Vejlederens egen karriereudvikling? Rita Buhl 26.-27.11.2009.

Præsentationer af emnet: "Vejlederens egen karriereudvikling? Rita Buhl 26.-27.11.2009."— Præsentationens transcript:

1 Vejlederens egen karriereudvikling? Rita Buhl 26.-27.11.2009

2 ”Vejlederes karriere og karriereudvikling?” Vejledere konfronteres dagligt med vejledningssøgendes karriereønsker og -valgprocesser. Men hvordan står det til med vejlederens egen karriere og karriereudvikling? Og hvordan står det til med de videregående uddannelsers opfattelser af vejledernes karriereudvikling? Vi vil i denne workshop sætte fokus på vejlederens behov for karriereudvikling og på mulige rammer for og metoder til at være kollegers eller sin egen karrierevejleder.

3 De officielle krav til 1) overgangs- og 2) gennemførelsesvejlederen jf. lov og bek.: 1) En fuld diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning Eller ’Gammel vejlederuddannelse’ + 3/5 års vejledererfaring Eller RKV 2) 3 obligatoriske moduler + et valgmodul Eller Gammel vejlederuddannelse + 3/5 års vejledererfaring Eller RKV

4 Kapitel 5 Uddannelseskrav til vejlederne § 6. Vejledningen efter denne bekendtgørelse varetages af en eller flere personer, der udpeges af uddannelsesinstitutionen, og som har gennemført de tre obligatoriske moduler samt et relevant valgmodul på diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med toning i uddannelses- og erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i vejledning, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Vejledning kan endvidere varetages af 1) personer, som har mindst 5 års erhvervserfaring som vejleder og har gennemført en af følgende tidligere vejlederuddannelser: a) Skole- og/eller ungdomsvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, m.fl.) b) Voksenvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse m.fl.) c) Uddannelsen som uddannelses- og erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne (tidligere benævnt studievejledning) (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse) d) Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser og voksenuddannelsescentre (Undervisningsministeriet) e) Grunduddannelsen for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (Undervisningsministeriet) f) Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser - grundkursus og 4 moduler (Undervisningsministeriet) 2) personer, som har mindst 3 års erhvervserfaring som vejleder og inden den 1. august 2008 har gennemført de tre basismoduler i diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, og 3) personer, som dokumenterer et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. Stk. 3. Ved alle nyansættelser efter 1. august 2008, skal ansøgeren opfylde uddannelseskravet eller dokumentere sine kompetencer efter stk. 1 eller 2. Er det ikke muligt at ansætte en egnet ansøger, der opfylder kravene i stk. 1 eller 2, kan der ansættes ansøgere, som herefter indgår i uddannelsesinstitutionens efteruddannelsesplaner, jf. stk. 4. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen skal inden 1. august 2010 tage stilling til, hvornår alle vejledere kan leve op til uddannelseskravene i stk. 1 og 2.

5 Målretning og prioritering af vejlederens karriereudvikling En ting er de officielle krav, en anden er vejlederens egne ønsker og behov set i forhold til f.eks.: ’Hele liv’, at få jobbet til at passe til ens liv og ikke omvendt! Interesser Ambitioner Ressourcer En tredje er institutionens ønsker og behov set i forhold til f.eks.: Fremtidige kompetencebehov, at være en kvalificeret institution! Udfordringer i den reelle praksis, som ikke er konstante Institutionens ’virksomhedsstrategi’ herunder vejledningsstrategi

6 Vejlederens behov/ressourcer og institutionens behov/ressourcer Vejlederens behov/ressourcer Organisationens behov/ressourcer De ’bæredygtige’ karriereudviklingsprojekter

7 Forskellige vejledningstilbud kræver forskellige vejlederkompetencer! Har institutionen en vejledningsstrategi der tilbyder: Information Studievejledning Karrierevejledning Stiller det mere eller mindre krav om: Kursus Diplomuddannelse Masteruddannelse Ikke et hierarkisk system, men et system, der anskuer den samlede kompetence i en institutions medarbejdergruppe, som bidrager til vejledningen! (kilde: B. Hiebert 2009)

8 Forskellige vejledningstilbud kræver forskellige vejlederkompetencer! (kilde: B. Hiebert 2009)

9 Forskellige vejlederkompetencer åbner for forskellige vejledningstilbud! (kilde: B. Hiebert 2009)

10 Gruppedrøftelse 1)Drøft hvilke behov/ressourcer jeres institution har/anvender i forhold til vejlederens kompetence- og karriereudvikling! 2)Hvilke interessenter i institutionen er involveret, og hvem drøfter I jeres kompetence- og karriereudvikling med? 3)Udveksel idéer til forbedringer/handlemuligheder på dette område!

