Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Formidling og metode – uge 44, efterår 2008 Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Kvantitativ metode og spørgeskemaer.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Formidling og metode – uge 44, efterår 2008 Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Kvantitativ metode og spørgeskemaer."— Præsentationens transcript:

1 Formidling og metode – uge 44, efterår 2008 Henriette Lungholt Kvantitativ metode og spørgeskemaer

2 Lidt historie Kilde:

3 Formålet med kvantitative undersøgelser ” Formålet med kvantitative stikprøve- undersøgelser er at finde mønstre i mangfoldigheden. Disse undersøgelser fokuserer på et mindre antal kendetegn hos mange respondenter, hvor den kvalitative undersøgelse fokuserer på et større antal kendetegn hos få undersøgte enheder.” ” Formålet med kvantitative stikprøve- undersøgelser er at finde mønstre i mangfoldigheden. Disse undersøgelser fokuserer på et mindre antal kendetegn hos mange respondenter, hvor den kvalitative undersøgelse fokuserer på et større antal kendetegn hos få undersøgte enheder.” (Sepstrup, Preben (2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 19)

4 Måle og veje Den kvantitative metode antager, at de undersøgte forhold kan måles og værdisættes eks: –Hvor hyppigt taler du i mobiltelefon? –Hvor vigtig er din mobiltelefon for dig på en skala fra 1-5?

5 Styrke og svagheder  Metodens styrke –Klarhed –Overblik –Tal (– en undersøgelse viser…) –(Anerkendelse)  Metodens svaghed –Reduceret forståelse –Minus nuancer –Minus dybde

6 Hvad kan vi ikke-matematikere bruge kvantitative metoder til?  M å le tendenser - M æ nd dropper sm ø ger oftere end kvinder  Generalisere - Mange unge drikker for meget  Lave prognoser - Ved f.eks. valg eller nye produkter  Triangulering - Brugere af nyhedsbrev i en organisation  F å et fingerpeg, en stikpr ø ve - Kendskab til hjemmeside  Udv æ lgelse af interviewpersoner

7 Population og delmængder Hvis det er for omkostningsfuldt at spørge hele populationen, kan man lave en stikprøveundersøgelse - en delmængde. Hvis det er for omkostningsfuldt at spørge hele populationen, kan man lave en stikprøveundersøgelse - en delmængde. 2 typer af stikprøver: 1) Repræsentative stikprøver 2) Ikke-repræsentative stikprøver Helge Østbye et al.: Metodebok for mediefag, Bergen- Sandviken, 1997

8 Ikke-repræsentative stikprøver N å r man ikke kender populationen, ex. Skypes brugere, m å man n ø jes med at lave ikke-repr æ sentative stikpr ø ver: ” Den ikke-repr æ sentative stikpr ø ve er defineret ved, at udv æ lgelsen ikke er tilf æ ldig, og at sandsynligheden for, at et medlem af populationen udv æ lges, ikke kendes. ” (Sepstrup, Preben(2002): ” En unders ø gelse viser …”, s. 27) Det kan i disse tilf æ lde v æ re v æ sentligt, at man har spurgt til fakta; k ø n, alder, herkomst, indkomst, bop æ l, uddannelse etc.

9 Repræsentative stikprøver N å r man kender populationen, kan man lave repr æ sentative stikpr ø ver: ”..en sandsynlighedsbaseret stikpr ø ve, der defineres som en tilf æ ldig udvalgt stikpr ø ve med en kendt sandsynlighed for, at det enkelte medlem af populationen indg å r i stikpr ø ven. ” (Sepstrup, Preben(2002): ” En unders ø gelse viser …”, s. 26) En miniaturegruppe af de mennesker, man gerne vil unders ø ge noget om.

10 Validitet og repræsentativitet  Repræsentativitet: –Den gruppe, man spørger, skal repræsentere den gruppe, man vil vide noget om Validitet: Kan man tro på svarene? Forstås de rigtigt og ens – eks. ”bjørnetjeneste” Et eksempel med hjemmehjælp: Spørger man på biblioteket, er det de stærke ældre, der svarer. Sender man skemaet ud til pensionisterne i kommunen, er det måske dem, der har behov eller er utilfredse, der svarer.

11 Hvor mange og hvem skal man vælge? Kilde: Rasmussen, Viktor R. m.fl.: Målgruppeanalyse, teknisk forlag, 2008, side 121

12 Et eksempel – tænk i mindste enhed Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 48

13 Udvælgelse af svarpersoner  Simpel tilf æ ldig udv æ lgelse Systematisk udv æ lgelse (ex. hver 10 ’ ende husstand eller computergeneret), CPR- numre (koster penge), medlemslister (eks. hver femte), N ø rreport, arbejde etc. Klyngeudv æ lgelse Populationen opdeles i delgrupper – klynger, der er repr æ sentative. Ex. hele 8. klasser i Nordjyllands amt.

14 Stikprøvens størrelse  Gallup bruger 1000 enheder til at sige noget om den danske befolkning  I USA bruger de 2000 enheder  Tommelfingerregel = ikke f æ rre end 100 enheder

15 Konstruktion af strukturerede sp ø rgeskemaer V æ r klar over form å let; hvad skal det bruges til? Begr æ nsningerne: Hvad kan man ikke forvente at f å besvaret ved denne metode? Sp ø rgeskemaerne kan v æ re å bne, lukkede, semilukkede. Med efterf ø lgende konsekvenser for bearbejdningen.

