Danmark i en globaliseret verden

Præsentationer af emnet: "Danmark i en globaliseret verden"— Præsentationens transcript:

1 Danmark i en globaliseret verden
Globalisering The American Century Internationale organisationer: WTO, FN og NATO Menneskerettighederne

2 Globalisering Begrebet globalisering betegner det forhold, at flere og flere fænomener bliver verdensomspændende. Globaliseringen betyder en vækst i sociale og økonomiske aktiviteter, som overskrider landegrænserne. Globaliseringen betyder, at begivenheder i én del af verden umiddelbart kan få konsekvenser i en anden del af verden.

3 Økonomisk globalisering
Økonomisk betyder globaliseringen, at virksomheder lynhurtigt kan flytte store mængder af kapital fra ét land til et andet. Store virksomheder kan placere produktionen i lande, hvor prisen på arbejdskraft (lønnen) er lav samtidig med at administration og planlægning måske foregår et helt andet sted i verden. Overskud kan dirigeres til lande med lav beskatning Den økonomiske globalisering indebærer dermed en øget arbejdsdeling mellem landene.

4 Eksempel på økonomisk globalisering
Design og ide Produktet udvikles i et land , hvor det er muligt at finde højt uddannet arbejdskraft I Danmark er lønnen høj, men udvikling og design kræver højt udannede ansatte Produktion Når produktet er designet kan det produceres i et lavindkomstland I Kina er arbejdskraften meget lavtlønnet og det er derfor langt billigere for virksomheden at producere der Beskatning Selve moderselskabet kan placeres i et land hvor virksomhedsbeskatningen er meget lav, så virksomheden ikke skal betale så meget af sit overskud i skat Cayman Islands et af de steder hvor virksomhedsbeskatningen er meget lavere end i Danmark og de øvrige EU-lande

5 Fordele og ulemper ved økonomisk globalisering
Økonomisk globalisering vil ifølge en liberalistisk tankegang medføre voksende velstand i alle dele af verden. På grund af den øgede specialisering vil landene i højere grad nøjes med at producere de varer og tjenesteydelser, de er bedst til, og derefter handle med hinanden. På den måde mener liberalisterne at alle bliver rigere. Kritikere af den økonomiske globalisering mener derimod, at den vil øge uligheden i verden, fordi ulandene vil blive fastholdt i en rolle, hvor de eksporterer råvarer og udfører det ufaglærte arbejde til gavn for de rige lande. Desuden frygter kritikerne, at der også vil opstå øget ulighed i i-landene, fordi de ufaglærte her bliver arbejdsløse. Endelig kan globaliseringen betyde, at de største transnationale selskaber har større indflydelse på nogle landes økonomi end landenes regeringer.

6 Diskussion Hvad er størst ved den økonomiske globalisering fordelene eller ulemperne? Kan og skal vi gøre noget for at tæmme den økonomiske globalisering?

7 Kulturel globalisering
Den kulturelle globalisering betyder, at verdens kulturer og livsformer påvirker hinanden i stadig højere grad, og at kulturerne kommer til at ligne hinanden mere og mere. Den kulturelle globalisering har medført, at der er opstået en globaliseret ungdomskultur med fælles interesser for musik, mode og TV-serier, og den har betydet , at vestlige værdier og vestlig livsstil har vundet frem over hele verden.

8 Problemer ved den kulturelle globalisering
Den kulturelle globalisering bliver også mødt med kritik. Mange frygter, at de nationale kulturer vil blive ødelagt, og at sprogene alle vil komme til at ligne engelsk til sidst. Globaliseringen betyder endvidere, at vi alle bliver bange for de samme ting: terrorisme, aids, klimakatastrofer osv

9 Diskussion Hvad er størst ved den kulturelle globalisering, fordelene eller ulemperne? Kan og skal vi gøre noget for at tæmme den kulturelle globalisering? Er det godt med den massive indflydelse fra amerikansk kultur? Hvad er specielt dansk ved jer? Hvad gør jer og jeres kultur anderledes end amerikanske unges kultur?

