Opfølgningsdag for rygestoprådgivere

Præsentationer af emnet: "Opfølgningsdag for rygestoprådgivere"— Præsentationens transcript:

1 Opfølgningsdag for rygestoprådgivere
Den 2. december 2010

2 Dagens program Kl. 09.30-10.00: Velkomst og præsentationsrunde
Kl : Hvordan får vi åbnet døren til de sociale institutioner? Erfaringsudveksling v/ Helle Stuart og Lone Agerskov Oplæg v/ Jane Brinch Niendam Kl : Frokost Kl : Hvordan kan vi arbejde med personalet i de sociale institutioner? Brainstorm v/ Helle Stuart Beslutningsbalancen v/ Lone Agerskov Kl : Tak for i dag - kaffe og kage Kl : Hvordan har vi brugt konceptet og undervisningsmaterialet? Fokusgruppeinterview med ”Kolding-holdet”

3 Erfaringsudvekslingsrunde
Individuel refleksion – 2 min Interview med makker – 20 min Gruppedrøftelse – 20 min Plenum – 30 min

4 Individuel refleksion
Tænk på en konkret situation hvor din ageren og måde at være på gjorde en forskel og du var succesfuld. Situationen kan handle om at ”komme på banen”, at få solgt et budskab, det første møde med ny samarbejdspartner, eller lign. Det skal være en situation hvor der var ”noget på spil for dig”, du forventede modstand eller var usikker fordi det var noget nyt Situationen kan være ganske kort – et par minutter – eller af længere varighed

5 Interview med makker Interview hinanden 10 min ud fra følgende spørgeguide: Fortæl mig om den situation du har tænkt på Hvad ville du gerne have der skulle ske? Hvad var du bekymret for på forhånd? Hvad gjorde du? (før og under situationen) Når du nu tænker på situationen og det at du var en succes, hvad af det du gjorde, havde stor betydning?

6 Gruppedrøftelse Genfortæl historierne for hinanden, du fortæller din makkers historie – i korte væsentlige træk Find i fællesskab frem til hvad der virker, når man skal ”på banen” eller have ”åbnet døren” Skriv jeres værktøjer og anbefalinger på en planche

7 Tobaksforebyggelse på sociale institutioner – et møde mellem to kulturer
Oplæg v/ projektmedarbejder Jane Brinch Niendam Formål med oplægget Formålet er ikke at give jer en bruttoliste med gode argumenter til, hvorfor man skal arbejde med tobaksforebyggelse på sociale institutioner, som I kan bruge. Formålet er at belyse mødet mellem jer som rygestoprådgiver og de sociale institutioner i et kulturelt perspektiv. Jeg tror, at problemer med ”at komme ind” kan handle om, at den der forsøger at ”komme ind” har en noget anderledes kultur med sig end den, der gør sig gældende på den institution, som man gerne vil samarbejde med. Og det kan være rigtig godt at være bevidst om.

8 Rygestoprådgiver møder socialarbejder
Rygestoprådgiveren kommer med sin faglighed og sine erfaringer, holdninger, normer og værdier i rygsækken Personalet på sociale institutioner (væresteder, bosteder, herberg m.v.) har en anden faglighed og andre erfaringer, holdninger, normer og værdier

9 Rygestoprådgiverens rygsæk
Sundhedsfaglig tradition: Undersøge, behandle og pleje Motivere og rådgive Etik: Sundhedsetik/medicinsk etik Mål: Udvikling fra sygdom, lidelse og smerte til rask og velfungerende Når sundheden bliver absolut: Udvikling for udviklingens egen skyld Inspireret af Rehne Christensen, filosofisk firma

10 Socialarbejderens rygsæk
Socialfaglig tradition: Basal omsorg, hjælpe og støtte Samvær, samtale, relationer og fælles aktiviteter Mål: Kompensere for fysisk/mental handicap, manglende sociale kompetencer, socialt netværk, misbrug m.v. Etik: Relationsetik Når samværet bliver absolut: Omsorg for omsorgens egen skyld - overbeskyttelse Eksempel på overbeskyttelse: Særlige hensyn til udsatte borgere i forhold til rygeforbud. Inspireret af Rehne Christensen, filosofisk firma

11 Udvikling på det sociale område
Krav om mere målrettet og resultatorienteret indsats Fokus på: metoder dokumentation den enkeltes udvikling den enkeltes motivation

