Morten Nissen Interventionsformer og fællesskabsformer

Præsentationer af emnet: "Morten Nissen Interventionsformer og fællesskabsformer"— Præsentationens transcript:

1 Morten Nissen Interventionsformer og fællesskabsformer
Introduktion til dagens emne Case – læsning (ca. 12 min.) Interventions- og fællesskabsformer Interpellation og grænseobjektivitet Diskussion – fx af case Slides er på Absalon Ellers se eller send en mail Kun ca. 1/3 er på Absalon Jeg kom på i går – der lå gamle PP slides Husk at afbryde

2 Placering i SUI landskab
Tema Lokal organisering af praksis Former, ”rammer” Fællesskaber / ”vi’er” Relevans / praksisfelt Fra givne former til fri variation: Metarefleksion / design af intervention (fx projektudvikling) Socialt arbejde Forskningstilgange Kulturhistorisk psykologi (inkl. Kritisk psykologi) Interaktionisme Poststrukturalisme Empiri Aktionsforskning / praksisforskning Etnografi Diskursanalyse

3 Case Motivational Interviewing – den motiverende samtale: Hybrid mellem klientcentreret og CBT ”We define motivational interviewing as a client-centred, directive method for enhancing intrinsic motivation to change by exploring and resolving ambivalence.” Opening interview; tutorial hentet på nettet - se link på Absalon Læs i ca. 12 minutter – hvad foregår her? Referencer: Miller, W. R. & Rollnick, S. (1991). Motivational interviewing: Preparing people to change addictive behavior. . New York: Guilford Press. Rollnick, S. & Miller, W. R. (1995). What is motivational interviewing? Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 23,

4 INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR
OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Opstigning fra det abstrakte til det konkrete. Objektivisme eller strukturalisme som indfaldsvinkel – en slags logisk reduktion – typisk for kulturhistorisk, interaktionisme og diskursanalyse Praksisformens begreber i abstrakt form her I har sikkert set det før – i pædagogisk psykologi Nogen gør noget ved noget med noget for noget Metarefleksivt kræver grundteori Intervention er at komme imellem – at gøre en forskel Spørgsmål til intervention – mål, middel, aktør, objekt Modellen skal bruges ikke til at definere, men til at problematisere, til at spørge hvad der foregår INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

5 Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi
Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum Oprindelse: Aristoteles’ etik og arbejdsbegreber Adskillelsen mellem natur og kultur, mellem ånd og materie Samtænkning ved Hegel – at tænke på tværs af den givne kulturelle kløft mellem hvad der bestemmes som natur og hvad der er kultur

6 Foucault: Seksualitetens historie, bind 2, indledning
4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier) Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans Subjektformation: Underkastelsesform Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler) Målet eller telos Foucault – delvist som Blackman - …her som etik, dvs. som forhold vi bør have til os selv Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans: Det der gøres til genstand for refleksion og handling. Bestemte personer; noget i en selv eller andre; ens egen eller andres andres adfærd, væremåde, livsførelse mv. Subjektformation: Underkastelsesform: Subjekt betyder underkastelse. Hvem forstår sig på og kan handle i forhold til substansen? Hvilke betingelser skal man opfylde, hvilke positioner må man indtage, hvilke sandheder, normer og værdier må man acceptere for at blive anerkendt som subjekt? Jeg kalder det aktør fordi jeg ikke mener dette er hele historien om subjektet Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler): Hvilke handlinger, hjælpemidler og organisationsformer tages i anvendelse for at bearbejde eller påvirke genstanden for opmærksomhed? Hvilken form for relation etableres dermed mellem subjekt og objekt? Målet eller telos. Hvilke idealer og mål stræber man efter ved at bearbejde og påvirke andre eller en selv? Blive udødelig, være en tro ægtefælle, være en god medborger…målet hænger sammen med større værdistrukturer m.v.

