JES SØGAARD MARIANNE STEDING-JESSEN GERDA ENGHOLM

Præsentationer af emnet: "JES SØGAARD MARIANNE STEDING-JESSEN GERDA ENGHOLM"— Præsentationens transcript:

1 JES SØGAARD MARIANNE STEDING-JESSEN GERDA ENGHOLM
Fremtidsscenarier Flere og flere kræftpatienter – er sundhedsvæsenet klar? Torsdag den 6. marts 2014 Christiansborg JES SØGAARD MARIANNE STEDING-JESSEN GERDA ENGHOLM

2 Tre perspektiver på fremtidsscenarierne
Hvad er problemet? Elementer i en planstrategi Har vi råd?

3 Fremtidsscenarier Perspektiv 1: Hvad er problemet?
Vores statistiske behandlingsbehovsfremskrivning siger: ½-1 gennemslag af incidensstigningen <1: Grundet mindre behandlingsaktivitet hos de ældre kræftpatienter, hvor stigningen sker Men det ændrer sig måske (og så nærmer vi os ≈ 1) Generelt højere operationsfrekvens i Slesvig-Holsten ift RSj og især for ældre kræftpatienter (Colon cancer treatment, Fehmarn Belt regions) De ældre er svagere og har mange andre sygdomme, så måske > 1 Behovsøgning på 30-35% kan synes absolut overkommelig over 14 år, men et stort rehabiliteringsbehov grundet efterslæb og flere overlevere og vi lukker 30% senge og operationslejer, og der er økonomisk smalhans måske viser vores fremskrivninger kun toppen af isbjerget Lad os kigge lidt tilbage i tid, på

4 Colon cancer treatment, Fehmarn Belt regions
Upubliceret materiale. Behandlingsfrekvensen er generelt højere i Slesvig-Holsten ift RSj

5 Aktivitet på kræftområdet 2002 til 2009: Sygehuse
Aktivitet opgjort i DRG points/kroner 93% stigning i behandlingsaktivitet (produktionsværdi): 48% højere produktions- værdi pr. kontakt 11% flere kontakter pr. patient 34% flere nye patienter Kilde: Analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet - juni 2010, Indenrigs- og Sundhedsministeriet I nullerne udgjorde den rent incidensbetingede stigning i behandlingsaktiviteten kun godt 1/3 Det blå, behandlingsintensiveringen, udgjorde knap 2/3 af stigningen

6 Problemet er stort og fordrer planlægning nu
Fremtidens usikkerhed er jo, at vi ikke ved om den sikkert beskrevne fortid gentager sig Men måske viser vores incidensbetingede statistiske behovsfremskrivning kun 1/3 af behandlingsbehovet? Behandlingsintensivering, ny teknologi, nye, effektive og dyre lægemidler Behov for faglig og økonomisk planlægning Kan en Early Warning strategi udvikles, så vi kan planlægge nye behandlinger bedre? Kan Affordability indtænkes – uden at kompromittere danskeres ret til nye, effektive behandlinger? Specielle udfordringer på rehabiliteringsområdet Efterslæb Svag/uklar evidsens Behov for kvalitetssikring

7 Fremtidsscenarier Perspektiv 2: En planstrategi
Hvad skal en planstrategi indeholde? - En Kræftplan IV … Videreudbygning af statistiske fremskrivningsmodel af behandlingsbehov Forventninger til nye behandlingsteknologier – Early Warning Den fremtidige kræftpatient er ældre, men raskere end dagens jævnaldrende om end mere multimorbid Indtænke Affordability into cancer care planning Interventionsstudier og implementeringsforskning Økonomisk planlægning: Fysiske ressourcer og kapacitet Organisering og lokalisering Hvad kan finansieres med effektivisering/produktivitetsforøgelser? Og hvor er der behov for nye penge ? Og er der politisk betalingsvilje hertil? The Lancet Oncology Commission vol 12 Sept/Oct 2011

