Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
1
- En historie om kulstoffets rejse
Den tabte jord - En historie om kulstoffets rejse fra land til vand Peter Stæhr Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Aarhus universitet
2
Kulstof findes overalt og i mange former
Materiale Levende (fast) Planter, dyr, bakterier, virus Dødt (fast) Sediment, kul, olie Dødt (opløst) DOC (humus) Uorganisk (fast) CaCO3 (kalk) Uorganisk (opløst) HCO3, CO3 Uorganisk (gas) CO2, CH4
3
Det globale kulstof kredsløb
?
4
Huller i vores viden om CO2
Houghton 2007
5
Kulstoffets rejse ml. land og hav (1985)
Tilførsel fra land 0.9 Søer, damme & reservoirer Til havet 0.9 Gtons C/år Cole et al. 2007
6
Kulstoffets rejse ml. land og hav (2009)
Til atmosfæren 1.4 Tilførsel fra land 2.9 Søer, damme & reservoirer Til havet 0.9 Gtons C/år Begravelse i sedimenter 0.6 Cole et al. 2007 Tranvik et al. 2009
7
CO2 afgasning i forskellige systemer
Optag Afgasning CO2 afgasning i forskellige systemer Duarte et al. 2005
8
Søer lagrer generelt meget C
Anderson unpub.
9
Kulstof lagring er størst i små søer
Downing et al. 2008
10
CO2 afgasning er størst i små søer
Staehr et al. in review
11
Oplagring og afgasning?
Store Gribsø 2006 g C / m2 / år Staehr et al. 2010
12
Kulstof budget for Danmark
Kulstof flow i kT / år CO2 afgasning 260 kT Oplagring 135 kT Havet 40 kT Fjorde Eksport 434 kT Land 800 kT CO2 afgasning 300 kT Oplagring 60 kT Ferskvand Afgasning 70% Oplagring 25% Eksport til havet 5%
13
Klima og arealanvendelse
Til atmosfæren Tilførsel fra land Floder, søer, fjorde Til havet Begravelse i sedimenter
14
Klimaforandringer og kulstofkredsløb
Drivhusgasser Lufttemperatur ∆ Nedbør Vandtemperatur ∆ Afstrømning Vandløb: Større og mere varierende vandflow større C eksport til søer og havet Højere temperatur øget CO2 frigivelse Lavere ilt større metan frigivelse Søer og fjorde: Flere næringssalte og højere Temp øget Prim. Prod Øget CO2 optag Højere temp øget respiration mindre sedimentation og øget CO2 frigivelse
15
Et naturligt klimaeksperiment
Frederiksborg Slotssø
16
Højere temp mere iltsvind
129 dage 149 dage
17
Systemernes åndedræt metabolisme
NEP = BPP - Rsam Staehr et al. 2010
18
Ny teknologi giver bedre forståelse
Stæhr og Sand-Jensen 2009
19
Højere temp øget metabolisme
Staehr unpub.
20
Mennesket påvirker kulstofkredsløbet
21
Da Danmark blev forvandlet
Grundforbedringer 1940 – 70 Statens landindvindingsudvalg Gennemførte Planlagte Fra Kjeld Hansen ”Det tabte land”
22
Ølgod 2003 Ølgod 1870 Fra Naturen in DK
Sand-Jensen og Vestergaard 2007
23
Den tabte jord 1.2 mio T CO2 ækv./år = 2% af GHG i DK
~ 136 mio. kr / år* *kvotepris 113kr/T CO2 (Energistyrelsen 2010)
24
Mere opløst kulstof øger CO2 afgasning
Sobek et al. 2005
25
Øget lagring af kulstof i danske søer
Anderson unpub.
26
De tabte havgræsskove Krause-Jensen et al. In review 1900 2000
27
Tab af biomasse, produktion og oplagring
år 1900 år 2000 Tab CO2 ækv Areal : km km km2 Biomasse: T C T C T C 4 mio T Årsproduktion 4 mio. T 1 mio. T 3 mio. T 22 mio T Krause-Jensen et al. In review
28
Havgræsser globalt “The ocean’s vegetated habitats, especially seagrasses in estuaries capture and store the equivalent of half of the emissions from the entire global transport sector” Nellemann et al. 2009
29
Natur tilbage = kulstof tilbage = penge sparet
30
Konceptet bag C oplagring i naturen
Forstyrret system CO2 ”Naturligt” system Arealanvendelse Klima
31
En Arresø historie
32
Arresø i bedring Nye søer Fosfor Kvælstof Alger
Sand-Jensen et al unpub.
33
Arresø – afgasning og oplagring
Nye søer Sand-Jensen et al unpub.
34
Den store udfordring Stands befolkningstilvæksten
Reducer individets resurseforbrug Forøg fødevareproduktionen
35
Det økologisk fodaftryk
36
Mere føde øger tabet af jord
West et al 2010
37
En Fynbo historie Kort fra Kjeld Hansen ”Det tabte land”
38
Dagens budskaber: C - kredsløbet påvirkes voldsomt af mennesker
Store huller i vores viden om kulstofkredsløbet Vandløb, søer og fjorde er ”hotspots” Natur tilbage = kulstof tilbage = penge sparet Dialog en forudsætning
39
Tak til: Kaj Sand-Jensen, Ferskvandsbiologisk Sektion, KU
John Anderson, Dep. of Geography, Loughborough Uni. Colin Stedmon, DMU Steen Gyldenkærne, DMU Lars Stæhr og Janus Jørgensen, Biodataonline Kjeld Hansen, Bæredygtighed Arresø, januar 2009
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.