Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

SØ og Å.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "SØ og Å."— Præsentationens transcript:

1 SØ og Å

2 Hvor kommer vandet fra?? Vandet i vores søer og åer kommer fra grundvandet og fra regnvandet..

3 Tænk engang.. Jorden er et lukket system. Det er det samme vand, der eksisterer i dag, som eksisterede på jorden for millioner af år siden.      73% af jordens overflade er dækket med vand.    97% af jordens vand findes i havene, og er salte. Kun de resterende 3% er ferskvand og kan derfor bruges som drikkevand.  Af de 3% ferskvand er mere end 75% bundet i polernes iskapper.     Af det vand, der findes på jorden, kan mennesker kun bruge 3 promille som drikkevand.   Dette vand findes i grundvandsmagasiner, floder og ferskvandssøer.    Vand bevæger sig rundt på jorden i en cyklus. 

4 Vandets kredsløb Vandet fordamper og kommer ned igen som regn..

5 3 typer vand Saltvand har en saltkoncentration på 35 %o
Ferskvand har en saltkoncentration på mindre end 0,5 %o Brakvand har en saltkoncentration på mellem 0,5 og 35%o og er en blanding af saltvand og ferskvand. Det opstår typisk hvor ferskvand løber ud i havet. .

6 Typer af søer Eutrof Oligotrof Dystrof
Næringsrige, kalkholdige søer kaldes næringsrige eller eutrofe søer. Der er ofte både tilløb og afløb fra søen. Man finder næringsrige søer i landets frugtbare egne. Der vokser mange forskellige planter i og ved søen, og der er en stor produktion af planteplankton, som udnytter de mange næringsstoffer. Næringsstofferne kommer enten fra spildevand, der løber ud i søen eller afvanding fra marker, der er blevet gødet.  Vandet er sædvanligvis grumset, og bunden er mudret. Planteplankton er små alger og svampe, der flyder i vandet. Planteplankton er den ene af to hovedtyper plankton, den anden er dyreplankton. En tredje gruppe er bakterieplankton.

7 Typer af søer Eutrof Oligotrof Dystrof
De næringsfattige søer har et lavt indhold af kalk. Man kalder dem oligotrofe søer. De findes især i områder med heder og klitter. Når kalkmængden er lav, bliver pH også lav. Vandet er derfor surt. Der er ikke mange næringsstoffer til rådighed. Vandet er klart, og man kan ofte se bunden, fordi der ikke er ret meget planteplankton.

8 Typer af søer Eutrof Oligotrof Dystrof
En tredje form kaldes dystrofe søer. Især søer i skovområderne er sure og næringsfattige. Vandet er brunt af bladrester, og sigtbarheden er ringe. Planteplankton vokser derfor dårligt, da det ikke trænger sollys ned i vandet. Når humus skal nedbrydes, bruges der ilt, så livsbetingelserne for dyreplankton er heller ikke gode. Søens overflade kan være dækket af flydebladsplanter som gul åkande og vandaks.

9 Åer Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en flod. Hvert eneste vandløb har et afvandingsområde eller et "opland", som det afvander. På sin vej mod havet vælger vandløbet den letteste vej, og derfor kan vandløb have udløb til både andre vandløb, søer, moser eller havet. Hovedparten af vandløbene er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. udretning og grødeskæring af hensyn til afvanding af arealerne langs vandløbene, rørlægning, spærringer, vandindvinding og udledning af spildevand.  I forbindelse med den omfattende afvanding og opdyrkning af lavbundsarealer, der er sket gennem de sidste ca. 200 år, er over 90 % af vandløbene blevet udrettet og uddybet. Disse påvirkninger har resulteret i en forringelse af de fysiske og biologiske forhold i vandløbene.

10 Åer Siden 1982 er forholdene blevet forbedret for smådyr, fisk og planter, da der er kommet krav om mere skånsom grødeskæring og vandløbsrestaurering. Flere og flere vandløb bliver lagt tilbage i deres gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger bliver åbnet. Det betyder, at vandløb der tidligere blev rettet ud atter kan udvikle sig mere naturligt, hvilket forbedrer levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.  Åen vil naturligt danne fald, aflejringer og slyngninger. Her får vandet mere fart på og bliver hvirvlet rundt. Dermed bliver der tilført ilt til vandet. Stryg og høl veksler ned gennem vandløbene og giver med deres forskellige særpræg mulighed for et mangfoldigt dyreliv. Stryg er de lavvandede sten- og grusbanker, der i naturlige vandløb ligger med regelmæssige mellemrum vekslende med dybere strækninger, som kaldes høl. Stryg er vigtige levesteder for vandløbenes smådyr, og ørreder graver deres æg ned her. Høl er de dybe steder og er ofte gode skjulesteder for ørreder.