7 Engeström’s activity system
Engeström – virksomhedsteorien, bygger især på Leontjev – og via Vygotsky og Marx på Hegel ligesom Foucault

8 Årsager OBJEKTER Kvaliteter .
Konstruktioner Effekter Problemer Årsager OBJEKTER Kvaliteter . Teknologier MIDLER MÅL Værdier     Muligheder AKTØRER Hensyn . Forholdemåder Kompetencer. Positioner De enkle begreber kan bruges som en analytisk ramme hvori man kan sætte en række andre begreber der relaterer sig til en given praksis Igen her skal vi lægge mærke til at dimensionerne definerer hinanden - det er under forudsætning af et bestemt objekt at et middel er en årsag; det er i kraft af midlet at vi kan forstå hvordan objektet er en konstruktion osv.

9 Praksis Ændrede betingelser Betingelser Subjekter Ændrede subjekter
OBJEKT MID MÅL AKTØR OBJEKT MID MÅL AKTØR Subjekter Ændrede subjekter Der er selvfølgelig meget mere at sige om det Men vi må lige træde tilbage her og overveje hvordan dette med interventionens logiske struktur, eller dens form, aldrig er noget givet eller en determinerende struktur Det er selvfølgelig også vigtigt hvis vi skal forstå det i en refleksiv interventionssammenhæng – hvor vi skal bruge det til noget. Her kommer strukturalismen til kort – vi skal selv på banen, altså subjektiviteten. Etnometodologen Lucy Suchman sagde ”Plans are weak resources for action” – der er altid ikke bare en aktørposition men et refleksivt subjekt, der forandres og dannes gennem interventionen, men også bevidst kan bruge den Og det foregår altid under konkrete betingelser i konkrete situationer – som også ændres gennem interventionen – men som aldrig bare bliver en del af den, der er altid noget udenfor, en materialitet, et hverdagsliv osv. Selv her er denne ”ene” praksis selvfølgelig kunstigt isoleret fra resten af livet

10 Patient: krop / sygdom Medicin Helbredelse. Behandler MIDDEL MÅL
OBJEKT AKTØR Patient: krop / sygdom Medicin Helbredelse. Behandler Eksempel – det traditionelle billede af medicinsk behandling er enkelt Behandleren er suveræn aktør Patienten er objekt, i sin egenskab af en krop, hvori sygdommen raser, og kan betragtes som sådan fordi målet er helbredelse af en sygdom - sygdommen er det egentlige objekt, der organiserer denne praksis, men spændingsforholdet til den hele krop og endda til den hele patient er der konstant – sml Goffman – problemet er at afgrænse objektet Medicin er defineret som alt hvad der kan afstedkomme helbredelse, og strukturen her er i høj grad med til at styre at vi tænker voldsomt instrumentelt omkring sundhed

11 Selv Egentilstand . Stof Trøst . Mis-bruger MIDDEL MÅL OBJEKT AKTØR
Prøv at rokke ved behandlerens monopol på aktørpositionen her, og vi har stofmisbrug - en meget lille knap der skal drejes på så er medicin blevet stof, mål blevet omdefineret til nydelse eller trøst, og objektet blevet selvet Det viser hvordan begreberne hænger indbyrdes sammen –

12 Interventionstyper i socialt arbejde ud fra deres mål
Behandling Pædagogik + forandring (opnå / ophæve) Forebyggelse Omsorg ÷ forandring (fastholde / undgå) Negativt (ophæve / undgå) Positivt (opnå / fastholde) Man kan lave en heuristisk inddeling af interventionstyper udfra deres mål Et firfeltskema – så ved I at det bare er en heuristik Men a propos diskussionerne om at fokusere på ressourcer eller problemer Den almene ramme for det hele kan kaldes socialt arbejde Det er her ofte bevægeligt og flertydigt – Ponytail – som jeg vender tilbage til, kan man sige at målet her er autonomi. Sundhedsbegreb – lige på kanten mellem behandling og pædagogik.