8 Rehabiliteringsområdet har helt særlige planlægningsudfordringer
Behovet for rehabilitering er 2011, at kræftpatienter skønnes at have et rehabiliteringsbehov (LENE JARLBÆK, 2014) I 2011 registreredes genoptræningsplaner (THORSMARK OG LINDSTRØM, 2014) Behovet i 2025 skønnes at være (LENE JARLBÆK, 2014) Behov for mere Systematik i vurderinger af rehabilitering/genoptræning ved udskrivning Kvalitetssikring af kommunernes tilbud Samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis Sammenhæng i genoptræningstilbudene Og behov for meget mindre regional variation i antal genoptræningsplaner i forhold til antal kræftpatienter. Faktor 3 lungekræft, 1½ på brystkræft (THORSMARK OG LINDSTRØM, 2014)

9 Fremtidsscenarier Perspektiv 3: Har vi råd?
Det spørgsmål kan vi ikke lide – og derfor undlader vi som regel at stille det Det betyder mangelfuld økonomisk planlægning, måske under- eller uklar finansiering Der er også prioriteringsspørgsmål: Hvor meget vil vi bruge på sundhed og Hvor meget på kræftbehandling? Lad os lige stoppe op og spørge: Bruger Danmark meget på sundhed? I forhold til 33 andre OECD lande i 2011 Og bruger vi mange ressourcer på kræftbehandling? I forhold til 26 andre EU lande i 2009 Ikke at det giver svaret på, om vi har råd og vilje til den nødvendige behandlingskapacitet i 2025, men det er dog en slags spejl

10 Sundhedsudgifter i 34 OECD lande 2011
I alt i procent af BNP Danske sundhedsudgifter ligger på OECD gennemsnit og betydeligt under niveau i vestlige verden OECD Health Data 2013, Søgaard, 2014

11 Sundhedsudgifter til kræftbehandling i EU lande 2009
Euro pr. indbygger (PPP) Danske kræftbehandlingsudgifter ligger lavt, 33% under EU-gennemsnit o Oct dx.doi.org/ /S (13)70442-X, Luengo-Fernandez et al, table 2

12 Har vi råd? Danmark bruger ikke mange penge på sundhed og heller ikke på kræftbehandling! Men et helt andet økonomisk råderum er politisk besluttet i forhold til 00’erne Nu ca ½ % vækst om året mod 3-4 % tidligere Vil state-of-the-art kræftbehandling blive prioriteret politisk? Vil sundhedsvæsenet og de faglige miljøer udarbejde grundige planer også med økonomi og affordability? Så har vi råd – og vi skal have råd!

13 Konklusioner Den statistiske, incidensbaserede behandlingsbehovsfremskrivning kan relativt let realiseres, men: Ældre patienter, behandlingsbehov og multimorbiditet Behov for 30% flere senge – men vi nedlægger 30%, og operationslejer, … Og vi har måske kun vist toppen af isbjerget Snævert økonomisk råderum de næste år Særlig udfordring er i forhold til rehabilitering og genoptræning Den store udfordring kræver faglig og økonomisk planlægning Så kan rettidig State-of-the-art behandling forenes med Affordability? Vi har råd men politisk betalingsvilje skal vises og kapaciteten skal udbygges

14 Anbefalinger: Sørg for ordentlig planlægning
Der skal følges op på de statistiske behovsfremskrivninger SSI sundhedsdata bør være lettere og hurtigere at få adgang til – hvad er der ved at have verdens bedste cost-data hvis adgangen er svær? Der bør etableres Early Technology ”Warning” - beredskab Affordability-principper bør undersøges (Sullivan-rapporten) Hvordan tilvejebringes den fornødne kapacitet og finansiering? Ved effektivisering og øget produktivitet Ved omprioriteringer Ved nye ressourcer og penge (inden for lavvækstramme!) Særlige udfordringer i forhold til rehabilitering: Efterslæb, evidens og kvalitetssikring Det kunne samles i en Kræftplan IV