Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.

Præsentationer af emnet: "Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU."— Præsentationens transcript:

1 Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU

2 Tekniske anvisninger - opbygning 1.Overordnet metode 2.Prioriterede naturtyper, undersøgelsesområde og reference netværk 3.Forberedende arbejde 4.Feltarbejde 5.Databehandling

3 Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus -KGB

4 Oversigt over egenskaber

5 Overordnet metode Forberedende arbejde: Kortlægning og GIS analyse Indsamling af baggrundsoplysninger som deposition, jordbundsforhold, klima, fredningsbestemmelser, og tidligere pleje. Feltarbejde: Moneytering (indsamling af data, der er bundet til reference netværket - samt baggrundsinformation som nuværende pleje, dræning, vurdering af tilgroning, fixpktbilleder? etc).

6 Referencenetværk Der etableres et 10 meters punktnet til brug for overvågningen Der udpeges et antal punkter i referencenettet. Her foregår al stedbestemt dataindsamling Det foreslås at ca. 2/3 af disse punkter udpeges tilfældigt, mens resten udlægges skønsmæssigt for at dække lokaliteten variation Punkterne lokaliseres ved hjælp af håndholdt GPS. Det samme punktnet anvendes hver gang dog uden det tilstræbes at genfinde punkterne nøjagtigt Punktet markeres med en pind og der udlægges et 10 meter transekt i en fast kompasretning

7 Referencenetværk

8 Kortlægning og GIS analyse På dette niveau skal der først og fremmest skabes et overblik over den eksisterende viden. Punktet indeholder to hovedaktiviteter: Arealopgørelse Vurdering af påvirkninger Eutrofiering Påvirkninger af den naturlige hydrologi Ændret arealanvendelse Dæmpning af naturlig dynamik Habitatfragmentering

9 Feltarbejde – karakteristiske arter 1) almindelige karakteristiske arter vurderes der ud fra vegetationsanalysen i transekterne, 2) Ualmindelige arter eftersøges i et antal bestande og skønne/optælles, 3) sjældne arter skønne/optælles. En egentlig grænseværdi for sjældenhed vil blive fastlagt for hver art. Pga. store forskelle i de enkelte stationers størrelse og sammensætning er det ikke muligt at give helt faste retningslinier for opgørelsen. Inventørerne må gøre brug af deres lokalkendskab og biologiske viden.

10 Vegetationsplots Formål med disse plots er at indsamle data om vegetationens sammensætning og dermed til vurderingen af bevaringsstatus. Ved hvert punkt udlægges et 10 m transekt og begge endepunkter afmærkes midlertidigt mens målingerne foretages. 6 vegetationsplots placeres langs de udlagte transekter. Der anvendes en ramme på 40x40 cm. Inden for denne ramme registreres forekomsten af alle arter. Rammen skal i nogle tilfælde også anvendes til at registrere frekvens/dækningsgrad og skal her inddeles i 16 punkter ved hjælp af snore.

11

12 Jordprøver Prøverne udtages i moniteringspunkterne. Der anvendes puljede prøver for hvert liniestykke. Hvis der eksisterer et morlag, anvendes den nederste del af dette til analyse for kulstof og kvælstof. Hvis der ikke findes et morlag, skal det øverste lag med vegetationsrester/rodmåtte skæres af ( ca. 1 - 2 cm). Prøverne udtages ved hjælp af et stålrør (ca. 30 mm) med en skarp kant, der trykkes ned gennem jorden.

13 Vand På kærtyperne, strandenge og våde heder måles afstanden til vandspejlet ved hjælp af piezometerrør/pælespade. Disse rør er nedborede/slåede perforerede rørsektioner, som tillader grundvand fra en veldefineret dybde at flyde ind i røret. Vandprøver til analyse for nitrat, samt in situ måling af pH og ledningsevne. På et mindre antal intensive lokaliteter skal rørene blive stående og der skal foretages månedlige registreringer hen over vækstsæsonen. På ekstensive stationer fjernes rørene efter målingen er foretaget.

14 Beregning af bevaringsstatus Den overordnede bevaringsstatus beregnes som den vægtede sum af samtlige egenskaber.