Genrer skaber ulighed 1. Præsentation af den australske genrepædagogik 2. Gruppearbejde 3. Opsamling på gruppearbejdet Af: Mette Vennerstrøm: vennerstroem@hotmail.com.

Præsentationer af emnet: "Genrer skaber ulighed 1. Præsentation af den australske genrepædagogik 2. Gruppearbejde 3. Opsamling på gruppearbejdet Af: Mette Vennerstrøm: vennerstroem@hotmail.com."— Præsentationens transcript:

1 Genrer skaber ulighed 1. Præsentation af den australske genrepædagogik 2. Gruppearbejde 3. Opsamling på gruppearbejdet Af: Mette Vennerstrøm: - Dansk og dramatik, master i dansk som andetsprog - Undervist i gymnasium (stx + hf) og på VUC (hf) - Skolebesøg i Adelaide, South Australia

2 Oversigt over powerpoint
Kunstige genrer skaber ulighed Læsning af eksamensopgavesæt – Hvorfor er det svært at forstå, hvordan opgaven skal løses? Forståelse af genrer – Hvorfor er eksamensafleveringer volapyk for mange? Genrepædagogik: 1.) Et sprog til at tale om sprog og tekster – Field, tenor, mode 2.) Sprog og genre kobles – Field building, dekonstruktion, dialogisk konstruktion og selvstændig konstruktion

3 Kunstige genrer skaber ulighed
Flere elever fra uddannelsesfremmede miljøer Eksamen er en kunstig situation – test af viden. Eksamensgenrerne findes ikke i kursisternes ”virkelige” verden. Var det nok reduktion i 2009? 4 ekspliciterede hovedkriterier som kursistbesvarelserne bedømmes ud fra: - Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression - Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed - Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans - Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber ”Der må altid foretages en samlet afvejning af alle fire kriterier, en helhedsvurdering af besvarelsen” (s. 7)

4 Læsning af eksamensopgavesæt 1
Dansk HF maj 2008 (2HF071-DAA Tema Hæfte 1 og 2 handler om, hvordan man kan bruge sproget til at påvirke, herunder til at overbevise eller manipulere. Materialet giver eksempler på og diskuterer sprogbrug og retoriske virkemidler, bl.a. i politisk sprog. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om, hvordan taler kan påvirke modtagerne. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke uddraget af Hans Kirks roman (tekst 4). Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om retoriske virkemidler. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for centrale virkemidler i Ulla Dahlerups tale (tekst 5). Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1. Opgave 3 Skriv en argumenterende artikel til avisen om sproglig manipulation. Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for de centrale synspunkter i Jens Lenlers artikel (tekst 6). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne.

5 Læsning af eksamensopgavesæt 2
Førfaglige ord, meget (svært) læsestof og omfattende opgaveformuleringer: ”Skriv en argumenterende artikel til avisen om sproglig manipulation. Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for de centrale synspunkter i Jens Lenlers artikel (tekst 6). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.”

6 Læsning af eksamensopgavesæt 3
Flydende ord og begreber: (Indefinitte) Deiktiske markører (tid, sted og person) ”Man” Modificerende modale adverbier (biord) fx: mest, mindst, forholdsvis, størst sandsynlighed osv. ”en del”, ”centrale synspunkter”, ”dele af”

7 Læsning af opgavesæt 4 Censorvejledningen:
”Det forventes, at arbejdet med særteksten indgår med vægt i alle opgavetyper.” og ”er det tilstrækkeligt, hvis kursisten nævner og inddrager én tekst eller ét billede. Det er ikke omfanget, der tæller, men om inddragelsen begrundes og bidrager væsentligt til emnebehandlingen.”

8 Forståelse af genrer 1 De 3 genrer i skriftligt dansk på HF:
Analyserende oplæg til HF-hold. Introducerende artikel til almenkulturelt tidsskrift Argumenterende artikel til avis => Fra mundtlig samtale (1. del) til skriftsprog (2. del)

9 Forståelse af genrer 2 Problemer: - Oplæg => mundtligt
- HF-hold => Den stærke eller svage kursist? - Hvad er et almenkulturelt tidsskrift? Hvem læser det? Læser kursisterne det? - Hvilken avis?

10 Forståelse af genrer 3 Censorvejledningens svar:
”Helt centralt er det, at afsenderen i begge tilfælde er en HF-kursist. Derfor bliver spørgsmålet om, hvilken konkret avis man skal have i tankerne også uvæsentlig.” - ???

11 Genrepædagogik 1 Opstod i Australien i 80’erne
Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer havde problemer Traditionelle redskaber virker ikke fx procesorienteret skrivepædagogik – svage elever En opgave for alle fag!!! Læreren skal have redskaber til at give konkret respons – ikke ”godt skrevet” eller ”uklar formulering”

12 Genrepædagogik 2 Sammensat af forskellige elementer:
En sprogteori, den funktionelle grammatik udviklet af Halliday En genreteori udviklet på baggrund af sprogteorien af Martin og Rothery En pædagogisk komponent inspireret af bl.a. Bruner og Vygotsky omkring udvikling af elevernes sproglige færdigheder. ”Stilladsering”. Vægt evt. specielt brugbare sider af traditionel grammatik, procesorienteret skrivning og retorik. Deiksis, tema-rema, sproghandling, samarbejds-/høflighedsprincipper, modalitet, styrkemarkører.