10 Politisk globalisering
Politisk betyder globaliseringen en udbredelse af de vestlige normer og værdier med krav om demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi. En af de vigtigste politiske værdier, som har vundet frem, er forestillingen om de universelle menneskerettigheder Det er blevet langt vanskeligere for diktaturstater at holde befolkningen hen i uvidenhed i en verden med satellit-TV og Internet. Men på den anden side kan moderne massekommunikation også udnyttes effektivt af et tilstrækkeligt stærkt og kynisk diktatur.

11 Interdependens Ifølge en liberalistisk opfattelse medfører den økonomiske, kulturelle og politiske globalisering , at vi alle bliver mere og mere gensidigt afhængige. Denne gensidige afhængighed kaldes interdependens. Den øgede interdependens vil i det lange løb medføre en fredeligere verden. Tankegangen er, at man ikke fører krig mod dem, man handler med. Den samme tankegang så vi ved oprettelsen af Den europæiske Kul – og Stålunion i 1952 og senere EF i 1957 Men der opstår også globale problemer, fx miljøproblemer, folkevandringer og terrorisme.

12 Diskussion Hvad oplever I af globaliseringen?
Tror I det er rigtigt at øget interdependens vil føre til en fredeligere verden? Hvad tror I der villle ske med den danske økonomi (import/eksport) hvis der var krig i Europa?

13 The American Century Amerikanske værdier Amerikansk kultureksport
Amerikansk overherredømme

14 The American Century Det 21. århundrede skal være ”The American Century”. Det mener i det mindste de såkaldt neo-konservative amerikanere. De neokonservative har ikke grebet deres visioner ud af den blå luft. USA er i dag verdens eneste tilbageblevne supermagt efter Sovjetunionens sammenbrud. USA dominerer verden militært, politisk og kulturelt. Nogle siger, at globaliseringen i virkeligheden er en amerikanisering af verden.

15 Amerikanske værdier Demokrati, markedsøkonomi, menneskerettigheder og personlig frihed er alle værdier, som betragtes som nært forbundne med det amerikanske samfundssystem, og som går deres sejrsgang over det meste af verden. Værdierne er naturligvis ikke kun amerikanske, men deles af mange andre, fx medlemmerne af EU. Disse værdier spredes ikke kun af den amerikanske regering, men også af den enorme amerikanske kultureksport og af de store amerikanske virksomheder. Virksomheder som General Electric, Ford, Exxon, General Motors, Apple, IBM og Microsoft er alle blandt verdens største.

16 Amerikansk kultureksport
Kultureksporten består blandt andet af Hollywood-film, TV-serier, fastfood, tøj og musik.

17 Amerikansk militær De amerikansk ledede militæraktioner i Afghanistan og Irak har været ledsaget af mange udtalelser om, at de var med til at udbrede demokrati, frihed og menneskerettigheder. Retorikken er dog blevet væsentligt mere afdæmpet i takt med, at problemerne har tårnet sig op i de to lande. Kritikere af USA påpeger, at amerikanske militæraktioner tidligere har fjernet demokratiske regeringer og erstattet disse med diktaturer, og at USA i virkeligheden er drevet af økonomiske motiver, fx ønsket om sikre olieleverancer. Et vigtigt motiv for amerikanske regeringer gennem tiderne har også været at forhindre lande i at blive kommunistiske. Dette er blandt andet sket i Vietnamkrigen 1959 – 1975.

18 Modstand mod det amerikanske overherredømme
Det amerikanske overherredømme er dog ikke helt uantastet. Terrorister og såkaldte slyngelstater (fx Nordkorea og Iran) betragtes som en alvorlig sikkerhedsrisiko for USA På det økonomiske område kan Kina om en årrække blive en supermagt. Hvis projektet med opbyggelsen af Den europæiske Union for alvor får vind i sejlene, kan EU blive en konkurrent til USA på flere områder. Men et faktum er, at verden i dag har én dominerende supermagt.

19 Diskussion Kan I genkende beskrivelsen af USA?
Er det OK at USA udbreder deres magt så meget? Hvad kan man gøre for at påvirke udviklingen? Hvordan bliver I påvirket af USA?

