Politik og erhvervsliv i EU – den 1. september

Præsentationer af emnet: "Politik og erhvervsliv i EU – den 1. september"— Præsentationens transcript:

1 Politik og erhvervsliv i EU – den 1. september
Dagsorden: EU-samarbejdet som erhvervslivets ramme: Den historiske udvikling 1) Forfatningsmæssiggørelsen 2) Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori 3) Årsager til europæisk integration på langt sigt – politisk-økonomisk teori 4) EU: Fra 1970’erne til en kalejdoskopisk oversigt

2 Rekapitulering Fagets tema er Politik og erhvervsliv i EU.
• Dvs.: Hvordan influerer EU’s økonomiske politikker på virksomhederne? • Og hvordan influerer virksomhederne på EU’s økonomiske politikker? • Emnet er vigtigt, idet EU’s økonomiske politikker er den vigtigste regulerings-ramme om virksomhederne: • Over 80 % af reglerne vedr. produktion, distribution, handel med varer, tjenesteydelse og kapital bestemmes på EU-plan. • Harmoniseringen af lovgivning vedr. produktion, distribution og udveksling af varer, tjenesteydelser og kapital er foregået hurtigere og med en højere grad af centralisme som resultat end i USA.

3 ”Forfatningsmæssiggørelsen” af det europæiske samarbejde
- en gradvis proces, som især er iværksat af Domstolens skelsættende afgørelser i 1960’erne og 1980’erne: 1) Direkte effekt: van Gend en Loos-sagen = traktatgrundlagets artikler skal anvendes direkte i forhold til borgere og virksomheder. Det samme gælder direktiver, som ikke er implementeret, men som er forholdsvis præcise. EU-retsakter ligner med andre rod nationale love mere end internationale ”love”.

4 ”Forfatningsmæssiggørelsen” af det europæiske samarbejde
2) Forrang: Costa vs. ENEL-sagen = Domstolen slår fast, at forrangprincippet også gælder EU-retsakter og –principper i tilfælde af konflikt mellem EU-regler og nationale regler. 3) EU-intern handel har primat: Dassonville- + Cassis de Dijonsagerne (gensidig anerkendelse) = nationale love, som hindrer fri samhandel (uden at meget væsentlige f.eks. sundhedsfarer er på spil) er ulovlige.

5 Samlet om EU’s ”forfatningsmæssiggørelse”:
EU’s kvasistatslignende træk går igen på lovgivningsområdet: a) EU kan indgå aftaler og traktater med andre lande, som binder medlemslandene nu og i fremtiden, b) medlemslande SKAL opfylde traktatgrundlagets bestemmelser og - c) EU-love er trængt dybt ned i den nationale lovgivning.

6 --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks. regler, mønt osv.)
Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarer til andre politiske systemer 1) Økonomiske: --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks. regler, mønt osv.) --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder med større produktionsserier)

7 --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø)
Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarer til andre politiske systemer 2) Politiske: --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø) --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik, fælles valuta) --- c) forsikring (f.eks. f.eks. støtte ved makroøkonomiske kriser)

8 Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarer til andre politiske systemer 3) Interesser: --- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her, så også integration dér) --- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund af ønsket om ens konkurrencevilkår) --- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks. stærkere regulering af arbejdsmiljø for at undgå ”unfair” konkurrence) --- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks. når et DG fremmer EU-samarbejdet)

9 Drivkræfter i europæisk historie/ integration på langt sigt:
1) Tekniske fremskridt 2) Politisk idealisme Korresponderer med ideen om EU’s politiske system som et system sui generis Politisk-økonomisk teori (Willem Molle)

10 0 – 1815: Fundamentet for europæisk integration
Kristendom, næstekærlighed (solidaritet), lighed • Grækenland, demokrati • Romerriget, ret, latin • Karl den Store (Charlemagne) • Napoleon versus Storbritannien. • Napoleonskrigene.

11 1815 – 1870: Økonomisk integration og industriel revolution
Britisk lederskab, ideen om frihandel, Smith, Ricardo • Samarbejde om transport (flodtrafik) og kommunikation (post) • Valutaunioner • Infrastruktur (jernbaner) • Fransk-tyske krig

12 1870 – 1914: Den økonomiske integration går i stå
Gradvis voksende nationalisme og europæisk rivalisering • Voksende protektionisme (told), men også fortsat temmelig fri bevægelighed for produktionsfaktorer som arbejdskraft og kapital • Guldstandarden basis for nationale valutaer • 1. verdenskrig

13 1914 – 1945: Disintegration Versailles-freden: ret til selvbestemmelse, dvs. mange nye stater • Wall Street-krakket: protektionisme og massearbejdsløshed • Folkeforbundet meget idealistisk og svagt • 2. verdenskrig

14 1945 – : Integration på ny Amerikansk lederskab, ideen om
frihandel og internationalt samarbejde • Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD • Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa- Rådet, WEU, EF, EFTA

15 Nøgleår i EU-integrationen:
EKSF…………………………………..1952 EØF, EURATOM……………………1958 Landbrugspolitikken………………….1964 Luxembourgforlig…………………1965/66 Toldunion………………….………… UK, DK……………………….………….1973 EMS………………………………..……1979 Indre marked……………………..……1985 Fælles Akt…………………………..…..1987 Unionstraktat………………………..…..1993 Amserdamtraktaten……………………..1996 Luxembourgprocessen…………………..1997 Lissabonstrategien………………………2000 Nicetraktaten…………………………….2001 Østudvidelsen………………………….2004 Udkast til Forfatningstraktaten………2004 Lissabontraktaten…………………..2007

16 1970’erne – krise og valutauro
Britisk genforhandling – regional støtte politik - Britiske budgetspørgsmål – først løst i Fontainebleu 1984 - Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979 - Direkte valg til EP 1979

17 1980’ernes begyndelse - der lægges an til mere integration
Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler - Spinelli og Krokodille-klubben – udkast til Unionstraktat – Fælles akten

18 EU: 1985-1993 Hvidbogen om det indre markedprogrammet 1985
- pres fra European Round Table of Industrialists - Delors: spill-over til ØMU - Kompromis mellem UK og resten: mere markedsintegration - Konkret udspil - Samlet pakke - Cecchini-rapporten - Dead-line Indre marked + social cohesion = sammenhængskraft CAP reform 1992

19 Maastricht-traktaten:
ØMU (tre trin) + politisk union ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod. Politisk union: Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket EP. Frk. for svag politisk union. UK imod. EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA. EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere under samarbejdsproceduren.

20 Maastricht-traktaten
Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk. Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati – Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde, forsvar og statsborgerskab Alt dette samtidig med østblokkens fald.

21 EU: - Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces) - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”) - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999 - Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte - Konventet - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal - Lissabontraktaten: dele af forfatningstraktaten videreføres heri

22 Udvidelsen 2004 med 8 østbloklande samt Malta og Cypern
gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne) - Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn - UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod - EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling

23 Fra København til København
Københavnerkriterierne: - demokratisk styre - menneskerettigheder - markedsøkonomi - administrativ kapacitet - accept af aquis communautaire + EU absorberingskapacitet Optagelsen besluttet på topmødet i det Europæiske Råd i København december 2002

24 Udvidelser efter 2004: 2006: Bulgarien og Rumænien - Kroatien
- Montenegro - Serbien - Makedonien - Bosnien - Albanien - Tyrkiet - Ukraine

25

26

27