I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Vådområder og Klimagasser LULUCF Land Use, Landuse change and Forestry v. Henrik Bay NIRAS.

Præsentationer af emnet: "I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Vådområder og Klimagasser LULUCF Land Use, Landuse change and Forestry v. Henrik Bay NIRAS."— Præsentationens transcript:

1 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Vådområder og Klimagasser LULUCF Land Use, Landuse change and Forestry v. Henrik Bay NIRAS

2 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 2 Oplægget/sammenfatningen  Der er, og vil forsat, være fokus på GHG.  Dyrkning af organogen jord medfører stor emission af GHG.  Derfor er GHG et nyt, men reelt og vigtigt argument ved etablering af naturprojekter, særligt i forhold til politikere og befolkningen.  En beregning af gevinsten i forhold til GHG bør derfor altid overvejes ved etablering af naturprojekter, strategier for vandplaner etc.  Der er en række problemstillinger og politiske sammenhænge du skal være opmærksom på, for at gennemfører en sober beregning/fremstilling i forhold til de forskellige interessenter (Politikere, borgere, landmænd, presse mv.)

3 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 3 Udfordringen på GHG  Mindst 50 % reduktion i verden ifht. år 2000 inden 2050.  Mindst 80 % reduktion i vesten ifht år 2000 inden 2050.  Stabilisering i 2015.  Stiger pt. med 3 %/år.  Økonomien vil i 2050 under normale omstændigheder være 2-4 gange større end i dag, og befolkningen vokset fra 6,7 til 9 milliarder.  I 2050 har du med dagens levevis og teknologi kun råderum til at spise og tage tøj på.

4 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 4 Udledning på GHG-typer, Verden

5 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 5 Udledning på sektorer, Verden

6 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 6 Konkrete tal – Danmark  Dansk landbrug står for godt 1/5 af udledningen af klimagasser  Dansk Landbrug råder over ca. 2/3 af den danske jord  Landbruget er en betydelig kilde til forurening med næringsstoffer i de danske søer og fjorde.  Landbruget arealforbrug, udretning af vandløb, intensive dyrkning af enårige afgrøder samt stigende forbrug af pesticider er en væsentlig årsag til forarmning af den danske natur.  Dansk landbrug står for knap 2,1 % af landbrugets produktion. Ser man på landbrugets andel af den samlede bruttoværditilvækst, er tallet mindre, nemlig 1,2 %.  Landbruget udgør ca. 11 % af eksporten. Der er en relativt stor følgeindustri til landbruget i form af slagterier, mejerier, mm. Erhvervet står samlet for 3,5 % af samfundets bruttoværditilvækst i 2007.

7 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 7 Målsætninger for dansk landbrug  Klima:  EU har i 2008 vedtaget en målsætning, som indebærer, at sektorerne ”biler, bønder og boliger” (de såkaldt ikke-kvotebelagte sektorer) skal reducere klimagasudledningen med 20 % inden 2020 i forhold til 2005.  Derudover forventes det at blive et mål, at 30 % af Danmarks energi i 2020 er vedvarende energi, herunder bioenergi fra jordbruget.

8 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 8 Målsætninger for dansk landbrug  Næringsstoffer:  Målet i vandmiljøplan 3 er en 13 % reduktion i kvælstofudvaskningen i 2015 i forhold til udvaskningen i 2003 og en halvering af fosfor-overskuddet i 2015 i forhold til overskuddet i 2001/02.  Dertil kommer gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv, der sætter som mål, at alle søer, fjorde og vandløb skal være i ”god tilstand” i 2015 (det indebærer, at ½ af vandløbene, 2/3 af søerne og samtlige fjorde skal have deres tilstand forbedret).  Endelig er der fastsat et krav om mindst 25 procents reduktion af ammoniakfordampning i forhold til ”bedste staldsystem” ved alle udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug over 75 dyreenheder pr. 1. januar 2009.

9 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 9 Målsætninger for dansk landbrug  Natur:  EU’s habitatdirektiv kræver, at der senest i 2015 er ”gunstig bevarings-status” for de udpegede arter og naturtyper i Danmark.  På EU-topmødet i Göteborg i 2001 vedtog EU’s stats- og regeringsledere derudover et mål om at standse tabet af biodiversitet i 2010.  Pesticider:  Ifølge Pesticidplan 2004-09 skal behandlingshyppigheden ned på 1,7 ved udgangen 2009.

