Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

PSYKISK SYG OG MISBRUGER – HVORDAN KOMMER MAN SÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET? DANSKE HANDICAPORGANISATIONER AALBORG KONGRES- OG KULTURCENTER 4. MAJ 2009.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "PSYKISK SYG OG MISBRUGER – HVORDAN KOMMER MAN SÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET? DANSKE HANDICAPORGANISATIONER AALBORG KONGRES- OG KULTURCENTER 4. MAJ 2009."— Præsentationens transcript:

1 PSYKISK SYG OG MISBRUGER – HVORDAN KOMMER MAN SÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET? DANSKE HANDICAPORGANISATIONER AALBORG KONGRES- OG KULTURCENTER 4. MAJ 2009.

2 HVAD HAR VAN GOGH MED DET AT GØRE?

3

4

5 NØDVENDIGT MED VIDEN OG ENGAGEMENT.

6 VÆSENTLIGT AT KENDE SINE EGNE KOMPETANCER

7 SE VIRKELIGHEDEN I ØJNENE.

8 FRUSTRATIONSHÅNDTERING OG FORMIDLING

9 HOLDNINGSÆNDRING

10 MAN SKAL VIDE, HVAD MAN SKAL GØRE.

11 UNDGÅ AT LADE SIG PROVOKERE TIL GENSIDIG FASTHOLDELSE AF FORDOMME.

12 EUFORI

13

14

15

16 AAB-DEPORTIVO LA CORUNA

17 EUFORIEN FREMMER FÆLLESSKABSFØLELSEN

18

19 MISBRUGSSTOFFERNE  ALKOHOL  CANNABIS  AMFETAMIN  KOKAIN  ECSTASY  LSD  SVAMPE, KAKTUS  BENZODIAZEPINER  OG DE ANDRE.

20

21 DOBBELTDIAGNOSE  2 SAMTIDIGE DIAGNOSER  PRINCIPIELT - EN PSYKISK LIDELSE I KOMBINATION MED EN MISBRUGSTILSTAND  I PRAKSIS – OFTEST – EN MERE BETYDENDE PSYKISK SYGDOMSTILSTAND I KOMBINATION MED EN MERE OMFATTENDE MISBRUGSTILSTAND.

22 DOBBELTDIAGNOSE  OFTE MERE END DOBBELT  SIKRE FYLDESTGØRENDE UDREDNING AF SÅVEL DEN PSYKISKE TILSTAND SOM ANVENDELSEN AF MISBRUGSSTOFFERNE – HERUNDER KRONOLOGI, VIRKNING, OMFANG ETC.

23 HVILKE PSYKISKE LIDELSER  SKIZOFRENI (CA. 50 % AF DE SKIZOFRENEPATIENTER HAR SAMTIDIG ET MISBRUG)  BIPOLARE SINDSLIDELSER  PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PRÆGET AF DÅRLIGERE PERSONLIGHEDSMÆSSIG INTEGRATION  ADHD  DEPRESSIVE TILSTANDE  ANGSTTILSTANDE  PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER, ANDRE

24

25

26 ADHD  DET STORE DYR I ÅBENBARINGEN, BL.A.,FORDI MAN  KAN SENDE ”ABEN” VIDERE – TROR MAN.  TROR, DER ER NEMME LØSNINGER PÅ DETTE  SELVRAPPORTERINGSSKEMAER ANTAGES AT VÆRE LIG DIAGNOSTISK UDREDNING  KLIENT/PATIENT OG PRIMÆR KAN MÅSKE LETTERE BLIVE ENIGE OM, AT DETTE ER PROBLEMET, NÅR IKKE ANDET LYKKES ELLER KAN LADE SIG GØRE

27 ADHD  MEN DIAGNOSEN ER SVÆRERE AT STILLE HOS VOKSNE  STOR COMORBIDITET  SÆRLIGE BEHANDLINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER VED SAMTIDIGT MISBRUGSPROBLEM  OG MEGET ANDET.

