Glemsel af emotionelt materiale

Præsentationer af emnet: "Glemsel af emotionelt materiale"— Præsentationens transcript:

1 Glemsel af emotionelt materiale
Simon Nørby Phd projektet handler overordnet om emotioner og hukommelse, men der fokuseres på i hvilken grad det er muligt at glemme emotionelle stimuli. Mange eksperimenter har undersøgt intentionelle og ikke-intentionelle glemselsprocesser, men meget få af disse har beskæftiget sig med emotionelt materiale. Da der mange studier som tyder på at emotionelle stimuli erindres bedre end neutrale stimuli er det interessant at undersøge om dette samtidigt betyder at førstnævnte er sværere at glemme end sidstnævnte. Tre eksperimentelle paradigmer har været anvendt til at studere glemsel… ”Think/no-think” paradigmet Dette er en art ’go/no-go’ paradigme. Forsøgspersonerne lærer at associere en række stimulus og svar-ord der ikke på forhånd er semantisk relaterede (fx skab-fugl, tønde-lasagne etc.) således at de, når de præsenteres for det første ord (stimulus ordet), kan nævne det associerede ord (svar ordet). Efterfølgende får de fortalt at de vil blive præsenteret for det første ord i hvert par og bliver instrueret i intentionelt at undertrykke erindringen af det associerede ord i relation til nogle af ordene. I den kritiske fase skal forsøgspersonerne på baggrund af instruktionen (i forhold til nogle af ordene) enten genkalde og nævne det associerede ord (”go”) eller (i forhold til andre af ordene) undertrykke erindringen af dette (”no-go”). Helt ukontroversielt ser man normalt bedre erindring af de ord der gentagne gange er genkaldt sammenlignet med baseline (ord der er lært men ikke er med i den kritiske fase). Mere interessant kan forsøgspersonen dog normalt genkalde færre af de ord der er blevet udsat for hæmning i forhold til baseline. Sagt med andre ord: Hvis man bevidst forsøger at glemme noget kan det tilsyneladende lykkes (i hvert fald midlertidigt). Se fx Anderson & Green, 2001 ”Retrieval induced forgetting” Forsøgspersonerne studerer en række lister af kategori-eksemplar associationer (fx mad = frikadeller, gullasch etc.). Derefter bedes de øve sig i at genkalde halvdelen af eksemplarerne i halvdelen af kategorierne. Fx bliver en person tre gange præsenteret for kategorien ”mad” og bogstaverne fr____ og bedes angive det rigtige svar-ord (”frikadeller”). Dette sker mht. alle de associationer som forsøgspersonerne bliver bedt om at øve sig ekstra på (retrieval practice items). En forsinket fri genkaldelses test, hvor de bliver bedt om at erindre alle enheder i alle kategorier, viser normalt og helt ukontroversielt forbedret erindring af de eksemplarer der blev øvet ekstra i forhold til de kategori eksemplarer hvor ingen medlemmer blev øvet (no retrieval practice items). Mere interessant viser det sig også typisk at erindringen af de associationer som ikke blev øvet, men som var med i en kategori hvor andre elementer blev øvet (retrieval practice no practice items) erindres dårligere end den baseline der udgøres af ord der slet ikke er øvet ekstra. Sagt med andre ord: Når man gentagne gange genkalder nogle erindringer kan dette forringe hukommelsen for relaterede erindringer. Se fx Anderson et al., 1994 ”Directed forgetting” Forsøgspersonerne præsenteres for en liste ord (eller evt. andre stimuli såsom billeder) de skal lære (liste 1). Efter at have lært denne bliver de uventet fortalt at denne liste blev præsenteret ved en fejl eller var en ”træningsliste”, og at de nu får en ny og ”rigtig” liste som de skal lære (liste 2). Dermed skabes et incitament til at glemme liste 1. Ofte bliver en kontrol gruppe præsenteret for liste 1, bedt om at erindre den, og derefter præsenteret for liste 2, d.v.s. uden nogen instruktioner om at glemme. Når man senere beder alle forsøgspersoner om at genkalde begge lister finder man typisk at personer der er blevet bedt om at glemme liste 1 erindrer færre ord fra denne end personer i kontrol gruppen som er blevet bedt om at erindre begge lister. Samtidigt finder man at den første gruppe af personer, dem der skal glemme liste 1, har en forbedret erindring af liste 2 ord, d.v.s. Sagt med andre ord: En instruktion om at glemme virker og samtidig kan den forbedre erindringen af hvad der efterfølgende læres i forhold til hvis man skulle huske på det hele. Se fx Bjork & Woodward, 1973 …men er det muligt at få folk til at glemme emotionelle stimuli ved at anvende disse paradigmer? Eksperiment 1 – ”Think/no-think” paradigmet anvendt på emotionelle ord 40 forsøgspersoner blev præsenteret for 35 neutrale og 35 negative emotionelle ordpar. Ordparrene blev lært så forsøgspersonerne var i stand til at angive svar-ordet når de blev præsenteret for stimulus ordet. 