Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår Debatoplæg ved Henrik L. Lund Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde universitet.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår Debatoplæg ved Henrik L. Lund Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde universitet."— Præsentationens transcript:

1 Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår Debatoplæg ved Henrik L. Lund Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde universitet

2 DLF.Roskilde.18.August.2010 Baggrund og viden Forskningsprojektet: Tidsmiljøet i grænseløst arbejde Hvor kan jeg få mere viden om det: •undervisere.dk feb.2010 •www.aliv.ruc.dkwww.aliv.ruc.dk •Psyke&Logos: Tid, belastning og fællesskaber, nr. 2/09 •Rapport om Trekronerskolen – Lærerarbejdsliv på en eksperimenterende pionerskole •Rapport om N. Kochs skole – Lærerarbejdsliv på verdens bedste skole for børn •3 internationale artikler der kan fås ved mailhenvendelse til

3 DLF.Roskilde.18.August Grænseløst arbejde (GLA) som aktuelt arbejdsmiljøtema 2.Indflydelse/egenkontrol som arbejdsmiljødimension 3.Tid og belastning 4.GLA som analytisk og idealtypisk kategori i fem dimensioner 5.Eksempler fra skoler 6.Konklusion 7.Løsninger på problemer med det psykiske arbejdsmiljø i det grænseløse lærerarbejdsliv Disposition

4 DLF.Roskilde.18.August.2010 Grænseløst arbejde – et aktuelt arbejdsmiljøtema Ny dagsorden for det senmoderne arbejdslivs tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det faktisk skidt: - Overvinder bureaukrati og opsplitning, men disponerer samtidig for psykisk sygdom Dilemmaet sat på spidsen: Carsten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra och mått så dåligt”

5 DLF.Roskilde.18.August.2010 Grænseløst arbejde - Hvad kommer det af? •Globaliseringens generering af usikkerhed, manglende stabilitet og forbundethed •En storm af internationale ledelses- og læringskoncepter der sigter mod fleksibilitet •Ny IKT-teknologi der opløser tid og rum •Deregulering af aftale- og lovgivningsmæssige grænser •HRM og pædagogiseringen af medarbejderne •Nye orienteringer i arbejdet (individualisering)

6 DLF.Roskilde.18.August.2010 Indflydelse og egenkontrol

7 DLF.Roskilde.18.August.2010 Teoretisk afsæt og disput •Krav-kontrol modellen (Karasek) vs. Anstrengelses- belønningsmodellen (Siegrist) •Det faktiske arbejde vs. det interpersonelle Stress er et arbejdsmiljømæssigt paradoks når vi har kontrol Ny debat: •Kan man få for meget egenkontrol og indflydelse? •Kan egenkontrol løse AM-problemer i grænseløst arbejde? Egenkontrol er århundredes bedste arbejdsmiljømedicin

8 DLF.Roskilde.18.August.2010 To spor i arbejdets udvikling •Det standardiserende spor, hvor værdi skabes gennem IT-teknologiens mulighed for fleksibel brug af arbejdskraften, vidtgående arbejdsdeling, kvalitetsstyring, øget tempo og overvågning af arbejdet (NPM) •Det grænseløse spor, hvor værdi skabes gennem projektorganisering, værdiledelse, og selvledelse samt bestræbelser på at fremme fleksibilitet, kreativitet, innovation, passion, osv.

9 DLF.Roskilde.18.August.2010 De to spor i et og samme arbejde – lærerarbejdet i en nøddeskal •Selvledelse kombineres med øget kontrol •Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med kvalitetsstandarder, læringsmål, omkostningsstandarder osv. •Frihed til at bestemme hvor og hvornår arbejdet udføres kombineres med stramme deadlines, målstyring og højere effektivitetsskrav •Mulighed for udviklende arbejdsforhold, uddannelse, motion, hjemmearbejde, fryns kombineres med krav om reduceret sygefravær, kunde/forældre/bruger tilfredshed, individuelle performancemål, osv. der overvåges af IT-systemer.

