4.Virksomhedens omkostningsforhold

Præsentationer af emnet: "4.Virksomhedens omkostningsforhold"— Præsentationens transcript:

1 4.Virksomhedens omkostningsforhold

2 Udgifter, omkostninger og udbetalinger
Produktionsmidler Materielle produktionsmidler Menneskelig arbejdskraft Serviceydelser En udgift opstår på det tidspunkt, hvor en virksomhed anskaffer et produktionsmiddel En omkostning opstår, når produktions-midlet forbruges til produktion og salg. En udbetaling sker, hvor pengene hæves.

3 Omkostningsdriver For at opgøre en periodes omkostninger, er det nødvendigt at opgøre, hvor stor en del af anskaffede produktionsmidler, der er forbrugt i perioden. Den aktivitet, der udløser (forårsager) en virksomheds omkostninger er en omkostningsdriver. Salg – vareforbrug En periodes forbrug – forsikring, telefon Afskrivninger

4 Kapacitetsomkostninger
Kapacitetsomkostninger er omkostninger til Maskiner Lokaler Medarbejdere Kapacitetsomkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt at afsætningens størrelse. Uanset udnyttelse vil kapacitets-omkostninger i store træk udgøre det samme.

5 Kapacitetsomkostninger
Kontante kapacitetsomkostninger Kap.omkostninger, hvor betalingen for kapaciteten tidsmæssigt stor set falder sammen med brugen af kapaciteten. Beregnede kapacitetsomkostninger Kap.omkostninger, hvor der ikke er tale om et tidsmæssigt sammenfald mellem betaling og brug. Afskrivninger Periodens beregnede kapacitetsomkostninger er den del af kapitalgodernes kostpris, der henføres til den enkelte regnskabsperiode.

6 Kapacitetsomkostninger

7 Springvist varierende omk.
Når kapaciteten er opbrugt og skal udvides vil der ske et spring i kapacitetsomkost-ningerne Springvist varierende omk. Halvfaste omk. Reversible – Irreversible Springvist varierende omkostninger er reversible, hvis man kan slippe af med dem ved en nedgang i aktiviteten Hvis det ikke er muligt, er omkostningerne irreversible.

8 Springvist varierende KO

9 Variable omkostninger
Omkostninger er variable, når totalbeløbet er direkte bestemt af afsætningens størrelse. Totalomkostningerne kan have flg. Forløb Proportionalt Degressivt Progressivt

10 Proportionalt forløb Når de variable omkostninger forløber proportionalt, ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. Enhedsomkostningerne (VE) er konstante

11 Degressivt forløb Når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. VE er faldende ved stigende afsætning

12 Progressivt forløb Når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end afsætningen VE er stigende ved stigende afsætning.

13 Typisk forløb af variable omkostninger
Degressivt ved lille produktion Bedre udnyttelse af kapacitet Bedre udnyttelse af råvarer og arbejdsløn Proportional ved middel produktion Progressivt ved stor produktion Større omk. til skiftehold og overtid Større rep/vedl. omkostninger Flere fejlproduktioner

14 Samlede omkostninger Summen af variable og kapacitetsomkostninger er de samlede omkostninger

15 Diff.omk (DOMK) Ved differensomk. forstås den gennemsnitlige mer- eller mindreomkostning pr. enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten (produktion og afsætning) med mere end en enhed. Differensomk. = Ændr. i saml. omk Ændr. I afsætning

16 Grænseomkostninger Ved en grænseomk. forstås den ændring, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer afsætningen med en enhed.

17 Sammenhæng VE og DOMK

18 Sammenhæng VE og DOMK

19 Sammenhæng VE, SE og DOMK
VE, SE og DOMK er U-formede, idet de falder, når et minimum og stiger igen. Så længe DOMK ligger under gennemsnitsomkostningerne (VE), vil de trække VE nedad. DOMK skærer VE i dennes minimum Så længe DOMK ligger under SE, trækkes denne nedad, og ligger DOMK over SE, trækkes denne opad? DOMK skærer SE i dennes minimum

20 Grafisk fremstilling af omk.
Enhedsomkostninger + DOMK

21 Sammenhæng VE, SE og DOMK
Den afsætning, hvor de samlede enhedsomkostninger har sit minimum, kaldes virksomhedens omkostnings-optimum.