11 Ilt- og temperaturforhold
Generelt er der mere ilt i vand, som er i bevægelse. Så derfor er der mere ilt i åer end i søer. Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i vandet fra landjorden. I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af foråret. Når algerne dør sidst på foråret, falder de til bunds og nedbrydes af mikroorganismer under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden tømmes for ilt. Iltsvind forekommer naturligt, men bliver forstærket af påvirkningen fra mennesker. Desuden forstærkes iltsvind af stigende havtemperatur, idet ilten forbruges hurtigere i varmere vand, og varmere vand ikke kan indeholde lige så meget ilt som koldere vand. Uden ilt dør dyrene.. En storm tilfører frisk ilt til bundvandet. Youtube video om iltsvind: https://www.youtube.com/watch?v=SPnwFXKIhV8

12 Temperaturforhold De fleste dybe danske søer har ikke ilt i bundvandet om sommeren. Iltsvind er udbredt over hele jorden, og det er opstået i nyere tid. De iltsvind, vi kender, dækker nu et kystområde på næsten km2. Iltsvindene så voldsomme, at områderne betegnes som døde zoner. Dvs. at der her ikke findes højere liv, fx fisk. Næsten kun mikroorganismer kan klare sig. Iltsvind kan også være naturlige. Nogle steder i verden, fx ud for Sydamerikas vestkyst, er der fra naturens hånd særdeles mange gødningsstoffer i vandet. Områdets enorme fiske- og fuglelivs ekskrementer, blev brugt bl.a. i Danmark som kvælstofgødning. I dybderne er der konstante iltsvind fra de døde alger, der synker ned. Her har imidlertid været iltsvind så længe, at der er udviklet dyrearter, som kan tåle det. I de nye døde zoner kan dyrene ikke tåle det.

13 Springlag En lagdeling der sker i vandet i løbet af sommeren. Vand er tungere jo koldere det er, og tungest ved 4 grader. Dvs. når de øverste vandlag opvarmes af solen, sker der en lagdeling, således at ilten, der jo produceres af algerne i de øvre lag bliver i toppen og det kolde vand bliver iltfattigt. I foråret og efteråret har vi de kraftige vinde, hvor lagdelingen pga. omrøring forsvinder, og ilt og næringssalte fordeles jævnt igen.

14 Planters behov for stoffer
For at leve har planter behov for forskellige stoffer. De har brug for carbon, som bladene optager i form af CO2 fra luften. Når CO2 kommer i kemisk forbindelse med vand i planten, omdannes det til glukose (sukkerstof) via fotosyntesen. Planten lever af glukose. Man kan kalde det plantens mad. Plantens rødder Plantens rødder har to funktioner: 1) Forankre planten, så den ikke vælter. 2) Suge vand og næringsstoffer op af jorden. Cellerne i rodspidsen deler sig, så der bliver flere, og de strækker sig, og borer sig længere ned i jorden. Lige bag ved spidsen af roden vokser små rodhår ud. De gør, at roden får en kæmpestor berøringsoverflade med Jorden, hvorigennem planten kan optage både vand og næringsstoffer fra jorden. I jorden ligger næringsstofferne opløst som salte i jordvandet. Nogle næringsstoffer bruger planterne meget af. Dem kalder man makronæringsstoffer.  Nitrogen, fosfor og kalium er de vigtigste. Det er også dem, man bruger i kunstgødning i landbruget og i haverne. Andre næringsstoffer skal planterne kun bruge ganske lidt af. Dem kalder man mikronæringsstoffer.

15 Kvælstofkredsløb Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er afgørende for al liv på Jorden. Stoffet skal bruges af alle organismer. Andre bakterier fører kvælstoffet tilbage til atmosfæren Jordens atmosfære, indeholder ca. 78 % kvælstof i molekylær form Nedbryderne omdanner døde dyr og planter og urinstof til brugbare kvælstofforbindelser. Det luftformige kvælstof bliver omdannet til biologisk brugbare kvælstofforbindelser Nogle bakterier i jorden kan fiksere kvælstoffet. De lever frit eller i symbiose med bælgplanter.