10 DLF.Roskilde.18.August.2010 Kontrol er fortsat kilden til psykisk sundhed i arbejdet • Krav-kontrol modellen stadig relevant, men skal videre udvikles med fokus på det relationelle • Vi kan ikke få for meget af det gode • Egenkontrollen er overvurderet • Masser af involvering uden egenkontrol • Egenkontrol er meget andet end involvering • Er andre arbejdsmiljødimensioner ikke ligeså vigtige? Nej – Det mudrer at de sidestilles

11 DLF.Roskilde.18.August.2010 Tid

12 DLF.Roskilde.18.August.2010 Tidsmiljø - Den monokausale forklaring: Arbejdstidens længde =Belastning? Arbejdstidens placering=Belastning? Fra målt tid til erfaret tid = Tidsmiljø der disponerer for stress eller velbefindende

13 DLF.Roskilde.18.August.2010 Arbejdstid før og i dag Arbejdet reguleres via: Normal tid, overtid/mertid, ferie, pauser og hviletidsbestemmelser •Indfanger ikke samtidens belastninger i arbejdet! •Ofte er arbejdstiden reelt ureguleret pga. individ- og situationsbestemt arbejdstid •Arbejdstid selvvalgt eller bestemt af deadlines •Studere det grænseløse arbejdes tidsmiljø for at forstå balanceproblemer

14 DLF.Roskilde.18.August.2010 Tidsmiljø: Erfaringsbaseret tid – selvoplevet belastning •Oplevet tidsmiljø som består af 1. daglige vaner, rutiner, roller og rytmer (kollektive eller individuelle), 2. Ekstraordinære begivenheder -Positivt tidsmiljø = tidsmæssig strukturering af opgaver, rutiner, vaner, pauser, normer og møder der fremmer trivsel, arbejdsglæde og overskud -Negativt tidsmiljø = tidsmæssig strukturering af opgaver, rutiner, vaner, pauser, normer og møder der fremmer stress, tidskonflikter, søvnproblemer osv.

15 DLF.Roskilde.18.August.2010 Tidsmiljø – hvad snakker du om? •Tidsmæssige strukturering af arbejdet •Tidsmiljøet er et produkt af tidsregimet på arbejdspladsen •Lineær tid og cyklisk tid •Studeres som tidsoplevelser, vaner, normer, rutiner og rytmer f.eks. pausekultur, mailkultur, mødekultur osv.

16 DLF.Roskilde.18.August.2010 Grænseløst arbejde

17 DLF.Roskilde.18.August.2010 GLA analytisk definition •Ved grænseløst arbejde forstås arbejde, hvor de tidsmæssige, rumlige, organisatoriske, politiske, kulturelle eller subjektive grænser flyttes, opløses eller gøres flydende, således at arbejdet adskiller sig fra de forestillinger og normer vi kender, fra traditionelt arbejde i industrisamfundet.

18 DLF.Roskilde.18.August Tidsmæssig og rumlig grænseløshed •Et særligt tidsmiljø •Arbejdstidsbegrebet opløses •Krav om / ønske om tilgængelighed •Arbejdet kan udføres alle vegne •Arbejde på farten, i badet, i sommerhuset osv. Spørgsmål til grænsesætning Traditionelt arbejdeGrænseløst arbejde Hvor og hvornår skal arbejdet udføres? På arbejdspladsen i den tid du har solgt din arbejdskraft Overalt og inden deadline

19 DLF.Roskilde.18.August Organisatorisk grænseløshed •Idealtypisk: Det projektorganiserede og opgavestyrede arbejde, hvor intet er givet fra dag til dag •Arbejdskrav og forventninger er uendelige •Decentralisering af ansvaret for arbejdets udførelse •Ledelse mindre aktørbundet og mere procesbaseret Spørgsmål til grænsesætning Traditionelt arbejdeGrænseløst arbejde Hvem er ansvarlig for arbejdets udførelse? LedelsenMedarbejderen

20 DLF.Roskilde.18.August Politisk grænseløshed •Interesser mere flerfacettet •Nye samarbejdsformer og konflikthåndtering •Afpolitisering gennem harmonisering af interesser •Familiekultur: Alt er til forhandling, men politik er ikke legitimt Spørgsmål til grænsesætning Traditionelt arbejdeGrænseløst arbejde Hvordan afklares arbejdets bytteforhold? InteressesystemetAlt er til enhver tid til forhandling

21 DLF.Roskilde.18.August Kulturel grænseløshed -Idealtypisk: Læring, udvikling og forandring er et ’must’ •Alt er arbejde – også privatlivet •Identitetsdannende ledelse •De menneskelige relationer er flygtige Spørgsmål til grænsesætning Traditionelt arbejdeGrænseløst arbejde Hvad forventes af medarbejderen? DisciplinPassion og kreativitet

22 DLF.Roskilde.18.August Subjektiv grænseløshed •Idealtypisk: Det individualiserede arbejde •Nye karriereformer •Arbejdet tager magten – vi lever for at arbejde •Performancebaseret selvværd Spørgsmål til grænsesætning Traditionelt arbejdeGrænseløst arbejde Hvad forventer medarbejderen? Løn som fortjentPersonlig udvikling

23 DLF.Roskilde.18.August.2010 Forskningsmetode

24 DLF.Roskilde.18.August.2010 Metode - Trin 1 Interview med nøglepersoner Mål: •At karakterisere arbejdspladsen mht. organisation, ledelse, personale værdier etc. i sammenligning med andre arbejdspladser •At få indblik i problematikker omkring arbejdsorganisering og arbejdstid på skolen

25 DLF.Roskilde.18.August.2010 Metode trin 2 Spørgeskema undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. •En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø •The Copenhagen Questionaire •Omfatter alle på arbejdspladsen • baseret, tidsforbrug ca. 20 min.