28 HVORFOR ANVENDE MISBRUGSSTOFFER?  FOR AT FÅ DET GODT  FOR AT FÅ DET BEDRE  FOR AT KLARE SIG BEDRE  NYSGERRIGHED – GØRE SOM DE ANDRE (EKSPERIMENTERENDE, GRÆNSESØGENDE)

29

30

31

32 used to be

33

34

35

36 DA D2 Receptor Availability Control Addicted Cocaine Alcohol DA Reward Circuits DA Reward Circuits DA Drug Abuser Non-Drug Abuser Heroin Meth Dopamine D2 Receptors are Lower in Addiction DA

37

38 Dopamine Transporters in Methamphetamine Abusers Normal Control Methamphetamine Abuser Motor Task Loss of dopamine transporters in the meth abusers may result in slowing of motor reactions. Memory task Loss of dopamine transporters in the meth abusers may result in memory impairment Time Gait (seconds) Delayed Recall (words remembered) Dopamine Transporter Bmax/Kd Volkow et al., Am. J. Psychiatry,

39 HEROINHJERNE

40

41 ”MISBRUGSALDEREN”

42

43

44 SYGDOMSMODELLEN KAN I ALT FALD BRUGES KONSTRUKTIVT HVIS MAN DERVED:  UNDLADER AT FOKUSERE PÅ, HVEM DER KAN GØRE FOR DET  I STEDET FOKUSERER PÅ, HVAD DER KAN GØRES VED DET – OG AF HVEM – OG PÅ AT ANSVARET FOR AT GØRE NOGET VED DET (OFTEST) ER FÆLLES.

45 Relapse Rates Are Similar for Drug Addiction & Other Chronic Illnesses Drug Addiction Type I Diabetes Hypertension Asthma 40 to 60% 30 to 50% 50 to 70% Percent of Patients Who Relapse McLellan et al., JAMA, 2000.

46 HVEM GØR HVAD?

47 BEHANDLING. DET VILLE VÆRE SÅ LET, HVIS……

48 FØR

49 EFTER

50 IKKE ALT (INTET) ER SORT/HVIDT.

51 JOBCENTERMEDARBEJDERENS OPGAVE  AT SIKRE HENVISNING TIL RELEVANT FORANSTALTNING – UDREDNING, BEHANDLING, HVIS DETTE IKKE ALLEREDE HAR FUNDET STED.  OG OFTE – FØR DETTE – MOTIVERE KLIENTEN FOR DETTE.

52 KRAV TIL UDREDNINGEN AT DENNE BESKRIVER  AKTUELLE SYMPTOMER OG FUNKTIONSKOMPETANCER  TIDLIGERE KOMPETANCER  SAMSPILLET MELLEM UDVIKLINGEN AF MISBRUGSAFHÆNGIGHEDEN, DEN PSYKISKE LIDELSE OG UDVIKLINGEN AF SOCIALE OG UDDANNELSESMÆSSIGE KOMPETANCER.

53 KRAV TIL UDREDNINGEN  NÅR DER ER TALE OM SPECIALLÆGEERKLÆRINGER, SOM KOMMUNEN SELV INDHENTER I DYRE DOMME, BURDE DET VÆRE EN SELVFØLGE.  IKKE BLOT SYMPTOMOPREMSNINGER MED FORMULERINGER TAGET DIREKTE FRA DE DIAGNOSTISKE KRITERIER.

54 SHS´S VEJLEDNING  DET OVERORDNEDE ANSVAR FOR UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF PSYKISKE SYGDOMME I DE KOMMUNALE MISBRUGSSYSTEMER ER LÆGELIGT.

55 BEHANDLING  EN INTEGRERET BEHANDLINGSINDSATS RETTET MOD MISBRUGET OG DEN PSYKISKE LIDELSE MEST VIRKSOM.  DETTE GØR SIG MEST MARKANT GÆLDENDE JO MERE UDTALT DEN DOBBELTE PROBLEMSTILLING GØR SIG GÆLDENDE.

56 BEHANDLING  EN INTEGRERET BEHANDLING KAN VANSKELIGGØRES AF, AT DENNE NØDVENDIGVIS MÅ FOREGÅ I ET SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG REGION.  IKKE SÅ PROBLEMATISK, HVIS DE RESPEKTIVE BEHANDLINGER KAN FORLØBE FASISK.

