EU Hvad er EU EU er en union som blev startet for at sikre at der ikke kom flere krige i Europa. EU har ændret sig meget siden det blev startet i 1952.

Præsentationer af emnet: "EU Hvad er EU EU er en union som blev startet for at sikre at der ikke kom flere krige i Europa. EU har ændret sig meget siden det blev startet i 1952."— Præsentationens transcript:

1 EU Hvad er EU EU er en union som blev startet for at sikre at der ikke kom flere krige i Europa. EU har ændret sig meget siden det blev startet i 1952. Camillas

2 EU’s begyndelse EU som det er i dag blev startet efter anden verdenskrig fordi at Europa var i kaos. Man begyndte at danne sig nogle tanker om et nært og fast samarbejde mellem de tidligere krigsførende lande for at sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst. Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister (Robert Schuman) et forslag om et Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Forslaget blev lavet fordi der var et ønske om at kontrollere de industrier der havde gjorte det muligt at lave oprustnings kapløb før og under krigen. Man troede på at hvis man kontrollerede de industrier ville man kunne umuliggøre krig i mellem de lande der var med. Der var seks lande der sagde ja til Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og på den måde grundlagde De vi kender som EU. De seks lande var: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg, Tyskland (vest) Traktaten trådte i kraft i 1952. Hovedsædet ligges i Luxembourg. Camillas

3 Udviklingen i EU Rom-traktaten
I 1958 blev kul – stålfællesskabet udvidet med to nye organisationer på et møde i Rom. Det var nu blevet til : Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF, og Euratom, der beskæftiger sig med atomenergi. Langt den vigtigste af de tre organisationer er EØF, der i daglig tale kaldes for »Fællesmarkedet«. Ud over de nævnte organisationer oprettes et Økonomisk og Socialt Udvalg, der som medlemmer har repræsentanter fra forskellige organisationer i medlemslandene. Det er kendt som Rom traktaten. Camillas

4 Danmarks optagelse I 1963 sagde Frankrigs præsident (Charles de Gaulle) nej til en ansøgning fra England om at blive medlem af fællesmarked. Det gjorde at Danmark, Norge, Irlands ansøgning også røg. 1966 vedtager man at slutter Kul- og Stålfællesskabet, EØF og Euratom sammen i en enkelt organisation, som man kalder De Europæiske Fællesskaber, EF. I 1967 bliver der igen sagt nej til England så Danmark var stadig ikke med. I 1969 efter de Gaulle træder tilbage besluttes det at optage England i EF. 1972 bliver der så holdt en afstemning i Norge og Danmark om de stadig vil være med i EF. I Norge sagde 53% af vælgerne nej. Men i Danmark sagde 63,3 % af vælgerne ja. England, Irland og Danmark optages som medlemmer. Sammen med Danmark optages også Grønland, mens Færøerne får udskudt beslutningen i tre år, hvor at de siger nej til medlemskab. I 1981 kommer Grønland med i EF men allerede i 1982 træder de ud igen efter en folkeafstemling. Camillas

5 Maastricht-traktaten
Maastricht- traktaten er en traktat ( en aftale) , som blev lavet for at styrke samarbejdet i EU, og at danne en union. Før Maastricht- traktaten hed det EF, altså det Europæiske fællesskab. Derefter blev det omdøbt til den Europæiske Union. Altså EU. Forhandlingerne begynde i 1990, og i Danmark var der folkeafstemning i 1992. Efter Berlin murens fald i 1989 og Sovjetunionens fald i 1990 var verdens situationen helt ændret : USA og Rusland havde før været to store supermagter som desuden havde en ret balanceret magtfordeling. Begge lande havde stor interesse i de Europæiske lande , og det gjaldt for dem om at have flest ”allierede lande” I Europa. Europa var – groft sagt - delt op af muren i Tyskland ( som blev bygget efter anden verdenskrig) i øst og vest. Den østlige del af Europa støttede Sovjetunionen og den vestlige støttede USA. Disse to supermagter gav landende militær beskyttelse, og da hele det system brød sammen havde landende ikke særlig meget militær beskyttelse. Derfor så landende i EF nye muligheder for at arbejde sammen. Mange europæiske lande var bange for at Tyskland kunne, kunne forårsage en ny krig/ konflikt. Det mente især Frankrig på baggrund af Tysklands rolle i både 1 og 2 verdenskrig. Johannes

6 Da EU blev dannet blev disse søjler lavet, for at illustrere hvordan unionen var opbygget. Den første søjle omhandler økonomi og landendes fælles økonomiske interesser, anden søjle omhandler fælles udenrigs-og sikkerheds politik og den tredje søjle omhandler fælles love inden for EU. Den anden og den tredje søjle er mellemstatslige, det vil sige at lovene som bliver godkendt i EU først skal godkendes af de forskellige landes parlamenter( fx. Folketinget i Danmark) Johannes