11 Karriereudvikling og –planlægning starter med spørgsmål, refleksion og afklaring! Hvad er du vild med i dit job? Hvad er du mindre vild med – eller måske direkte dødtræt af? Er der noget i dit (arbejds-)liv, der skal skrues op/ned for? Hvornår er du rigtig glad for dit arbejde? Fortæl om en konkret situation, hvor du bare syntes, det var skønt at være på arbejde! Hvornår er du mindre glad for dit job? Fortæl om en konkret situation! Hvad har du brug for at lære, for at få mere af det gode? Hvad har du brug for at lære for at undgå/mindske det mindre gode? Hvordan kan du opnå den læring? Har du eksempelvis brug for nye arbejdsopgaver? Nye kolleger? Mere tid til refleksion? Et kursus? En videreuddannelse? Har du brug for flere opgaver og mere ansvar? Eller har du brug for mindre ansvar og mere ’ro’? Hvilke rammer skal der være for din kompetenceudvikling? Hvad vil du bruge af tid, penge, andre ressourcer? Hvem kan hjælpe dig? Er der nogen/noget der står i vejen? Hvordan får du din arbejdsgiver/ledelse med på idéen? Hvad har du brug for af konkret viden for at komme videre? ???????

12 Fra luppen på nu’et til et blik på fremtiden Hvordan ser ’det gode (arbejds-) liv’ ud i min fremtid? Hvilken tidshorisont forholder jeg mig til? Hvordan er arbejde, familie- og fritidsliv balanceret i forhold til hinanden? Hvilken arbejdsplads er min? Tjener jeg mange penge eller er det mindre vigtigt? Hvad er mine yndlingsopgaver? ??????? Hvordan kom jeg dertil? Dine bud på svar kan inspirere til din karriereudviklingsplan! Forskning viser, at nedskrevne planer fører mere sikkert til mål end de, der blot er tænkt eller talt! Forskning viser at vejledning, som praktiseres af ’self-efficacied’ vejleder har større effekt! (Steven Brown)

13 Øvelse i kollegial karrierevejledning med anerkendende tilgang (2 x ½ time) 1)Gå sammen 2 og 2 2)Træk lod om, hvem der først tager rollen som kollega der hjælper den anden i sin karriereudvikling/- planlægning (efterfølgende byttes roller) 3)Gennemfør sammen (evt. i afgrænset form) en værdsættende undersøgelse af henholdsvis den ene og den andens tanker og idéer om karriere og karriereudvikling (4-D-proces) 4)Forsøg i fællesskab at ’navngive’ hver persons karrierekonstruktion (giv en overskrift)

14 Vejlederens karriere og karriereudvikling Institutionens bidrag: gevinst: ? Vejlederens bidrag: gevinst: ?

15 Litteratur LBK nr 630 af 20/06/2008 BEK nr 706 af 30/06/2008 Bryan Hiebert: Raising the profile of careerguidance: educational and vocational guidance practitioner, International Journal for Educational and Vocational Guidance, Vol. 9, nr. 1, March 2009 Kaj Voetmann (red.) 2003: Forvandling. Værdsættende samtale i teori og praksis, Erhvervspsykologiserien, Psykologisk Forlag Aadland 2000: Etik – dilemma og valg. Psykologisk Forlag Steven Brown og Robert Lent 2005: Career, Development and Counseling: Putting Theory & Research to Work ( John Wiley & Sons) For en mere klientcentreret/psykologisk og løsningsfokuseret tilgang til karrierevejledning se evt.: Robert Nathan og Linda Hill 2008: Håndbog i Karrierevejledning, S&E