LBR og jobcenterindsats i arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LBR Ikast-Brande 29.1.2009.

Præsentationer af emnet: "LBR og jobcenterindsats i arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LBR Ikast-Brande 29.1.2009."— Præsentationens transcript:

1 LBR og jobcenterindsats i arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@epa.aau.dk, LBR Ikast-Brande 29.1.2009

2 2 Arbejdsmarkedspolitik (AMP) vigtigere!  Vækst og velfærd fremover fordrer sektorpolitiske indsatser – og arbejdsmarkedet har en nøglerolle  Arbejdsmarkedspolitik angår både kvantitative og kvalitative (u)balancer  Arbejdsmarkedspolitik har fået udvidede funktioner og målgrupper  Arbejdsmarkedspolitik spiller sammen med andre sektorpolitikker

3 Makroøkonomisk politik Lønpolitik Kollektivaftaler og lokalt partssamarbejde Velfærdsstaten Indkomstsikkerhed Off. hjælp og aktiv arbejdsmarkedspolitik De sociale partnere Den nordiske model:

4 4 ”Flexicurity på dansk” i 2000´erne Mobilt arbejdsmarked Social sikring Aktiv AMP 30 procent skifter job hvert år 20 procent berøres af ledighed hvert år 12 procent i aktiv AMP hvert år VEU 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år

5 5 Arbejdsmarkedspolitik (AMP) ”flaskehalse” EFTERSPØRGSEL UDBUD ”marginalisering”

6 6 Principper for organisering af indsats funktionelt geografisk Det samlede arbejds- markeds funktions- dygtighed globalt perspektiv funktionel organisering lokalt bred Det regionale/kommunale områdes situation

7 7 Inddeling efter funktionelle kriterier Der søges standardisering af offentlige tiltag Arbejdsmarkeds- politik Uddannelses- politik ErhvervspolitikSocialpolitik - Region A - - B - -C - -D - Region A - - B - -C - -D - Region A - - B - -C - -D - Region A - - B - -C - -D

8 8 Inddeling efter geografiske principper Region/Kom. ARegion/Kom. B Region/Kom. CRegion/Kom. D AMP Uddannelsespolitik Erhvervspolitik Socialpolitik  AMP  Uddannelsespolitik  Erhvervspolitik  Socialpolitik AMP Uddannelsespolitik Erhvervspolitik Socialpolitik  AMP  Uddannelsespolitik  Erhvervspolitik  Socialpolitik Der søges regional/kommunal integration

9 9 ”Flere i arbejde” 2002/2003  ”Sammentænkt system”  Individuelt og fleksibelt kontaktforløb  Brug af ”andre aktører”  Jobplan  Tilbudsmuligheder vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik ansættelse med løntilskud

10 10 Det rummelige arbejdsmarked  Forebyggelse  Fastholdelse  Integration

11 11 Udfordringer for det fleksible arbejdsmarked og AMPen Midlertidige indkomsterstattende ydelser samt førtidspension og efterløn, 1993-2004

12 12 Offentligt forsørgede 1960-2005

13 13 OECD, Employment outlook, 2007. Arbejdsløshed (%), 1994-2006

14 14 Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2005

15 15 Det går bedre med et sikkerhedsnet

16 16 Rammebetingelser for decentral AMP nu  Arbejdsmarked i vækst mange jobåbninger skiftende kvalifikationskrav fortsat mange arbejdsløse stigende indvandring og fortsatte integrationsproblemer  Stigende statslig proces- og resultatstyring centrale indgrebsmuligheder ekstremt vidtgående stærkt øget processtandardisering fare for organisationsstivhed: ”maskinbureaukrati” fare for erosion af fagligheden (ingen fælles metode)  Arbejdsmarkedets parter kun rådgivere fra beslutningstagere til rådgivere øget indsigt med kommunale aktiviteter

17 17 Beskæftigelsespolitikken i dag Indholdsmæssigt: prioriteringsskift fra ledighedsbekæmpelse mod øgning af arbejdsudbuddet Procesmæssigt: arbejdsmarkedets parter screenet noget ud til fordel for centrale og decentrale politikere Styringsmæssigt: skizofren blanding af konkurrence og kontrol (drift decentraliseret – styringen centraliseret)

18 18 AMPske problemer fremover Arbejdskraftforsyning (både p.g.a. demografi og geografi) Arbejdskraftefterspørgslen svingende (både for offentlig og privat sektor) Kvalifikationsstrukturen matcher ikke behov (mangel på overførbare kompetencer) Udstødningstruslerne manifeste (stress, sygdom og selektion mindskes næppe) Sektorpolitikker spiller ikke godt sammen (silotænkning dominerer stadig)

19 19 Befolkningstallet falder fremover

20 20 Fremtidigt arbejdskraftbehov dækkes? ved at tage fra de lediges rækker? ved at aktivere brakliggende ressourcer? ved at importere udenlandsk arbejdskraft? ved at nedbringe sygefravær? ved at forbedre arbejdsmiljøet? ved at ???