12 Kulturmøde og ikke -sammenstød
Kulturforskelle kan udgøre en potentiel risiko for konflikter og dermed at samarbejde ikke etableres Kultursammenstød kan undgås ved: Opmærksomhed på egen kultur Opmærksomhed på andres kultur Respekt for andres kultur At diskutere sig frem til en fælles forståelse af opgave og mål – hvorfor skal vi snakke om rygning med borgerne? Kilde: Larsson 1999

13 Hvor kan vi mødes? Fælles interesse: Den professionelle omsorg skal bidrage til, at borgerne får mulighed for at leve et godt liv Hvad er et godt liv? Det handler i hvert fald om, hvad borgerne selv ønsker Vi ved, at mange udsatte borgere fx ønsker hjælp til rygestop Den recovery-orienterede tilgang handler om at understøtte borgerne i forhold til egne ønsker og behov Rygestop som normalisering

14 Samme metoder anvendes og trænes
I rygeafvænning anvendes MI og kognitiv adfærdsterapi som metode På det sociale område arbejdes med (social)færdighedstræning Rygestop som færdighedstræning Mange på det sociale område arbejder med MI – eller kunne have god gavn af at gøre det...

15 I forhold til misbrugsbehandling
Samme metoder: Kognitiv adfærdsterapi og MI Rygeafvænning understøtter misbrugsbehandling Alkoholbehandling og den medicinske del af stofmisbrugsbehandlingen hører under sundhedsloven

16 Snak med sidemanden Hvad tænker jeg om det, jeg har hørt?

17 Modstand mod forandring
4 gode grunde til at modsætte sig forandring – indholdsrelaterede Lav beslutningskvalitet (”det er en dårlig beslutning”) Oplevelse af trussel (”Jeg har noget at miste”) Manglende handlingskompetence (”Jeg kan ikke eller ved ikke hvordan”) Manglende motivation (”What’s in it for me”)

18 Modstand mod forandring
4 gode grunde til at modsætte sig forandring – procesrelaterede Manglende involvering (”Jeg er ikke blevet spurgt”) Manglende forståelse (”Jeg forstår ikke”) Manglende risikovillighed (”Jeg tør ikke”) Janteloven (”Jeg skal ikke have næsen i klemme”)

19 Overvejelsesbalancen
Fordele Ulemper Hvad er fordelene ved? Er der andre fordele? Hvad giver det Jer? Hvad argumenterer for at blive ved som I gør nu? Hvad kunne ulemperne være…? Er der andre ulemper? I hvilke situationer kunne ulemperne tænkes at være størst… - på kort sigt? - på lang sigt? Forsætte som hidtil (status quo - det vi plejer) Ulemper Fordele Hvad vil blive svært ved…? Hvad vil føles belastende for Jer ved…? Hvad vil det nye evt. forhindre Jer i, som du er glad for nu? Hvornår vil ulemperne ved at … være størst? På kort/ lang sigt? Hvad er fordelene ved at…? Hvornår kunne fordelene ved at… tænkes at være størst? Hvad kunne det give Jer… - på lang sigt? på kort sigt? Forandring ”det nye” Jeg vil præsentere et konkret værktøj for Jer, som netop kan være nyttigt at bruge helt i starten af et samarbejdet med en personalegruppe som man skal præsentere noget nyt for. I har alle en faglig og personlig værktøjskasse, som rummer mange forskellige værktøjer og metoder – i skal se det næste værktøj et evt. supplement til de værktøjer i har i forvejen. Værktøjet er: Overvejelsesbalancen brugt i grupper. Overvejelsesbalancen er særlig brugbar til at arbejde med ambivalens, barriere, holdninger og kultur i en personalegruppe. I kender overvejelses balancen fra Den motiverende samtale. Overvejelsesbalancen er en værktøj til at måde forandringens pris med, og forandringens gevinst med. I individuelle samtaler bruges værktøjet til at arbejde med den ambivalens der ofte forekommer INDE i en person, som står overfor en forandringsproces. Fordele og ulemper ved forandring. I grupper bruges værktøjet til at arbejde med den ambivalens og de holdninger der forekommer INDE i gruppen i forhold til et tiltag som fx at implementere konceptet Dialog om rygning i den daglige praksis. Når man bruger Overvejelsesbalancen i grupper, så erstattes ”dig” med ”Jer” i de åbne hjælpespørgsmål. Status quo tale Forandringens pris Forandringstale Forandringens gevinst 19