© Qaravane v. Trine Panton Seminaret: Selvstændig virksomhed som vej til selvforsørgelse Torsdag den 16. december 2010 Ved projektleder Trine Alette Panton.

Præsentationer af emnet: "© Qaravane v. Trine Panton Seminaret: Selvstændig virksomhed som vej til selvforsørgelse Torsdag den 16. december 2010 Ved projektleder Trine Alette Panton."— Præsentationens transcript:

1 © Qaravane v. Trine Panton Seminaret: Selvstændig virksomhed som vej til selvforsørgelse Torsdag den 16. december 2010 Ved projektleder Trine Alette Panton

2 © Qaravane v. Trine Panton • Vores motivation for at gå i gang • Juridiske barrierer • Hvad gjorde vi • Lidt inspiration • Opgør med nogle dogmer

3 © Qaravane v. Trine Panton En case fra det virkelige liv: Jeten er kosovoalbaner. Hun har set soldater slå tænderne ud på hendes børn med geværkolber. Hun har set sin søn få skåret hul i hovedet med en bajonet. Selv er hun blevet tæsket og systematisk voldtaget, hvorefter soldaterne mishandlede hendes underliv med bajonetter. Hun hører stadig skrigene fra naboer og familiemedlemmer, da landsbyen blev udsat for massakre. Men hun og familien overlevede. Hende selv, hendes mand og deres børn undslap krigen på Balkan og kom som flygtninge til Danmark i begyndelsen af 90’erne. I dag er Jeten over 50 år. Hun har koncentrationsbesvær, der gør hendes indlæring på sprogskolen nærmest ikke-eksisterende. Hun har diagnosticeret hudeksem, der gør det umuligt for hende at påtage sig de rengøringsjob, som Jobcentret vedbliver at sende hende ud i. For to år siden mistede Jeten sin kontanthjælp som følge af 300 timers reglen. Hun og hendes mand havde ikke været i stand til at få eller varetage 300 timers beskæftigelse på ordinære og ustøttede vilkår. Siden har hendes mand fået tilkendt førtidspension. Den lever de begge to og deres børn nu af. (Førtidspension udgør p.t kr. 16.285 pr. måned) (Jeten er ikke kvindens rigtige navn. Jeten betyder ’skæbne’ på kosovoalbansk)

4 © Qaravane v. Trine Panton Hvad er 300/450 timers reglen: 300 timers reglen er en særlov, der blev vedtaget i marts 2006 med virkning fra den 1. april 2007. Reglen vedrører ægtepar på kontanthjælp, der indenfor 24 sammenhængende kalendermåneder skal optjene 300 timers ordinær og ustøttet beskæftigelse for at opretholde retten til kontanthjælp. 300 timers reglen blev skærpet i september 2009 med fuld virkning fra 1. juni 2011, således timetallet blev sat til 450 timer og nu også vedrører ægtepar, hvor kun den ene part modtager kontanthjælp.

5 © Qaravane v. Trine Panton Paradoks i dansk arbejdsmarkedslovgivning: at borgere i match 2 skal efterleve optjeningskravet om 450 timers ordinær og ustøttet beskæftigelse indenfor to år, da det fremstår i direkte modsætning til selve definitionen på borgere i match 2, som værende ’ikke arbejdsmarkedsparate borgere’, dvs. netop ikke er parate til at tage et ordinært arbejde, så de kan forsørge sig selv!

6 © Qaravane v. Trine Panton Ramte af 300/450 timers reglen: • 936 personer har mistet deres kontanthjælp (v. udgang af 1.kv. 2010) • dermed er knap 936 familier ramt af reglen og dermed også rigtig mange børn • 95% af de personer, der har fået frakendt kontanthjælpen, er ikke født i Danmark • 90% af de ramte er indvandrere fra ikke-vestlige lande. • 70% af de ramte er kvinder. • blandt de ramte er der en overvægt af kvinder fra Irak, Marokko, Libanon og Somalia (gældende for Københavns Kommune) • en tredjedel af de ramte taler slet ikke eller kun dårligt dansk. • 85% af de ramte er aldrig kommet ind på det danske arbejdsmarked eller har ikke haft "ordinært ustøttet arbejde" de seneste 4 år eller længere. • halvdelen af de ramte er indplaceret i "matchgruppe 4" ("match 2" i det nye "match-system") • Halvdelen af de ramte ikke-vestlige kvinder er efterfølgende blevet selvforsørget (gældende for Københavns Kommune)