57 MISBRUGSBEAFHANDLING  MEDICINSK BEHANDLING ABSTINENSBEHANDLING AVERSIONSBEHANDLING (ANTABUS) SUBSTITUTIONSBEHANDLING (METADON, BUPRENORFIN)  PSYKOTERAPEUTISK (KOGNITIV)  ”TERAPEUTISK”

58 BEHANDLING OG BESKÆFTIGELSESMÆSSIG INDSATS  I DE TILFÆLDE, HVOR DEN MISBRUGSRETTEDE DEL AF BEHANDLINGEN ALENE FORGÅR I KOMMUNALT REGI BURDE DETTE KUNNE INDEBÆRE ORGANISATORISKE FORDELE.

59 BESKÆFTIGELSESRETTEDE TILTAG  BØR IDEELT SET GØRES FASESPECIFIKKE I FHT. DEN ØVRIGE INDSATS OG BEHANDLING.

60 BESKÆFTIGELSESRETTEDE TILTAG  I EN TILSTAND PRÆGET AF FORTSAT MISBRUG OG UTILSTRÆKKELIGT BEHANDLET PSYKISK LIDELSE VIL DET TYPISK KUN KUNNE DREJE SIG OM AKTIVERING.  AKTIVERING KAN PÅ DEN ANDEN SIDE MÅLRETTES I FORHOLD TIL FREMME AF MOTIVATION OG BASALT SOCIALT SAMSPIL.

61 BESKÆFTIGELSESRETTEDE TILTAG  JO MERE UDTALT DEN PSYKISKE SYGDOMSGRAD ER, DESTO MERE AFGØRENDE ER DET, AT DENNE PRIMÆRT BEHANDLES – F.EKS. MED ANTIPSYKOTISK MEDICIN.

62 PROGNOSEN  SOM UDGANGSPUNKT I BEDSTE FALD SVARENDE TIL, HVAD DEN PSYKISKE LIDELSE ALMINDELIGVIS VILLE INDEBÆRE.  MEN DETTE INDEBÆRER JO TYPISK, AT MISBRUGSPROBLEMET SKAL VÆRE NEUTRALISERET – BEHANDLET.

63 PROGNOSEN FINDES DE EGNEDE TILBUD I DAG? FINDES DE EGNEDE TILBUD I DAG? –TIL AFKLARING –TIL MERE VARIG BESKÆFTIGELSE (HERUNDER HENSYNTAGENDE FORMER)

64 FØLGEVIRKNIGER  SUFFICIENT UDREDNING AF DISSE –F.EKS. EN NEUROPSYKOLOGISK US.

65 VÆSENTLIGST AT ETABLERE EN EGNET RELATION

66 DET KAN MÅSKE GODT I STARTEN FØLES SÅDAN

67 TAG UDGANGSPUNKT I DERES SITUATION.

68 HUSK BETYDNINGEN AF DET NONVERBALE UDTRYK

69 ENTYDIG KOMMUNIKATION

70 BEHANDLINGSALLIANCEN

71

72 MAN SKAL SE SIG GODT FOR

73

74 HUSK DET NU

75

76

77 EUFORI KAN FREMKALDES AF MANGE TING.

78

79 OG SÅ AF STED

80

81

82

83

84 MOTIVATION  MOTIVERET FOR HVAD?  OG I HVILKET OMFANG?  MOTIVATION – ERKENDELSE.

85

86 MOTIVATIONAL INTERVIEWING MILLER OG ROLLNICK  EN SÆRLIG METODE, DER TAGER UDGANGSPUNKT I AT ARBEJDE MED PATIENTENS AMBIVALENS.  NOGET CENTRALT FOR METODEN ER DEN ”ÅND” SOM HERSKER MELLEM PATIENT OG BEHANDLER.  IKKE KONFRONTERENDE OG IKKE DIREKTE RÅDGIVENDE.  IKKE OVERTALELSE (MANIPULATION), MEN UDLØSE PATIENTENS MOTIVATION SÅ AT SIGE INDEFRA.

