Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs

Præsentationer af emnet: "Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs"— Præsentationens transcript:

1 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs. Med fokus på samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis

2 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Morten Bondo Christensen, prakt. læge Svend Kier, prakt. læge Ole Bondo Christensen, borgmester Peder Ahnfeldt-Mollerup, prakt læge

3 Program Introduktion Strategisk ledelse i det nære sundhedsvæsen Den kommunale vinkel Pause Det samarbejdende sundhedsvæsen mellem kommuner og almen praksis Hvordan gør vi hinanden bedre? Fælles debat med oplægsholderne

4 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Hvornår er sundhedsvæsenet en succes? Leverer en effektiv sundhedsfaglig indsats af høj kvalitet Er omkostningseffektivt og ”flytter sundhed for pengene” Præsterer positive patientevalueringer Alle dele af sundhedsvæsenet skal arbejde sammen om dette

5 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Hvad er et samarbejdende sundhedsvæsen? et sundhedsvæsen, hvor sektorer og grænser er brudt ned de enkelte ydelser er integrerede arbejdsopgaverne er koordinerede på en for bruger og væsen afbalanceret måde

6 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Alle vil skabe den bedste kvalitet en koordinering af de enkelte dele give meget bedre resultater når vi ønsker stor effekt af vores indsats ved relativt færre ressourcer, skal vi satse på at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen

7 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Effekter af det samarbejdende sundhedsvæsen Skabe glidende patientforløb (uden barrierer) Optimere omkostningseffektiviteten (uden spild og duplikation) Optimere den medicinske kvalitet (uden uforklarlig variation) Optimere patientevalueringen (patientorienteret)

8 Udviklingen i kontakter til almen praksis
Kontakter pr indbyggere: Kontakttype 2009 (%) 1993 (%) Forskel (%) Konsultationer 3,703 (54.9) 2,960 (52.5) 743 (25.1) Telefonkontakter 2,584 (38.3) 2,491 (44.2) 93 (3.9) Besøg 94 (1,4) 184 (3.3) -90 (-48.9) -kontakter 365 (5.4) 0 (0,0) 365 (100.0) I alt 6,746 (100) 5,635 (100) 1,111 (19.7) 8

9 Udvikling i 70+-åriges brug af sundhedsvæsen
Peter

10 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Hvad kan være udfordringerne i det samarbejdende sundhedsvæsen? (især i fht kommunerne)

11 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen
Et Sundhedsvæsen uden Knaster. En fortælling om Det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen. Svend Kier Prakt. Læge.

12 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen Baggrunden.
Det har altid været en stående udfordring på sundhedsområdet at sikre sammenhængende patientforløb med oplevet; Kvalitet. Tryghed. Samarbejde tværsektorielt.

13 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen
Historie; I 2012 var vi i Region Midt i den situation at der skulles spares - igen. Alle parter i Randers-klyngen,kommunerne, sygehusledelsen og almen praksis  havde svært ved at se hvordan det skulle kunne lade sig gøre - i egen sektor . Men – måske kunne vi hjælpe hinanden ? Der blevet afholdt et visionsseminar . Projektet om tværsektorielt samarbejde  - Det strategiske ledelsesfællesskab -blev født. Sundhedsfaglige ledere fra alle 3 sektorer der ser på muligheder. Ledere der kan formulere og fastholde en vision i det fælles forum og i egen organisation . Visionen :  Et sundhedsvæsen uden knaster - en fælles udfordring . ( det er en central og fælles ledelsesopgave i alle sektorer at have fokus på det tværsektorielle samarbejde. )

14 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen Udfordringerne
Efterspørgsel; Livsstilssygdomme og kroniske sygdomme er i vækst. Stigende andel af ældre borgere Flere borgere hvor sygdom/psykosociale forhold holder dem midlertidigt/permanent udenfor arbejdsmarkedet. Øget efterspørgsel efter almene sundhedsydelser –hurtigere . Men - Ikke flere praktiserende læger og lægerne bliver ældre. Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen

15 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen Udfordringerne
Utilstrækkelig viden om hvile indsatser der skaber mest værdi for pengene ex profylakse, velfærdsteknologi, rehabilitering. Stram udgiftsstyring og besparelser i region, kommune og almen praksis. Stigende efterspørgsel efter specialiserede sundhedsydelser ex børnepsykiatri. Stigende specialisering på sygehusene, hurtigere udskrivelser, og udflytning af arbejdsopgaver til praksis – ofte opgaveglidning.

16 Knastere Forskellige udgangspunkter og mål.
Forskellige incitamenstrukturer for region ,kommune og almen praksis. Manglende forståelse for samarbejdsparternes behov. Utryghed og frygt ved forandring – ”hvad sker der med mit arbejde” ? /jobfunktion. Uoverskuelighed pga kompleksiteten i Sundhedsvæsenet. Det er ikke mit ansvar.