7 © Qaravane v. Trine Panton Fattigdom i Danmark Hver 7. indvandrer fra ikke-vestlige lande lever i fattigdom! Det samme gælder for hver 40. etniske dansker 70% af dem, som modtager introduktionsydelse, start-hjælp, eller er ramt af 300/450 timers reglen, lever i fattigdom. Det samme gælder for 27% af kontanthjælpsmodtagerne. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet), 1. april 2009

8 © Qaravane v. Trine Panton Målgruppen for vores projekt: Etniske minoritetskvinder fra ikke-vestlige lande Kendetegnet ved: • traumer og tab (flygtninge og familiesammenførte) • orientering mod hjemlandet (savn og dårlig samvittighed) • at være udenforstående • at være uforstående • at være ”fremmed” • at mangle system-kompetencer at være udsat i forhold til en lang række marginaliserings- faktorer Kilde: Als Research A/S

9 © Qaravane v. Trine Panton Målgruppen for vores projekt: (tal pr. 01.01.08, Københavns Kommune) • Der er 24.421 ikke-vestlige kvinder i den erhvervsdygtige alder (16-64 år) i Københavns Kommune • 1/3 af alle ikke-vestlige indvandrere har kun gået i grundskole. Blandt libanesiske, somaliske og tyrkiske kvinder gælder det hver 2. kvinde • Knap halvdelen af de ikke vestlige kvinder er i beskæftigelse. Blandt irakiske og libanesiske kvinder er det kun hver 5. og blandt somaliske kvinder kun hver 3. kvinde som er i beskæftigelse • En femtedel af de ikke-vestlige kvinder befinder sig udenfor arbejdsstyrken i matchgruppe 4 (ca. 15%) og som selvforsørgede (ca. 5%), svarende til 5.128 kvinder • 287 kvinder er ramt af 300 timers reglen, heraf er 270 ikke-vestlige kvinder

10 © Qaravane v. Trine Panton Arbejds- giverne Arbejds- tagerne -etniske minoritets- kvinder Behov for arbejdskraft, men nej tak til m å lgruppen, fordi de: - mangler kompetencer - har begr æ nset arbejdsmarkeds- erfaring - har d å rlige sprog- kundskaber - arbejdsgiver mangler viden/kendskab - ledighedsparadokset Behov for job af lyst ell. frygt, men sv æ rt fordi: - manglende evne, kompetencem æ ssigt, fysisk, psykisk og sprogligt -begr æ nset arbejds- markedserfaring manglende netv æ rk manglende motivation ( ø konomisk incitament) - Aleneansvar for børn (m./u. mænd) - kulturelle/religi ø se barrierer BAD MATCH Behov for alternative veje ind eller tilbage på arbejdsmarkedet Kvindernes adgang til arbejdsmarkedet

11 © Qaravane v. Trine Panton Kunne iværksætteri være et alternativ? NEJ!

12 © Qaravane v. Trine Panton Ikke umiddelbart, fordi.. •Kontanthjælpsmodtagere må ikke oprette et cvr-nr. •Selvstændig bi-beskæftigelse vil kun være relevant i begrænset omfang (afhængig af fag), da kvinderne oftest er eneanvarlige for børnene •Evt. indtjening bliver modregnet i kontanthjælpen •Mange i målgruppen har ikke kapacitet til at arbejde sig til uafhængighed af offentlig støtte (supplerende kontanthjælp) •Skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet •Gifte selvstændige kan tælle timer ift. 450 timers reglen, men skal udgøre min. 20 timer om ugen = ikke relevant for målgruppen •Det er muligt at være andelsshaver, men overstående barrierer samt grænse for formue = ikke attraktivt for målgruppen

13 © Qaravane v. Trine Panton Kunne beskæftigelse på alternative/fleksible vilkår være et alternativ? JA!