10 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 10 Virkemiddel Budget- Velfærds- økonomisk økonomisk Køling af gylle, genbrug af varme -13.938 -18.816 Reduktion svineproduktion (2008-priser) -1.463 -1.976 Reduktion af svineproduktion (5-årigt gennemsnit) -444 -600 Reduceret jordbearbejdning -243 -328 Udtagning af landbrugsjord på lavbund 14 19 Efterafgrøder på sandjord 62 83 Overdækning af faste gødningslagre 80 108 Biogas fra husdyrgødning 108 14 Halm til brændsel 147 199 Reduktion af kvægproduktion (5-årigt gennemsnit) 182 245 Raps til biodiesel 226 305 Pileflis til brændsel (marginaljord) 237 320 Reduktion af kvægproduktion (2008-priser) 330 445 Fedt i foderet til malkekøer 332 448 Mulige reduktionspotentialer kr./ton Co2 – ekv.

11 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 11 Virkemiddel Budget- Velfærds- økonomisk økonomisk Køling af gylle, genbrug af varme -13.938 -18.816 Reduktion svineproduktion (2008-priser) -1.463 -1.976 Reduktion af svineproduktion (5-årigt gennemsnit) -444 -600 Reduceret jordbearbejdning -243 -328 Udtagning af landbrugsjord på lavbund 14 19 Efterafgrøder på sandjord 62 83 Overdækning af faste gødningslagre 80 108 Biogas fra husdyrgødning 108 14 Halm til brændsel 147 199 Reduktion af kvægproduktion (5-årigt gennemsnit) 182 245 Raps til biodiesel 226 305 Pileflis til brændsel (marginaljord) 237 320 Reduktion af kvægproduktion (2008-priser) 330 445 Fedt i foderet til malkekøer 332 448 Prisen for et ton CO2 forudsættes i Fødevareministeriet (2008) at være 175 - 225 kr. i 2012-2020. Mulige reduktionspotentialer kr./ton Co2 – ekv.

12 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 12 Delkonklusion  Der vil være et stigende fokus på landbrugets udledning af GHG  Udtagning af vådområderne er blandt de 4 prioriterede klima indsatser  Afhængigt af hvordan den økonomiske opgørelse sker, er der ikke nødvendigvis tale om en udgift.

13 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 13 Klædt på til minefeltet (Referencerne)  Landbrug og Klima – Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser, Fødevareministeriet 2008  Danmarks Kyotoindberetning, Gyldenkærne et. al 2005  Konsekvenser og muligheder ved Danmarks deltagelse i Kyotoprotokollens artikel 3.4 på landbrugsområdet, Danmarks Miljøundersøgelser 2007.  Klimavenligt jordbrug til gavn for vandmiljøet og naturen, CONCITO 2009  Diverse Guidelines IPCC  Volume 4, Agriculture, Forestry and Other Landuse

14 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 14 Klimagasser og vådområder (Mekanismerne)  Mekanismer:  Stop af dræning (stop iltning/omsætning af organisk jord)  Bearbejdning af jord (øger omsætningen organisk materiale)  Stop af tilførsel af nitrat (Lattergas)  Genindbygning af organisk materiale (Lagring af organisk materiale*)  Øget produktion af metan (*) EU´s klima og energipakke lægger ikke op til at, at ændring i jordens kulstoflagring indgår i medlemslandenes klimaregnskab.

15 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 15 Klimagasser og vådområder (Potentialet – usikkerhed)  Organiske jorde er særlig vigtige, og er oftest knyttet til nuværende eller tidligere vådområder:  I DK udgør de organiske jorde ca. 5 % af landbrugsarealet (150.000 Ha) – og 13 % af oppløjet brak, DMU 2005.  Det samlede dyrkede areal med lavbundsjorde ligger på ca. 83.000 ha (Heraf indgår 55.000 ha i omdriften), Fødevarministeriet 2008.