16 Spørgsmål 1) Sp ø rgsm å lene skal v æ re entydige 2) Sp ø rgsm å lene m å kun have é n dimension 3) Sp ø rgsm å lene m å ikke v æ re ledende 4) Sp ø rgsm å lene skal v æ re korte, pr æ cise og forst å elige 5) Sp ø rgsm å lene m å ikke v æ re provokerende 6) Successive sp ø rgsm å l skal v æ re enslydende 7) Undg å hypotetiske sp ø rgsm å l V æ r meget opm æ rksom p å ledende sp ø rgsm å l

17 Svarmuligheder 1) De skal v æ re gensidigt udelukkende 2) De skal v æ re relevante 3) De skal v æ re ensartede 4) De skal v æ re tilstr æ kkeligt findelte 5) Undg å for mange svarmuligheder 6) Å bne sp ø rgsm å l kan bruges, hvis en kategorisering bliver for kluntet eller til sidst til f.eks. evaluering Kortfattet kan man sige, at svarmulighederne skal v æ re fornuftige og v æ sentlige. Der skal v æ re nok og ikke for mange muligheder (max 7 kategorier)

18 Rækkefølgen 1) R æ kkef ø lgen m å ikke v æ re ledende 2) G å fra det generelle til det specielle 3) G å fra det kendte til det mindre kendte 4) Sp ø rgsm å l om samme emne bringes sammen 5) Sp ø rgsm å l, der kan forventes mindre svarvillighed p å, bringes til sidst

19 Opstilling af spørgeskema Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 68

20 Spørgmålsrækkefølge Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 63

21 Adfærdsundersøgelser og ærlighed  Adfærdsundersøgelser; eks. arbejdsulykker (definitionen af ”alvorlig)  ”Danskerne pjækker ikke”;  Sort arbejde (bedre at spørge: Hvis du fandt ud af, at din nabo benyttede sort rengøring, ville du melde ham/hende til politiet?)  Hvor mange penge bruger du på prostitution?

22 Brugen af pendulord  Bjørnetjeneste: –Ældre: Tjeneste, der gør mere skade end gavn –Yngre: Stor tjeneste  Klokken er godt 11  Ældre: Lidt over tolv  Yngre: Lidt i tolv  Forfordele:  Ældre: At blive snydt  Yngre: En fordel

23 Kreativitet  Køn?Ja  Stilling?Siddende

24 Eksempel på spørgeskema

25 Brugen af ved ikke- kategori  Hvis man ikke har dækkende svarkategorier  Ulempe: –Magelighedsrespondenter –Går efter gaven –Tager ikke stilling –Ikke validt

26 Talkategorier Enig - uenig  Talkategorier –Fra normalt opfattes 5 som det bedste  Hvor enig er du i?... –Det er ikke ok at være uenig Helt uenig – Uenig - Hverken eller – Enig – Helt Enig

27 De laaaangeeee… Kilde: Hansen, Niels Henrik m.fl.: Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 63

28 Opsamling: Det gode spørgsmål, 1  Sprog, som respondenten forstår  Brug målgruppens terminologi  Undgå dobbelt negationer (Undlader du aldrig at hjælpe en…)  Undgå lange spørgsmål  Undgå ledende spørgsmål– eks. Bortset fra mord, hvornår mener du så, at dødsstraf bør anvendes?  Undgå upræcise spørgsmål – eks. hvor ofte holder du rygepause?  Indføj kontrolspørgsmål – trives på arbejdspladsen/sygedage  Tag højde for respondentens selvværd – eks. spørgsmål om, hvad en præsident hedder –Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 55-61

29 Opsamling: Det gode spørgsmål, 2  Spørg positivt først, så evt. negativt: hvad kan du godt lide/ikke lide  Afgør gradbøjningen af spørgsmål  Formuler spørgsmålene, så de ikke virker nedværdigende  Personlig – upersonlig stil: man/du – passiv/aktiv  Generelt – specifikt  Begræns spørgsmål (max 30)  Gør plads til svar  Overvej brugen af lukkede og åbne spørgsmål  Beskriv emneovergang – eks. de næste 10 spm. handler om…  7 svarkategorier Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 55-61

30 Øgning af svarprocent  Kort spørgeskema bedre end langt  Udsendelse af rykkere/mails  Officiel afsender  Objektive/faktuelle informationer (eks. til forskning af sygdomme) Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 62

31 Online-undersøgelser Efterh å nden meget brugt - til m å lgrupper, der er:  Vante internetbrugere, f.eks. online f æ llesskaber/spil  Afgr æ nset som population - ansatte i en virksomhed  Vanskeligt tilg æ ngelige – f.eks. i udlandet eller skifteholdsarbejdere, f ø lsomme emner  Bred geografisk tilgang - hele landet  Desuden godt til indledende eksplorative unders ø gelser. Tids og ressourcebesparende –Ex. transportudgifter, transskribering.

32 Online-undersøgelser, 2  Minus:  Man ved ikke, om man får de rigtige respondenter  Seriøsitet  Forståelse  Plus:  Billige  Hurtige  Kontrol – hvis du glemmer at sætte kryds, kommer der en lille boks op med information – det gør også nogen irriterede  Der findes software-pakker inden for området  Open source-løsninger

33 Online-undersøgelser, 3 En af de mere oplagte metoder er online sp ø rgeskemaer, men i princippet kan de fleste andre metoder overf ø res til en virtuel udgave. Online standardiseret interview  Struktureret interview  Online sp ø rgeskema  Online ikke-standardiseret interview  Semi-struktureret/ å bent interview  Chat

34 Generelt: Lav en pilot  Får luget ud i fejlene og spørgmålsforvirring


Download ppt "Formidling og metode – uge 44, efterår 2008 Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Kvantitativ metode og spørgeskemaer."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google