Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Nedbør. Nedbør – hvordan dannes det?  Nedbør: Når en luftmasse overskrider sit maksimale vanddampsindhold  Enten ved afkøling (kold luft kan indeholde.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Nedbør. Nedbør – hvordan dannes det?  Nedbør: Når en luftmasse overskrider sit maksimale vanddampsindhold  Enten ved afkøling (kold luft kan indeholde."— Præsentationens transcript:

1 Nedbør

2 Nedbør – hvordan dannes det?  Nedbør: Når en luftmasse overskrider sit maksimale vanddampsindhold  Enten ved afkøling (kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm)  Eller ved mætning af vanddamp Nedbør (mættet luft) Ikke nedbør (umættet luft) Maksimale vanddampsindhold Dugpunktstemperaturen Overmættet luft (findes sjældent i naturen)

3 Relativ luftfugtighed og dugpunktstemperatur  En luftmasse har en temperatur på 25°C og et vanddampsindhold på 10 g/m 3.  Dugpunkttemperaturen er ca. 11°C.  Den relative fugtighed er så det aktuelle vanddampsindhold divideret med det maksimale vanddampsindhold (22,5 g/m 3 ) =  10/22,5 * 100 = 44%  Luftmassen vil altså danne nedbør, når den enten:  Køles af til dugpunktstemperaturen (11°C)  Fugtes indtil det maksimale vanddampsindhold (22,5 g/m 3 )

4 Nedbørsdannelse i naturen (lidt mere kompliceret) Miniøvelse: 1.Hvad er den tøradiabatiske afkølingsrate (se på den røde streg)? 2.Hvornår bruges denne rate? 3.Hvad er den fugtadiabatiske afkølingsrate (se på den grønne streg)? 4.Hvornår bruges denne rate? 5.Hvorfor skifter afkølingsraten til fugtadiabatisk afkøling ved 1,5 km højde? 6.Hvorfor stopper skyen med at vokse ved 9,5 km højde?

5 Nedbørsdannelse i naturen (lidt mere kompliceret) Husk: En luftmasse vil stige, indtil dens temperatur er lig med omgivelsernes temperatur. Så luftmassen ikke er helt mættet med vanddamp (relativ fugtighed under 100%), afkøles luften tøradiabatisk (-1°C/100 m). Når luften afkøles ned til dugpunktstemperaturen, vil luften mættes og yderligere afkøling sker nu fugtadibatisk (-0,5°C/100 m).

6 Stabil og ustabil luft I ustabil luft (både ved tør- og fugtadibatisk afkøling) vil luftmassen kunne stige langt til vejrs. Ustabil luft kan derfor f.eks. danne byger (konvektionsnedbør). I stabil luft vil luftmassen hurtigt møde luft, der har samme temperatur som luft massen selv. Stabil luft holder luften nede ved jorden (tåge, smog).

7 Husk at skelne mellem nedbørsformer og nedbørstyper Nedbørsformer Nedbørstyper  Regn  Sne  Hagl  Slud og isslag  Tåge og dis  Konvektionsnedbør  Frontnedbør  Stigningsnedbør  Konvergensnedbør

8 Konvektionsnedbør – den simpleste nedsbørstype 1. Luften opvarmes, optager vanddamp fra fordampning. 2. Luften stiger opad (det er jo varm luft). 3. Luften afkøles med højden, møder dugpunktstemperaturen. 4. Luften mættes med vanddamp. 5. Vanddampen kondenserer og laver en sky. 6. Nedbør falder fra skyen. Konvektionsnedbør er typisk for troperne – i regnskoven mm. Det er også almindeligt herhjemme på varme og fugtige sommerdage.

9 Frontnedbør – ved dynamiske lavtryk  Samme koncept som før: Afkøling af varme og fugtige luftmasser ved opstigning.  Ved frontnedbøren tvinges varmere og fugtigere luft op over koldere luft.  Frontnedbøren er enten korte, kraftige byger ved den stejle opstigning (koldfronten)  Eller heldagsregn ved den jævne opstigning (varmfronten).  Det her er typisk for tempererede klimatyper i vestenvindsbæltet. (Danmark i en nøddeskal).

10 Stigningsnedbør  Når luftmasser presses over bjerge og bakker.  Luften afkøles op ad bjerget, rammer dugpunktstemperaturen og laver stigningsregn.  Luften opvarmes på vej ned af bagsiden af bjerget (føhn-vind). Findes ved mange bjergkæder, der står på tværs af den dominerende vindretning. Findes også i Danmark, hvor det regner mere på den jyske højderyg end ved kysterne, eller på Bornholm, hvor midten af øen får 50% mere nedbør end kysterne.

11 Konvergensnedbør  Når to lige varme luftmasser mødes og presser hinanden opad.  Opstigningen medfører afkøling og dermed nedbør (som før).  Typisk ved Ækvator (ITK), hvor passaterne mødes.

12 Nedbør i hele verden – kan vi forklare nedbørsfordelingen?

13 Nedbør i Danmark – kan vi forklare den tidsmæssige variation? Regnfuldt efterår og vinter: ITK-zonen rykker sydpå, trækker polarfronten tæt på os. Vi er ofte nord for polarfronten (lavtryk + fronter, remember?). = frontnedbør Regnfuld sommer: Tordenbyger dannes over land = konvektionsnedbør. + vi er aldrig langt fra polarfronten (fronter altid i nærheden). Tørt forår: Vi er igen tæt på polarfronten (burde give nedbør) – men tænk på, hvad der sker, hvis du varmer tør, kold luft op?

14 Kan vi også forklare vandbalancen for Danmark?

15 Kan vi forklare den rumlige fordeling af nedbør i Danmark?

16 Hvor får vandløbene deres vand fra?  Overfladevand  Fra vandløbets topografiske opland (det område, hvor vand på jordoverfladen vil løbe nedad til vandløbet). Oplande afgrænses af vandskel.  Grundvand  Fra vandløbets grundvandsopland (det område, hvor grundvandet løber mod vandløbet).

17 Her er et topografisk opland Arresøs topografiske opland – det område, hvor overfladevand vil løbe ned mod Arresø.

18 Når grundvandet løber til et vandløb: … udgør det en stabil del af vandløbets vandføring (grundvandet udgør base flow). Resten er overfladevand.

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29


Download ppt "Nedbør. Nedbør – hvordan dannes det?  Nedbør: Når en luftmasse overskrider sit maksimale vanddampsindhold  Enten ved afkøling (kold luft kan indeholde."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google