20 Internationale organisationer og menneskerettigheder
Formålet med organisationerne WTO (World Trade Organization) FN (Forenede Nationer) NATO (North Atlantic Treaty Organisation)

21 Formål med organistationerne
Formålet med organisationerne er at løse forskellige typer af internationale problemer og konflikter. Verdens lande er hele tiden nødt til i fællesskab at forhandle om, hvordan de kan løse internationale problemer og konflikter. Miljøproblemer rammer fx alle verdens lande, men intet land er i stand til at løse problemerne alene. Hvis der udbryder en krig mellem to store lande, kan det også hurtigt blive alle de andre landes problem. Derfor er landene nødt til at samarbejde i internationale organisationer, men det internationale samarbejde er svært. Landene har ikke altid de samme interesser, og de store lande synes ikke nødvendigvis, at de er nødt til at lytte til de små lande. Nogle lande ønsker måske slet ikke at samarbejde, men vil overlade det til andre at løse verdens problemer. Et vigtigt problem i internationalt samarbejde er, at et land ofte kan slippe billigst, hvis det lader de andre lande løse problemerne. Men hvis alle tænker sådan, så bliver problemerne jo aldrig løst.

22 WTO WTO (World Trade Organization) er en international frihandelsorganisation, som blev dannet i 1995, og den havde i medlemslande. WTO er for mange blevet synonym med globaliseringen, og dens topmøder er ofte ramt af store demonstrationer afholdt af globaliseringsmodstandere. Ved enkelte lejligheder er demonstrationerne mundet ud i kampe mellem politi og demonstranter.

23 WTO´formål WTO´s primære opgave er at lave globale aftaler og regler om handel og overvåge, at de overholdes. WTO´s overordnede formål er: At hæve levestandarden og realindkomsten At sikre fuld beskæftigelse At udvide verdenshandelen At arbejde for fuld udnyttelse af verdens resurser Det sidstnævnte mål må ikke ske på bekostning af en bæredygtig udvikling. EU´s mærkesager i WTO er miljø og kampen mod børnearbejde.

24 Krav til medlemslande Som medlemmer af WTO skal landene efterleve princippet om ikke-diskriminering. Dette indebærer, at man ikke må give handelsindrømmelser til noget land uden også at give det til de andre lande, og at importerede varer skal behandles på lige fod med nationale varer. Handelsindrømmelser vil sige, at man giver det pågældende land gunstigere vilkår i samhandelen end andre lande. Et vigtigt emne for WTO er aftrapning af landbrugsstøtteordninger rundt omkring, ikke mindst i EU og USA. Først og fremmest er det WTO´s opgave at bekæmpe protektionisme, altså at forhindre landene i at beskytte deres egne varer mod konkurrence udefra. Et eksempel på protektionisme er, når EU pålægger landbrugsvarer fra resten af verden importafgifter.

25 Eksempel på WTO´s arbejde
EU iværksatte i begyndelsen af 1989 et forbud mod import af hormonbehandlet oksekød, fordi man mente at det var sundhedsskadeligt. EU's og internationale forskere frygtede at det kunne fremkalde kræft. Det har delt USA og EU i en handelsstrid i over 12 år idet der i USA anvendes hormoner. WTO har givet USA medhold i sagen  Det er på grund af at WTO går ind for frihandel, og at de ser på sagen som en handelshindring mod USA. Da EU imidlertid nægtede at rette sig efter afgørelsen gav WTO amerikanerne lov til at sætte straftold på 100 % på landbrugsvarer.

26 FN De Forenede Nationer (FN) blev dannet I 1945 og har næsten alle verdens ca. 200 lande som medlemmer. FN´s opgave er ifølge FN-pagten ”at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed”. Desuden arbejder FN gennem en række underorganisationer med en mængde emner, fx Uddannelse (UNESCO) Sundhed (WHO) Flygtningeproblemer (UNHCR). De to vigtigste institutioner i FN er Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. FN´s øverste leder kaldes generalsekretæren.

27 FN´s generalforsamling
Generalforsamlingen omfatter alle FN´s medlemslande, og her kan man vedtage resolutioner. Disse resolutioner betragtes som et udtryk for ”Verdenssamfundets” syn på forskellige spørgsmål, men de er ikke juridisk bindende for landene. Resolutionerne vedtages med almindeligt flertal, og hvert land har én stemme. Generalforsamlingen mødes hvert år til en session fra september til december. Hvert land sender et mindre antal delegerede. Fra Danmark deltager repræsentanter fra de politiske partier fra såvel regeringen som oppositionen.

