Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Klimaændringer og udledning af drivhusgasser

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Klimaændringer og udledning af drivhusgasser"— Præsentationens transcript:

1 Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Klimaændringer og udledning af drivhusgasser Jørgen E. Olesen på vegne af Klimagruppen

2 Organisationer og aftaler
IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er FN’s klimapanel, der blev oprettet i Udsendte sin tredje vurderingsrapport i 2001. Klimakonventionen blev vedtaget på miljøtopmødet i Klima-konventionen forpligter bl.a. industrilandene til i år 2000 at stabilisere udslippet af drivhusgasser på niveauet i 1990 samt til at udarbejde opgørelser over udledningen. Kyoto-protokollen fra 1997 er en international aftale om reduktion af udledningen af drivhusgasser. Der er en række mekanismer, som kan benyttes til reduktion af udledningen, herunder lagring af kulstof i skove og jord, samt handel med kvoter og udvikling af renere teknologier i u-lande. EU skal reducere udslippet med 8% og Danmark med 21%.

3 Klimagruppens opgaver
Beskrive udviklingen i emission af drivhusgasser i perioden samt den forventede udvikling fra under uændrede rammevilkår Beskrive Vandmiljøplan I, II, ammoniakhandlings-planen og andre relevante initiativers effekt på jordbrugets hidtidige reduktion af drivhusgasser Vurdere, hvor stor en reduktion i emissionen af drivhusgasser de mulige virkemidler i en Vandmiljøplan III kan bidrage med, herunder disse virkemidlers omkostningseffektivitet og tidsperspektiv Beskrive klimaændringers betydning for landbrugets produktion, afgrødesammensætning, miljøpåvirkning, herunder udvaskning af kvælstof og fosfor

4 Landbrugskilder til drivhusgasser
Brug af fossil energi, både direkte og indirekte Nedbrydning af jordens organisk stof, især på organiske jorde Metan fra husdyr (især drøvtyggere) og gødnings-lagre Lattergas fra kvælstofomsætning i gødningslagre og jord Lattergas fra kvælstof tabt ved ammoniak-fordampning og nitratudvaskning

5 Metan og lattergas som drivhusgasser
Metan (CH4) har et potentiale for global opvarmning, der er ca. 21 gange så stort som for CO2 Lattergas (N2O) har et potentiale for global opvarmning, der er ca. 310 gange så stort som for CO2

6 Udvikling i landbrugets emissioner af drivhusgasser (mio t CO2)
CO2 udledningen omfatter her alene dyrkning af organiske jorde og anvendelse af jordbrugskalk.

7 Udvikling i landbrugets metan emissioner (mio t CO2-ækv)
Færre køer har givet et fald i metan fra fordøjelsessystemet Stigende svineproduktion og større andel gylle giver en større metanproduktion

8 Udvikling i landbrugets lattergas emissioner (mio t CO2)

9 Tidligere handlingsplaner
NPO-handlingsplanen (1986) Vandmiljøplan I (1987) Handlingsplan for Bæredygtig landbrug (1991) Vandmiljøplan II (1998) Ny husdyrgødningsbekendtgørelse (2002)

10 Tidligere handlingsplaner
Samlet har disse handlingsplaner ført til en reduktion i emissionen af lattergas på ca. 2,2 mio t CO2-ækv. Emissionen af metan er ikke påvirket.

11 Omkostningseffektivitet for CO2 af virkemidler i VMP-III
Pejlemærket for virkemidler i Regeringens klimastrategi er sat til 120 kr. per t CO2-ækv.

12 Fremskrivning af landbrugets drivhusgasemissioner
Kyoto forpligtigelses periode Yderligere reduktion i emissioner: Basis/CAP : 0.3 mio t CO2-ækv/år 25% udv-reduktion: 1.0 mio t CO2-ækv/år

13 Globale temperaturstigninger frem til 2100

14 Øget CO2 øger kornudbyttet

15 Vejrudsigt for Danmark i 2100
Middeltemperaturen stiger 3-5C. Opvarmningen er størst om natten. Kun lille forskel på stigningen sommer og vinter. Moderat stigning i vinternedbøren (20-40%) og formentlig et mindre fald om sommeren (10-25%). Tendens til flere episoder med kraftig nedbør, især om efteråret. Kraftig nedbør stiger mere end 20%. Længere perioder uden nedbør forår og sommer. Fordampningen stiger 0 til 6%. Kraftigere vinde og øget stormaktivitet.

16 N-udvaskning ved stigende N-gødskning
Stigende udvaskning ved øget temperatur Faldende udvaskning ved øget CO2

17 Dyrkningsbidraget af fosfor stiger med nedbørmængden
Data fra vandløbsstationer i NOVA (Kronvang et al., 2001)

18 Klimaændringer og landbrug i Danmark
Udbyttepotentialet øges og der bliver mulighed for nye afgrøder (f.eks. majs) Formentlig behov for øget indsats af plante-beskyttelsesmidler Risiko for øget N-udvaskning, især i Jylland (dog stor usikkerhed). Dette kan effektivt modvirkes ved dyrkning af efterafgrøder. Betydelig risiko for øget udledning af fosfor fra landbruget som følge af mere nedbør, og især mere kraftig nedbør. Dette øger behovet for at landbrugets fosforoverskud reduceres allerede nu.


Download ppt "Klimaændringer og udledning af drivhusgasser"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google