13 Genrepædagogik 3 - Sproget er ikke et system, som man skal lære at bruge korrekt, men et system af muligheder til i enhver forskellig kommunikationssituation at finde det bedst egnede sproglige udtryk. (Halliday) =>Ikke fejlfinding - Genrer er ikke skemaer, som skal kopieres, men sociokulturelle ressourcer, som vælges efter hensigt og funktion.

14 Et sprog til at tale om sprog og tekster 1
Field: Bestemmer hvad teksten handler om, eller hvilke ’områder’ af virkeligheden, den fremstiller. Tenor: Har at gøre med forholdet mellem tekstens deltagere, både ’i’ og ’udenfor’ teksten. Mode: Har at gøre med den rolle sproget spiller i situationskonteksten. Sprogets rolle bestemmes af tekstens funktion. Mundtligt-skriftligt. Sammenhæng. - Field, Tenor og Mode er kontekstvariable og arbejder samtidig. I den funktionelle grammatik kaldes denne sociale kontekst for REGISTER. Polias og Hedeboe: Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 201

15 Et sprog til at tale om sprog og tekster 2
Sprog og sociale kontekster – genre og register Context of culture Genre Context of situation Field Mode Tenor Text Polias og Hedeboe: Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 201

16 Et sprog til at tale om sprog og tekster 3
- Til kursisterne Polias og Hedeboe: Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 210.

17 Sprog og genre kobles 1 Field building: Viden om emnet og fagudtryk samles. Dekonstruktionsfasen: En god opgave skilles ad, sprog og genre undersøges i fællesskab. Hvad gør sig sprogligt gældende for netop denne genre? Dialogisk konstruktion: En opgave (dele af) skrives sammen – læreren (professionelle) taler højt om overvejelser. Del-stjæl! Eleverne lærer at ’pakke’ mundtlig information i skriftlige sætninger. Selvstændige konstruktion: Respons på baggrund af de øvrige faser evt. undersøges sprog og genre af en makker. - Svage kursister kan reproducere, dygtige være kreative inden for rammer.

18 Teaching and learning cycle
Building The Field Modelling / Deconstruction Joint Construction Independent Construction Continue Building the Field Input: This slide shows a diagrammatic representation of the teaching-learning cycle There are many adaptations of this model. The model used in this PD has 4 stages. Building the field – In this stage the teacher builds on what the students already know about the topic and develops their knowledge and understandings so that they become very familiar with the topic. The activities for building the field can vary according to the topic but usually move from the more experiential/everyday field knowledge to more abstract/technical field knowledge. Building the field can occur in all 4 stages of the cycle particularly if learners are exposed to new content as they move through the stages. Modelling/ Deconstruction – In this stage the teacher guides the students in exploring how the text makes meaning through an examination of the text’s social purpose, its structure and its language features (genre, field, tenor and mode). Initially particular language features are focused on and further understandings are built up through further deconstructions of texts. At this stage also students can learn the metalanguage which enables them to talk about language and texts. Joint construction – In this stage, the teacher guides the students to jointly construct a text. The teacher guides the discussion by asking questions, making suggestions and re-wording where necessary and in the process, encourages students to take an increasing role in the joint construction using what they’ve learnt about the structure and the language features of the genre. Independent construction – Once students have successfully participated in a joint construction they are ready to move into the Independent construction stage. In this stage, students need to build up knowledge of their topic before they can write their independent construction. This may involve independent, group or class research or if students are in the beginning levels of learning English, the field knowledge needed may have been developed while proceeding through the previous stages. During this stage, students can develop the writing skills of revising and editing and critical literacy skills.

19 Sprog og genre kobles 2 Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen:
- Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad er formålet med genren? - Hvordan henvender skribenten sig til sin læser (overvejende personlig/subjektivt eller upersonligt/objektivt)? - Skriver skribenten i et overvejende mundtligt eller skriftsprogligt sprog? - Indeholder teksten mest dialog, fortælling og afrapportering eller refleksion? - Trækker skribenten mest på vores: almene viden (fx indkøb) viden inden for et specialområde (fx biler) eller uddannelsesmæssig viden (fagfaglig)? Hvordan ses det sprogligt? - Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er tekstens struktur? - Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at markere, at hun introducerer noget nyt? - Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at kæde sætningernes indhold sammen? - Bruges der overvejende være- og handleverber eller føle- og sanseverber?

20 Sprog og genre kobles 3 Find selv på flere spørgsmål, der viser eleverne/kursisterne, hvad der er vigtigt for eksamensgenrerne i netop faget dansk… Tag udgangspunkt i Field, tenor, mode og de fagtermer eleverne har lært i løbet af året.

21 Litteratur Om Field, Tenor, Mode: Hedeboe, Bodil: Grammatik uden røde streger: Polias, John og Bodil Hedeboe: Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000. Wulff, Lone: ”Skrivepædagogik for tosprogede elever” in Sprogforum nr. 42, marts 2008.