28 Generalsekratær Generalsekretærens opgave er ifølge FN-pagtens artikel 99 at ”henlede Sikkerhedsrådets opmærksomhed på enhver sag, der efter hans mening kan true opretholdelsen af den mellemfolkelige fred og sikkerhed”. Det er således generalsekretærens pligt at tage initiativ til, at alvorlige sikkerhedskriser i verden bliver løst. Generalsekretæren vælges for en femårig periode med mulighed for genvalg af Generalforsamlingen, men reelt er der tale om, at han er blevet godkendt af Sikkerhedsrådet først. Ban Ki-moon er den nuværende og ottende generalsekretær for FN efter at han overtog fra Kofi Annan i 2007

29 Sikkerhedsrådet Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer.
USA, Rusland (tidligere Sovjetunionen), Storbritannien, Frankrig og Kina (sejrherrerne efter 2. Verdenskrig) er permanente medlemmer og har vetoret, det vil sige, at ethvert af disse lande kan blokere en beslutning. De 10 andre lande vælges af Generalforsamlingen for en periode på to år. For at en resolution kan vedtages i Sikkerhedsrådet kræves 9 ud af de 15 stemmer, samt at ingen af de permanente medlemmer har stemt imod (nedlagt veto). Sikkerhedsrådet har mulighed for at vedtage resolutioner, som er juridisk bindende, og de kan vedtage sanktioner mod et land, herunder militær intervention. Det er dog et væsentligt princip, at FN skal respektere landenes suverænitet (ret til selvbestemmelse).

30 Problemer for FN FN betragtes dog af en række årsager af mange som en svag organisation: Modsætninger mellem stormagterne med vetoret lammer FN´s handlekraft USA bakker ikke altid op om FN FN har ingen penge og ingen hær Princippet om staternes suverænitet forhindrer FN i at gribe ind overfor krænkelser af menneskerettighederne Sikkerhedsrådets sammensætning er ikke tidssvarende

31 Sikkerhedsrådets sammensætning
Sikkerhedsrådets sammensætning ses af nogle lande som et udtryk for, at FN er udemokratisk. Det er ikke i dag indlysende, at lande som fx Indien, Brasilien, Japan og Tyskland skulle være mindre berettigede til en permanent plads end fx Frankrig.

32 Diskussion Modsætninger mellem stormagterne med vetoret lammer FN´s handlekraft USA bakker ikke altid op om FN FN har ingen penge og ingen hær Princippet om staternes suverænitet forhindrer FN i at gribe ind overfor krænkelser af menneskerettighederne Sikkerhedsrådets sammensætning er ikke tidssvarende Hvilke af problemerne til venstre ser I som de største? Hvad kan man gøre ved det?

33 Menneskerettigheder En af de værdier, der vinder udbredelse med globaliseringen, er forestillingen om de universelle menneskerettigheder. At menneskerettighederne er universelle betyder, at de antages at gælde for alle mennesker til alle tider. De fleste landes forfatninger har indføjet en række grundlæggende rettigheder for borgerne, blandt de mest almindelig er Retten til livet Religionsfrihed Ytringsfrihed Retten til retfærdig rettergang Retten til et familieliv

34 Menneskerettighedernes historie
Menneskerettighederne har deres udspring fra den såkaldte naturret Helt tilbage til middelalderen har man forklaret retten som noget, der stammede fra Gud og derfor ikke stod til diskussion. I oplysningstiden omfortolkede man dette og hævdede, at retten ganske vist var noget naturligt, men at den havde sit udspring i menneskets fornuft. Visse rettigheder, som fx retten til personlig frihed og retten til livet, kunne ganske enkelt udledes af menneskets evne til rationel tænkning og var en forudsætning for en logisk og fornuftig samfundsorden. I det 19. og 20. århundrede begyndte man at sætte spørgsmålstegn ved forestilling om retten som noget naturligt. Menneskerettighederne kan også betragtes som et udtryk for de værdier, der gælder i bestemte samfund på et bestemt tidspunkt i historien. Måske vil andre samfund lægge vægt på nogle andre rettigheder. Hvis man betragter menneskerettighederne på denne måde, er de relative, det vil sige at de lige så godt kunne skiftes ud med nogle andre.