7 På kortet er de lande, hvori der var en afstemning omkring traktaten, markeret med Rød. Den første folkeafstemning fandt sted i Danmark, hvor svaret blev nej. 49,3 % af vælgerne stemte ja og 50,7% stemte nej. I Irland stemte 69,1% ja. Frankrig –som egentlig var initaivtageren til hele projektet – ville ikke have at trakaten gik i vasken, blot pga. et lille land som Danmark. Og derfor besluttede den daværende franske præsident at udskrive valg i Frankrig for at vise at franskmændene gik ind for EU. Men, faktisk var der kun et meget lille flertal, 51,05 %. Så, det var ikke kun danskerne som var en smule skeptiske omkring EU. Johannes

8 I Danmark var den danske befolkning meget splittede mellem spørgsmålet om EU. Under valgkampen før folkeafstemningen i 1992, opstod der et nyt parti, Junibevægelsen ( det eksisterer stadig i dag) , som kæmpede imod EU sammen med Folkebevægelsen imod EF , Socialistisk Folkeparti og fremskridtspartiet ( i dag Dansk folkeparti). Partierne som var for var resten af partierne i folketinget. De ’rødes’ begrundelse for at de ikke ønskede at være med i EU, var at noget af det som de havde kæmpet for gennem tiden – som fx ferie, gode vilkår for arbejderne osv – ville gå tabt og de så EU som ’de rige landes klub’. Deres argument holdte ikke helt, da EU har vedtaget regler som gør at arbejderne får bedre vilkår. Fremskridtpartiet mente at Danmark skulle være Danmark, og de frygtede sandsynligvis at Europa blev et stort land så at danskerne havde for lidt indflydelse. Johannes

9 De danske EU forbehold Unionsborgerskab Forbehold til Euroen.
Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet  Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender Efter Danmarks nej i 92 var EF i krise, landende ville have at traktaten blev gennemført og der overvejedes på et tidspunkt at Danmark skulle træde ud af EF. Det sås som den sidste udvej. Man blev derfor enige om at Danmark skulle have lov til at få nogle forbehold for aftalen, og derefter skulle til folkeafstemning igen. Disse forbehold blev diskuteret og udarbejdet 27/ hvor 7 ud af 8 folketingspartier var enige. Forbeholdende: Unionsborgerskab Unionborger skabet giver b.la. eu-borgere mulighed for at man frit kan rejse rundt i Europa ( lige som hvis man som danskere rejse til Sjælland, fx). Det giver også mulighed for at stemme til Europa parlementet. Mange danskere frygtede at Unionsborgerskabet ville erstatte det ’almindelige’ statsborgerskab, og ville derfor ikke godkende det. Men i 1997 da Amsterdam-traktaten blev godkendt, fastslog EU landende at unionsborgerskabet ikke skulle eller kunne erstatte statsborger men blot var et ekstraborgerskab. Og derfor har vores forbehold mod unionsborgerskabet har faktisk ingen reel betydning længer. Euroforbeholdet. Danmark beholder den danske krone, og derfor er Danmark ikke med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, og Danmark deltager heller ikke når der holdes møder hvor man diskuterer EU’s fælles økonomiske interesser. Forbehold over for forsvar Forsvarsforbeholdet betyder at Danmark ikke kan stille militær kapacitet ( dvs. soldater, våben osv.) til rådighed til EU. Og dermed besluttede Danmark at de ikke skulle/kunne deltage i afgørelser I EU, om forsvar og krige osv. Men Danmark har flere gange ( 12 gange) deltaget i missioner som var leddet af EU, men Danmark har brugt forbeholdet 17 gange. Retsforbeholdet Retsforbeholdet betyder at Danmark ikke kan vedtage en lovgivning lavet af EU, uden at den skal godkendes i folketinget først. Det er bl.a. Regler som Asyl, indvandring og regler for skilsmisser og forældre myndighed ( altså hvis sagerne behandles i forskellige lande). Danmark har brugt forbeholdet 189gange. Johannes