16 Eutrofiering For meget plantenæring i naturen kaldes eutrofiering eller næringsbelastning. Den tilførte plantenæring består mest af grundstofferne fosfor og nitrogen, der virker som gødning for planter. Næringsbelastningen kan komme naturligt, men det er sjældent. Noget kommer fra spildevand fra mennesker, fx beskidt vand fra fabrikker og fra vores hjem. Spildevandet bliver ført til rensningsanlæg, der fjerner næsten alle næringsstofferne. Derefter bliver vandet ledt tilbage til naturen. Næringsbelastningen kommer også fra  gødning fra landbruget. Landbruget gøder markerne med gylle og kunstgødning, men afgrøderne bruger ikke alle nærings- stofferne. Resten siver ud i vandløb og søer, og kan derfra blive ledt helt ud i havet.

17 Dyr og planter i åer Der er mange smådyr i åerne. De er tilpasset livet i strømmende vand. Mange smådyr er vandinsekter, der gennemfører larve- og nymfestadiet på et år i vandløbet inden de får vinger. Det er fx vårfluer, døgnfluer og slørvinger. Der findes omkring 40 forskellige arter af fisk i de danske vandløb. Bl.a.  ørreder, laks, lampret, ål, den sjældne snæbel og diverse karpefisk. Flere af fiskene, f. eks. ørred og lampretter, vandrer på bestemte tidspunkter af året fra havet og ind i vandløbene for at   gyde, mens andre fisk lever i vandløbene hele året. En række landlevende dyr og fugle afhængige af vandløbene, hvor de finder føde. Det er fx odderen, bæveren, isfuglen og bjergvipstjerten samt vandstæren om vinteren .  I vandløb findes tre grupper af planter: ægte vandplanter, amfibiske planter og landplanter. De ægte vandplanter er tilpasset til livet under vand. Det er fx vandstjerne, vandpest, vandkrans, storblomstret vandranunkel, svømmende vandaks og børstebladet vandaks. De amfibiske planter kan leve både på land og i vand. Der findes mange amfibiske planter. De mest almindelige er: Enkelt pindsvineknop, Sideskærm, Vandranunkel, Grenet pindsvineknop, Eng-forglemmigej, Lancetbladet ærenpris, Manna-sødgræs og Brudelys. Landplanterne vokser helt overvejende på land, men kan også træffes under vand. Nogle findes sjældent under vand, mens andre relativt ofte under vand. De mest almindelige er: Rørgræs, Høj sødgræs, Bittersød natskygge, Lådden dueurt og Lav ranunkel. 

18 Dyr i søer Mange fredfisk Få planktondyr Få rovfisk Mange alger
I en ren og næringsfattig sø er der normalt ¼ rovfisk. De spiser blandt andet fredfisk som skalle og brasen. Ved at holde mængden af de planktonspisende fisk nede kan bl.a. de store dyreplankton som dafnier skabe helt klart vand ved at spise hovedparten af algerne. I lavvandede næringsfattige søer ses en stor vækst af undervandsplanter. Planterne holder på jord/sand så det ikke bliver hvirvlet op. Der kan leve flere bunddyr som muslinger, snegle og myggelarver. Planterne er desuden skjul for rovfisk og store dyreplankton. I en uklar og nærringsrig sø stiger produktionen af planktonalger eksplosivt, når søen tilføres fosfor. Søen bliver grøn og uklar. Bundplanterne kan ikke få lys og dør. Rovfiskene får dårligere betingelser - ingen planter at gemme sig i og det er sværere at fange byttet på grund af den ringe sigt. Resultatet er mange fredfisk, der spiser alt, hvad der er af dafnier. Når dafnierne ikke spiser planktonalger, bliver søen endnu grønnere. En ond cirkel. Mange fredfisk Få planktondyr Få rovfisk Mange alger