13 Viden: Symbolsystemer /. Elevkompetencer
MIDDEL MÅL OBJEKT AKTØR Viden: Symbolsystemer /. Elevkompetencer Disciplin/ Refleksion Tilegnelse x 2. Lærer / elev Mere om typer Undervisningens form kan sættes i forbindelse med objektet viden, eller en erkendelse sat på en socialt sanktioneret, gyldig form med symbolsystemer Formidlet over disse symbolsystemer kan elevens tilegnelse realiseres, dvs både at hun lærer det, som hun skal lære, og at hun derved disciplineres ind i den givne socio-kulturelle sammenhæng, altså tilegnes kan man sige – ligesom McDermott siger Det centrale middel er udfra denne betragtning slet ikke formidling i betydningen transport af små pakker fra hoved til hoved - en metafysisk forestilling - men derimod den refleksion, som symbolsystemerne muliggør Samtidig gøres elevens kompetencer til objekt, for læreren og for hende selv Det indebærer også at undervisningens aktør ikke bare er læreren, men både lærer og elev

14 Patient: krop / sygdom Medicin Helbredelse. Behandler MIDDEL MÅL
OBJEKT AKTØR Patient: krop / sygdom Medicin Helbredelse. Behandler Psykoterapi er jo bestemt som behandling – og oprindeligt udviklet af læger, som et middel der kan erstatte lleer supplere medicin - så udgangspunktet er den medicinske figur vi så før, behandlingen

15 Samtale / Selvindsigt/ Refleksion ”det gode liv” (Rum) .
MIDDEL MÅL OBJEKT AKTØR Klient / Problem  Selv Samtale / Selvindsigt/ Refleksion ”det gode liv” (Rum) Terapeut  Selv Men man kan se en bevægelse i psykoterapi, både historisk og i selve den konkrete proces, i retning væk fra et forhåndsafgrænset problem, afvigelse, forstyrrelse osv., og henimod at det er hele selvet der er genstand, og tilsvarende at målet ikke er helbredelse men det gode liv eller bare selvindsigt – det er en selvteknologi, som Sven Brinkman siger Det centrale middel er samtalen og refleksionen - ligesom i undervisning, på en måde, men de givne symbolsystemer og deres disciplin er ikke styrende I stedet er det det terapeutiske rum, rammen i sig selv, eller mao relationen. der er centralt middel Aktøren er i samme forstand samspillet mellem terapeuten, der definerer det terapeutiske rum, og klienten selv Vi nærmer os en situation hvor selv-begrebet figurerer på alle 4 positioner og det er ikke underligt hvis man bliver forvirret Men den udvikling er ikke en given ting – det er et spændingsforhold, og generelt holdes det hele meget ofte på plads af et sygdomsbegreb som er defineret udefra, organisatorisk

16 Selv: Erfaringer / Stemmer
MIDDEL MÅL OBJEKT AKTØR Selv: Erfaringer / Stemmer Manual, mentale Vækst, teknikker ”forandring” + de andre Følsomme stemmehørere Hearing voices network iflg Blackman Blackman omtaler de 4 dimensioner som what, why, how og what for (Why giver ikke helt mening, synes jeg) Læg mærke til at alle de 4 begreber skal forstås kritisk – dvs. der er en skygge af hvad der opfattes som den traditionelle psykiatriske behandling Sådan er selvhjælp faktisk meget ofte – selvet som aktør er konstitueret i sin forskel til den professionelle

17 Grunde vedr. stofbrug Pros / cons
MIDDEL MÅL OBJEKT AKTØR Grunde vedr. stofbrug Pros / cons Verbal logisk Autonomi . ”afklaring” (stoffrihed?) Accountable self Neutral rådgiver Motivational Interviewing – Sætter dialogisk af fra moralisering – Det moralfri rum er mere effektivt Magten er eksternaliseret Rationalitet anerkendes – fordi det virker Grunde – altså rationalitet er objekt – subjektet for så vidt som det er rationelt