26 DLF.Roskilde.18.August.2010 Metode trin 3 Interview, logbog og observationer Mål: •At beskrive det ny tidsmiljø i arbejdet •At udpege sammenhænge mellem tidsmiljøet og det psykisk arbejdsmiljø

27 DLF.Roskilde.18.August.2010 Metode trin 4 •Tilbagemelding på spørgeskemaundersøgelsen •Fremlæggelse og diskussion af undersøgelsen af arbejdspladsens tidsmiljø •Netværksmøde mellem skolerne •Opfølgning efter et år

28 DLF.Roskilde.18.August.2010 De to skolecases

29 DLF.Roskilde.18.August.2010 Karakteristik af skolerne •Stærk social og humanistisk profil •Høje ambitioner såvel fagligt som socialpædagogisk •Stærk udviklingskultur •Anti-bureaukratisk / Neo-bureaukratisk •Selvledende medarbejdere og teams •Selektiv rekruttering af passionerede medarbejdere

30 DLF.Roskilde.18.August.2010

31

32 Paradoksalt psykisk arbejdsmiljø •Cirka lige mange grønne, røde og gule dimensioner •Indflydelse og udviklingsmuligheder kan tilsyneladende ikke kompensere for de høje krav •Overvinder fagbureaukratiet, men fortsat meget individualiseret •Passion skaber skuffelse – tab af mening og udbrændthed •Life-work konflikter der tærer – arbejdet fylder utrolig meget i tanker, energi og tid •Manglende regler og styring skaber oplevelse af rolleuklarhed •Frihed og selvrealisering – for mange optioner? •Høj involvering – overinvolvering? •Høj social kapital og faglighed •Overforbrug af de menneskelige ressourcer? •Glade og tilfredse, men hårdt belastede

33 DLF.Roskilde.18.August.2010 Tidsmiljøet og PA-belastning på skolerne •Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser af det planlagte) •Ujævne arbejdsrytmer, øjebliksorientering og stor intensitet •Hurtig tid på skolen og langsom tid udenfor •Flow oplevelser når undervisningen lykkedes •Mange hektiske ekstraordinære begivenheder f.eks. Tæskehold, teateropsætning og miljøuge

34 DLF.Roskilde.18.August.2010 Tidsanvendelsen •Teamorganiseringen er en tidsrøver – masser af ad-hoc planlægning •Mellemrum fyldes ud – ingen pauser •Holder møder i en uendelighed •Forholdsvis meget kontakt med forældre ud over skole-hjem samtaler •Konfliktløsning og forebyggelse skaber uforudsigelighed og bryder planer

35 DLF.Roskilde.18.August.2010 Tidskonflikter i lærerarbejdet •Håndtering af tidskonflikter – selvledelse af tid - er en daglig opgave og for mange en kilde til stress. •Konflikterne handler ofte om modsætninger mellem den tid der er til rådighed, og egen forståelse af, hvordan opgaverne bør løses. •Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid’.Ex. Nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter; hvordan passes de ind?

36 DLF.Roskilde.18.August.2010 På skolerne Mange ’kerneopgaver’: det fagligt dygtige barn, det socialt velfungerende og demokratiske barn, den rummelige skole Teams, projektorientering, dialog med forældre, børn, myndigheder etc Koordinations – og kommunikations-arbejdet eksploderer

37 DLF.Roskilde.18.August.2010 Selvledelse af tid betyder at: •Alle mellemrum fyldes ud, bl.a.med ad hoc koordination •Tiden fragmenteres af afbrydelser •Ujævne rytmer og lange arbejdsdage –Vanskeligheder ved at samordne skemalagte aktiviteter med de ’kreative’, og mange møder •Uforudsigelighed og fleksibilitet –Pres for nye ideer og projekter, fælles tilpasning og dækning af sygdom

38 DLF.Roskilde.18.August.2010 ’Slow time’ presses ud Opgaver der kræver fordybelse og længere tidshorisonter lægges udenfor skolen – i det private rum, arbejdstiden udvides … men også ’her og nu opgaver’ flytter på grund af IKT hjem

39 DLF.Roskilde.18.August.2010 Det fælles perspektiv lider Svært at finde tid til langsigtede opgaver som kræver kontinuitet og fælles diskussioner. –At sikre lærernes faglige og pædagogiske udvikling –At udvikle skolen som organisation og arbejdsplads

40 DLF.Roskilde.18.August.2010 Illustrative udsagn fra lærerne ”Lærerintra kan være overvældende. Man skal logge på flere gange om dagen for at følge med. Hvis du kun logger på en gang i døgnet bliver du overvældet.”