19 Planter i søer Vandplanter er vigtige for fiskene og søens miljøtilstand.
I søer findes der tre typer vandplanter 1) vandplanter, der vokser ude i vandet, f.eks tagrør og dunhammer 2) vandplanter, der flyder på vandoverfladen, f.eks åkander 3) undervandsplanter, der kun vokser under vandet, f.eks vandaks, vandpest eller lobelia. Alle vandplanter er vigtige for fiskene, men undervandsplantern er den vigtigste. Aborren og geddeynglen har især gavn af undervandsplanter. Vandplanter bruges som skjulested De fleste fisk har brug for at kunne skjule sig på forskellige tidspunkter i deres liv. Fx er det vigtigt med skjul, når fiskeynglen lige er klækket og let kan blive ædt af andre fisk. Både fredfisk og rovfisk har også brug for skjul enten til at beskytte sig eller til at stå i skjul, før de angriber et bytte. Fiskene gyder på vandplanter Mange fiskeæg er afhængige af, at der er planter, de kan klistre sig på. Så kan æggene hænge oppe i vandet og få nok ilt, mens de udvikler sig. Det gælder fx for gedden, hvis æg hænger enkeltvis på planten. For flere arter har den nyklækkede larve også brug for planter at klæbe sig til i de første dage, indtil de selv kan svømme og finde føde. Hundestejlen har specialiseret sig, og bruger vandplanternes blade til at bygge en rede, når den gyder. Vandplanter som fødegrundlag Enkelte fisk kan æde friske vandplanter, som fx græskarpen. Mange smådyr, som fiskene kan æde, gemmer sig i planterne, f.eks. dafnier og andre dyreplankton samt snegle, tanglopper, guldsmedelarver, biller og vandbænkebidere.

20 Bl.a. pil, birk og elletræer kan tåle at stå med rødderne i vand hele året. Træernes rødder har dog brug for ilt, så enten står de øverst på en tue eller så danner de, som elletræet, tit ånderødder. Det er rødder, der skyder ud fra stammen og fremmer ilttilførslen til rodsystemet. Mange vandplanter, fx åkander, har i stænglerne luftfyldte kanaler, som leder ilt til rødderne, og kan derfor respirere, selvom rødderne står i iltfattigt mudder på bunden af en sø.

21 Insekters livscyklus Insekter skal gennem en opsigtsvækkende  forvandling for at blive voksne.
1) Fuldstændig forvandling Alle insekter lægger æg. De fleste gennemgår en fuldstændig forvandling. Dvs., at insektet skal gennem en række larvestadier, hvor dyret ikke ligner det voksne dyr. Derefter forpupper den sig. Inde i puppen forvandler den sig til et færdigudviklet og voksent dyr. 2) Ufuldstændig forvandling Hos nogle insekter ligner de unge de voksne gennem hele livscyklussen. Ungerne er blot mindre, og som regel med en lidt anden kropsform og farve. Ungerne kaldes for nymfer. Nymferne vokser ved at skifte deres hud. Huden er ufleksibel, så derfor danner nymferne en ny hud under den gamle, og bryder ud af den gamle, når den bliver for lille. De puster sig op, så den nye hud bliver så stor som mulig, inden den bliver hård. Nymferne får først færdigudviklede vinger og kønsorganer, når de er udvokset. _________________________________________________________________________________________ EX: Vårfluers livscyklus De gennemgår den fuldstændige forvandling. Ungerne lever som larver i vand. De fleste bygger et hus af sand, blade eller andet materiale for at beskytte dem. Larverne er igennem en række larvestadier og så forpupper de sig. Det gør de, ved at sætte huset fast, så det ikke bliver ført væk af strømmen, og bruger det som puppe. Når dyret kommer ud af puppen, kravler det op af vandet, og kan kort tid efter flyve væk. Guldsmedes livscyklus Guldsmede gennemgår den ufuldstændige forvandling. Æggene udvikles til nymfer, der lever som rovdyr i vand i flere år uden færdigudviklede vinger. Nymferne skifter hud gange, inden de forvandler sig til voksne. De kravler derefter op på en plante, og bryder ud af deres hud. Efter et par timer er de flyveklare. Voksne guldsmede lever kun et par uger. Den grønne kølleguldsmeds forvandling:

22 Respiration Alle dyr har brug for at trække vejret -også vanddyr
Respiration Alle dyr har brug for at trække vejret -også vanddyr. Det er dog lidt besværligt at trække vejret under vand. Derfor har de udviklet andre smarte måder… Hudånding De fleste insekter har et trachésystem, som er små kanaler i kroppen med luft. Åbningerne ind til disse rør kaldes spirakler. Det bringer oxygen frem til hele kroppen. Vandinsekter med hudånding har lukkede spirakler, så de ikke bliver fyldt med vand. Huden over spiraklerne er så tynd, at oxygen kan sive igennem.. Hudånding er meget udbredt hos vandinsekters nymfer og larver, fx hos slørvingenymfer. Ånderør Ånderøret minder om en snorkel. Disse vandinsekter har åbne spirakler ind til de luftfyldte kanaler i kroppen. De er nødt til at komme til overfladen for at få ilt. Fx har skorpionstægen, larver af svirreflue og glansmyg ånderør. Røret stikker op over vandet, og på den måde kan de trække vejret gennem ånderøret. Fysisk gælle Mange vandtæger og vandbiller har også åbne spirakler, men de laver en lille boble fyldt med luft. Når dyret trækker vejret bliver boblen mindre, og på et tidspunkt må de op til overfladen og hente ny luft. Voksne klobiller og dybvandstægen har en særlig fysisk gælle, hvor de kan optage ilten fra vandet. Det kræver , at der er meget ilt i vandet, ellers vil de blive kvalt. Udvendig gælle De husbyggende vårfluelarver har gæller, som sidder i store bundter på deres bagkrop. Andre vandinsekter har lange tråde, der virker som gæller. De kaldes gælletråde. Vandinsekter i vandløb har som regel mindre gælleorganer end vandinsekter i søer. GÆT HVORFOR! Se disse to youtube videoer om respiration: https://www.youtube.com/watch?v=hUO6M5i_eck https://www.youtube.com/watch?v=FR-BUU4a-24

23 Økosystemer Et økosystem er samspillet mellem de levende organismer og deres omgivelser.
Jorden kan betragtes som ét stort økosystem, men økosystemer kan afgrænses til fx en skov eller en sø. Der kan altså være flere mindre økosystemer i ét økosystem. Alle levende organismer er på forskellige måder påvirkede og afhængige af andre organismer og af omgivelsernes klima. Fiskene og vandinsekterne er fx bl.a. afhængige af mængden af ilt i vandet og vandplanter.

24 Biodiversitet Er betegnelsen for den mængde af dyr og planter, der findes i et område. Det kan være det mylder af liv, som findes overalt på kloden, eller det der findes indenfor en kvadratmeter. Høj biodiversitet = mange forskellige arter Lav biodiversitet = få forskellige arter Den biologiske mangfoldighed forringes og forsvinder i hastigt tempo. Der uddør lige så mange arter, som i den tid, hvor dinosaurerne blev udslettet. Kirkeuglen, der er Danmarks mindste ugle med sine blot 20 cm er på få årtier gået tilbage fra flere tusinde ynglepar til omkring 60 ynglepar.  Flere sommerfuglearter er helt uddøde..

25 Naturgenopretning I løbet af de sidste 100 år er mange plantearter forsvundet fra vandløbene og andre er reduceret. Det skyldes primært grødeskæring, der fjerner mange skjulesteder, gydemuligheder og fødekilder. Tilmed tåler mange plantearter ikke, at blive skåret ned gentagne gange. Udretningen af åerne gør, at der ofte kun er lidt variation i strøm, dybde og bundforhold. Derfor er der ikke plads til så mange forskellige plantearter som i naturligt slyngede vandløb. Forurening har også påvirket diversiteten i søer og åer. Grøde

26 I midten af 1800 tallet blev mange enge drænet, vandløb rettet ud og søer og fjordarme tørlagte, så jorden kunne bruges som landbrugsjord. Resultatet blev en øget landbrugsproduktion, men også et mindre varieret landskab og et fattigere dyre- og planteliv. -Nu bliver de drænede søer genoprettet og sumpet landbrugsarealer til levende naturperler. Mange åer får nu lov til at bestemme deres egen vej, så der igen kommer slyngninger, variation i strøm, dybde og bundforhold, og grødeskæringen begrænses. Der er lavet en bestemmelse om en randzone langs med åerne til økologisk produktion, naturpleje eller andre tiltag der kan være til gavn for natur, miljø og biodiversiteten. Tastum sø lige udenfor Skive er tørlagt. Brokholm sø er et eksempel på en sø, der er genoprettet.

27 Fotosyntese CO2 O2 Solenergi H2O 6H2O+6CO2+solenergi=C6H12O6+6O2
Se den engelske dokumentarserie ”Hvordan jorden blev grøn” 1 om planternes betydning for livets udvikling på Jorden. I hver en celle af et grønt blad findes Kloroplasterne, som skaber fotosyntese, når solstrålernes fotoner rammer bladet, og fotonernes energi bruges til at dele et vandmolekyle i brint og oxygen (ilt). Brinten bruger planten til at vokse ved at forbinde brint med kuldioxid og danne sukker, men ilten frisættes som et affaldsprodukt. Afsnit 1 varer 49 minutter H2O 6H2O+6CO2+solenergi=C6H12O6+6O2


Download ppt "SØ og Å."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google