UTA –KONFERENCE 2011 Flere unge i uddannelse og job Den 31. august 2011 kl. 0930-1600 – Danhostel Herning Konsulent Lars Lundgreen, Den Nationale Ungeenhed.

Præsentationer af emnet: "UTA –KONFERENCE 2011 Flere unge i uddannelse og job Den 31. august 2011 kl. 0930-1600 – Danhostel Herning Konsulent Lars Lundgreen, Den Nationale Ungeenhed."— Præsentationens transcript:

1 UTA –KONFERENCE 2011 Flere unge i uddannelse og job Den 31. august 2011 kl. 0930-1600 – Danhostel Herning Konsulent Lars Lundgreen, Den Nationale Ungeenhed

2 Hovedoverskrifter • Om Den Nationale Ungeenhed • Hvis jeg var økonom…? (Hvorfor er vi samlet i dag?) • Udfordringer i den offentlige sektor! • Hvilke udfordringer ser vi i ungeindsatsen? • Nedslag i en kompleks opgave - hvordan tilrettelægger kommunerne deres arbejde med ungeindsatsen? • Hvor kan I finde mere viden?

3 Om DNU Tak fordi vi må komme og fortælle om vores arbejde og vores erfaringer med ungeindsatsen fra hele landet gennem det sidste års tid Tværfagligt/forvaltligt forum er et godt udgangspunkt for arbejdet med ungeindsatsen – kommuneopgave Gode erfaringer fra UTA – godt udgangspunkt Netværks/inspirationsmøde med JC & UU

4 Hvis jeg var økonom…? ……og et ungt mennesker stillede mig følgende spørgsmål: ”Hvad er den bedste investering i tilværelsen?” Så ville jeg entydigt svare – UDDANNELSE – fordi: – Det kræver ”kun” en investering i form af tid, energi og fokus – Der er økonomisk ”gevinst” fra dag ét i form af SU – senere løn – Det er stort set ikke forbundet med nogen form for risiko – tværtimod Men ikke alle unge er i stand til uddannelse og hvilke unge er det egentlig vi taler om, det er bl.a. derfor vi er samlet her i dag!

5 Udfordringer i den offentlige sektor ”…offentlige organisationer er sjældent toptunede innovationsmaskiner. Tværtimod bærer mange af dem stadig rundt på den type hierarki og bureaukrati, som de fleste private virksomheder har kæmpet for at kaste af sig i årtierne, efter vi forlod industrisamfundet. Traditionelt har den offentlige sektor i sig selv været stærkt sketoropdelt……mulighederne for at samarbejde på tværs har ikke altid været til stede, selv om behovet er voksende…” ”I den offentlige sektor står faglighed – heldigvis – utrolig centralt. Men fagligheden kan også medføre en monofaglig kultur der ikke giver plads for den brydning mellem forskellige fagligheder, som kan udløse radikalt nye løsninger og service.” Bason, Christian: ”Velfærdsinnovation – ledelse af nytænkning i den offentlige sektor”, 2007

6 Aktuelle udfordringer i ungeindsatsen Fælles kommunal opgave Hvordan motiveres kommunerne til at tænke ungeindsatsen som en opgave på tværs mellem mange interessenter og lovgivninger frem en fragmenteret opgave opdelt i forskellige forvaltningsområder? Viden om udsatte unge Hvordan kan jobcenter og UU få mere kendskab til andre forvaltningers handlemuligheder herunder; børne- og familieforvaltningen og handicap- og psykiatriforvaltningen, så de bedre kan håndtere gruppen af udsatte unge, som ikke er parat til uddannelse eller ordinær beskæftigelse? Samarbejde mellem Jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner Hvordan udvikles samarbejdet mellem jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionerne endnu mere, så der kan laves en forebyggende indsats for de unge, som er i risiko for at havne på kontanthjælp? Ungeindsats i uddannelsesmiljø Hvordan kan kommunerne organisere deres indsats for udsatte unge i uddannelsesmiljøer, så det fremmer inklusion og motiverer til uddannelse? Puljemidler 15-17årige Hvordan sikres det at kommunerne implementere viden fra arbejdet med puljeprojekterne, som en del af deres fremtidige indsats?