22 De vigtigste omkostningsarter
Vareforbrug/materialeforbrug Kostprisen for de i perioden solgte varer I materialeforbrug indgår råvarer, hjælpematerialer, halvfabrikata Lønninger Arbejdsløn Løn til medarbejdere i fremstillingsprocessen. Tidløn Akkordløn Sælgerløn Anden løn

23 Lønninger Arbejdsløn Løn til medarbejdere, der deltager i fremstillingsprocessen Tidløn, hvor der afregnes løn pr. time uanset, hvor meget der er produceret. God i produktioner hvor der lægges vægt på kvalitet, eller hvor arbejdet ikke kan standardiseres. Akkordløn er god til at motivere medarbejderen til at yde en stor produktion. Akkord med garanteret mindsteløn.

24 Sælgerløn I sælgerløn kan en del gøres afhængig af sælgerens præstation, salgsprovision. Salgsprovision beregnes som en procentdel af sælgerens omsætning. Sælgere kan også være fastlønnede Ved introduktion af nye produkter Opdyrkning af nye markeder Behov for styring af salgsarbejdet

25 Anden løn De øvrige ansatte i virksomheden vil normalt blive aflønnet med en fast løn (gage), da den præsterede arbejdsydelse er svær at måle. Bonus Incitamentstyring

26 Lokaleomkostninger Lokaleomkostninger kan være Husleje Lys og varme
Rengøring Prioritetsrenter Vedligeholdelse Ejendomsskatter

27 Salgsfremmende Salgsfremmende omkostninger afholdes for at forøge salget af virksomhedens produkter. Det vil være kapacitetsomkostninger, hvis der er tale om fast løn og variable omkostninger, hvis der er tale om salgsprovision.

28 Afskrivninger Kapacitetsgoder som maskiner, inventar og biler, der er bestemt til vedvarende brug i virksomheden, kaldes anlægsaktiver. En periodes afskrivning på anlægsaktiver udgør den del af disses kostpris, som skønnes at svare til periodens værdiforringelse. Værdiforringelsen skyldes Slitage Alder Teknologisk udvikling

29 Afskrivninger For at sikre ensartede afskrivningsmønstre, fastlægger man ved anskaffelsen af et anlægsaktiv en afskrivningsplan. Hvor meget skal der afskrives – forskellen på anskaffelsesværdien og scrapværdien Afskrivningsperiodens længde Afskrivningsperiodens fordeling på de enkelte år.

30 Afskrivningsmetoder Den lineære metode
Der afskrives med lige store beløb hvert år i aktivets levetid. Årlige afskrivninger = Kostpris – scrapværdi Brugstid Efter den lineære metode falder aktivets bogførte værdi jævnt i løbet af afskrivningsperioden. Afskr. efter lineære metode er kapacitetsomkostninger, da de er uafhængig af produktion

31 Afskrivningsmetoder Saldometoden
Efter saldometoden afskriver man med en fast procent aktivets saldoværdi. Årlig afskrivning = Bogf. Værdi primo * pct. 100 Den bogførte værdi falder mest i de første år. Afskr. Efter saldometoden er kapacitetsomk., da de er uafhængige af produktionen

32 Afskrivningsmetoder Produktionsmetoden
Bruges i tilfælde, hvor værdinedgangen udelukkende skyldes slid/anvendelse. Støbeform der kan bruges x antal gange Grusgrav Fordi afskrivningen varierer med produktionen vil den være en variabel omkostning.

33 Offersynspunktet Omkostninger efter offersynspunkt er det beløb, man må ofre – herunder det indtægtstab, man pådrager sig – ved at gennemføre en handling på bekostning af en alternativ handling (herunder ikke at foretage sig noget). Et indtægtstab opstår som konsekvens af et valg mellem to alternativer, kaldes indtægtstabet en offeromkostning eller en alternativomkostning. Eksempler – side 97-98