17 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen Hvad vil vi
Musketer – eden: De gode borger- og patientforløb er en fælles forpligtelse og ambition, og derfor må andre hensyn ex, kassetænkning vige for helhedssynet. Ledetråden; - Hvad er bedst for Borgeren. Øget sammenhæng i indsatsen. Knastere

18 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen - øget sammenhæng i indsatsen

19 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen Mål:
Forebygge sygdom og indlæggelser og sikre tidlig opsporing af sygdomme Udføre behandlingen der, hvor der både gives bedst effektiv omsorg og laveste omkostning. Styrke borgernes egenomsorg- Sikre en sammenhængende opfølgning og rehabilitering i forbindelse med udskrivning fra sygehuse

20 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen
Visionen markerer et fælles ledelsesmæssigt fokus på Samarbejde om og udvikling af patientforløb og opgaver, der går på tværs Af hospital, kommuner og almen praksis. Og netop et styrket, tværsektorielt ledelsessamarbejde er et af hovedresultaterne i projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen, som er gennemført i Randersklyngen

21 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen Midler:
1)Udvikling af et sundhedsstrategisk udsyn , en visions og strategiproces + kompetencedeling. ( fælles skolebænk ca 110 ledere – foreløbig 2 gange-) 2)Laboratorierne 5 i alt - for udvikling og afprøvning af nye tværsektorielle løsninger. 3)Tværsektorielle lederfora ; skabe mulighed for at ledere kan mødes på tværs af sektorer og faglighed. ( Integreret i 1+2).

22 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen
Konkret har Randersklyngen udviklet og igangsat nye indsatser og samarbejdsrelationer i forhold til: » Udvidet Behandling i eget hjem (med udgangspunkt i IV-behandling) » Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser via tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS.) » Sårbehandling i borgerens nærmiljø ( fælles udd. af sårsygeplejerske og telemedicin ) » Forebyggelse af hospitalskontakter blandt børn med Enuresis. (kommunalt inkontinensteam). » Tværsektorielt pakkeforløb for borgere med hoftebrud. (hurtigere operation, mobilisering og udskrivelse fra ca 6 til 3 dg)

23 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen Laboratorierne SCRUM – metode.

24 Strategisk ledelse i det nære Sundhedsvæsen

25 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen

26 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen

27 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen

28 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen

29 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen

30 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen

31 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen

32 Strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Hvad er det ?
Den ledelsesmæssige udfordring; Færre hænder men alligevel flere kompetencer til rådighed Øget inddragelse og udnyttelse af borgeres og civilsamfundets ressourcer Identificering og realisering af muligheder i velfærdsteknologi Fælles opfattelse af mål og indsats trods forskellige styringsrationaler og incitamentsstrukturer hos kommuner, region og praktiserende læger. Realisering af disse forudsætninger kræver sundhedsstrategisk ledelse.

33 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen Forudsætningerne for succes
At ledelsesgruppen så tydeligt signalerede, at de stod bag samarbejdet og det fælles mål om at sætte hensynet til patienterne højere end egeninteresser. At hvert laboratorium havde tilknyttet to repræsentanter fra topledelsen, der tæt og aktivt fulgte arbejdet og hjalp med at rydde forhindringer af vejen. At samarbejdet foregik meget intensivt i et kort tidsrum med en klar ramme og styring, hvilket er særlig vigtigt, når de sociale og ledelsesmæssige bånd er svage. At de deltagende ledere gik til opgaven med ildhu, gejst, positivitet og en accept af de givne præmisser for det fælles arbejde.

34 Strategisk Ledelse i Det Nære Sundhedsvæsen hvad nu ?
Enighed om at fortsætte ledelsessamarbejdet. Styregruppen fortsætter. Pos evaluering af projektet Ansøgning til Region Midt - Lige fået bevilget ,- Kommende projekter ; Model for implementering ; prototype til Fullscale. Bedre samarbejde og koordinering af det akutte beredskab. Det tværsektorielle samarbejde på Geriatriområdet

35 Det Nære Sundhedsvæsen Teori om Ledelse af forandring

36 Det Nære Sundhedsvæsen Teori om ledelse af forandring;

37 Det Nære Sundhedsvæsen Teori om ledelse af forandring
Resultater kan ikke planlægges ---- præstationer kan. Uden incitament – ingen træning, ingen udvikling og ingen vækst. Vi er vores egen største modstander. Tankerne ,vi tænker ,skaber vores handlinger og planer og dermed vores virkelighed. Man skal lære at turde tabe før man kan vinde. Tak for opmærksomheden

38

39 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Den kommunale vinkel Ole Bondo Christensen, Borgmester Furesø Kommune.

40 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Det samarbejdende sundhedsvæsen mellem kommuner og almen praksis Peder Ahnfeldt-Mollerup, Praktiserende læge

41 Senior Hjemmesygepleje Hjælpemidler etc Visitationen Demens
Arbejdsmarked Jobcenter Attester Sygedagpengelov Handicap Hjælp i hverdagen Hjælpemidler Arbejde Senior Hjemmesygepleje Hjælpemidler etc Visitationen Demens Den praktiserende læge Sundhed Patientskoler Genoptræning Borgerettede tilbud Social/psyk Socialpsykiatri Støttekontaktperson Misbrug Alkohol Børn & Unge Sundhedsplejen Underretning PPR SSP Andre…

42 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Gruppearbejde

43 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Hvordan gør vi hinanden bedre for at kunne yde det bedste sundhedsvæsen hver i sær og sammen - for borgeren? Nævn nogle punkter for hvert forhold: Hvad kan almen praksis gøre? Hvad kan kommunerne gøre? Hvad kan sygehusene gøre?

44 Det samarbejdende sundhedsvæsen på tværs
Hvordan gør vi hinanden bedre (i fht at yde det bedste sundhedsvæsen hver i sær og sammen for borgeren)? Nævn nogle punkter for hvert forhold: Hvad kan almen praksis gøre for at styrke det samarbejdende sundhedsvæsen for borgeren? Hvad kan kommunerne gøre for at styrke og aflaste almen praksis for samlet at give det bedste sundhedstilbud? Hvad kan sygehusene gøre for at styrke samarbejdet med almen praksis?