der opstår fremmedgørelse eller fordomme. Hvad kan vi egentlig bruge disse begreber til i design af et e-læringsprodukt? Kan man designe produkter der satser på assimilation eller akkomodation? I udgangspunktet er det svært, fordi hvorvidt viden assimileres eller akkomoderes altid er afhængigt af den viden, den lærende har i forvejen. Men begreberne kan være et godt udgangspunkt i overvelserne omkring hvad produktet satser på: vil det formidle viden på traditionel vis eller vil det provokere til nytænkning, vil det benytte den arbejdsmetode eleverne kender fra deres tidligere uddannelse eller vil det introducere en ny arbejdsmetode og et nyt læringsparadigme? I den forstand at Agoraen satser mere på de sidstnævnte så er produktet mere akkomodativt end assimilativt. Dog er det også baseret på at eleverne bygger ny viden ovenpå den viden, de har i forvejen. Men hvis vi skal være stringent videnskabelige, så kan de to processer ikke skilles ad. De er derimod forudsætningen for hinanden.

7 Læringsteori og konceptet Agoraen – social teori om læring
Praksisfællesskaber Situeret læring Danne praksisfælles- skaber via fælles arbejdsmetode X X X X X Praksisfællesskaber beskrives af teoretikeren Etienne Wenger som en gruppe af mennesker, der deler samme domæne/interesse, fællesskab og praksis. I et praksisfællesskab lærer deltagerne af hinanden imens de bevæger sig fra fællesskabets yderkant til den hårde inderkerne. (FIGUREN) Dette kaldes også ”situeret læring”, hvilket af Wenger og andre beskrives som en særlig fordelagtig måde at lære på. I en undervisningssituation, hvor ingen af eleverne i en klasse har den fornødne viden på forhånd kan situeret læring ikke gennemføres til fulde – det kræver at deltagerne er på forskellige stadier i deres læring/udvikling. Men det kan være en god idé at forsøge at støtte dannelsen af praksisfællesskaber for at give en socialt tryk platform for læring. I arbejdet med Agoraen kan indgangsvinklen til dannelsen af praksisfællesskaberne være den fælles praksis, dvs. den fælles arbejdsmetode. Interessen skal skabes gennem interaktionen med produktet og dette skulle gerne medføre en fællesskabsfølelse – om ikke andet på et fagligt niveau.

8 Sammenhængen mellem de to koncepter - ligheder
Inspiration ”På ekspedition i Bibelen” ”Tegnestuen” Fælles pædagogisk grundlag Fælles om idé om at e-læring og traditionel undervisning skal kombineres Så er vi kommet til sammenhængen mellem de to koncepter. I rapporten kommer det ikke helt klart til udtryk hvad denne sammenhæng er, og dermed hvordan konceptet Agoraen er blevet udviklet på baggrund af konceptet Redaktion Religion. Derfor vil jeg nu trække nogle linier mellem de to koncepter. Først lighederne: Koncepterne har det samme inspirationsgrundlag: Bibelselskabets ”På ekspedition i Bibelen” og det nævnte specialekoncept ”Tegnestuen”. Begge koncepter bygger også på den problemorienterede undervisningsstrategi, men Redaktion Religion gør det ikke i lige så udtalt grad som Agoraen, som tager udgangspunkt i syvtrinsmodellen (konverteret til fem trin). De bygger begge på en idé om, at det eleverne lærer gennem arbejdet med produktet skal kunne tages med ind i klasseværelset og kombineres med den såkaldt ”almindelige” undervisning. Det foregår i form af de produkter, eleverne skal producere.

9 Sammenhængen mellem de to koncepter - forskelle
Agoraens undervisnings- /læringsforløb er strammere styret Agoraen har færre typer funktioner Agoraen bygger på samtale – Redaktion Religion bygger på skriftlighed Den grundlæggende forskel på de to koncepter er, at Agoraens undervisningsforløb, dvs. det faglige og det læringsaktiverende indhold, er mere stramt styret fra produktets side. Derudover er der flere typer funktioner i Redaktion Religion, hvor Agoraen bygger på mere på gentagelse, rent funktionelt. Endelig bygger Agoraen mere på samtale, hvor Redaktion Religion mere byggede på skriftlighed, hvilket har at gøre med faget religions karakter og målsætning.

10 Sammenhængen mellem de to koncepter - designparametre
aktivering oplevelse praksisfællesskaber faglighed og refleksion fleksibilitet PBL virkelighedsnærhed underholdning/spil faglige kompetencer sociale kompetencer Hvis man ser på udviklingen i de designparametre, der ligger til grund for koncepterne ligger de forholdsvist tæt på hinanden og udviklingen i dem drejer sig mest om en præcisering af de forhold, jeg mente skulle ligge til grund for konceptet. Figuren viser de ”gamle” designparametre til venstre og de ”nye” til højre. Jeg vil give en ultrakort gennemgang af udviklingen. Parameteret aktivering bestod i at eleverne skulle aktiveres for at opnå en bedre læring. For at tydeliggøre den pædagogiske strategi valgte jeg dog at arbejde videre med et parameter, jeg kalder PBL. Et element heri er hvorvidt man skal arbejde med virkelighedsnære problemstillinger for at engagere eleverne. Parameteret oplevelse blevet præciseret i et parameter, der går på brugen af spil eller underholdende elementer. Parameteret praksisfællesskaber blev præciseret i det, eleverne skal have ud af at arbejde sammen, nemlig sociale kompetencer. Parameteret faglighed er indeholdt i både de faglige kompetencer og de sociale kompetencer og forståelsen af hvad religionsfagets faglighed er, er blevet udvidet. Parameteret fleksibilitet eksisterer stadig på flere niveauer af produktet.

11 Design og læring Design af e-læring
Læring i designprocessen (som designer) Læring af designprocessen (som studerende) Til sidst vil jeg kort komme ind på læring og design. Disse to begreber fletter sig ind i hinanden på tre måder i projektet: For det første gennem det at jeg har designet et e-læringsprodukt, og dermed både et præsenterende indhold, et fagligt indhold og et læringsaktiverende indhold. For det andet gennem den læring der altid foregår i en designproces. Her mener jeg at man som designer hele tiden bliver klogere på feltet og målgruppen, hvilket inkorporeres i designet (og spredes til brugergruppen). For det tredje at jeg som studerende har lært noget om det, at gennemgå en sådan designproces og at udvikle et koncept af at gøre det. De tre læringstempi hænger uløseligt sammen, og påvirker hinanden, fordi det, jeg som studerende har lært om læring og om det at designe har påvirket konceptet, dvs. også den læreproces eleverne skal gennemgå. Samtidig er konceptet resultatet af det jeg som designer har lært om feltet i designprocessen. Og endelig har den læring, jeg har opnået i designprocessen forplantet sig til min viden om uddannelsessektoren.