41 DLF.Roskilde.18.August.2010 ” Altså jeg er længere på skolen her i forhold til, hvis jeg havde været på en anden slags skole, vil jeg sige. Fordi der er alt det her samarbejde. Så jeg har mange lange dage her i forhold til, hvad jeg tidligere har haft”

42 DLF.Roskilde.18.August.2010 ”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre. Du har altid noget i baghovedet fra skolen”

43 DLF.Roskilde.18.August.2010 ”Projektuger er meget travle, og man er på konstant, men fordi det er en kortvarig spidsbelastning, kan man klare det”

44 DLF.Roskilde.18.August.2010 ” Vi fordeler jo tit tingene mellem os, så man er ligesom nødt til at få gjort tingene færdigt. Man er sgu nødt til at arbejde, til tingene er gjort, fordi ellers så sidder der nogle andre og mangler det…. Og det gælder f.eks. også sygdom. Vi dækker jo selv, og det betyder jo også, at det kan godt være, man er kommet til at putte en gang panodil i ungen, og så er de blevet sendt i børnehaven alligevel, hvor man egentlig har hamrende dårlig samvittighed og tænker: du burde bare være blevet hjemme. Oh håber på at den går…”

45 DLF.Roskilde.18.August.2010 ”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.” En lærer fortæller om arbejdet med elevplaner: ” Denne her gang, der sagde jeg f.eks. til min familie: jeg er her ikke i weekenden. Jeg kommer op, når vi skal spise osv., men ellers, så sidder jeg i kælderen. Og det var simpelthen for at få lov at koncentrere mig og blive færdig. Det tog mig en hel weekend, hvor jeg faktisk ikke så andre”

46 DLF.Roskilde.18.August.2010 ”Sygdom i teamet, det kan virkelig få det hele til at ramle. Jeg var i et ikke-funktionsdueligt team på et tidspunkt, så er det stressende.”

47 DLF.Roskilde.18.August.2010 ”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

48 DLF.Roskilde.18.August.2010 Konklusion

49 DLF.Roskilde.18.August.2010 Studiet af skolernes tidsmiljø viser: At kontinuitet og længere tidshorisonter i arbejdet trues og udfordres af: •Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser •Kompression af skoledagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion •Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination, presserende konflikter og opgaver •Tiden fragmenteres •Stigende uforudsigelighed •Polychroni f.eks. multitasking •Asynchroni f.eks. mange individuelle tidsrytmer

50 DLF.Roskilde.18.August.2010 Løsninger

51 DLF.Roskilde.18.August.2010 Vores perspektiv Vi skal fokusere på kvaliteten af tiden og tidsrytmerne hvis vi skal forstå hvordan tid, belastning og kvalitet i arbejdet hænger sammen. Hvordan gør man så det?

52 DLF.Roskilde.18.August.2010 Bud på løsninger Hvordan forhindrer vi overforbrug af de menneskelige ressourcer? 1.Fremme en tidsmæssig strukturering af arbejdet med mange kollektive rytmer f.eks. med fokus på kollegamødet og praksisfællesskabet 2.Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver samt reformulering af kerneopgaven 3.Fremme en arbejdspladskultur hvor der er legitimt at sige fra. 4.Egenkontrol i forbindelse med produktivitet og kvalitet med afsæt i egen og fælles faglighed 5.PA perspektiv på brugen af IKT-teknologi og systemer 6.Blive aktiv bruger af ledelses- og læringskoncepter 7.Regulere arbejdet gennem nye normer

53 DLF.Roskilde.18.August.2010 AM interventioner og dilemmaer til debat •Større regelmæssighed i mødetider og steder? •Reducere tilgængelighed? •Restituerende pauser – hvordan? •Afgrænse projektarbejdet og genindføre fagbureaukratiet? •Pålægge teamene at sænke ambitionerne •Genbureaukratisering af tidsanvendelsen? •Arbejdstidsaftalen: Personlig frihed og autonomi eller verdens største selvmål?


Download ppt "Tid, egenkontrol og psykisk arbejdsmiljø under grænseløse arbejdsvilkår Debatoplæg ved Henrik L. Lund Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde universitet."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google