21 21

22 22 Det danske beskæftigelsessystem 2007 Beskæftigelsesministeren DriftsregionBeskæftigelsesregion BER RBR Jobcentre B KSK CLBR Statslig finansiering af forsørgelse og indsats Overvågning og opfølgning på effekter og resultater KB Kommunal finansiering af forsørgelse og indsats

23 23 Beskæftigelsesregionerne  Overvågning og analyse  Effektvurderinger  Indsats for særlige grupper  Aftaler med jobcentre om at forbedre indsats  Pålægge jobcentre øget brug af andre aktører  Inddrage RBR  Være sekretariat for RBR

24 24 Regionale beskæftigelsesråd (RBR)  overvågning og analyse  årlige analyserapport og konference  kontraktindgåelse med ministeren  koordinere uddannelses- og erhvervsvejledning  Indstille til regionsdirektør om indgreb over for jobcentre  styre særlig statslig bevilling til flaskehalsindsats

25 25 Lokale beskæftigelsesråd (LBR)  Overvåge resultater og effekter af jobcentrenes indsats  Rådgive jobcentrene  Inddrages i udarbejdelse af beskæftigelsesplan  Administrere en bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer lokalt

26 26 Jobcentrene: fælles opgaver  Jobsøgning og jobformidling  Aktive tilbud til de ledige  Virksomhedsservice  Integration  Opfølgning på sygefravær  Andre aktører (kontrakter, visitation)  Monitorering af indsats og evaluering

27 27 Jobcentrene: fælles problemer  Overlap i målgrupper  Forskelle i regelsæt og kultur  To former for politisk styring  Omfattende sagsgang mellem systemerne  Manglende fælles metode og kvalificering  Informatikunderstøttelse  Overvinde begrænset geografisk udsyn

28 28 Strukturkommissionen: Kort 21.1. Pendlingsoplande, 1998

29 29 Politisk indhold i politikrollen Roller Arbejdsopgave Initiativtager Strategiudvikler Politikdanner Finansator Kontrollant Være en stadig igangsætter af lokal beskæftigelsespolitik Primus motor i udviklingen af lokal strategi for mål og midler Primus motor i formulering af konkrete politikker til at nå opstillede mål Mobilisering af (ekstra) ressourcer til indsatsen Godkendelser af planer, budget og regnskab

30 30 CARMA survey maj 2008 om LBR Vurdering af LBRs funktion og rolle i politikprocessen? (opinionsbalance) LBR opfanger nye og væsentlige problemstillinger på beskæftigelsesområdet? + 56 LBR fungerer især som politikformulerende i.f.t. tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsats + 42 LBR bidrager med input og viden, som gør, at der træffes mere kvalificerede beslutninger + 67 LBR fungerer primært som ”vagthund” i.f.t. at reagere på manglende resultater og effekter i jobcentret + 31

31 31 CARMA survej maj 2008 om LBR I hvilken grad påvirkes aktiviteterne i LBR af den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen? LBR sekr. LBR medl. I høj grad 29 % 33 % I nogen grad 57 % 55 % I ringe grad 7 % 8 % Slet ikke 0 % 1 %

32 32 CARMA survej maj 2008 LBR Den centrale styring af beskæftigelsesindsatsen hæmmer engagement og følelsen af ejerskab i LBR? LBR sekr.LBR medl. Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig 11 % 43 % 15 % 11 % 13 % 21 % 40 % 18 % 11 % 8 %

33 33 CARMA survey maj 2008 LBR Er LBR, efter din vurdering, underlagt den kommunale styring af beskæftigelsesindsatsen? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke LBR medl. 22 % 53 % 15 % 6 % LBR sekr. 14 % 46 % 28 % 8 %

34 34 CARMA survey maj 2008 LBR I hvilken grad har LBR, efter din vurdering, indflydelse på kommunalbestyrelsens beslutninger på beskæftigelsesområdet? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke LBR medl. 8 % 53 % 29 % 5 % LBR sekr. 6 % 50 % 33 % 4 %

35 35 CARMA survey maj 2008 LBR Hvad er, efter din vurdering, jobcentrets opfattelse af LBR? LBR medl. En inspirerende samarbejdspartner for at udvikle jobcentrets beskæftigelsesindsats 39 % En stimulerende instans for kontakten til de lokale arbejdspladser 34 % En unødvendig overlappende instans 25 % En konfliktskabende faktor 2 %