16 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 16 Klimagasser og vådområder (Potentialet - usikkerhed)  Dræning og dyrkning af én ha højorganisk jord kan udlede over 30 tons GHG/år.  30 tons CO2/ha/år = 0,3 cm C  Der er set indsynkning på flere meter, og en indsynkning på 1 m gennem det moderne landbrugs æra er ikke ualmindeligt.  Der kan ses en gevinst på 0,3 – 1,7 ton CO2/ha/år  Afhængigt af nuværende arealanvendelse  Effekt af dræning ikke medtaget  Kun 50 % af ådale er organogene jorde  Ikke medtaget lagring af C  Med lagring af C (3,3 – 11,9 ton CO2/ha/år)

17 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 17 Potentialet ”positivt”  I DK udgør de organiske jorde ca. 5 % af landbrugsarealet (150.000 Ha) – og 13 % af oppløjet brak, DMU 2005.  Dræning og dyrkning af én ha af de højorganiske jorde kan udlede over 30 tons GHG/år/ha, svarende til 200.000 km i en bil.  Dyrkningen og dræningen af de organiske jorde i DK udleder 2,5 mil. tons GHG/år.  Det svarer til udledningen fra 850.000 personbiler eller 40 % af de danske personbiler – hvert år.  Eller samtlige danskeres årlige almindelige elforbrug.  Eller rydning og afbrænding af 3000 Ha regnskov.

18 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 18 Potentialet ”negativt”  Det samlede dyrkede areal med lavbundsjorde ligger på ca. 83.000 ha (Heraf indgår 55.000 ha i omdriften).  Der kan ses en gevinst på 3,3 – 11,9 ton CO2/ha/år  Halvdelen af de 55.000 ha kan reelt udfases (udtages gennem jordfordeling, hvilket er en langsommelig proces)  Gevinsten er 295.000 ton CO2/ha/år  100.000 personbiler/år  Ca. 10 % af samtlige danskeres elforbrug/år

19 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 19 Niveauet for din beregning

20 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 20 Niveauet for din beregning – husk de andre resultater

21 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 21 Detaljerede beregninger nitrat (Lattergas)  Skønnede niveauer  Reduktion i handelsgødningsforbruget (100 kg N/ha)  Sløjfning af dræn og grøfter mindsker udvaskningen af nitrat med 100 kg N/ha  Lattergasemision på 8 kg N2O-N/ha/år  Alternativt  Brug SimDen  Anvend beregningspraksis fra VMP - projekterne

22 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 22 Udledning fra dræning

23 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 23 Niveauet for din beregning (C)  Kulstoftab ved drift  Organogene jorde i omdrift  5,0 t C/ha (IPCC, 2003 samt Gyldenkærne, 2005)  Organogene jorder vedvarende græs  3,0 t C/ha (Gyldenkærne, 2005)  0,25 t C/ha (IPCC, 2003)  1 t C/ha (IPCC, 2000)

24 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 24 DK’s Kyotoindberetning Bemærk: C skal ganges med 3,6 for at omregne til CO 2 Der skal suppleres med effekten fra lattergas (2,5 tons GHG/ha/y) Der kan dannes metan i våde områder svarende til 0,5 t CO 2 /ha/y

25 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 25 Omsætningsrater

26 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 26 Niveauet for din beregning (C)  Akkumulering af C  500 kg C/ha/år (IPCC, 1997)  I lavproduktive systemer 300 kg C/ha/år (IPCC, 1997)  Produktion af metan  100 kg CH4/ha/år (Olesen, 2004)  Ved vandstand på 5 – 10 cm u.t.  Husk specifikt for ådale: Methan kan ignorerer ved vandstand 20 – 25 cm u.t.

27 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 27 Hvad kommer vi til at gøre ?

28 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 28 Hvad kommer vi til at gøre ?  Brug alle målsætninger og vinkler i forhold til et naturområde  Stærkt og reelt værktøj til at løfte naturprojekter.  Men husk  Hvis den almindelige naturforvaltning i udpræget grad tog hensyn til drivhuseffekten i naturressource og vandløbsforvaltningen kunne vi nå rigtig langt.  GHG - Kunne være en del af vandløbsregulativerne  og det bliver det også - før eller siden....  Informere – informer – informer.