35 Diskussion Vil i mene at der er nogle universelle menneskerettigheder?
Giv eksempler på rettigheder som I mener skal gælde for alle mennesker til alle tider

36 Menneskerettighedernes udbredelse
Da alle stater ikke uden videre overholder menneskerettigheder, er der behov for internationale menneskerettighedserklæringer og en form for internationalt forum, hvor krænkelser af menneskerettighederne kan behandles. Den første af disse kom i 1948 med FN´s generalforsamlings vedtagelse af ”Verdenserklæringen om menneskerettigheder”. I denne defineres de økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder.

37 FN´s menneskerettigheder
FN´s menneskerettigheder er ikke juridisk bindende for medlemslandene. Der er siden vedtaget en række konventioner om menneskerettigheder, her kan fx nævnes ”Genévekonventionerne om Beskyttelse af Krigens Ofre” (1949), ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” (1950), ”FN-konventionen om Forbud mod Racediskrimination” (1965) og ”FN´s Torturkonvention” (1984), ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” indeholder bla. Bestemmelser om forbud mod racediskrimination, Ret til hurtig og retfærdig rettergang Ytrings-, forsamlings-, og religionsfrihed De lande, der har underskrevet menneskerettighedskonventionerne, forventes naturligvis at overholde dem, men det er ikke altid tilfældet. ”Den europæiske Menneskerettighedskonvention” er blevet gjort til en del af dansk lov Sager om overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan rejses ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

38 Uddrag af FN´s menneskerettighedserklæring
Artikel 22. Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder. Artikel 23. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

39 Diskussion Hvilke er I enige i?
Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser. Hvilke er I enige i? Er der en der er vigtigere end de andre? Tror I de bliver overholdt i Danmark? Hvilken effekt tror I FN´s menneskerettigheder har på verden?

40 Menneskerettigheder og bistandshjælp
Menneskerettighederne spiller konkret en stor rolle i udformningen af mange landes – herunder Danmarks - bistandspolitik. Dette betyder, at overholdelse af menneskerettighederne er en betingelse for at kunne modtage ulandsbistand. De rige lande kan således bruge bistandshjælpen som belønning og straf i forbindelse med menneskerettighedspolitikken. Kritikere af dette finder det urimeligt, at lokalbefolkningen kan straffes for deres regerings manglende overholdelse af menneskerettighederne. Man kan dog også hævde, at krænkelserne af menneskerettighederne er endnu værre for lokalbefolkningen, og at regeringerne kan presses til at ophøre med krænkelserne, hvis man tilbageholder ulandsbistanden.

41 Humanitær intervention
Aktuelt diskuteres det, om overtrædelser af menneskerettighederne kan retfærdiggøre humanitær intervention, hvor FN-ledede militærstyrker griber ind i et lands interne forhold. Centralt i FN-pagten står ikke-interventionsprincippet, som betyder, at man respekterer landenes suverænitet og ikke griber ind i deres indre anliggender. Ikke-interventionsprincippet kan tilsidesættes af Sikkerhedsrådet i tre situationer: 1. Hvis indgreb er nødvendigt for at sikre international fred og sikkerhed 2. Hvis den pågældende stats regering har givet samtykke til et indgreb 3. Hvis hensynet til menneskerettighederne kræver det Det sidste punkt vil altid være meget diskutabelt. Hvornår er overtrædelserne af menneskerettighederne i et land alvorlige nok til, at resten af verden skal gribe ind? Og hvordan kan man være sikker på, at et indgreb ikke i virkeligheden har økonomiske eller andre årsager?

42 Diskussion Ikke-interventionsprincippet kan tilsidesættes af Sikkerhedsrådet i tre situationer: Hvis indgreb er nødvendigt for at sikre international fred og sikkerhed Hvis den pågældende stats regering har givet samtykke til et indgreb Hvis hensynet til menneskerettighederne kræver det Hvile af de tre situationer synes I er OK? Er der andre situationer hvor et indgreb skal tillades? Er det ikke nok bare at sige at der må laves en humanitær interveneres hvis der er et flertal for det i FN?