18 Umiddelbar intersubjektivitet
Spejling Jeg Du Spejling Fra virksomhedsteori og diskursanalyse til subjektivitet Men lad os se lidt mere på selve det sociale, intersubjektive – på Fællesskabsformer Først nogle teoretiske begreber om fællesskaber, bygget op udviklingslogisk. Hviler bl.a. på kritisk psykologi, især Ute Osterkamps analyser i hovedværket Motivationsforschung fra 1976. Det var i øvrigt også i høj grad Ivy Schousboes inspiration da hun skrev artiklen om integrationsformer som I skal læse. Først er der det helt umiddelbare, hvor der er en identifikation mellem jeg og du og vi som bygger på en spejling – en naturhistorisk givet genkendelse – Kærligheden overfor kampen, i begge tilfælde er der en helt umiddelbar spejling – hvor den anden antages at være absolut positivt eller absolut negativt identisk med selvet – hvis den overhovedet anerkendes som en Anden De to er helt uformidlet, man kan sige skifter som fra hvidt til sort – det gode og det onde bryst og alt det dér

19 Kooperativ intersubjektivitet
Det fælles 3. Spejling Arb.deling Jeg Du Spejling Arb.deling Men mere specifikt menneskeligt bliver det når der er et fælles tredje Dette som grundbegreb i dansk socialpædagogik – stammer i øvrigt fra Hegels begreb om formidlethed, - men her altså at vi simpelthen har noget sammen, man ku også sige at udover jeg-du forholdet så er der en praksis eller intervention, altså mål midler objekter Så er der i egentlig forstand en deltagelsesrelation – der er noget der er noget, som man kan deltage i Praksisfællesskabet – COP - skaber identifikation gennem arbejdsdeling – vores bidrag kan være forskellige men vi kan genkende hinanden igennem det fælles vi bidrager til. Refleksiviteten er altså indeksikalt givet her, implicit i handlingen – jeg har engang netop arbejdet med et begreb om implicit pædagogik. Når vi sammen ikke laver behandling m.v., men derimod fx økologisk catering, så er jeg implicit defineret som fx økologisk kok og ikke som klient. Lidt på samme måde anerkendes Ponytail John som rationel samtalepartner – og han ser ud til at gribe den anerkendelse Her kommer det så også ind i billedet at deltagelsen udvikler sig – og Vygotskys begreb om nærmeste udviklingszone samt Lave & Wengers LPD Man kan sige at intersubjektiviteten bliver et moralsk og potentielt, rettet forhold Kærligheden er så at sige ophævet i det gode samfund med det gode fælles forehavende Til gengæld er kampen, konflikten nærmest forsvundet – der er tale om en slags Hobbesiansk utopi Spejling Arb.deling

20 Formidlet intersubjektivitet
Vi / os Objektiveringer Vi - det Jeg – dig Vi – dig Jeg – os Vi – mig Jeg – mig Vi – os + …vi – dem de – os osv. Det fælles 3. Arb.deling Spejling Diskurs Arb.deling Spejling Diskurs Jeg / mig Du / dig Her er den utopiske kollektivitet brudt Der sker objektiveringer af subjekterne – vi problematiserer ikke bare noget fælles tredje, men også hinanden Foucaults begreb om magt: Actions upon other actions, handlinger der har andre handlinger som genstand Det er et formidlet forhold, sker altså formidlet over – her kalder jeg det en diskurs, ku også være kaldt kulturelle objekter, genstandsbetydninger osv. i modeller, særlige artefakter Det der ligger implicit i den kooperative intersubjektivitet, bliver her gjort eksplicit Her opstår et egentligt selvforhold, som dialektisk ophæver dikotomien mellem kærlighed og kamp – formidlet over diskursen kan jeg problematisere mig selv Fremstilling – konflikten bliver så at sige ophævet, objektiveringen behøver ikke udelukke subjektivitet Det er ikke bare et teknisk forhold – altså fx når John kan se sig selv via Bill’s opsummeringer – eller eleven spejle sin udtale af ord i det skrevne - og det er et vigtigt korrektiv til tidligere kritisk psykologi og virksomhedsteori – det er derimod også et socialt forhold, et magtforhold – som når John anerkendes af Bill på vegne af arbejdsgiveren Her er inspirationen fra Foucault vigtig Men baggrunden er dybest set Hegels anerkendelsesdialektik, som I kan læse om i en god artikel i Outlines af Peter Musaeus fra AU Men der er netop tale om en dialektisk ophævelse - Læg mærke til at når der er et deltagelsesforhold, ja så kan der også være en selvbevidsthedens NUZO – jeg kan deltage i at vi problematiserer mig og derved lære det Arb.deling Spejling Diskurs

