Køn og identitet Charlotte Schelde-Rathkjen

Præsentationer af emnet: "Køn og identitet Charlotte Schelde-Rathkjen"— Præsentationens transcript:

1 Køn og identitet Charlotte Schelde-Rathkjen
Eksamen i psykologi juni 2011

2 Disposition Begrundelse for opgavens emne, problemformulering og dens konklusion Anvendt teori – hvorfor? En model - Diskussion

3 Problemformulering og konklusion
Emne: Køn og identitet – på mellemtrinnet Problemformulering Forskelle på drenge og piger på mellemtrinnet og hvad siger den kognitive teori om udviklingen af kønsidentitet? Konklusion Der ses en forskel i de to case-elever: de er på hver deres måde ved at forme en facet af deres egen personlige identitet. Dette kan stemme overens med den kognitive teori; at man selv vælger sit køn og agere efter dennes karakteristika. Fordi det er en interessant alder – mange indre slagsmål – og famlen efter værdier og hjælp Konklusion: Alberte søger at tilfredsstille sine feminine sider ved nærhed og spiller på sin seksualitet. Oliver vælger at agere udadgående og dominerende.

4 Anvendt teori Hvorfor Freud? Hvorfor Chodorow?
Hvorfor den kognitive teori? Freud: Selv om han har fået drøje hug pga sit evige fokus på sexualitet, Manglende emperi (drog vidtgående konklusioner udfra undersøgelse af ganske få tilfælde) Alligevel en berrettigelse. En måde at anskue mennesket på i midt i et victoriansk samfund, hvor netop seksualitet var noget man ikke snakkede om. –eller slet ikke eksisterede. Den første til at påpege at oplevelser i barndommen kunne få følger videre i livet (->Bowlby) Nancy Chodorow – objekt relations teori Da det oftest er moderen den primære identifikation Kønsdifferentiering sker tidligere end 6 års – pga moderens samføleleser med datteren drengen bliver et objekt, da modern ikke kan identificere sig med ham. Den kognitive teori (Piaget ) Arbejder med menneskets mentale processer – altså tænkning og problemløsninger. Tanker / følelser /handlinger hænger sammen. (tænker=jeg er stor stærk mand, føler det og handler efter det) Valgt fordi det er en spændende anskuelse – provokerendde at man selv kan vælge sit køn frem for forudbestemthed. Nemt at relatere til i dag -> Ungdommen er meget åben over for valg og anderledes-hed. (X-faktor/Sarah) (Bombarderes med indtryk fra medier, som Disney´s serie verdener, Waverly Place, Hannah Montana, noget ” Til søs med…”

5 En model - Bronfenbrenner´s økologiske model
Ledes lige over i Bronfenbrenners økologiske model: man bør se og vurdere på barnet i dets vante omgivelser at miljøet omkring barnet og dets samspil med andre spiller en stor rolle i barnets udvikling Mikrosystemet: Familie, børnehaven, skolen, naboer, kammerater Mesosystemet: Relationer/samspillet mellem flere miljøer – hvad der læres i et miljø tages med til næste miljø. F.eks. tages det man lærer i hjemmet med i skolen. Exosystemet: Omgivelser, man ikke er direkte involveret i forældres arbejdsplads. En dårlig arbejdsdag, forfremmelse eller fyring, overarbejde Makrosystemet: den større samfundsmæssige sammenhæng. Uddannelsesvæsen, økonomisk politik mv. Chronosystemet: Tiden vi lever i

6 Diskussion Læredigt – Timen er kort for lærere og andre voksne
Verden er stor. Belæring bliver nemt til beskæring Afvisning skaber Giv næring til børnenes nysgerrighed. en kommende taber. Det er for lidt at de ved, Omhu for et sind i vækst hvad DU ved. gælder mer end dagens tekst. Du må lade dig inspirere Det er det svære at forstå: af deres lyst til at eksperimentere du kan lære af de små. Med farver, toner, ting og ord. Genopfrisk den skaberkraft som du selv engang har haft. Benny Andersen, 1990 Konstruktivisme – Kundskaber konstrueres. Læring skabes ved at individet selv udvælger og tolker Behaviorister. (Skinner) Pisk og gulerod. Sort og hvidt. Smileyordning. Ipad(UK) Bil(Aus) stimulus-?-respons Kognitiv konstruktivisme (Piaget). Hvad sker der med vores mentale strukturer under læring. Individuelt Social konstruktivisme (Vygotsky). Læring sker i fællesskab. Sproget er bærer/formidler. V mener det sociale liv er vigtigt for udvikling