60 Ordpar blev derefter udvalgt til at deltage i en ”tænk/ikke-tænk” fase. I begyndelsen af denne fase lærte forsøgspersonerne at genkende 20 stimulus ord hvis tilhørende svar ord senere skulle undertrykkes og glemmes. Det første ord i hver af de 60 ordpar blev herefter præsenteret 8 eller 16 gange og forsøgspersonen skulle enten nævne svaret (øve sig) eller undertrykke svaret. I den afsluttende fase blev alle 70 stimulus ord vist et ad gangen og forsøgspersonerne skulle genkalde det rigtige svar i forhold til hvert enkelt. For at opnå et personligt indeks for den emotionelle værdi af materialet blev GSR målt undervejs og forsøgspersonerne blev også bedt om at vurdere hvert enkelt ords valens og intensitet. Endelig blev forsøgspersonen bedt om at komme tilbage efter en uge til en gentest. Det blev fundet at genkaldelsen af neutrale ord der blev undertrykt var ringere end genkaldelsen af neutrale baseline ord (ord der blev lært i starten og så blot genkaldt i slutningen). Undertrykkelses effekten i forhold til emotionelle ord var dog fraværende, d.v.s. emotionelt materiale blev ikke glemt. Der blev også fundet en stærk negativ korrelation (.71) mellem den totale mængde ord lært i den første del af forsøget og den totale mængde ord der blev glemt i de ordkategorier hvor ordene skulle glemmes. Dette indikerer at personer der er gode til at lære tilsyneladende har besvær med at glemme og omvendt. Gentesten en uge efter samt GSR data er stadig ved at blive analyseret hvorfor der ikke kan siges noget sikkert om disse forhold endnu. Eksperiment 2 – ”Retrieval induced forgetting” i forhold til emotionelle billeder Dette forsøg er i en planlægningsfase, men tanken er at undersøge ”retrieval induced forgetting” i forhold til neutralt og emotionelt materiale (eventuelt både negative og positive stimuli eller eventuelt specifikke emotioner). Fx kan billeder fra det internationale affektive billedsystem (IAPS) bruges som stimuli. En begrundelse for at vælge sådanne stimuli frem for ord, som i det forrige eksperiment, er at man via sådanne vil være bedre i stand til at sikre at fremkalde emotionelle reaktioner. Ord kan være svære at bruge, mens billeder ”springer mere i øjnene”. Samtidigt er IAPS også kategoriseret i forhold til den valens og arousal som billederne typisk udløser blandt forsøgspersoner. Dette giver mulighed for en bedre kontrol af karakteren af de emotionelle stimuli. Fx kunne man forestille sig at designe forsøget så der er 12 kategorier med 10 billeder i hver kategori. Hermed vil halvdelen af billederne i halvdelen af kategorierne (5 billeder i hver af 6 kategorier) skulle trænes. Denne træning kunne fx ske ved at forsøgspersonerne gentagne gange foretager en uddybet beskrivelse af de billeder der skal trænes. Umiddelbart vil forventningen være at genkaldelsen af de neutrale billeder der ikke trænes, men som befinder sig i kategorier hvor andre billeder trænes, erindres dårligere end neutrale billeder i kategorier der slet ikke trænes. Omvendt kan man forestille sig at emotionelle billeder ikke i samme grad glemmes. Baseline-corrected recall of neutral and emotional words in the suppress and respond conditions. Recall is shown as a function of number of repetitions during the think/no-think phase. Error bars indicate standard error of the mean. Anderson, M.C. & Green, C. (2001): Suppressing unwanted memories by executive control, Nature, 410, 366-9 Bjork, R. A., & Woodward, A. E. (1973): Directed forgetting of individual words in free recall, Journal of Experimental Psychology, 99, 22–27 Anderson, M. C., Bjork, E. L., & Bjork, R. A. (1994): Remembering can cause forgetting: Retrieval dynamics in long-term memory, Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition, 20, 1063–1087.