21 Ramme-analyse Goffman, E. (1974). Frame Analysis. An Essay on the Organization of Experience. Boston: Northeastern University Press ”I assume that when individuals attend to any situation, they face the question: ’What is it that’s going on here?’ ” (p. 8) det er ikke enkelt, men komplekst hvordan håndtere denne kompleksitet? vi følger det som aktørernes problem (~ etno-metode) …og ser midlertidigt bort fra magt, disciplinering Dette er iøvrigt Goffman’s projekt med mange af de ting han har arbejdet med I artiklen fra Asylums handler det om the service model og the medical model som er de rammer, frames, der med større eller mindre held lægges ned over en situation Og det interessante ved det er at det er et komplekst spørgsmål hvad der foregår Etno-metode – vi følger aktørernes eget arbejde Dette perspektiv er vigtigt, men har sin begrænsning – først og fremmest kan det være svært at analysere hvordan det faktisk forandrer såvel situationer og betingelser som subjekter – altså hvordan det vender tilbage og disciplinerer, former, de subjekter der bruger formerne eller rammerne. Goffman talte selv om en mortification of identity, men jeg tror ikke helt han selv gav redskaber til at forstå den, fordi hans subjektbegreb ikke rigtig kan gives andet indhold end aktørpositionen og et formelt metaniveau, nemlig aktøren der bruger den osv. Han ville ikke være moralsk, tænkte selv i termer af værdifri videnskab. Han skrev i Frame Analysis: “Jeg vil ikke vække folk af deres søvn – blot liste mig ind og lytte til deres snorken”

22 META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR
MIDDEL MÅL OBJEKT AKTØR TEORI REFLEKSIV PRAKSIS? “VI” OBJEKT MID MÅL AKTØR Her er det rent formelle metaplan – Goffman ville tale om et ekstra lag af framing Hvad er det vi har gjort her – vi har gjort interventionsformen selv til objekt – sådan her Denne refleksivitet kan nogen gange skræmme nogen, når man skriver om den. Fx i min artikel om anti-metode Men faktisk er det en helt almindelig ting, som almindelige mennesker gør hele tiden, langtfra en sag for teoretikere Altså de former er nogle som folk bruger, det er eksterne objekter, som så bruges til at ordne eller forme situationer META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

23 Konkret  abstrakt  konkret
Konkret praksis  objektivering Model af ”praksis”  Abstrakt, fordi kun i bestemte aspekter Til bestemte formål Model for ”praksis”: ”Framing” Bruges til regulering af ny konkret praksis Præskriptiv / refleksiv Men der er altså en vej her fra den konkrete praksis, over dens abstraktion til en interventionsform eller metode, en abstrakt model af praksis, der så bruges som model for praksis, til at regulere den Den konkrete praksis gøres til objekt, til genstand – ved at der laves en slags model, en repræsentation Som er i bestemte aspekter og til bestemte formål

24 Modeller og refleksivitet
Her ser vi modeller I helt almindelige situationer, som vi kan genkende Men også modeller for os – skabt til at man identificerer sig og løber hen og køber det tøj