14 © Qaravane v. Trine Panton Men... •Evt. indtjening bliver stadig modregnet i kontanthjælpen •Mange i målgruppen har stadig ikke kapacitet til at arbejde sig til uafhængighed af offentlig støtte (suppl. kontanthjælp) •Skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet Begrænset motivation, med mindre......kvinden er gift med en kontanthjælpsmodtager og BANGE for og/eller tæt på at blive ramt af 450 timers reglen!

15 © Qaravane v. Trine Panton Projektets værdier: •Motivation: - at udnytte kvindernes ”husmor”-kompetencer - ikke kun løn, men også opkvalificering, danskkundskaber, netværk, mobilitet, ansvar for eget liv, rollemodel for børnene og andre kvinder samt evt. løn i form af naturalier •Fleksibilitet (”yde efter evne”, fx 2-3 timer om dagen) •Tryghed (kendte omgivelser, ”håndholdt”, frihed til at være muslim) •Brugerdreven innovation (at få kvindernes ideer i spil) •Små skridt gør en stor forskel (individuelle hensyn, skabe positive spiraler)

16 © Qaravane v. Trine Panton Qaravane En erhvervsdrivende forening med et almennyttigt formål Indvandrer Kvindecentret

17 © Qaravane v. Trine Panton Qaravane arbejder for.. At fremme beskæftigelsen blandt etniske minoritetskvinder, som har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked At etablere virksomheder og hjælpe etniske minoritetskvinder til selv at etablere virksomheder At bidrage til udbredelsen af socialøkonomiske virksomheder At arbejde politisk på at skabe forbedrede rammer for iværksætteri og beskæftigelse på alternative vilkår for de mest marginaliserede grupper i det danske samfund At arbejde for at fremme integrationen i Danmark og mindske kulturkløften

18 © Qaravane v. Trine Panton Systue, kursus, butik Et smukt møde mellem skandinavisk design og etniske håndarbejdsteknikker * Produktion af egen ’home textile’ kollektion * Systue for designere, brands og interiørbutikker * Strikkede og hæklede accessories (tasker, smykker og tøj) * Folkeoplysende aktiviteter (kvinderne som undervisere) Forretningskoncept: Eksklusivt, kvalitet, nummereret unika, dyrt! En del af den gode historie! Produceret af lokale minoritetskvinder i København N og NV * On-spot undervisning i syning og håndarbejde * On-spot undervisning i arbejdsmarkedsdansk

19 © Qaravane v. Trine Panton QaravanePlace de Bleu P.t. er Qaravane og Place de Bleu én juridisk enhed

20 © Qaravane v. Trine Panton Qaravane, forening Place de Bleu, ApS ell. A.m.b.a. Løn til daglig leder, opkvalificering, drift mv. Finansiering: Off. bevillinger, private puljer/fonde, støttebidrag, ”naturalier” Salg af produkter Løn til kvinderne Køb af materialer På sigt; to adskilte juridiske enheder

21 © Qaravane v. Trine Panton Qaravane, forening Place de Bleu, ApS ell. A.m.b.a. Løn til daglig leder, opkvalificering, drift mv. Finansiering: Off. bevillinger, private puljer/fonde, støttebidrag, ”naturalier” Salg af produkter Løn til kvinderne Køb af materialer På sigt; flere socialøkonomiske virksomheder Spin off

22 © Qaravane v. Trine Panton Udfordringer... • At finde balancen mellem idealisme og business • At finde balancen mellem offentlig og privat finansiering og partnerskaber/sponsorater • At udvikle en aflønnings- og fastholdelsesmodel, der tilgodeser - den selvforsørgede kvinde - kvinder der er tæt på/eller ramt af 450 timers regel - kvinder på forskellige former for ydelser (kontanthjælp, starthjælp, førtidspension, dagpenge mv.) - kvinder der søger sociale netværk • At operere i en gråzone (forudsætter stor kreativitet!)