10 Den 18maj 1993 blev der afhold folkeafstemning I Danmark igen, denne gang stemte den danske befolkning om de ville være med i den Europæiske Union med de fire forbehold. Denne gang var der et flertal – dog ikke overvældende - og dermed med traktaten vedtaget. Dét at traktaten blev vedtaget førte til uroligheder på Nørrebro, der var mange nej-sigere på Nørrebro og de følte sig snydt fordi at deres første nej ikke var blevet accepteret. Det hele gik ret vildt for sig, politiet skød efter demonstranterne, fordi at de var bange for at de mistede kontrollen. Der blev skudt 113 skud af og 11 blev skulle på hospitalet. Betjentene havde ikke adgang til vandkanoner eller tåregas ( eftersigende fordi at nøglen til stedet hvor det var blevet væk) og radiokommunikationen svigtede. Efterfølgende i 1990erne voksede hadet til politiet, fordi at de havde skudt og såret mennesker. Nogle kritikere mente at regeringen og folketinget pressede den danske befolkning til at stemme ja ved folkeafstemningen, nu havde de jo én gang stemt nej ,og hvis befolkningen stemte nej igen ville de sikkert bare afholde en ny afstemning. Johannes

11 Færøerne og Grønland Da Danmark blev medlem af EU i 1973 blev Grønland derfor også medlem, da det var en del af det danske rigsfællesskab. Men da det grønlandske hjemmestyre blev indført i 79, valgte de at trække sig ud af EU i 85. De har dog stadig en fiskeri aftale med EU. Færøerne ønskede ikke at være medlem af EU, det er de stadig ikke men de har – ligesom Grønland – en fiskeri aftale med EU. Johannes

12 Amsterdam - traktaten I Amsterdam – traktaten bliver der lavet mange stramninger af de tidligere traktater. »gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar.« bliver der sagt i traktaten. Det Europæiske Råd får også til opgave at træffe den endelige beslutning om en europæisk forsvarspolitik. Traktaten gør endvidere generalsekretæren for Ministerrådet til den faste repræsentant for EU i spørgsmål om fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. På det retslige område udbygger traktaten det politimæssige samarbejde og samarbejdet i kriminalsager – noget der bliver taget i brug i forbindelse med terrorangrebet på World Trade Center i New York i Det fastslås, at grænsekontrollen inden for EU’s område skal afskaffes i løbet af en 5-årig periode, samtidig med at der skal indføres en udvidet kontrol ved EU’s ydre grænser. Ved den danske folkeafstemning stemmer 55,1% ja. Camillas

13 EU og Danmark i dag – afskaffelse af forbeholdene?
For nylig har der været snak om at Lars Løkke Rasmussen ville udskrive folkeafstemning, om at forbeholdende skulle ’ophæves’. Dette er ikke sket endnu. Hvis vi fjernede forbeholdende ville vi ikke have så stramme asyl-regler, da vi ville være under EU’s love omkring asyl og dermed ville der komme flere indvandre til Danmark. Det kan diskuteres om det er godt eller dårligt for vores samfund, men vi har på nuværende tidspunkt ret stramme EU regler. Vi ville også få Euroen, men det ville reelt ikke ændre noget da vores krone følger euroens kurs, så vi kunne meget enkelt kunne skifte møntfod. Danmark deltager ikke i møder om Euroen ( fordi at vi ikke benytter Euro da vi stemte nej til den i 2000), men de beslutninger euro-landende tager på disse møder har faktisk indflydelse på Danmark da vores krone følger Euroen. Vi ville også skulle deltage i Eu´forsvarets sammenarbejde, og deltage i fx fredsbevarende aktioner. I dag er de venstreorienterede partier blevet mindre EU-skeptiske men Danskfolkeparti er stadig skeptiske. Om der bliver udskrevet valg vides ikke, og EU er stadig et stor debat emne i medierne. Hvilken indflydelse EU har i fremtiden vides ikke, men personligt tror jeg ( Johanne) at Eu’s indflydelse vil blive større og det vil gavne Danmark. Johannes

14 De 27 medlemslande Gennemførte udvidelser af EF / EU
Vesttyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg (1952) Danmark, Irland og Storbritannien (1973) Grækenland (1981) Spanien og Portugal (1986) Østrig, Finland og Sverige (1995) Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (2004) Bulgarien og Rumænien (2007)   Lande som søger optagelse i EU (ansøgningstidspunktet) Tyrkiet (1987) Kroatien (2003) Makedonien (2004) Gennemførte udvidelser af EF / EU Vesttyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg (1952) Danmark, Irland og Storbritannien (1973) Grækenland (1981) Spanien og Portugal (1986) Østrig, Finland og Sverige (1995) Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (2004) Bulgarien og Rumænien (2007)   Lande som søger optagelse i EU (ansøgningstidspunktet) Tyrkiet (1987) Kroatien (2003) Makedonien (2004) Camillas

15 Dette er et kort over EU medlemslandene.
Camillas

16 Kilder www.folkebevaegelsen.dk www.dr.dk eu-oplysningen wikipedia
Dette er vores kilder Vores