25 Community Cultural forms Participant Imagination Reciprocation
Men fællesskabet er selvoverskridende – man definerer sig ved en horisont Objektivering, fremstilling er en proces med uintenderede konsekvenser Begreberne imagination og reciprocation er hentet fra Elaine Scarry: The Body in Pain – de ting vi skaber virker tilbage og forandrer os, eller som sagt før, gennem intervention skabes ændrede vilkår og ændrede subjekter Hegel kaldte det for fornuftens, eller historiens list – udviklingen sker sjældent intenderet, men formidlet over vores skabelse af midler der gør det muligt at opstille nye mål Reciprocation Participant

26 Community / Practice Form
Recognition Exchange Community / Practice Form Objects TYPE OF Means Ends INTERVENTION Constitu- Agents tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Man kan tale om netop dette som materialisme Lad os se på hvordan en interventionsform bliver konstitueret som sådan af konkrete subjekter i konkrete situationer Her er en almen model for det Vi kan også sige at det er fællesskabsformer vi snakker om her Her er der kun to deltagere for overskuelighedens skyld Læg mærke til at vi skelner mellem deltageren i fællesskabet på den ene side og så aktøren i interventionsformen på den anden; det er ikke givet at jeg træder ind i rollen som lærer fx Altså her og nu konstituerer vi det vi gør som undervisning, som en forelæsning. Det er ikke en struktur der determinerer vores handlinger, men en vi bruger og tager på os. Det klassiske eksempel er når læreren spørger eleven hvad klokken er. Der er en såkaldt indeksikal relation mellem situationen og de almene begreber – gensidig betydningskonstituering – ligesom begrebet her eller jeg Det har vi forskellige præmisser for, der har at gøre med vores hverdagsliv og livsforløb osv. sat i forhold til denne praksis Herigennem sker der en udveksling – en gensidig konstituering Men det sker også mere generelt, at vi anerkendes som et acceptabel vi, fx når vi får stillet et lokale tilrådighed – og det har at gøre med hvordan vi dannes som fællesskabsform, som jeg kommer ind på om lidt

27 Ponytail John Employer? Organization?
Pros & cons MOTIVATIONAL Clarify Auto INTERVIEWING Constitu Acc. self / counsel tion Counseling Youth Setting USA . Bill John Professional career? Keeping job & marriage? Fx s. 2 – Bill har mødt John i at objektet er testen. John oplever at blive anerkendt qua beskrivelsen der opsummerer hvad han selv har sagt – det er kulturelt genkendeligt. Så kommer: ”OK, if you will I’d like to know about your drug use patterns” Her rekonstitueres samtalen

28 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult
Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and Psychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240 Se også 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h .hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y .] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y .] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m : .] Her er et andet eksempel på en proces, hvor der sker en sådan konstituering Helpline - folk ringer ind til socialarbejdere, som enten giver råd eller formidler information videre til sociale myndigheder. En ny nybrid praksisform Her er vi i discursive psychology, hvor de bruger en teknik fra conversations analysis til at gå i detaljer med hvordan samtaler er handlinger, og hvordan deltagerne selv skaber situationen - i fællesskab Her ser vi et fælles arbejde med unpacking. Det er en praktisk opgave, som de to skal løse i fællesskab - at komme ind på det som det drejer sig om. Den der ringer op har brug for at ikke blive opfattet som hverken emsig eller ufølsom, hverken en der angiver og har beviser, eller en der slet ikke sku ha ringet. Altså afgrænsning fra andre kendte praksisformer er central Concern er det centrale begreb her, linie 9, læg mærke til hvordan rådgiveren tager hurtigt over fra den ringer op, samt en anden udgave af det samme, worry, linie 18 - det objekt organiserer samtalen Med det begreb kan udpakningen finde sted, omkring dette objekt kan det lille fællesskab konstituere sig, og de to kan finde ind i de givne aktørpositioner og arbejde sammen Fællesskabet konstituerer sig omkring det objekt - målet er fremstillingen af dette objekt mhp videreformidling - men det mål er del af en videre etik - man kan sige et sæt af visioner, en utopi om et samfund af passende bekymrede men ikke emsige voksne

