Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Gr. 10-2-4-1-12 Nr.1 Kystforvaltning I Danmark Per Sørensen, Kystteknisk chef.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Gr. 10-2-4-1-12 Nr.1 Kystforvaltning I Danmark Per Sørensen, Kystteknisk chef."— Præsentationens transcript:

1 Gr Nr.1 Kystforvaltning I Danmark Per Sørensen, Kystteknisk chef

2 Gr Nr.2 Erosion, ligevægt, sedimentkilde

3 Gr Nr.3 Regulering

4 Gr Nr.4 Hvor reguleres hvad ? Statens højhedsret over søteritoriet •Fodringer (strandnær og revle) •Høfder og bølgebryder udenfor daglig højvandslinie •Havneanlæg •Opfyldninger, dæmninger m.v. •Bade og bådebroer 100 m Mulighed for fysisk planlægning Kystbeskyttelsensloven •Kystbeskyttelse generelt •Terrænreguleringer MHL

5 Gr Nr.5 Ny kystbeskyttelseslov Formålet med loven: ”Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvøm- melser samt ejendom mod oversvøm- melser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet”

6 Gr Nr.6 Kystbeskyttelseslovs formål Afvejning af hensyn: 1) Behov for kystbeskyttelse 2) Økonomi 3) Teknisk og miljømæssig kvalitet 4) Kystlandskabets bevarelse 5) Naturens frie udfoldelse 6) Rekreativ udnyttelse 7) Adgang til kysten 8) Andre forhold

7 Gr Nr.7 Kommuner – en central rolle

8 Gr Nr.8 §1 Proces i større sager

9 Gr Nr.9 Proces i mindre sager Sagsforløbet i en § 16 – sag Ansøgning fra én eller flere enige grundejere til Kystdirektoratet Kommune Farvandsvæsenet Fiskeriinspektoraterne Skov- og Naturstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Miljøcentre Altid Anlæg på søterritoriet og kystfodring Altid Ved gravning Altid Alle høringsparter Naboer Danmarks Naturfredningsforening Evt. andre klagere Altid Ved klager Indhentning af supplerende materiale Teknisk behandling Kystdirektoratet Tilladelse eller afslag Høring: Hvornår: Orientering ved kopi af tilladelse eller afslag:

10 Gr Nr.10 Type 1 - projekter omfatter nye kystbeskyttelsesprojekter Type 2 - projekter omfatter kystbeskyttelsesprojekter, der indebærer en renovering eller fjernelse af gammel, skæmmende og/eller uvirksom kystbeskyttelse Type 3 - projekter omfatter reparation af skader på diger og anden kystbeskyttelse som følge af stormflod Kystbeskyttelsespuljen

11 Gr Nr.11 Eksempel: §1 sag, flere grundejere

12 Gr Nr.12 Resultatet Ingen beskyttelse Bølgebrydere Skråningsbeskyt telse og fodring Høfder

13 Gr Nr.13 Basale kystplanlægning CZM Kystzonen er dynamisk og undergår kort- og langtidsvariationer. Derfor skal menneskelig intervenering ske efter grundig planlægning. Kysterosion er et almindeligt fænomen som påvirker mange kyster. Det bedste tidspunkt at adressere kystproblemer er I planlægningen af aktiviteter nær kysten. Kyst erosion management må ikke ske uden at være en del af en hollistisk tilgang til kystzonen. Det er hverken teknisk realisabelt eller økonomisk forsvarligt at forhindre al kysterosion. Enhver ændring af kystlinien bør kun ske efter at littoral processerne er forstået.

14 Gr Nr.14 CZM på de indre kyster Diger: 935 km Skråningsbeskyttelse: 700 km Høfder, bølgebrydere

15 Gr Nr.15 Visualisering af ny kystbeskyttelse

16 Gr Nr.16 Formål omsat til praksis

17 Gr Nr.17 Back to nature !

18 Gr Nr.18 Borger involvering •300 Kystforvaltere, politikere, konsulenter blev inviteret til at diskutere visioner for de indre kyster. •Agenda: Hvad ønsker vi, hvilken udvikling ønsker vi og hvordan passer det ind i lovgivningen? Hvilke typer og hvor meget kystbeskyttelse ønsker vi? Skal vi rydde op og hvordan? Hvordan integreres kysten og kystbeskyttelsen i arealplanlægningen.

19 Gr Nr.19 Fællesaftale på den jyske vestkyst

20 Gr Nr.20 Vadehavet

21 Gr Nr.21 Teknisk styregruppe •Bestod i 2006 af •Ribe Amt •Sønderjyllands Amt •Kystdirektoratet •Diskussion og formulering af strategi for oversvømmelses beskyttelsen i Vadehavet. •Implementering er også en fælles opgave.

22 Gr Nr.22 Darum-Tjæreborg dige MT=190 år Ribe dige MT>500 år Rejsby dige MT=23 år Ballum dige MT= år Ballum-Koldby dige Fremskudt dige MT> 500 år Højer dige Snur-om diget Forskellige sikkerhedsniveauer

23 Gr Nr.23 Thank you

24 Gr Nr.24 Fremtidens klima år 2100 ~ Vandstanden i de Danske farvande stiger ca. 40 cm de næste 100 år. ~ Maksimal vandstanden i Nordsøen stiger cm de næste 100 år, heraf mest de sidste 50 år. ~ Flere kraftigere og hyppigere storme giver yderligere en forøgelse af vandstanden. ~ 25 % forøget nedbør om vinteren, mere intensive regnskyl. ~ 10% forøget afstrømning i vandløb.

25 Gr Nr.25 Konsekvenser ved kysterne ~ Øget erosion af kysterne. Der er i alt 7300 km kyst. ~ Højere oversvømmelsesrisiko, 1100 km kyste er beskyttet af diger. ~ For lav sikkerhed af kystbeskyttelse. ~ Ved kystnær bebyggelse og ved havne også grundvandsproblem, som kan give opdrifts- og stabilitetsproblemer. ~ Indvandsproblemer. ~ Slusekapacitet. ~ Kloakering måske underdimensioneret. ~ Naturområder, kan de følge med op i niveau?

26 Gr Nr.26 Mulig øget erosion til 2050

27 Gr Nr.27 Anbefalinger ~ Lad fornuften råde. ~ Analyser problemstillingerne grundigt, er der et problem? Sørg for gode data til at støtte beslutninger. ~ Indfør begrebet ”levetid”. ~ Differentier mellem om det er enkelt eller svært at løse problemerne. Mulighed for spontan tilpasning. ~ Følg udviklingen og lær af andre. ~ Ikke kun problemer, også muligheder.

28 Gr Nr.28 Interesser i kysterne Økonomiske •kystnærbebyggelse •Kystnært erhverv •Turisme •Havne Naturmæssige •Enestående natur •Naturbevarelse •Naturgenopretning Rekreative •”Gæst” på kysterne •Naturoplevelse •Kystpleje •kulturlandskaber Kystgrundejere •Bevare ejendom Miljøcentre •Naturbeskyttelses- loven •Natura 2000 planlægning Kommunerne •Fysisk planlægning •Lokale interesser •Turisme •Erhverv Skov & Naturstyrelsen •Naturbevarelse •Råstof •M. v. Fredningsnævn •Fredningssager Interesseorganisationer •Alle aspekter Aktørerne KDI •Kystbeskyttelsesloven •Højhedsretten over søterritoriet


Download ppt "Gr. 10-2-4-1-12 Nr.1 Kystforvaltning I Danmark Per Sørensen, Kystteknisk chef."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google