7 Tværgående samarbejde Prioriteringen af ungeindsatsen ses på forskellige måder, fra etablering af ungeteam i jobcenter til oprettelse af en ungeenhed på tværs af forvaltninger Forskellige strategiske tilgange og rammevilkår hos kommunerne har betydning for hvordan indsatsen organiseres Det er vanskeligt at sige, hvorvidt den ene organisering er mere hensigtsmæssig end den anden. Det er i højere grad betydningsfuldt hvordan der kommunikeres og samarbejdes end om man er fysisk placeret i den samme bygning. Opgaven definerer organiseringen og tilrettelæggelsen omkring indsatsen

8 Tværgående samarbejde – eksempler Ringsted & Aabenrå Kommune: Etableret som ungeenhed med én fælles indgang for alle unge mellem 15-25 år (Aabenrå 15-29 år – match 2+3). Her løses alle opgaver i forhold til uddannelse, job og praktik, kontanthjælp, misbrug m.v. Der er samlet medarbejdere fra børneområdet, jobcentret, borgerservice og UU m.v. Holstebro Kommunen: Har et tæt og velkoordineret samarbejde om ungeindsatsen. Jobcenter, UU og B&F er nogle af de centrale aktører. Samarbejdet er baseret på velbeskrevne og anvendte samarbejdsaftaler. De enkelte enheder er organiseret hver for sig og sidder ikke fysisk sammen. Ungeindsatsen for match 2 og 3 er organiseret i en specialiseret ungeindsats

9 Uddannelsesrettet indsats Fokus er skiftet fra arbejdsmarkedsperspektiv til uddannelsesperspektiv og har givet et naturligt incitament for at tænke samarbejde mellem bl.a. jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne Fokus på kortlægning og kendskab til fastholdelsesmetoder eks. mentorstøtte, samt fokus på kombinationsforløb for de udsatte unge Oplever at kommunerne efterspørger best practise i forhold til gruppen af udsatte unge, som endnu ikke er kommet i gang med uddannelse

10 Uddannelsesrettet indsats - eksempler Lyngby-Taarbæk Kommune: VUC Stifinder for unge, som ikke er afklaret til uddannelse og som typisk er på kontanthjælp – match 1+2. Forløbet består i opkvalificering og vejledning, samt kompetenceudvikling i form af fag. Størstedelen af de unge ender efterfølgende i uddannelse eller praktikker/ job m. løntilskud Esbjerg Kommune: Projekt ”Ung på Arbejdsmarkedet” er et samarbejde mellem Social- og Sundhedsskole, jobcenter og Psykiatricenter. Projektets målgruppe er unge ledige, som har en psykisk lidelse. Gennem en vekselvirkning mellem skoleforløb og praktikperioder afklares og opkvalificeres de unge med henblik på fremtidig tilknytning til uddannelse eller job.

11 Puljeprojekter - 15-17 årige Kendetegn for projekterne: – Søger det brede samarbejde – Søger ny viden om målgruppen – Fokus på uddannelse (klargøring til dette!) – Målgruppekarakteristik – kendetegn og antal – Inklusion/eksklusion? 5 projekter i 2010: Skanderborg, Brøndby, Odense, Lolland-Falster, København 11 projekter i 2011: Roskilde, Holstebro, Esbjerg, Skive, Herlev, Gladsaxe, Horsens, Solrød, Ringsted, Aabenraa, Norddjurs

12 www.bmunge.dk Vidensopsamling om seks udvalgte modelkommuners ungeindsats De udvalgte er seks gode + geografisk + størrelsesmæssig fordeling Hovedoverskrifter: organisering, tværgående samarbejde, strategi, virksomheds- og uddannelsesrettet indsats + andre nyheder og best practise