29 Interpellerende fællesskaber
Vi’ets dynamik: Fællesskabet som subjekt Identitet: Spejling Deltagelse: Arbejdsdeling, LPD Refleksivitet: Identitet / forskel og indeksikalitet Objektivering: Konflikt og fremstilling Utopien – det selvoverskridende Interpellation Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater Ideologien (fællesskabet) taler til, påkalder subjektet Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar Navnet: Partikulær, unik Altid-allerede subjekt - selvbevidsthedens NUZO /ZPD Interpellation er gensidig! Substantialisering - den selvopfyldende profetis logik Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. København: Roskilde Universitetsforlag Her må subjektiviteten tematiseres mere igen – ikke bare i form af en situeret tilgang (hvor subjektet egentlig er givet), men som noget der dannes. Insiprationen fra Althusser er vigtig, ikke bare for mig og andre omkring mig, fx Line L Mørck, men også for Thomas Højrup og andre, og som Lisa Blackman beskriver det, også mange af de engelske critical psychologists, fx Nikolas Rose, Valerie Walkerdine, Judith Butler og andre

30 Velfærdsstat Statens omfattende intervention i samfund og familie (Se Ole Bernild) Interventionen er samtidig: Reproduktiv (bevarer samfund og familie) Produktiv (frembringer samfund og familie) Responsiv (forandrer staten selv) State . General . Family Society Particular Special Polis Oikos

31 Socialt arbejde er ret vagt…
Interpellationen er gensidig Staten er en konstellation af ideologiske projekter Velfærdsstaten er en statsform der hele tiden overskrider sig selv i en kamp om det sociale spørgsmål – hele tiden interpellerer ”mennesker” som subjekter på nye niveauer Smeltediglen – det almene Samfundets reproduktion af sine deltagere og sig selv Fællesskaber for menneskelig udvikling Problemet med objektivitet Holismen (ligesom i forebyggelse, almen pædagogik osv.) Subjektiviteten (interpellationen) ”Autentisk” og ”uautentisk” socialt arbejde Ideologisk faglighed Genopfindelse af den dybe tallerken – nyskabelse af gamle former Differentieringer - Målgrupper, ”bifurkationer” (Stanley Cohen) Moralisering eller interpellation Halvhjertede specialiseringer Sml. Mark Philp (1979). Notes on the Form of Knowledge in Social Work. The Sociological Review, 27, Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003 Hulgård, L. (1997). Værdiforandring i velfærdsstaten. Et weberiansk perspektiv på sociale forsøgsprogrammer. København: Forlaget Sociologi. Hegland, T. J. (1994). Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling. Ålborg: ALFUFF Krogstrup, H. K. (1997). Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Aarhus: Forlaget Systime. Høgsbro, K. (1992). Sociale problemer og selvorganiseret selvhjælp i Danmark. København: Samfundslitteratur

32 Grænseobjektivitet Omdefinering fra socialt arbejde til specifik intervention i bestemt objekt Grænseobjekt - formidler mellem praksis’er / fællesskaber Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press Norm-afledte grænseobjekter Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation / videnselement” Normen som pseudo-naturlig Grænseobjektivitet: At se bort fra det subjektive… …med subjektiverende effekter…

33 Ponytail John subjektiveres
Utopier Rationalitet og værdiernes individualitet Det værdifri (magtfri) rum for refleksion – ”ærlighed” Den ideelle metodeanvendelse Det gode community (måske) – men ikke velfærdsstat Grænseobjekter Viden om mønstre Motivation som præferencer Effekter (evidens) Subjektposition Interpellation til samtalen – at samtale er at dannes Accountability / autonomy – den objektive individualisme Fra spaltning i misbrugsbehandling (motiveret / umotiveret for stoffrihed)…til spaltning i MI (motiveret / umotiveret for rationel overvejelse) Hvordan lukkes gabet til den konforme rationalitet - vilje? Per K Hilden: Risk and late modern health – in-formation Mariana Valverde: Diseases of the Will