87 MOTIVATIONAL INTERVIEWING  ARBEJDER UD FRA ET OPTIMISTISK HUMANISTISTISK PERSPEKTIV  MOTIVATION ER EN TILSTAND, IKKE ET TRÆK (STATE vs. TRAIT).  AMBIVALENS ER ET NORMALT, ACCEPTABELT, FORSTÅELIGT ASPEKT FORUD FOR FORANDRING.  MOTIVATION ER ET INTERPERSONELT FÆNOMEN.

88 MOTIVATIONAL INTERVIEWING  TERAPEUTEN ER ANSVARLIG FOR AT ØGE KLIENTENS/PATIENTENS MOTIVATION FOR FORANDRING.  KLIENTEN/PATIENTEN ER IKKE FORPLIGTET TIL INITIALT AT KOMME TIL TERAPEUTEN OG VÆRE MOTIVERET FOR FORANDRINGEN.

89 MOTIVATIONAL INTERVIEWING  UDTRYK EMPATI  ETABLERING AF PERSONLIGE MÅL  ARBEJD MED MODSÆTNINGER (AMBIVALENS)  GÅ MED MODSTANDEN  UNDERSTØT KOMPETANCEN

90 MOTIVATIONAL INTERVIEWING TO FASER TO FASER  OPBYGGE MOTIVATION FOR FORANDRING.  STYRKE KLIENTENS/PATIENTENS ”COMMITMENT” TIL FORANDRING

91

92 MOTIVATIONAL INTERVIEWING  FREMME TALE OM FORANDRING  FORVENT MODSTAND  KLIENTEN/PATIENTEN ER TERAPEUTENS GUIDE

93 FORDEL-ULEMPESKEMA (IKKE FORULEMPESKEMA) FORDELE VED FORTSAT STOF- ANVENDELSE ULEMPER VED FORTSAT STOF- ANVENDELSE FORDELE VED STOFOPHØR ULEMPER VED STOFOPHØR

94 MOTIVATIONAL INTERVIEWING ”OARS”-TEKNIK  OPEN-ENDED QUESTIONS  AFFIRMATIONS  REFLEKTIVE LISTENING  SUMMARIZING

95 MOTIVATIONAL INTERVIEWING  PROBLEMIDENTIFICERING: ”I hvilket omfang har dette været et problem for dig?”  BEKYMRING: ”Hvor meget bekymrer dette dig?”  FORANDRINGSVILLIGHED: ”Hvad får dig til at tænke, at du er nødt til at gøre noget ved dette?”  OPTIMISME: ”Hvad får dig til at tænke, at du kan ændre det nu, hvis du beslutter dig for det?”

96

97 (Engender Health 2003)

98  MET - MOTIVATIONAL ENHANCEMENT THERAPY  MBDDT - MOTIVATION BASED DUAL DIAGNOSIS TREATMENT  LOWER MOTIVATED  HIGHER MOTIVATED

99 RISIKOSITUATIONER  KORTLÆGGELSE AF SITUATIONER MED STOR RISIKO FOR INDTAGELSE AF RUSMIDDEL.  AFDÆKNING AF ALTERNATIVE HANDLEMÅDER

100 TILBAGEFALD SLIP SLUTTE TIDLIGT RISIKOSITUATION U-SVING ADVARSELSIGNAL TÆNK ANDERLEDES AKTIVITETER

101 Counseling and Other Behavioral Therapies Drug Resistance Skills Replace Drug Using Activities Motivation Problem Solving Skills Interpersonal Relationships

102 Intake Processing / Assessment Treatment Plan Pharmacotherapy Continuing Care Clinical and Case Management Self-Help / Peer Support Groups Behavioral Therapy and Counseling Substance Use Monitoring Detoxification Child Care Services Vocational Services Medical Services Educational Services AIDS / HIV Services Family Services Financial Services Legal Services Mental Health Services Housing / Transportation Services 5.Matching services to needs is critical for treatment to be successful.


Download ppt "PSYKISK SYG OG MISBRUGER – HVORDAN KOMMER MAN SÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET? DANSKE HANDICAPORGANISATIONER AALBORG KONGRES- OG KULTURCENTER 4. MAJ 2009."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google