36 36 Konklusion: Arbejdsmarkedets parter har fået passiv, overvågende og kontrollerende rolle at spille Arbejdsmarkedets parter kan ikke få lov at spille den aktive rolle, de gerne vil have Styringsmæssigt er en situation med villet, skabt szicofreni etableret

37 37 Politisk selvreflektion omkring roller selvopfattelse sætte dagsordener forberede beslutninger tage strategisk relevante beslutninger deltage i debatter og netværk overvåge implementering løbende være politisk membran mellem beskæftigelsessystem og kommunalbestyrelsen bruge medierne (oplyse borgere og virksomheder)

38 38 Prioritering af indsats 1. Arbejdsmarkedets behov (overkommunalt) 2. Forebyg udstødning Indsatsen i forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere Ungeindsatsen Sygedagpenge 3. Bekæmp udstødning Matchkategorierne 3, 4 og 5

39 39 Funktionsvaretagelsen i kommunerne  AMP er hele kommunalbestyrelsens ansvar – ikke kun beskæftigelses- eller økonomiudvalgets  Hele arbejdsmarkedets funktionsdygtighed orienteringsrammen  At udvikle handlekraft på området kræver fælles vilje og forbedrede evner  Hold også af arbejdsmarkedets parter  Hold retning mod jobcentrenes behov: ro, respekt og ressourcer

40 40 Problemer i forhold til (pilot)jobcentre RODFÆSTE EN INVESTORTÆNKNING - udgifter kortsigtede - gevinster langsigtede POLITISK OPMÆRKSOMHED - svag i udgangspunktet - kæmper med andre områder KOMPETENCEUDVIKLING - politikere ret ukendte med området - profileringsbehov skal identificeres

41 41 Ledelse – hvordan?

42 42 Ledelse og udvikling af pilotjobcentre  Ledelsesmodel bør kunne sikre fornuftig drift  Sikre efteruddannelse og fælles metode  Stå vagt om ildsjæle  Dyrk vidensdeling – afprøv jobmetoder, få tid til erfaringsudveksling, brug teamorganisering  Undgå høj personaleomsætning  Undgå svag politisk opmærksomhed

43 43 Indsatsprioriteringer (prioritetsrækkefølge)  Arbejdsmarkedets umiddelbare behov  Forebyggelse af nedslidning og udstødning  Bekæmpelse af nedslidning og udstødning  Udvikle overførbare kompetencer  Sikre borgernes livskvalitet

44 44 Indsatsen fordrer bl.a., at:  Fokus er på kvalitet i arbejdet – ikke kun på at opfylde præstations- og resultatkrav  Arbejdsmarkedsindsatser bliver en politisk topprioritet for kommunerne  Jobcentrene professionaliserer arbejdet  Jobcentrene får større viden om årsag- virkningsrelationer  Godt humør hos de ansatte

45 45 Den fulde kommunalisering: Aktivitetsplan: Vil ? - alt bliver orienteret mod udbudssiden - nedprioritering af jobindsats og matchning - få instrumenter – politiske frihedsgrader bliver udnyttet - svækket indsats for forsikrede ledige - uddannelse vil ikke blive brugt meget (forsikrede ledige) - dårlig kvalitet: de kommunalt ansatte ikke kvalificerede nok og uden tilstrækkelige frihedsgrader?

46 46 Den fulde kommunalisering: Styringsplan: VIL ? - centralstatslig overvågning og styring: vidtgående indgreb i det kommunale selvstyre - demokratisk underskud af rang: kamp om placering af ”aben” - beskæftigelsesregionerne bliver ny ”DDR-agent” for ministerium og AMS - målesystemet bruges til mobning, overvågning og styringsindgreb (men det er både for ensidigt, partielt og udynamisk) - arbejdsmarkedets parter sat udenfor: kun deltagere i en studiekreds fremover

47 47 Den fulde kommunalisering: Financieringsplan: VIL ? - incitamentssystem omdrejningspunkt (men det vil ikke virke: refusionsordningerne opfordrer til enkeltkommunal kassetænkning, men ulige forhold og problemudviklinger vil ikke samlet blive tilgodeset) - Kommunerne får økonomiansvar (også for ledighedsudviklinger – dog vis statslig kompensation for konjunkturudviklinger) - Kommunerne opdager sent, at de har vundet en Phyrrus-sejr

48 48 ”If you can dream it you can do it!”(Walt Disney)

49 49 ”A dream, you dream alone, is only a dream. A dream, you dream together, is reality” (John Lennon)