43 Nato NATO (North Atlantic Treaty Organisation)
NATO blev dannet i 1949 og var de vestlige, demokratiske landes sikkerhedsorganisation mod truslen fra de kommunistiske lande i Sovjetunionen og Østeuropa. NATO havde oprindeligt 12 medlemslande med USA i spidsen, og Danmark har været medlem fra starten. Under perioden med den kolde krig var NATOs hovedmodstander Warszawapagten, som bestod af 7 kommunistiske lande under ledelse af Sovjetunionen.

44 Bipolaritet Bipolaritet betyder, at der er to konkurrerende supermagter i verden, som ”holder hinanden i skak”. Før 2. Verdenskrig havde der været flere stormagter i verden, dette kaldes multipolaritet, altså en verden med mange konkurrerende stormagter. I dag kan verden både betragtes som unipolær, fordi USA ubetinget er verdens stærkeste militærmagt, men det kan også betragtes som gående mod multipolær fordi mange lande, bla. Kina, Pakistan, Israel, Nordkorea m.fl. har udviklet a-våben

45 MAD-doktrinen Da begge parter, NATO og Warszawa-pagten, rådede over atomvåben, ville en krig mellem de to blokke i realiteten kunne lægge Jorden øde. Man kaldte dette forhold for terrorbalancen Verdens sikkerhed var betinget af, at ingen af parterne turde angribe den anden. Dette blev kaldt MAD-doktrinen (Mutual assured destruction)

46 Diskussion Hvad tænker I om MAD-doktrinen?
Er det fornuftigt at Danmark er medlem af NATO? Tror I det er stabiliserende eller destabiliserende at så mange lande nu har a-våben?

47 Musketereden Atlantpagten, artikel 5
”Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant væbnet angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser for nødvendige, for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed.” ”Ethvert sådant væbnet angreb og alle som følge deraf trufne forholdsregler skal uopholdeligt indberettes til Sikkerhedsrådet. Sådanne forholdsregler skal bringes til ophør, når Sikkerhedsrådet har truffet de til genoprettelse og opretholdelse af den mellemfolkelige fred og sikkerhed fornødne forholdsregler” I forsvarssamarbejdet NATO gælder den såkaldte ”musketéred” Et angreb på ét medlemsland skal opfattes som et angreb på alle Man er ifølge ”musketéreden” ikke automatisk forpligtet til at yde militær hjælp til den angrebne part, man kan vælge at støtte på anden vis, fx diplomatisk og økonomisk.

48 Nato´s udvikling I årene brød de kommunistiske lande i Østeuropa og Sovjetunionen sammen, og Warszawapagten blev opløst. Der var nu kun én supermagt tilbage. Verden var blevet unipolær. Dette betød samtidig, at det oprindelige grundlag for NATO var forsvundet. I dag er mange af de tidligere warszawapagtmedlemmer blevet medlem af NATO, og organisationen er åben for nye medlemmer. Der var i medlemslande. NATOs primære formål er stadig at varetage medlemslandenes sikkerhed.

49 NATO i aktion Da medlemmer af terrororganisationen Al-Qaeda den 11. september 2001 udførte et stort terrorangreb mod USA, aktiverede NATO ”musketeréden” og indledte for første gang et militært angreb på baggrund af denne ed. NATO-landene fik Sikkerhedsrådets godkendelse til at invadere Afghanistan, hvor mange Al-Qaeda-medlemmer, herunder lederen Osama bin Laden holdt sig skjult. NATO-styrkerne afsatte den daværende regering, som var ledet af den såkaldte talibanbevægelse, som er en yderliggående islamistisk bevægelse, der støtter terror. Danmark deltog også i angrebet, og der er i 2010 stadig tropper fra Danmark og en række andre lande i Afghanistan. Danmark har indtil 2011 mistet 40 mand i Afghanistan

50 Diskussion Er det fornuftigt at Danmark deltager i krigen i Afghanistan? Hvilke argumenter kan der være for og imod Danmarks deltagelse? Har NATO stadig en plads i verden i dag? Hvad kan vi bruge NATO til?