23 © Qaravane v. Trine Panton Qaravane Løn til daglig leder, projektleder, projektmed- arbejdere, opkvalificering, maskiner mv. Gråzone Husleje, forsikringer, bogholderi, revision, telefoner mv. Place de Bleu Køb af materialer, løn til kvinder markedsføring mv. Rent offentligt Forår 2010 Hybrid offentligt/privat Efterår 2010 Kommercielt, på et tidspunkt... Kunsten at være en hybrid... mellem projekt og virksomhed mellem udvikling og drift og hensynet til konkurrenceforvridning

24 © Qaravane v. Trine Panton Og så er der det der med løn!

25 © Qaravane v. Trine Panton Hvad er ordinært? Der skal være tale om ustøttet ordinært arbejde Men...denne målgruppe er ikke ordinære arbejdstagere. Der skal tre kvinder til at fylde en fuldtidsstilling og deres produktivitet er en tredjedel af ”normalen”!

26 © Qaravane v. Trine Panton Hver gang en kvinde, der er i risiko for at blive ramt af 450 timers reglen, får fx 100 kr. i timen, ryger der 85,70 kr. direkte fra den private virksomhed ned i en offentlig kasse! Ergo subsidierer det private det offentlige for at løfte en opgave som det offentlige ikke selv kan løfte!!

27 © Qaravane v. Trine Panton Det med lønnen! -vi har valgt at gøre følgende: • Alle kvinder starter i 16 ugers kursusforløb (learning by doing) • Derefter ansættelse på flexible vilkår: 25 timer/uge; løn kr. 14.30 • Ved ekstra indsats (tage del i design/udvikling, sidemandsoplæring, god for det sociale miljø mv.); 5 timer extra om ugen • Løn for håndarbejde fastsættes ”baglæns” ud fra produktpris samt gennemsnitsvurdering af tidsforbrug og omregnes derefter til timer • Timeløn for selvforsørgede mv: kr. 72.50 (svarende til voksen lærlingeløn) jf. aftale med 3F • På sigt ansættelse af enkelte match 1’ere samt mulighed for at blive andelshavere Derudover: • Gratis frokost hver dag • Adgang til rådgivning (socialrådgiver og juridisk bistand) • På sigt; arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, medlemsfordele mv.

28 © Qaravane v. Trine Panton

29 Barnevognskæde

30 © Qaravane v. Trine Panton Hæklede armbånd

31 © Qaravane v. Trine Panton Børnepude

32 © Qaravane v. Trine Panton Bigshopper

33 © Qaravane v. Trine Panton Halskæde

34 © Qaravane v. Trine Panton Pigekjole

35 © Qaravane v. Trine Panton

36

37

38

39 At gøre op med nogle dogmer: •Dogmet om ”one box fits all” holder ikke, når det gælder de mest marginaliserede borgere. Den kendte redskabskasse synes anvendelig, når det gælder de fleste –men kommer til kort overfor de svageste. •Dogmet om, at vejen til god integration går gennem arbejde, holder ikke, når det gælder de svageste. God integration er også at lære at være en god mor eller en god borger i det danske samfund. •Dogmet om, at arbejde betyder fuldtidsarbejde og at supplerende kontanthjælp eller dagpenge kun er midlertidige løsinger i perioder, hvor indtjeningen glipper, holder ikke! Nogle borgere opnår aldrig en arbejdsevnekapacitet som rækker ud over 10-15 timers arbejde om ugen. •Dogmet, som synes at ligge bag såkaldte incitamentsstrukturer som 450 timers reglen, er, at der er arbejde til alle, som vil arbejde. Det holder ikke. •Dogmet om, at god arbejdsmarkedspolitik også er god socialpolitik, som synes dominerende i disse år, holder ikke for nogen! •Dogmet om at den danske model sikrer fleksibilitet og tryghed for arbejdmarkedets aktører holder ikke for de mest marginaliserede. Over for dem er modellen rigid og utryg.